1424. 6. maj. Kapitelhuset ved Ribe domkirke

Anders Brok, official for bispen af Ribe, transsumerer Christoffer 1.s privilegium for borgerne i Ribe af 1252. 25. juli.

Sprog: latin.

Forlæg A: Tabt.

Forlæg Aa: Notarialinstrument af Anthonius Bartholomei Franchi de Pisis ("Kejserprocessen"). Tabt.

Forlæg Aa1: Egenhændig afskrift ved Jacob Langebek 1771. Tabt.

Forlæg Aa1a: Brevet er i notarialinstrumentet forsynet med overskriften Instrumenti seu litere unius Andree officialis curie Ripensis tenor sequitur et est talis videlicet og efterskriften Et que litera sigillata erat in cera viridi etcetera ut in registro. Det er endvidere omtalt i notarens register i redegørelsen for forløbet af det retsmøde, hvor transsumpten blev forelagt (SRD VII p. 319): Item alio instrumento publico seu litera transsumpti dicti officialis continente in se literam sive indultum Cristofori regis concessum civibus Ripensibus subscripto per Theodoricum prefatum diligenter per ipsos testes inspecto et considerato iidem testes literam notarium signum et sigillum dicti officialis recognovere cujus eciam instrumenti seu litere tenor inferius est insertus.

Tryk: SRD VII 326-327; Reg. 3400.

Bemærkning: I det store register over forløbet af Erik af Pommerns proces for kejseren om retten til Sønderjylland, som blev udfærdiget af den kejserlige protonotar Anthonius Bartholomei Franchi de Pisis er også optaget de fra kongens og holstensk side indgivne akter. Blandt de af kongen påberåbte akter er tre vidisser udstedt af ribebiskoppens official, Anders Brok. Vidisserne må alle være fra den samme dag og være udfærdiget af den samme offentlige notar, selvom teksten er dårligt overleveret, ligesom det øvrige register. Dette brev angives at være udstedt den 6. maj i det Herrens år 1324, men dette er en fejl for 1424, hvilket fremgår af de i brevet nævnte personer, der levede i første halvdel af det 15. årh. I dateringen angives det endvidere at være udstedt i den første indiktion og i pave Martin 5.s sjette embedsår. Indiktionen og embedsåret stemmer overens, men året er i så fald 1423. Årstallet 1424 må imidlertid fastholdes, da brevet tydeligvis indgår i Erik af Pommerns kamp for Sønderjylland og sammen med andre breve er fremlagt ved et retsmøde i Flensborg den 9. maj 1424. Det berammede retsmøde er den sandsynligste anledning til brevets udfærdigelse, og en datering til den 6. maj 1424 må foretrækkes. Den forkerte indiktion og det forkerte embedsår må skyldes en fejl fra notarens side. Notaren angives i dette brev som Theodoricus Samgarde, klerk fra Münster stift, ved kejserlig bemyndigelse offentlig notar, mens han i to andre notarialinstrumenter i samme sag af samme dato, jf. ndf., kalder sig Theodoricus Bomgarde, klerk fra Münster stift, ved kejserlig bemyndigelse offentlig notar. Det må anses for usandsynligt, at der på samme tid skulle være to offentlige notarer fra Münster stift, begge med navnet Theodoricus i gang i Ribe; der må være tale om den samme person, hvis tilnavn er enten Samgarde eller Bomgarde. Da Samgarde er ukendt som tilnavn er her valgt Bomgarde, der er et velkendt tilnavn. Theodoricus Bomgarde optræder ikke på Ole Fengers liste over aktive notarer i Danmark, se O. Fenger, Notarius publicus. Notaren i latinsk middelalder, Århus 2000. Dette instrument udviser flere afvigelser fra de to andre breve i både protokol og eskatokol, og det kan ikke udelukkes, at det kun er overleveret i forkortet form. Om forkortelsen i så fald er foretaget af Langebek eller allerede i protonotarens register kan ikke afgøres, omend den sidste mulighed forekommer sandsynligst. Det er dog også tænkeligt, at instrumentet aldrig er blevet udfærdiget i fuldstændig form som beseglet notarialinstrument, således som de to andre breve blev. I Det Tysk-Romerske Rige forekom i det 15. århundrede, i forbindelse med den frivillige retspleje ved de gejstlige domstole, en brevtype med stærkt beskåret protokol og eskatokol, men fuld angivelse af retsindholdet, omend med forkortede retsformler, jf. herom P.-J. Schuler, Geschichte des Südwestdeutschen Notariats. Von seinen Anfängen bis zur Reichsnotariatsordnung von 1512, Baden 1976, s. 215ff. og samme, "Fortleben des Notariats in Verwaltung und Urkundenwesen in spätmittelalterlichen Deutschland", i: Notariado público y documento privado: de los orígines al siglo XIV. Actas del VII Congreso Internacional de Diplomatíca Valencia 1986, Valencia 1989, s. 1251ff. Også i Flandern udfærdigede de offentlige notarer dokumenter, der var mindre udførlige og formfuldendte end de normale notarinstrumenter, se J. M. Murray, Notarial Instruments in Flanders between 1280 and 1452, Brussel 1995, s. 111f. Den enkleste forklaring på det foreliggende brevs afvigende form er, at det er en sådan kort, og dermed billig, udfærdigelse. Rekvirenterne var Ribes byråd, men der savnes ethvert spor af brevet i byens arkiv, og de egentlige modtagere må anses for at være kongens prokuratorer, der skulle bruge det i kejserprocessen. Det sparsommelige byråd har i den situation ment at kunne nøjes med mindre end et fuldstændigt, beseglet notarialinstrument.

