Tekst efter A
In deme namen der heilgen Dryualdikeit amen. Czu ewigem gedechtnisse diszer nochgeschreben stucke, czu eren deme allerdurchluchtsten forsten vnd grosmechtigsten hern, hern Romisschen koninge , zcu wirdikeit der gemeynen heilgen cristenheit, zcu frede allir rechtfertigen luwte, zcu eyntracht vnd zcu ewigen bestanden der reiche Dennemarken, Sweden, Norwegen vnd der herzcogthume vnd lande als Aldestettyn, Pomern, Wolgast vnd des forstenthumes zcu Rugen vnd des Deutschen ordens zcu Pruwszen vnd Lifflant, iren landen vnd luwten, so bekennen in diszem kegenwertigen briffe wir Erich, von Gotis gnaden der reiche Dennemarken, Sweden, Norwegen, der Wenden vnd Go{e}tte koning vnd herzcog zcu Pomern , vnd wir Otto vnd Kaszmir , brudere, von denselben gnaden herzcogen zcu Stettyn, Wartslaff vnd Barnyn , ouch brudere vnd herzcogen zcu Stettyn vnd forsten zcu Rugen, vnd Bogusslaff , herzcog zcu Pomern, vor vns, vnsire erben adir nochkomelinge der reiche vnd herzcogthum vorgeschreben, vnsire vndirsasen vnd ynwoner derselben reiche, herzcogthumen vnd landen, die nu seyn vnd zcukomende werden, an der eynen seyten, vnd wir bruder Paul von Rusdorff, homeister , vnd Sifridt Lantdere, gebitger in Lifflant , Deutsches ordens, vor vns, vnsirn orden lant vnd luwte, die nu seyn vnd zcukomende werden, an der andern seyten, das wir alle vorbenumpt vns von beiden teylen mit enander in ganczer eyntracht vff eyne fruntliche, truwe, stete, vaste vnd ewige zcusasze vormittelst crafft vnd geczugnisse diszes kegenwertigen briffes vorbunden haben vnd vorbynden zcu ewigen czeiten in sotaner weise, als hir nochfolget vnd ussgedruckt stehet, sunder allen vorfank, die vns an beiden teilen in diszem kegenwertigem vorbunde fruntlicher zcusasze mochte zcu schaden adir zcu hynder komen an eyngerleye weise. ♦
Zcum irsten mole, gefyle is sich alzo zcu etlicher zceit, das eyngerleye forste, herre, ritther, knecht, lant, stete, luwte adir gemeyne ymandis von vns beiden seyten vorgeschreben noch diszer zceit vorweldigen, vorvnrechten, beschedigen adir wedirstall thun wolden adir teten, so sullen wir koning vnd herzcoge ebenumpt vnd vnsire erben vnd nochkomelinge, ap die gewalt, vnrecht, schade adir wedirstall geschege an vns, vnsirn erben adir nochkomelingen, reichen, landen adir luwten vorgeschreben, das vorkundigen vnd wissentlichen thun vormittelst vnsirn erlichen sendeboten adir briffen deme erwirdigen heren homeister ebenumpt adir seynen nochkomelingen. Weres ouch alzo, das die vorgeschrebene gewalt, vnrecht, schade adir wedirstall geschege adir gekart wurde an vns homeister vnd orden <land> adir luwten, so sullen wir das vorkundigen vnd wissentlich thun vormittelst vnsirn enckenden sendeboten adir briffen deme herren koninge vnd den herren herzcogen ebenumpt adir eren erben adir nochkomelingen; doch also das disze vorschrebene heisschunge vnd vorkundigunge stahe alleyne vff deme deme herren koninge, vff eyner seyten, vnd des gleichs vff den heren homeister des ordens vorbenumpt, vff die andir seyte. ♦
