Tekst efter A
Wir Heinrich genand Rumppold, von Gotis gnaden hertzug in Slesien vnd herre zcu Grossen Glagaw etc. vnd vorweser der lande vnd stete Budissen, Gorlicz vnde Sittaw etcetera bekennen vnd thun kund offintlichen mit dissem breffe allen den, die yn sehen adir horen lesen. Wann der allerdurchluchtigeste furste vnd herre, her Sigemund, Romisscher kuning , zcu allen czijten merer des richs vnd zcu Vngern, Behemen Dalmatien, Croatien etcetera kuning vnser gnedigester liebir herre, vmb sulche zcwetracht, missehelunge vnd krige, die zcwisschen dem allerdurchluchtigesten fursten vnd herren, hern Erichen kuninge, zcu Dennemargken, Sweden, Norwegen, der Wenden vnd der Gotten kuning etcetera vnd hertzug zcu Pomern, vnserm lieben herren, an eyme, vnd den hochgebornen fursten, hern Heinrichen , Adolffen vnd Gerarden, gebrudern, hertzogen zcu Sleszwig vnd grafen zcu Holsten, Stormern vnd zcu Schowenburg , am andern teile, uffirstanden sein, vns in vulmechtiger botschofft mit gantzer macht zcu den obgenanten herren vmb fride vnd sone zcu reden, vnd zcu tedingen vnd richtunge zcu machen, von seiner vnd des heiligen richs wegen, als das nodtrofftig sein wurde, geschicket vnd gesand had. ♦
Vnd also haben wir von des obgenanten vnsers gnedigen herren vnd des heiligen richs wegen vorgenomen vnd wolgewegen, das sulche krige nicht alleyne iren landen vnd leuten mercliche schaden vnd vorterbin bringen, sundir auch der gantzen kristenheid nach sulcher gelgenheid als sich die sachen itzundir zcu fugen stellit, vnd habin darumb die obgenanten herren czu tagen vnd zcusamen brocht vnd vns zcwisschen en gemühet vnd vmb fride, sune vnd richtunge getedinged: also sint sie an beiten teilen vnserm gnedigen herren dem Romisschen kuninge vnd dem heiligen riche zcu eren vnd zcu dinste alle yrer sachen, krigen, zwetrecht, messehelunge, schelunge vnd zcusproche, die sie zcusamen habin nach yren anclagen, zcusprochen, schulden vnd antworten, die sie kegen eynander vndir iren segiln schrifftlichen gebin werden vnd sollen, an vns hertzogen Heinrichen genand Rumppold, als an eynen vulmechtigen richter vnd entscheider aller der obgenanten sachen, nach rechte sie darumb zcu irscheiden vnd auszcusprechen, komen vnd gegangen sein ♦
Also habin wir vnserm herren dem Romisschen kuninge vnd dem heiligen riche zcu eren vnd czu dinste, vnd armen leuten zcu fride vnd zcu bessirunge die obgenanten vnsern herren den kuning van Dennemargken vnd die hertzogen van Sleswig nach yren schulden vnd antwerden, als oben beteudit ist, sie nach rechte zcu irscheiten, zcu vns genomen vnd nemen in krafft desses brifs, vnd behalden vns doch vullemacht, das wir alle desse recht, missehalunge vnd zcusproche, die die obgenanten herren kegen eynandir gebin, settzen vnd schrifftlichen antwerden werden an vnsern herren den Romisschen kuning, an seine kurfursten, fursten, herren, ritter, vnd knecht, die her dartzcu nemen werd, als an eynen obirsten richter vnd vulmechtigen entscheider, sie darumb nach rechte zcu entscheiden, tragen vnd brengen mogen, soten recht vnser herre der Romisscher kuning vertigen vnd aussprechen mogen in seiner kegenwerdicheid adir durch seine brife adir durch seine vulmechtige botschofft, die her darczu senden wurde bynnen dessem yare nach auszwisunge vnd datum dessis brifs. Wurden abir wir Heinrich genand Rumppold dis recht selbir vertigen vnd aussprechen von wegen vnsers herren des Romisschen kunings, das sollen vnd wollen wir auch aussprechen vnd vulenden in dessem yare, als