1423. 24. juli. Ærkebiskoppens kammer i Lund


Ærkebiskop Peder af Lund bevidner, at Jens Olufsen af Arendala har givet fabricafonden ved domkirken en gård i sankt Olufs sogn i Lund for en årlig sjælemesse for sig og sin hustru og deres forældre.

Tekst efter Weibull, Dipl. Dioc. Lund.

Tekst

Omnibus presens scriptum cernentibus Petrus dei gracia archiepiscopus Lundensis, Suecie primas et apostolice sedis legatus, salutem in domino sempiternam. ♦

Notum facimus universis presentibus et futuris, quod sub anno domini m°cd°xx°iii° vigilia sancti Jacobi apostoli in camera nostra Lundis in nostra et plurium discretorum presencia constitutus personaliter discretus vir Johannes Olaui de Arendala curiam quandam Lundis in lata platea in parochia sancti Olaui septentrionaliter a curia Nicolai Brodherssøn situatam in remedium animarum sue ipsius, uxoris sue et parentum suorum utrorumque ad fabricam ecclesie metropolitane Lundensis donavit, legavit et in sinum venerabilis viri domini Johannis Pauli , archidyaconi et tutoris unici ejusdem fabrice, scotavit in realem et perpetuam possessionem cum condicione tali, quod anniversarium pro animabus eorundem Johannis Olaui, uxoris sue atque parentum in summo choro ecclesie predicte singulis annis perpetuo celebretur, in quarum donationis et scotationis robur et evidens testimonium secretum nostrum presentibus et appensum. ♦

Datum et actum anno, die, loco quibus supra. ♦

Oversættelse

Peder, af Guds nåde ærkebiskop af Lund, Sveriges primas og det apostolske sædes legat, til alle der ser dette brev, evindelig hilsen i Herren.

Vi gør alle nulevende og kommende vitterligt, at i det Herrens år 1423, aftenen før apostlen sankt Jakobs dag, fremstod den gode mand, Jens Olufsen af Arendala, personligt i nærvær af os og flere gode mænd og gav og skænkede, for sin egen, sin hustrus og begges forældres sjæles frelse, fabricafonden ved domkirken i Lund en gård i Lund, i den brede gade i sankt Olufs sogn, beliggende nord for Niels Brodersens gård, og skødede den i kappefligen på den ærværdige mand, hr. Jens Poulsen, ærkedegn og en af værgerne for samme fabricafond, til virkelig og evig besiddelse, på det vilkår, at årtiden for deres sjæle, Jens Olufsens, hans hustrus og forældrenes, hvert år til evig tid skal holdes i førnævnte kirkes højkor; til hvilken gaves og skødnings bestyrkelse og klare vidnesbyrd vort sekret er hængt ved dette brev.

Givet og forhandlet år, dag og sted som ovennævnt.