Man weres also, das die vorbenumpte herre koning apgynge, das Got vorbitte, vnd do nymandis von den Stetynisschen herren noch im koning wurde, so sal die vorbenumpte heysschunge vnd vorkundigunge haben die eldeste herre von den Stetynschen herren, die denne ist. So sullen wir koning Erich vnd herzcogen ebenumpte vnd vnsire erben adir nochkomelinge vff vnsire eygene kost, als das hirnoch clerlicher vssgedruckt stehet, deme herren homeister vnd orden ebenumpt, wenn sie vns die vorgeschrebene hulffe ansynnen werden, vnd wir homeister vnd orden desselben gleichen deme durchluchtsten forsten vnd herren demme koninge vnd herzcogen vnd iren erben adir nochkomelingen, ap sie vns hulffe ansynnen werden, bynnen dreen monden dor noch schicken eyne zcall von folke, als zcwetuwsent weerhafftige mit harnasch vnd czur were wol vnd czemelich ussgericht zcu pherde adir zcu fusse, als die hulffe denne geheisschen wirt. Were abir das eyngerleye seyte von dissen vorgeschrebenen vff diszer seyten der sehe obiruallen wurde mit ynzcoge von ymandis boben recht, so sal die andir seite der seiten, der der obiruall geschiet, von stunt stad an zcu hulffe komen noch irem vormogen, noch deme als is denne gelegen ist, so fru sie dorczu geheisschet wirt. Vnd die so snelle heisschunge mag eyn iclicher herre in diszem vorbunde thun, deme des denne not ist, doch also, geschiet die heisschunge der vorgeschrebenen hulffe zcu diszer vorgeschrebenen lande behuff vff diszer seiten der sehe, das die hulffe denne zcu pherde adir zcu fusse geschee, als is denne geheisschet wirt; weres ouch, das die heisschunge der hulffe zcu der vorgeschrebener dreyer reiche behuff geschege, so sal die hulffe zcu schiffe vnd zcu fusse gescheen. Is en were denne also, das die yene, deme die hulffe gescheen sulde, eyne mynnere summe von folke heisschende wurde, das wurde bey im stehen. Weres ouch also das die anstehende sache adir not, dor die hulffe zcu dynen sulde, sotane were, das dar eyner grosseren czall zcu behuff were, so sal die yene von vns an beiden seiten, die die vorgeschrebene hulffe adir dinst heysschende wirt, das denne vorkundigen vnd vorschreiben der andirn seiten, vnd so sollen wir von beiden seiten vnuorzogert dor uff zcu hoffe schicken zcu eyner gelegelichen stat vnd eynem ussgestiktem tage vnsire erliche sendeboten vss vnsirm rathe vmbe zcu ramende vnd eyns zcu werdende mit enander eyner grosseren zcall von folke noch gelegenheit der anstaenden sache adir not vorgeschreben, vnd noch derselben gelegenheit, sache vnd not sal denne der eyne deme andirn von vns von beiden seyten vorgeschreben forder beystendig vnd behulfflich wesen noch vormogen, sunder arg, als man denne prufen kan, das des ebenumpten dinstes adir hulffe dorczu behuff wirt; sunder is were denne so, das der eyne von vns an beiden seyten vorgeschreben, der zcu der uorgeschrebenen hulffe geheisschet wurde, des yenen adir der yenen, dar die vorgeschreben dinst adir hulffe vffgehen sulde, zcu eren vnd czu rechte mechtig were; vnd derselbe von vns an beiden seyten vorgeschreben der sich eynes andirn noch der vor geschreben weisze mechtigen wirt, der sal denselben vndirhorig machen deme rechten bynnen sechs monden dor noch, als her zcu derselben hulffe geheisschen wirt adir her dyne zcu der hulffe, als vor gerurt ist. ♦
