1425. 2. oktober. Dorpat

Rådet i Dorpat meddeler rådet i Reval, at de rådsudsendinge, som rådet i Dorpat har sendt til mødet med landmesteren i Livland på borgen Wenden, har berettet, at de har bedt landmesteren i Livland om at forbyde sine folk at sende gods til russerne samt at handle med dem. Hertil har landmesteren i Livland svaret, at han gerne vil forbyde sine folk at sende gods til russerne samt at handle med dem, såfremt kong Erik 7. af Pommern og de livlandske prælater vil befale deres folk at indstille tilførslen af varer til russerne. Dog vil landmesteren i Livland ikke forbyde fiskeriet på Peipussøen, idet folkene på slottene i det område er afhængige af fiskeriet til livets ophold.

Endvidere har rådsudsendingene bedt landmesteren i Livland om allerede nu at oprette en foreløbig handelsblokade, indtil der er kommet svar fra hansestæderne på den anden side af Østersøen om, hvorvidt kong Erik vil forbyde sine folk at have med russerne at gøre, idet det er ved at være tid for den rejse til Narva, som landmesteren i Livlands folk plejer at foretage med svenskerne hvert år. Hertil har landmesteren i Livland svaret, at såfremt han forbød sine folk at rejse til Narva, så ville svenskerne bare rejse til Narva alene, og så ville han på den måde gøre uret mod sine egne folk. Dog vil landmesteren i Livland undlade at udføre det salt, som han selv er i besiddelse af.

Endvidere har rådsudsendingene også drøftet sagen med ærkebiskoppen af Riga og biskoppen af Dorpat, som begge vil forbyde deres folk at have med russerne at gøre.

Endelig overlader rådet i Dorpat det til rådet i Reval at skrive om sagen til hansestæderne på den anden side af Østersøen og til Krister Nilsson (Vasa), høvedsmanden på Viborg slot, samt at sikre, at salt eller andet gods kun udføres, såfremt det ikke kommer russerne i hænde.

Sprog: middelnedertysk.

Forlæg A: Reval, Rathsarchiv zu Reval (nu Tallinn, Tallinna Linnaarhiiv). Papir. Med adresse: Den ersamen wysen mannen, heren borgermeisteren unde radmannen der stad Revele, mit werdicheid gescreven.. Segl: 1: Spor efter det brevlukkende segl.

Tryk: Hildebrand, Liv-, Est- u. Curländ. Urkundenb., nr. 356, p. 251-252; Hanserec. VII., nr. 837, p. 597-598 (udtog); Hildebrand, Mélanges Russes, IV., nr. 56, p. 735 (regest).

Split Normal

Tekst efter Liv-, Est- u. Curländ. Urkundenb. l.l.

Tekst

Vruntlike grote unde wes wy gudes vormogen tovoren.

Wy don juw to wetende, dat unse boden, de wy to deme cappitel der heren, to Wenden geholden, gesand hadden, dar wii ok der heren boden van der Rige vormodende weren to sinde etc., uns wedder ingebracht hebben, dat se deme heren mester unde synen gebedigern des copmannes noet unde brekelicheit to kennende gegeven hebben, biddende, dat ze umme leve unde truwe willen des hilligen cristendoms mit den eren stille sitten wolden unde den Russen geyn gud toschicken, noch handelinge mit en hebben dewile, dat id mit deme copmanne unde den Russen aldus stunde, mit meer worden etc.

Dar de here meister to geantwordet hadde: konde men dat also bearbeiden, dat de here konyng van Denmarken etc. mit den synen alzo bestellen unde holden wolde, dat den Russen uth synen ryken nycht togeforet en worde, unde dat ok de prelaten dusses landes mit den oren darto stille sitten wolden, so wolde he dat mit den synen ok also gerne holden.

Unde wan he dat in der warheit vorneme, dat de here konyng etc. mit all den synen dar stille to sete, so wolde he dat van stund an den synen vorbeden, utgescheiden alleyne de vysscherye up deme Peybas, de sa van oldinges plegen to hebbende, to nottroft ere slote to spysende.

Do hadden dezulven unse boden vurder gebeden, dat se doch wol deden unde woldent also bestellen, dat sik de oren doch entheelden bet tor tyd, dat men tidinge vresschede van den overseesschen steden unde oftet de here konning mit den <synen> ^[1] ok holden wolde, wante de vaart mit den Sweden doch dusse tiid jaers gedan were.

Dar de here mester wedder upp geantwordet hadde, wenne he dat den synen, als den van der Narwe etc., aldus van staden an vorbode unde de Sweden allikewol føren unde dat so nycht en heelden, so dede he den synen unrecht; ok zo ene konde de copenschop mit den van der Narwe nycht zere gedregen edder schaden, wente men en van Revele, noch ute den anderen steden nicht toføren noch uthvolgen lete; unde dat were sin wille wol, dat id de stede so heelden unde vorwarden; unde he hedde zulven solt, dat wolde he gerne stille liggen laten etc.

Ok so sind desse vorgescreven unse boden gewest by deme erwerdigen etc. heren ertzbiscope van der Rige unde hebben eme des copmannes noet ok geopenbart; dar de here biscop gůtliken to geantwordet hevet, dat he mit den synen deme copmanne to gotliker leve unde truwe gerne stille sitten will.

Deszulven geliik heft uns unse here van Darpte ok gesecht to holdende.

Hirumme, leven <heren> ^[2] , so willet hirane vorsichtich <wesen> ^[3] , wes hirvan nutte sy den overseesschen steden unde deme hovedmanne to Wyborch ^[4] etc. benalet unde gescreven.

Unde willet dar ernstliken vore sin, dat dar geyn solt noch andere gud uthgegeven werde, id en sche in zulker vorwaringe unde zekercheid, dat id den Russen nenerleie wys tor hand en kome, alse wy juw dat ere gescreven hebben.

Juwer aller gesund vriste unde behode Got to langer tiid.

Gegeven under unser secrete, des dinxsdages na Michaelis archangeli anno etc. 25.

Borgermeistere unde radmanne to Darpte.

1. <synen> ] mangler i A. 2. <heren> ] mangler i A. 3. <wesen> ] vam, A. 4. deme hovedmanne to Wyborch ] dvs. Krister Nilsson (Vasa), høvedsmand på Viborg slot.

Oversættelse

I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.