Tekst efter A.
Martinus episcopus servus servorum dei ad futuram memoriam ♦
Justis supplicum votis libenter annuimus illaque favoribus prosequimur oportunis . ♦
Sane pro parte carissimi in Christo filii nostri Erici regis Dacie illustris nobis nuper exhibita petitio continebat / quod licet olim postquam inter eum ex una / ac dilectos filios nobiles viros Henricum Adolphum et Gerardum fratres comites Holsatie[1] super ducatu sleswicensi ac quibusdam aliis terris castris et possessionibus que rex ad se / necnon fratres predicti communiter ad eos spectare dicebant ex altera partibus / materia fuerat[2] questionis exorta / ipsi super premissis in carissimum in Christo filium nostrum Sigismundum regem romanorum illustrem tanquam in arbitrum arbitratorem et amicabilem compositorem compromisissent dictusque romanorum rex hujusmodi arbitrio in se sponte suscepto / ac illius forma servata equam super hiis inter partes ipsas arbitralem sententiam duxisset[3] promulgandam / tamen fratres predicti asserentes se nondum vicesimumquintum sue etatis annum complesse / a sententiaque appellasse predicta ejus et hujusmodi compromissi nullitatis causam per nos dilecto filio nostro Antonio tituli sancte Susanne presbitero cardinali audiendam comitti obtinuerunt / et fine debito terminandam / qui in ea etiam dicto Erico rege citato[4] / ad aliquos actus inter ipsas partes dicitur procesisse ♦
Cum autem sicut eadem petitio subjungebat causa que occasione ducatus terrarum castrorum et possessionum hujusmodi partes contingit easdem mere prophana et coram dicto romanorum rege qui in ministrando partibus ipsis justitie complemento negligens vel remissus non fuit potius ventilanda existat / pro parte ipsius Erici regis nobis fuit humiliter supplicatum / ut super hiis oportune providere de benignitate apostolica dignaremur / ♦
Nos itaque hujusmodi supplicationibus inclinati / et premissis suadentibus / ipsam comissam causam cujus statum presentibus haberi volumus pro sufficienter expresso[5] ad nos[6] advocamus ac litem que ex hujusmodi comissione coram cardinali pendere censeretur penitus extinguimus[7] per presentes[8] non obstantibus premissis ceterisque contrariis quibuscunque ♦
Nulli ergo omnino hominum liceat hanc paginam nostre advocationis et extinctionis[9] infringere vel ei ausu temerario contraire . siquis autem hoc attemptare presumpserit indignationem omnipotentis dei et beatorum Petri et Pauli apostolorum ejus se noverit incursurum . ♦
Datum Rome apud sanctos apostolos x kalendas junii pontificatus nostri anno octavo ♦
Martin, biskop, Guds tjeneres tjener, til fremtidigt minde. Ydmyge ansøgeres retfærdige ønsker imødekommer og omfatter vi gerne med heldbringende gunstbevisninger. Således er der for nylig blevet vist os en anmodningsskrivelse på vegne af vor allerkæreste søn i Kristus, den berømte kong Erik af Danmark:
den drejede sig om, at selv om han på den ene side og vore elskede sønner, de ædle mænd og brødre greverne af Holsten, Heinrich, Adolf og Gerhard, på den anden engang havde indgået aftale om, at vor allerkæreste søn i Kristus, Sigismund, romernes berømte konge, skulle optræde som opmand, voldgiftsdommer og forligsmand i sagen angående hertugdømmet Slesvig og visse andre territorier, slotte og ejendomme, som kongen siger tilhører ham, og førnævnte brødre siger, tilhører dem med samlet hånd; og selv om nævnte romerske konge i denne sag havde forkyndt en retfærdig voldgiftsdom imellem parterne, idet han frivilligt havde påtaget sig hvervet, og med overholdelse af formalia, opnåede de nævnte brødre alligevel at appelsag om ophævelse af dommen og kompromiset herom blev overdraget af os til vor elskede søn Antonius, presbyterkardinal i Sta. Susannas sogn, til at blive påhørt og lukket med en passende afgørelse. Dette skete under påkaldelse af, at de endnu ikke var fyldt 25 år, og at de havde appelleret dommen. I denne sag siges kardinalen at være nået frem til visse afgørelser imellem parterne, efter at endda nævnte kong Erik er blevet stævnet.
Da fremdeles anmodningsskrivelsen er tilføjet, at sagen, som i anledening af hertugdømmet, territorierne, slottene og besiddelserne vedrører de samme parter, snarere bør behandles som rent verdslig i nærvær af nævnte herre den romerske konge, som mht. at fordele retfærdigheden til selve parterne ikke har været lemfældig eller efterladende, er vi ydmygt på vegne af kong Erik selv blevet anmodet om, at vi værdiges at tage hånd om disse sager med apostolisk godgørenhed. Idet vi imødekommer den ydmyge anmodning, og idet de nævnte forhold tilsiger dette, tilbagekalder vi selve den overdragne sag, hvis status vi nu befaler at være tilpas udtrykt.
Og vi slukker ved nærværende skrivelse fuldkommen den strid, der som følge af opdraget verserer i nærvær af samme kardinal, idet intet af det foregående eller noget som helst andet skal være til hinder herfor. For intet menneske overhovedet skal det være tilladt med overmodig dristighed at bryde eller gå imod dette vort tilbagekaldelses- og ophævelsesdokument. Hvis nogen forsøger herpå, skal de vide, at de styrtes ind i den almægtige Guds og hans apostelhelgnes Peter og Paulus' vrede.
Givet i Rom ved De hellige Apostle den 10. før kalendae i juni i vort pontifikats 8. år.