obin gescrebin steit, durch vns adir durch vnser briefe. Were abir sache, das vnserm herren dem Romisschen kuninge adir vns van seiner wegen das recht zcu vertigen vnd auszcusprechen bynnen dessem yare durch merchlicher sache zcu kortz wurde, so moge vnser herre der Romisscher kuning adir wir van seiner wegen soten zcteid eyn halbes yar der lengen; also doch, dat sotan rechts auszsproch ji binnen dessem anderhalben yare auszgesprochen werden sal, in alle der masze als wir das alhir von rechtes wegen auszgesprochen solden habin ♦
Vnd wenne vnser herre der Romisscher kuning den auszsproch, adir wir van seiner wegen, vertigen vnd auszsprechen willen, so werd vnser herre der Romissche kuning adir wir van seiner wegen zcu dem auszsproche vnserm herren dem kuninge van Dennemargken vnd den hertzogen zcu Sleszwig tag vnd stad legen vnd bescheiden, also das sie das vnser herre der Romischer kuning, adir wir van seiner wegen, adir wen vnser herre mit seiner vulmechtigen botschofft, adir wir mit vnsern briefen, solich recht zcu vertigen vnd auszcusprechen schicken vnd senden wurden, vnd beiden teilen in yre behusunge vor dem tage des auszsprochs wissen sollen lassen solche zcijt vnd stad, vnd en das vorkundigen drye gantzen manden dauor. Darczu sie denne uff beiden teilen selbir personlich adir ire vulmechtige botschofft zcu dem auszproche zcu horen vnd ufzcunemen komen adir senden sollen, ane alles arch vnd geuerde. Vnd was en denn also van vnserm herren dem Romisschen kuninge adir van vns van seiner wegen auszgesproch<en> wert vor recht, daran sollen sie en uff beiden teilen lassen genugen, vnd sollen das vnuorbrochlichen ane alle wedderrede vnd sunder ufczoge halden, ane alles arch vnd geuerde, als sie sich denn an beiden teilen kegen eynander briefflich vnd mundlich vorschrebin vnd globit habin, was en also vor recht gesprochen wert, das stete vnd vnuorbrochlich zcu halden, als das yre briefe eigentlichen auszwisen, vnd sollen auch vnsern gnedigen herren den Romisschen kuning vnd vns van seiner wegen ane alle nachrede vnd vnuordach halden vnd lassen, als sie denn das vnserm gnedigen herren dem Romisschen kuninge vnd vns van seiner wegen in yren briefen vnd auch mundlichen gered vnd gelobit haben ♦
Ouch settzen vnd machen wir, van vnsers gnedigen herren des Romisschen kunings vnd van vnser wegen durch soten macht, als sie denn ires rechten an vnsern gnedigen herren den Romisschen kuning vnd an vns van seiner wegen vulmechtichliken komen vnd gegangen sein, also, das vnser herre der kuning van Dennemargken vnd die hertzogen van Sleszwig uff soten rechts auszsprache, als obin geschrebin steit, ztwisschen yren landen vnd leuten, bischoffen, frienherren, herren, ritteren vnd knechten, burgern vnd gebo{e}eren vnd aller der obgenanten herren lande, slosse vnd stete inwoner, geistlichen vnd wertlichen, die sie an beiden teilen in irer vortegedinge habin, eyne rechte sune vnd richtunge gehalden werden sal, also vullenkomelichen als nu der auszsproch van vnserm herren dem Romisschen kuninge adir van vns van seiner wegen algereid geuertiget vnd auszgesprochen were. Vnd sotan sune vnd richtunge sal itzunder intreten vnd gehalden werden ztwisschen beiden herren vnd den yren, als obin geschrebin steit; jidoch also, das sodan auszsproch des rechten, als obin geschrebin steit, stete vnd vaste vnd van beiden teilen gelichewol gehalden werden sal. Auch sollen vnd mogen der obgenanten herren, herren mann vnd stede, burger vnd gebure, geistlich vnd wertlich, vnd