Vnd yodoch in was weisze die vorgeschrebene gewalt, vnrecht, schade, widerstal adir anfal geschege, die vnsir eynigem an beiden seiten anlegen wurde, so sullen vnd wellen wir doch an beiden seyten vns beweisen vndir enandir mit ganczen truwen, doch alzo das die eyne seyte die der andirn folgen wirt mit zcweentuwsent weerhafftigen adir dar beneden adir boben, der sal sich selben speisen bis das sie in des andirn lant, hauene adir gebitte kompt, vnd dornoch sal sie uortan speisen deryene, deme die hulffe gethan wirt, so lange her sie zcu seyner hulffe haben wil, vnd sie denne vort vndir seynen kosten zcu lande schicken. ♦
Vnd gefyle is sich alzo, das ymandis von vns an beiden seiten vorgeschreben, der sich vormittelst der vorgeschreben hulffe adir dinste an ymande richtende wurde, vnd dorobir becrefftet lant, stete, slosse adir luwte, den fromen sal deryene behalden, deme die vorgeschrebene hulffe adir dinst gethan wirt vnd des sullen ouch die gefangenen bleiben, doch das man das uorteyl gebe den, die sie greyffen; sundir andire stucke als roub vnd andire reyssige habe, die sal man buwten noch kriges vnd orloyes weise. Vortmeher ap is also gefyle, das ymandes von vns an beiden seiten vorgeschreben mit ymande vmbe des andirn willen zcu vnwillen adir zcu krige qweme, so sal doch eyne seyte sich nicht apsuwnen ane des andirn willen, vnd ap in deme vorbenumpten dinste adir hulffe ymandes an beiden seiten vorgeschreben schaden neme, den sal ikliche seite selbir tragen. Vortmehe sullen alle ynwonere vnd vndirsaszen der reiche vnd lande vorgeschreben vnd alle des koningis vnd der herzcogen ebenumpt, ere erben adir nochkomelinge vnd der cronen vnd der lande dynere in des vorbenumpten herren homeisters vnd des ordens lande, hauenen vnd gebitte zcu lande vnd zcu wassere, vnd do wedir uss vor vns homeister vnd orden vorgeschreben vnd die vnsirn vnd alle die, die vmbe vnsirn willen thun vnd lasen wellen vnd sullen, mit iren leyben vnd guttern geleitet vnd uelich wesen vor alle gewalt vnd vnrecht; vnd des gleichen sullen ouch geleitet vnd geuelichet wesen alle ynwoner vnd vndirsaszen des ebenumpten herren homeisters vnd ordens vnd alle irer vnd irer lande dynere in den reichen vnd landen vorgeschreben; doch alzo, das eyn iclicher von vns an beiden seyten zcu der stat, do her adir seyn gut zcukomen wirt, thu des her von rechtis wegen plichtig ist zcu thunde noch koninglicher freyheit, als den reychen gebort vnd in koninglichen rechten vnd freyheiten nichts zcu obirgeben vnd in deme gleich alle den vorbenumpten herren eynem iclichen in seyner herschafft vnd lande. Weres ouch das ymandis eyngerley vorbot tete, die lant in der eynen seyten vorgeschreben nicht zcu suchende, so sal die andere seite den yenen ire lant ouch vorbitten nicht zcu suchen. Vnd ouch das wir alle vorgeschrebene vnd eyn iclicher bey sich an beiden seyten wesen vnsirs rechtis vnuorsumet, ap wir irkeyene zcusache adir recht vnder enandir hetten adir noch haben wurden, vnd yo vnsir eyner deme andirn in fruntlichkeit rechtis zcu phlegende, ap vnsir eyner sich ichts beclagete adir beclagen wurde wedir den andirn. ♦
