1425. 14. februar. Franciskanerklostret i Lund


Ærkebiskop Peder af Lund tildømmer arvingerne efter biskop Bo af Århus dennes private gods.

Tekst efter A

Tekst

I gwthz nafn amen ♦

Wj Pether met guthz natha erchebiscop j Lund Sueriges første oc pawens legat vnder wor herres føthilses aar thwsende firahwndrathe tẏwgha oc pa thet fæmptæ sancti Valentini dagh with then tindæ timme fore meddagh j grabrøthra closters stwe j Lund sedendis pa doom ofuer saak som ær mellem høẏboren førstinna wor natheghe frwa Philippa met guthz natha Danmarks Sueriges Norges Wendes oc Godes drotning oc hertwghinna j Pomeren pa then ena sithe . oc hetherlik father met Crist her Vlric biscop j Aruss pa then annen sithe om arff efter biscop Bo forde biscops Vlriks neste forfather hwæs siel guth hafue guth fore øyen besẏnnerlige hafuende aff wisa mentz rath tha nærwærende oc tilkallathe then ræt at beside met oss / sosom ær werthic father hærra Naffne biscop j Othens her Pether Axelsson prowest her Jenes Pawelsson ærchedẏæken her Hannes Willyemsson cantor oc her Niels Ysacsson canek j Lund oc andre flere gothe mæn finna oc sigha fore rætte som her efter staar screwit . ♦

Hwath gotz biscop Bo jnførthe til kirken thet bør hans arwingæ ♦

Item hwath han fek eller samen kom aff hans persones weẏna oc ey aff kirkena gotz eller kirkenes weẏna sosom ær aff arff eller fæthernes eller møthernes rænte eller oc noger besynnerlik konst han kwnne oc øfwathe at afla gotz met sosom ær alkemia lægedom scriwerie malewerk eller anner thølik behændighheet / eller noger besynnerlig gafua hanom gifuen war fore hans persones gwnst / thet bør hans arwingæ .♦

Gifuet aar dagh oc stath som forescrewit staar vnder wort secret /♦

Oversættelse

I Guds navn amen!

Vi Peder, af Guds nåde ærkebiskop i Lund, Sveriges primas og pavelig legat, afgør og dømmer, i året 1425 efter Vor Herres fødsel, på sankt Valentins dag, i den tiende time inden middag, i stuen i Gråbrødreklostret i Lund – siddende til doms i sagen, som er mellem den højbårne fyrstinde, vor nådige fru Philippa, af Guds nåde Danmarks, Sveriges, Norges, de Venders og Goters dronning og hertuginde af Pommern, på den ene side, og hæderværdig fader i Kristus hr. Ulrik, biskop i Århus, på den anden side, om arven efter biskop Bo, førnævnte biskop Ulriks nærmeste forgænger, hvis' sjæl Gud have; og særligt havende Gud for øje – efter råd fra de vise mænd, som da var tilstede og tilkaldte for at være vore bisiddere i sagen, nemlig den værdige fader, hr. Navne, biskop i Odense, hr. Peder Akselsen, provst, hr. Jens Poulsen, ærkedegn, hr. Hans Vilhelmsen, kantor, og hr. Niels Isaksen, kannik i Lund, og flere andre gode mænd, som herefter står skrevet.

Det gods, som biskop Bo havde med sig til kirken, bør tilfalde hans arvinger.[A]

Ligeledes: hvad han fik, eller samlede på egne vegne og ej af kirkens gods eller på kirkens vegne – såsom ved arv, eller fædrene eller mødrene indtægt, eller pga. en særlig kunnen han havde og udøvede for at forøge sit gods, såsom alkymi, lægekunst, skrivervirksomhed, maleri eller nogen anden færdighed; eller en særlig gave, som han fik som gunstbevisning – det bør tilfalde hans arvinger.

Givet ovennævnte år, dag og sted under vort sekret.

A. Arvingerne efter biskop Bo havde i 1424 18. februar, 27. februar og 8. marts overdraget dronning Philippa al arveret efter ham, se Dipl. Dan. 5. rk. 1424. 18. februar, 1424. 27. februar og to breve af 1424. 8. marts. Dommen har derfor reelt tilkendt dronningen arven efter biskoppen. Hermed passer også, at brevet indgik i kongens arkiv. Brevets bagsidepåskrift, "Hvad arvinger må arve efter en biskop osv.", tyder i øvrigt på, at man i eftertiden har tillagt dommen præjudicerende virkning..