Tekst efter Sverges Traktater l.l
Wir Erik, von Gotis gnaden zu Dennemarken, Sweden, Norwegen, der Wende vnde der Gothen koning vnde hertoge to Pomern etcetera, bekenne offentlich mit dissem brieffe allen den, de en sehen oder horen leszen. Also der allerdurchlawtigeste furste vnde herre, her Sigemund, Romischer kunig , zu allen zeiten merer des reichs vnde zu Hungern, zu Beheim, Dalmacien, Croacien etcetera kunig, vnser lieber bruter vnde oeheim, den houchgebornen fursten, hern Heynrichen genand Rumpolt , hertzugen zu Grossen-Glagaw etcetera, zu uns, an eyme, vnde de houchgebornen fursten, hern Heinrichen , Adolffen vnde Gerharden , gebruedern, gra{e}ffen zu Holsten, Stormern, vnde Schouwenborgh, am andern teyle, geschicket vnde gesant had vmb sottene kriege vnde missehelunge, zweitracht vnde zusprache, de wir vff beiten teyln zusampne haben, vmb su{e}ne vnde richtunge zwisschen vns zu teydingen: also seyn wir alles vnsers rechten vnde zusprache, de wir zusampne haben, an den obgenanten vnsern bruter vnde lieben oheim, den Romischen kunig, als an eynen obirsten richter vnde volmechtigen entscheider, van vnser vnde der krone wegen van Dennemarken, komen vnde gegangen, vnde an den houchgebornen fursten, hern Heynrichen genand Rumpolt, ouch alz eynen volmechtigen richter vnde entscheider, kommen vnde gegangen seyn, kommen vnde gehen, in krafft diss brieffs, vns mit recht darvmb <zu> entscheiden in al der mossze alse des obgeschreben hertzugen Heinrichs genand Rumpolt anlossbrieff dar vbir gegeben eygentlichen awsweiset, der worte zu worte also lawtit alsz hir noch geschrebin stehit: Wir Heinrich genand Rumpolt, von Gotis gnaden hertzug in Slesien vnd herre zu Grosszen-Glagaw etcetera.[A]
Alle obne geschrebne rede, puncte vnde artikle glouben wir obgenante Erich, kunig zu Dennemarcken etcetera stete vnde veste zu halden, vnde wie vns der allerdorchlawtigeste furste vnd here, her Sigemund, Romischer kunig, odir hertzug Heinrich genant Rumpolt nach rechte enscheiden vnd zwisschen vns awssprechen werden, daz stete vnd gantz vnd vnvorbruchlichen bei vnsern kuniglichen treuwen vnd worten halden wollen sunder argh an alle widderrede vnd vffzuge, vnde glouben en ouch, was se zwisschen vns also durch recht awssprechen werden, daz wir se darvmb vnvordocht vnd an alle nachrede lasszen vnd halden wollen. Vnd glouben ouch den houchgebornen fursten, hern Heynrichen, Adolffen vnd Gerharden, gebruedern, graffen zu Holsten, wes vns also durch recht gesprochen wirt, daz wollen wir getrawlichen kegen en halden vnd volfuren, alz wir daz ouch muntlich vnd durch vnser brieffe, de wir besundern kegen eyn ander gegeben haben, bestediget vnd befestet, gelawbit vnde geredt haben. Des zu waren bekentnisse vnde merer sicherheid haben wir vnser ingesigel an dissen brieff lasszen hengen mit rechtem wissen. Der geben ist zu Flensborgh.
Vi Erik af Guds nåde, konge af rigerne Danmark, Sverige og Norge, de venders og goters konge og hertug af Pommern, erkender åbenbart med dette brev for alle dem, som ser det eller hører det læse. Den allerhøjeste fyrste og herre, hr. Sigismund, romersk konge, til alle tider forøger af riget, konge af Ungarn, Bøhmen, Dalmatien, Kroatien etc., vor kære fætter, har sendt til os på den ene side den højbårne fyrste hr. Heinrich kaldet Rumpold, hertug til Gross Glogau etc. og på den anden side de højbårne fyrster hr. Henrik, Adolf og Gerd, brødre og grever af Holsten, Stormarn og Schauenburg, i anledning af sådanne krige, uoverensstemmelser, stridigheder og krav, som vi har på begge sider, med henblik på at forhandle om forsoning og retskendelse mellem os; således er vi for at få afgørelse af vor ret og krav, som vi har sammen, kommet til den førnævnte vor kære fætter den romerske konge som øverste dommer og befuldmægtiget voldgiftsdommer på vores og den danske krones vegne, og til den højbårne fyrste hr. Heinrich kaldet Rumpold, som en befuldmægtiget dommer og voldgiftsdommer, og vi kommer i kraft af dette brev for at afgøre retten på den måde, som den førnævnte hertug Heinrich kaldet Rumpolds brev med retskendelsen, udfærdiget derom, nøje udviser. Det lyder fra ord til andet således, som står skrevet herefter: Vi Heinrich, kaldet Rumpold af Guds nåde hertug i Schlesien og herre til Gross Glogau etc.
Alle ovennævnte udsagn, punkter, artikler lover vi ovennævnte Erik, konge af Danmark etc. at holde stadigt og fast, og hvad den allerhøjeste fyrste og herre, hr. Sigismund, romersk konge eller hertug Heinrich, kaldet Rumpold afgør efter retten og udsiger mellem os, det vil vi ved vor kongelige troskab og ord holde stadigt og helt og ubrydeligt uden svig og modsigelse og forhaling, og vi lover dem også, at hvad de vil udtale som retsafgørelse mellem os, det vil vi holde uden mistillid og uden bagtalelse. Og vi lover også de højbårne fyrster hr. Heinrich, Adolf og Gerhard, brødre, grever af Holsten, at hvad der bliver sagt med rettens ord, det vil vi i troskab holde og fuldføre over for dem, som vi også har bekræftet og fastlagt, lovet og sagt mundtligt og gennem vore breve, som vi hver for sig har givet hinanden. Til sand erkendelse heraf og yderligere sikkerhed har vi med rette vidende ladet vore segl hænge på dette brev, der er givet i Flensborg.