Werys ouch sache, das ymandis in der vorgeschrebenen masze schulde vnd ansproche zcum andirn hette edir krege, so sal man botschafft vss, vnsirn reethen von beiden seyten bynnen deme ersten halben jare dornoch, als die ansproche vnd schulde gethan ist, zcu houffe senden, vmbe dieselbige schuldigunge mit fruntschafft apzculegen. Weres das das nicht gescheen konde, so sal dieyene, den man anclaget genczlichen rechts phlegen bynnen deme neesten jare dornoch. ♦
Alle disze vorgeschreeben artikel vnd eynen iclichen bey sich glouben wir Erich, koning vnd herzcog vorbenumpt, vnd wir Otto, Kaszimir, Wartslaff, Barnyn vnd Boguslaff, zcu Stettyn vnd Pomern herzcogen vorgeschreben, noch rathe vnd volbort vnsir rethe nochgeschreeben vor vns, vnsire erben vnd nochkomelinge, vor vnsire reyche, lande, luwte vnd vndirsasen vorgescreben bey vnsirn koninglichen worten vnd forstlichen truwen, vff der eynen, vnd wir bruder Paul von Rusdorff, homeister, vnd Sifride Lantdere von Spanheym , gebitger in Lifflant, Deutsches ordens, noch rathe vnd vulbort vnsir gebitger nochgescreben, vor vns, vnsire nochkomelinge, vnsirs ordens gebitger, lant, luwte vnd vndirsasen, bey luwtern gutten truwen, vff die andere seyte, stete, veste, genczlichen vnd vnuorseerlichen mit gesampter hant vnder enander ane eingerleye argelist getruwlichen zcu halden zcu ewigen czeiten. Des zcu grosser sicherheit vnd crefftiger beuestigunge haben wir koning Erich vnd Otto, Kaszimir, Wartslaff, Barnyn vnd Bogusslaff, herzcoge vorgeschreben, vnd wir bruder Paul von Rusdorff, homeister, vnd Sifride Lantdere, gebitger in Lyfflant, Deutsches ordens, als die vornemisschen houptheren disses vorbundes vnd zcusasze, vnsire ingesegele mitsampt der erwirdigen in Gote vatere, strengen vnd woltochtigen, alzo bisschoff Jonsson, erczbischoff zcu Vpsal , bisschoff Jons, bisschoff zcu Zelant , her Allegut Magnuszon , her Erich Crummendik , her Axel Petersson , her Henrich Canutesson , her Benedictus Poggewisch vnd her Jons Grym , rittere vnd rethe, von vnsir vorgenanten koning Erichs, <vnd> vnsir reiche wegen; hern Andreas, abt zcu Colbas , Symon von Guntersberge , Hanns von Wedele zcu Crampsow vnd Peter Wossow , rethe, <von> vnsir vorgenanten heerren, hern Otton, hern Kasimirs, herzcogen zcu Stettyn, von vnsir vnd vnsir lande wegen; her Ludeke Cornyn , pharrer zcu Wolgast, her Roloff Nuwenkirche , her Henning von Josimunde vnd Henneke Beren , rethe, von vnsirs vorschrebenen herzcoge Wartslaffs vnd herczoge Barnyn, von vnsir vnd vnsir lande wegen; her Mykz von Czytbenitcze , her Matczke Borke , rittere, Wilke Mandufel vnd Henrich von der Goltste , rethe, von vnsir vorgeschreben herzcog Bugesslaff etc., von vnsir vnd vnsir lande wegen, vnsir reiche vnd lande rethe, von vnsirm teile, vnd ouch mit Walraben von Hunsbach, groskompthur , Lodwigs von Lanszen, obirsten marschalls , Nyclos Yorlitcz, obirsten trappiers vnd zcu Cristburg kompthurs , Jost Strupergers, treszlers , Merten Kempnathers , zcu Thorun, Jost Hoenkirchers , zcum Tuchel, Lupolt Reytenbach , zcu Slochow kompthur, Walther Kirskorp , voith der Nuwenmark, Deutsches ordens, rethe, von deme andirn teyle, als teydingsluwte vnd geczuwge, ingesegelen haben mit rechter wissenheit alle eyntrechtichlichen lasen anhangen diszem briffe, der gegeben ist zcu Nuwen Stettyn noch Gotis gebort vierczeenhundirt im dryvndczwenczigsten jare am achten tage nativiatis Marie, der achtbaren juncfrawen.