Split Normal

Udtog efter Aa1a. Det vidimerede brev er trykt i Dipl. Dan. 2. rk. I. nr. 68.

Tekst

Andreas Brogk officialis generalis curie Ripensis universis et singulis ad quos presentes nostre litere seu presens publicum instrumentum pervenerint salutem in domino sempiternam ♦

Noveritis quod coram nobis in judicio seu loco capitulari Ripensi et notario publico infradicto honesti et discreti viri proconsules et consules civitatis Ripensis produxerint quandam literam seu quoddam privilegium datam et concessam ab illustri ac magnifico domino Christofero rege Danorum ac Slavorum pie memorie suo vero sigillo in cordula serici pendente sanum integrum nec in aliqua sua parte suspectum sed omni prorsus vicio et suspicione carente cujus tenor de verbo ad verbum sequitur et est talis ♦

Christoforus dei gracia Danorum Slavorumque rex omnibus hoc scriptum cernentibus in domino salutem (etcetera = Dipl. Dan. 2. rk. I. nr. 68) ♦

Sigillum vero dicte litere sive privilegii fuit et est de cera viridi coloris etcetera ut in registro viso igitur dicto privilegio et litera ♦

Nos humiliter supplicati per dictos proconsules et consules dicte civitatis Ripensis ut dictum privilegium seu literam ipsis transsumere dignaremur propter viarum discrimina quapropter dictam literam seu privilegium mandavimus per notarium infrascriptum transsumi et sub publica manu fecimus roborari ♦

In fidem cujus et testimonium presentes nostras literas seu presens publicum instrumentum nostri official<atu>s^[1] official<atu>s] officialis, Aa1a. sub sigillo fecimus communiri anno domini mccc<c>xxiiii^[2] mccc<c>xxiiii] mcccxxiiii. indictione prima mensis may die sexto hora nona vel <quasi>^[3] pontificatus^[4] pontificatus] pontificis, Aa1a. sanctissimi in Christo patris et domini nostri domini Martini divina providencia pape quinti anno ejus sexto presentibus ibidem honorabilibus et circumspectis viris dominis Petro Jansson canonico nec non Everhardo capellano dicte ecclesie Ripensis et quam pluribus aliis fide dignis ad hec vocatis et requisitis ♦

Et ego Theodoricus <Bo>mgarde^[5] <Bo>mgarde] Samgarde, Aa1a. clericus Monasteriensis publicus imperiali auctoritate notarius omnia premissa omnibus et singulis ♦

1. official<atu>s] officialis, Aa1a. 2. mccc<c>xxiiii] mcccxxiiii. 3. <quasi>] tre prikker markerende lakune, Aa1a. 4. pontificatus] pontificis, Aa1a. 5. <Bo>mgarde] Samgarde, Aa1a.

Oversættelse

Anders Brok, generalofficial ved Ribe bispegård, til alle og enhver, til hvem dette vort brev eller offentlige instrument når, evindelig hilsen i Herren.

I skal vide, at for os i retten eller kapitelsalen i Ribe og nedennævnte offentlige notar fremlagde de hæderlige og gode mænd, borgmestrene og rådmændene i byen Ribe et brev eller privilegium, givet og tildelt af den berømmelige og stormægtige hr. Christoffer, de danskes og venders konge, from ihukommelse, med hans segl hængende i silkesnor, sundt og helt, ikke i nogen henseende mistænkeligt, og ganske fri for fejl og anledning til mistanke; hvis ordlyd ord for ord følger og er denne:

Christoffer, af Guds nåde de danskes og venders konge, til alle der ser dette brev, hilsen i Herren (o.s.v. = DRB II 1 nr. 68).

Dette brevs eller privilegiums segl var og er af voks af grøn farve o.s.v. således som i registret, hvor nævnte privilegium og brev er beset.

Vi har derfor, ydmygt anmodet af de nævnte borgmestre og rådmænd om, at vi ville værdiges til at transsumere nævnte privilegium eller brev for dem på grund af vejenes farlighed, befalet, at nævnte brev eller privilegium skal transsumeres af nedennævnte notar, og vi har ladet det bekræfte ved den offentlige notars udfærdigelse.

Til sikkerhed og vidnesbyrd om dette har vi ladet dette vort brev eller offentlige instrument bestyrke med vort officialssegl i det Herrens år 1424, i den 1. indiktion, på den 6. dag i maj måned, i den niende time eller deromkring, i det 6. embedsår for den allerhelligste fader i Kristus og vor herre, hr. Martin, ved det guddommelige forsyn den 5. pave (af dette navn), i nærvær af de hæderværdige og omsigtsfulde mænd, herrerne Peder Jansen, kannik, og tillige Everhard, kapellan ved nævnte Ribe domkirke, og flere andre troværdige mænd, hidkaldte og adspurgte om dette.

Og jeg, Theodericus Bomgarde, klerk i Münster stift, ved kejserlig bemyndigelse offentlig notar, alt det førnævnte med alt og hvert.