aller beider teiler inwonere kegen eynander uff straszen vnd wegen wanderen, faren, reiten vnd gehen, vnd yre kaufmanschatz vnd gescheffte kegen eynander velich vnd sicher furen, triben vnd tragen, als sich das in rechter su{e}ne vnd richtunge gebored. Auch sal iglich teil solcher dorffere vnd gutere mit allen gnyssen, die darczu vormals gehord habin, innehalden vnd genissen in aller masze vnd wise, als sie vormals vnd van alders zcu den slossen, die eyn iglich teil itczunder innehad, gehord habin, vnd in seiner vortedunge hat, also vorbasser halden vnd der genissen sollen vnd mogen bisz so lange, das solcher auszsproch des rechten auszgesprochen vnd geuerdiget werde. Vnd were sache, ab in sotaner richtunge van der obgenanten herren, herren mann und stete, burgen vnd geburen, vnd alle der obgenanten herren lande, slosse vnd stete inwonern, geistlichen adir wertlichen, an ichtes gebrochen wurde, das da widder recht vnd desse sune vnd richtunge were; daran sal sich iglich teil, von dem adir des teile sotaner broch geschen were, getruwichlichen bewisen vnd sunder arch darumb eynander wandel schigken vnd schaffen. Auch sal das slos Dorningen vnd die bolwergken, die dauor gebuwet sein kegen eynander, also blieben stan bisz uff das recht des auszsprochs vnd sollen uff beiten teilen nach sotaner sune vnd richtunge also bescheidenlich halden als sich das in rechter sune vnd gerichtunge geboret; vnd sollen auch uff beiden teilen frye wege haben abe vnd zcu zcu foren vnd zcu tragen was en nodtrofftich sii; vnd mogen auch uff dem slosse vnd bolwergken buwen was en nodtrofft sii, also doch, das sie sich mit yennigerleye vestenunge in wyter begriffunge nicht buwen noch grabin sollen, sunderen in sotaner wyte vnd staten blieben sollen bisz uff den auszsproch obin benomed. Auch settzen vnd machen wir, von vnsers gnedigen herren des Romisschen kunings wegen, auch nach solchir macht, die wir denn van seiner wegen habin, van vnser wegen, als sie an beiden teilen das alles an vns komen vnd gegangen sein, das alle die gefangenen uff beiden teilen dag haben sollen sunder arch vnd geuerde bisz so lange, das solche recht vnd auszsproche geuertiget vnd auszgesprochen werden ♦
Des zcu waren bekentnisse vnd merer sicherheid habin wir vnser furstlich secret ingesegil an dessen brieff lassen hengen. Der gegebin ist zcu Flensburg, am tage circumcisionis Domini, nach Gotis bord virczehenhundert, darnach in dem drevndztwenczigesten jaren ♦
Vi Heinrich kaldet Rumpold, af Guds nåde hertug i Schlesien og herre til Gross Glogau etc. og protektor for landene og byerne Bautzen, Görlitz og Zittau etc. erkender og kundgør offentligt med dette brev for alle dem, der ser det eller hører det læse: Den allerhøjeste fyrste og herre, hr. Sigismund, romersk konge, til alle tider forøger af riget og konge af Ungarn, Bøhmen, Dalmatien, Kroatien etc. vor nådigste kære herre har i anledning af de stridigheder, uoverensstemmelser og krige, der er opstået mellem den allerhøjeste fyrste og herre, hr. Erik, konge af Danmark, Sverige og Norge, de venders og goters konge etc. og hertug af Pommern, vor kære herre på den ene side og de højbårne fyrster, hr. Heinrich, Adolf og Gerhard, brødre, hertuger af Slesvig og grever af Holsten, Stormarn og Schauenburg på den anden side, sendt os til de ovennævnte herrer som befuldmægtiget med budskab og fuldmagt for at tale om fred og forsoning og forhandle og komme til en retsafgørelse på hans og det hellige riges vegne, som det ville være nødvendigt.