I den hellige trefoldigheds navn amen. Til evig ihukommelse af disse efterskrevne stykker, til ære for den allerhøjeste fyrste og stormægtige herre, den romerske konge, til værdighed for den hellige almene kristenhed, til fred for alle retfærdige folk, til enighed og evig beståen af rigerne Danmark, Sverige, Norge og hertugdømmerne og landene, nemlig Gammel-Stettin, Pommern, Wolgast og fyrstendømmet Rygen og den tyske orden i Preussen og Livland, deres lande og folk, så erkender i dette nærværende brev vi Erik af Guds nåde konge af rigerne Danmark, Sverige, Norge, de venders og goters konge og hertug af Pommern, og vi Otto og Kasimir, brødre, af samme nåde hertuger af Stettin, Vartislav og Barnim, også brødre og hertuger af Stettin og fyrster til Rügen, og Bugislav, hertug af Pommern, for os, vore arvinger eller efterkommere til førnævnte riger og hertugdømme, vore undersåtter og indbyggere i samme riger, hertugdømmer og lande, som er nu og vil komme, på den ene side, og vi broder Paul von Rusdorf, højmester og Siegfried Lantdere, ordensmester i Livland, af den tyske orden, for os, vor ordens land og folk, som er nu og vil komme, på den anden side, at vi alle førnævnte har forbundet os i fuld enighed til en venskabelig, tro, stadig, fast og evig aftale i kraft af dette nærværende brev og med det som vidnesbyrd, og vi forbinder os til evige tider på sådan måde, som her følger og står udtrykt, uden nogen forfang, som kunne komme til hindring eller skade på nogen måde for os på begge sider i dette nærværende forbund og i den venskabelige aftale.
For det første, skulle det ske på noget tidspunkt, at nogen fyrste, herre, ridder, væbner, land, stæder, folk eller samfund efter denne tid ville øve vold mod, forurette, volde skade eller modstand mod nogen af os på begge førnævnte sider, eller hvis de gjorde det, så skal vi førnævnte konge og hertuger og vore arvinger og efterkommere, hvis volden, uretten, skaden eller modstanden ramte os, forkynde det og gøre det vitterligt ved vore hæderværdige sendebude eller breve over for den førnævnte hæderværdige hr. højmester eller hans efterkommere. Og skulle det ske, at den førnævnte vold, uret, skade eller modstand skete eller ramte os højmester og orden (,land) eller folk, så skal vi forkynde og gøre det vitterligt ved vore pålidelige sendebude eller breve over for førnævnte herre konge og de førnævnte hertuger eller deres arvinger eller efterkommere; dog således at førnævnte anmodning og bekendtgørelse kun tilkommer hr. kongen på den ene side og ligeledes førnævnte hr. ordenshøjmesteren på den anden side. Men skulle det ske, at den førnævnte hr. kongen døde, hvad Gud forbyde, og ingen af de stettinske herrer blev konge efter ham, så skal førnævnte anmodning og bekendtgørelse tilkomme den ældste af de stettinske herrer, som så er der. Så skal vi førnævnte kong Erik og hertugerne og vore arvinger eller efterkommere på vor egen regning, som der herefter står udtrykt klarere, inden for tre måneder derefter sende et antal folk, nemlig 2000 bevæbnede med udrustning og godt og passende udstyret til forsvar til hest eller til fods, som hjælpen forlanges, til førnævnte hr. højmesteren og ordenen, hvis de beder om den førnævnte hjælp fra os, og vi højmester og orden ligeledes det samme til den allerhøjeste fyrste og herre kongen og hertugerne og deres arvinger eller efterkommere, hvis de beder om hjælp fra os.
Skulle det ske, at nogen side af disse førnævnte blev overfaldet på denne side af havet med angreb af nogen uden ret, så skal den anden side af de sider, hos hvem overfaldet sker, straks komme til hjælp efter evne, og efter som det er belejligt, så snart de bliver afkrævet det. Og den så hurtige anmodning kan enhver herre i dette forbund stille, for hvem det er nødvendigt, dog således at hvis anmodningen om den førnævnte hjælp stilles til dette førnævnte lands behov på denne side af havet, at hjælpen så sker til hest eller til fods, som det bliver krævet; skulle det ske, at anmodningen om hjælp fulgte efter behov fra de tre førnævnte riger, så skal hjælpen ske med skib eller til fods, med mindre de, som skulle have hjælpen, skulle kræve et mindre antal folk, det ville være op til dem.
Skulle det ske, at den verserende sag eller nødsituation, som hjælpen skulle tjene til, var en sådan, at der var behov for et større antal, så skal den af os på begge sider, som kræver den førnævnte hjælp eller tjeneste, forkynde det og skrive det til den anden side, og så skal vi fra begge sider ufortøvet straks sammen sende vore hæderværdige sendebude fra vort råd til et passende sted og til en fastsat dag for at forhandle og blive enige med hinanden om et større antal folk efter beskaffenheden af den førnævnte verserende sag eller nødsituation, og efter samme beskaffenhed, sag og nødsituation skal den ene af os på begge førnævnte sider bistå og være den anden behjælpelig efter evne uden svig, når man kan bevise, at der er behov for den førnævnte tjeneste eller hjælp, undtagen hvis det skulle være sådan, at den ene af os på begge førnævnte sider, som blev krævet til den førnævnte hjælp, var mægtig til ære og ret over dem, hvor den førnævnte tjeneste eller ret skulle komme; og den af os på begge førnævnte sider, som bliver mægtig over den anden på den førnævnte måde, han skal gøre den samme lydig mod retten inden for seks måneder, efter at han bliver krævet til den samme hjælp, eller han tjener til hjælp, som førskrevet. Og dog på hvad måde den førnævnte vold, uret, skade, modstand eller angreb måtte ske, som ville true vor ejendom på begge sider, så skal og vil vi dog på begge sider bevise fuld troskab over for hinanden, dog således at den ene side, som vil følge den anden med 2000 bevæbnede eller derunder eller derover, han skal forsyne sig selv, indtil han kommer ind i den andens land, havn eller område, og derefter skal han fremover forsyne den, som modtager hjælpen, så længe han vil have ham til sin hjælp og sende dem til landet på sin regning. Og skulle det ske, at nogen af os på begge førnævnte sider, der ved den førnævnte hjælp eller tjeneste ville dømme nogen, og derved underkaste sig land, stæder, slotte eller folk, den nytte skal han, som får den førnævnte hjælp eller tjeneste beholde, og således skal også fangerne blive, dog således at man giver fortrinsret til dem, der griber dem; men andre stykker som rov og andre krigsgenstande, dem skal man udveksle efter krigsmaner. Fremdeles, hvis det skete, at nogen af os på begge førnævnte sider på grund af den anden kom i uoverensstemmelser eller krig, så skal dog en side ikke forsone sig uden den andens vilje, og hvis nogen på begge førnævnte sider under den førnævnte tjeneste eller hjælp tog skade, den skal hver side selv bære.
Fremdeles skal alle indbyggere og undersåtter i førnævnte riger og lande og alle førnævnte konges og hertugers arvinger eller efterkommere og kronen og landets tjenere i den førnævnte hr. højmesterens og ordenens lande, havne og områder, til lands og til vands, have lejde og være sikret på liv og gods mod al vold og uret for os førnævnte højmester og orden og vore og alle dem, der for vor skyld vil og skal gøre og lade. Og ligeledes skal også alle førnævnte hr. højmesters og ordenens indbyggere og undersåtter og alle deres og deres landes tjenere have lejde og være sikre i de førnævnte riger og lande; dog således, at enhver af os på begge sider straks gør det, han på rettens vegne har pligt til at gøre, hvor han eller hans gods kommer hen, efter kongelig frihed, som det passer sig for rigerne og ikke forbigå noget i de kongelige retter og friheder og heri lig alle de førnævnte herrer over for enhver i deres herredømme og land. Skulle det ske, at nogen udstedte noget forbud mod at besøge landene på den ene førnævnte side, så skal den anden side også forbyde dem at besøge deres land. Og endvidere at hvis én af vore beklager sig eller ville beklage sig mod den anden, at vi så alle sammen og hver for sig på begge sider med vores ret uantastet, og hvis vi havde nogen krav eller ret indbyrdes eller ville få det, altid i venskabelighed skal pleje retten gensidigt. Skulle det ske, at nogen i førnævnte omfang havde eller fik klager eller krav til den anden, så skal man sammen sende bud ud fra vore råd på begge sider inden for det første halve år efter at kravet og klagen er fremsat for at komme til en løsning i venskabelighed angående samme krav. Hvis det ikke kunne ske, så skal de, som man anklager, helt pleje retten inden for det næste år derefter.