Og vi har således på vegne af den ovennævnte vor nådige herre og det hellige rige overvejet og besluttet, at sådanne krige ikke blot påfører deres land og folk betydelige skader og fordærv, men også hele kristenheden, sådan som sagerne nu står, og vi har derfor bragt de ovennævnte herrer sammen til møde og anstrengt os for at forhandle os frem til fred, forsoning og retsafgørelse mellem dem. Således er de på begge sider kommet og gået til ære og tjeneste for vor nådige herre den romerske konge og det hellige rige med alle deres sager, krige, stridigheder, uoverensstemmelser, kontroverser og anklager, som de har sammen efter deres anklager, krav, forpligtelser og svar, som de vil og skal give hinanden skriftligt under deres segl til os hertug Heinrich, kaldet Rumpold som fuldmægtig dommer og den, der i alle de ovennævnte sager skal træffe afgørelse og forkynde den.
Således har vi til ære og tjeneste for vor herre den romerske konge og det hellige rige og til fred og gavn for de almindelige folk modtaget de førnævnte vor herre kongen af Danmark og hertugerne af Slesvig efter deres forpligtelser og svar, som er formuleret ovenfor for at afgøre dem efter retten, og vi modtager (dem) i kraft af dette brev og forbeholder os dog fuldmagt til at give, nedfælde og skriftligt overdrage alle disse rettigheder, uoverensstemmelser og krav, som de førnævnte herrer har mod hinanden, til vor herre den romerske konge, hans kurfyrster, fyrster, herrer, riddere og væbnere, som han vil tage dertil, som øverste dommer og befuldmægtiget voldgiftsdommer til at afgøre, bære og bringe dem i overensstemmelse med retten, at de kan udfærdige og forkynde sådan ret for vor herre den romerske konge i hans nærværelse eller ved hans breve eller ved hans befuldmægtigede bude, som han ville sende inden for dette år efter ordlyden i og udfærdigelsen af dette brev. Men skulle vi Heinrich kaldet Rumpold selv udfærdige og forkynde denne ret på vegne af vor herre den romerske konge, det skal og vil vi også forkynde og fuldbyrde i dette år, som står skrevet ovenfor, ved os eller ved vore breve. Men skulle det ske, at vor herre den romerske konge eller vi på hans vegne inden for dette år blev forhindret i at udfærdige og forkynde retten på grund af en vigtig sag, så kan vor herre den romerske konge eller vi på hans vegne forlænge tiden et halvt år, dog sådan, at sådan retsforkyndelse skal udtales inden for disse halvandet år, på alle måder, som vi her skulle have udtalt det i overensstemmelse med retten.