Alle disse førnævnte artikler og hver enkelt af dem lover vi at holde stadig, fast, helt og ubrydeligt med samlet hånd indbyrdes uden nogen svig i troskab til evige tider, nemlig vi Erik, førnævnte konge og hertug, og vi Otto, Kasimir, Vartislav, Barnim og Bugislav førnævnte hertuger af Stettin og Pommern efter råd og samtykke fra vor nedenfor nævnte råder for os vore arvinger og efterkommere, for vore førnævnte riger, lande, folk og undersåtter ved vort kongelige ord og fyrstelige troskab, på den ene side, og vi broder Paul von Rusdorf, højmester, og Siegfried Lantdere af Spanheim, herre i Livland for den tyske orden, efter råd og samtykke fra vor efterskrevne hersker, for os, vore efterkommere, vores ordens herre, land, folk og undersåtter, i ren god troskab, på den anden side. Til stor sikkerhed og fuld bekræftelse har vi førnævnte kong Erik og Otto, Kasimir, Vartislav, Barnim og Bugislav hertuger, og vi broder Paul von Rusdorf, højmester og Sigfried Lantdere, herre i Livland for den tyske orden, som de vigtigste hovedpersoner i dette forbund og denne aftale med samt de ærværdige i Gud fader strenge og sædelige, nemlig biskop (!) Jöns, ærkebiskop i Uppsala, biskop Jens, biskop af Sjælland hr. Algot Magnussen, hr. Erik Krummedige, hr. Axel Pedersen, hr. Henrik Knudsen, hr. Benedikt Pogwisch og hr. Jöns Grim, riddere og råder på vor førnævnte kong Eriks og vort riges vegne; hr Andreas, abbed til Colbas, Simon von Guntersberg, Hans von Wedele til Krampsow og Peter Wossow, råder, på vegne af vore førnævnte herrer, hr. Otto, hr. Kasimir, hertug af Stettin på vores og vore landes vegne; hr. Ludeke Cornin, præst i Wolgast, hr. Rudolf Nuwenkirche, hr. Henning von Josimunde og Henneke Beren, råder, på vor førnævnte hertuger Vartislavs og Barnims, på vores og vore landes vegne; hr. Mykz von Czytbenitcze, hr. Matcke Borke, riddere, Wilke Mandufel og Heinrich von der Goltste, råder, på vor førnævnte hertug Bugislav etc. på vores og vore landes vegne, vor riger og landes råd, på vores side, og også med Walrab von Hunsbach, storkommendator, Ludwig von Lanszen, øverste marskalk, Nyclos Yorlitcz, øverste forvalter og kommendator til Christburg, Jost Struperger, skatmester, Merten Kempnathers til Thorn, Jost Hoenkirchers til Tuchel, Lupolt Reytenbach, kommendator til Slochow, Walter Kirskorp foged i Neumark, den tyske orden, råder på den anden side, som forhandlingspartnere og vidner, har alle i enighed ladet deres segl med rette vidende hænge på dette brev, der er givet i Ny Stettin efter Guds fødsel 1400 i det 23. år den ottende dag efter Marias den agtværdige jomfrus fødsel. ♦