Og hvis vor herre den romerske konge eller vi på hans vegne vil udfærdige og forkynde retsforkyndelsen, så vil vor herre den romerske konge eller vi på hans vegne fastlægge og meddele vor herre kongen af Danmark og hertugerne af Slesvig dag og sted for forkyndelsen, så vor herre den romerske konge eller vi på hans vegne eller hvem vor herre ville sende med sit befuldmægtigede bud eller vi med vore breve for at udfærdige og forkynde sådan ret og før dagen for forkyndelsen lade begge parter i deres hjem vide sådan tid og sted og forkynde dem det 3 måneder før. Dertil skal de da på begge sider selv komme personligt eller sende befuldmægtigede bude for at høre og modtage retsforkyndelsen, uden ondskab og svig. Og hvad der af vor herre den romerske konge eller af os på hans vegne bliver udtalt af ret, det skal de på begge sider stille sig tilfreds med og skal ubrydeligt uden modsigelse og uden udsættelse holde det uden ondskab og svig, således som de på begge sider i brev og mundtligt har forpligtet sig til og lovet: hvad der bliver talt af rettens ord til dem, det skal de holde stadigt og ubrydeligt, som deres breve tydeligt dokumenterer, og de skal også holde og lade vor nådige herre den romerske konge og os på hans vegne fri for bagtalelse og mistillid, som de har lovet vor nådige herre den romerske konge og os på hans vegne i deres breve og også i mundtlig tale. Og vi fastsætter og bestemmer således, på vegne af vor nådige herre den romerske konge og os ved sådan magt, som med retten og med fuldmagt er tilfaldet vores nådige herre den romerske konge og til os på hans vegne, at vor herre, kongen af Danmark og hertugerne af Slesvig efter en sådan retskendelse, som står skrevet ovenfor, mellem deres lande og folk, biskopper, friherrer, herrer, riddere og væbnere, borgere og bønder og alle de ovenfor nævnte herrers lande, slotte og stæders indbyggere, gejstlige og verdslige, som de har med i deres aftale på begge sider, skal overholde en rigtig forsoning og retskendelse, så fuldkomment, som om kendelsen allerede var udfærdiget og udtalt af vor herre den romerske konge eller os på hans vegne. Og sådan forsoning og kendelse skal nu træde i kraft og holdes mellem begge herrer og deres (folk), som står skrevet ovenfor: dog således at sådan retskendelse, som står skrevet ovenfor, skal overholdes ligervis stadigt og fast af begge parter. Endvidere skal og kan de ovennævnte herrers herrer, mænd og stæder, borgere og bønder, gejstlige og verdslige, og alle begge parters indbyggere vandre, køre, ride og gå med hinanden på gader og veje og uden fare og sikkert føre, drive og bære deres varer og handle med hinanden, som det sømmer sig i en retmæssig forsoning og retskendelse. Endvidere skal hver part have og nyde godt af sådanne landsbyer og godser med alt udbytte, der tidligere har hørt dertil på alle måder og sådan, som de tidligere og fra gammel tid har hørt til de slotte, som hver især havde, som de har det i deres aftale, det skal de overholde fremover og nyde udbytte af, så længe sådan retskendelse bliver udtalt og udfærdiget. Og skulle det ske, at der i en sådan retskendelse fra de ovennævnte herrers herrer, mænd og stæder, borgere og bønders side og fra alle de førnævnte herrers lande, slotte og stæders indbyggeres side, gejstlige eller verdslige, blev begået brud (på aftalen) så skal enhver part, fra hvem eller hvis side sådant brud var sket, bevise troskab og uden svig sørge for at afvende denne skade. Endvidere skal slottet Dorningen og bolværkerne, der er bygget foran mod hinanden, således blive stående indtil retskendelsen og skal på begge sider efter sådan forsoning og retskendelse holdes i overensstemmelse med hvad der passer sig efter sådan forsoning og retskendelse. Og de skal på begge sider have frie veje til at føre og bære derhen, hvad de har brug for. Og de kan også bygge på slottet og bolværkerne, hvad de har behov for, dog sådan, at de ikke må bygge og grave nogen fæstning i vid forstand, men skal blive ved en sådan bredde og skikkelse indtil den ovennævnte kendelse. Endvidere fastsætter og beslutter vi, på vegne af vores nådige herre, den romerske konge og også i overensstemmelse med sådan magt, som vi har på hans vegne, på vore vegne, da de fra begge parter er kommet til os, at alle fangerne på begge sider skal have frist uden ondskab og svig, så længe sådan ret og kendelse bliver udfærdiget og udtalt.
Til sand erkendelse og yderligere sikkerhed har vi ladet vort fyrstelige sekret segl hænge på dette brev, der er givet i Flensborg på dagen for Herrens omskærelse efter Guds fødsel 1400, derefter i det 23. år.