Tekst efter Weibull, Dipl. Dioc. Lund.
Vi Pæther, met gwtz nathe erkebiscop j Lund, Sweriges første och pawens legaat, kwngøre fore alle the, som thette breff see eller høre, ath aar effter gwtz byrth thwsende firehwndrede thiwæ poo thet settæ atendæ dagh effter helyeliggwmme dagh wi met wort kære capittil j Lund saghe och grangiwelige skwdde een gammel joortheboogh, som sancti Laurencij kirkes gotz j screwet staar, bothe the gotz, som til kannike dømme ligge, oc swa andre gotz, som sancti Laurencij kirkes forstandere och klerkeryet j then samme stadh j mange wintre j wære hawe hafft och hawe, och j bland andre gotz, som ligge til thet canike dømme, ther her Jenis Powelssøn, wor erkedyæghen, nw hawer, ær screwen een garth j Æsløff, hwilken som erkedyægen sigher, at kirke werge j Saxildorp hindræ fore hannum och Jepp Pætherssøn nw paa boor. ♦
Tha fwnne wj thet swo j boghen, at aff then samme gaarth skal giwes two skaniske mark til landgilde j swa dane mothe, ath Saxildorpe kirke skal hawe xij øre hwart aar ther aff oc enktæ meeræ, och the fire øre oc alt annet, som then gaarth skylde kan, skal caniken, som thet canike døme hawer, nythe och wpbære. ♦
Thy forbythe wj kirkeweryæ j for:de Saxildorp och alle andre, ee hwo helst ære, segh ath beware j nogræ mothe met then for:de gaarth amooth for:de erkedyægnis wilyæ eller hans effter kommeres til thet samme canike døme ydermere en kirkewerge wpbære xij øre, som the ræth til hawe poo kirkene wegne, som fore screwet staar. ♦
Och skeer thet swo, at noger til dyrwes at gøre amooth thette wort forbwth, wthen han bæthre bewiisningh poo then gaarth fører for os och wort capittil j Lund æn som wi nw hawe seet oc skwtheth, tha skal han ware fallen i then helye kirkes dom oc bantz maal. ♦
Giwet j Lund aar oc dagh, som fore screwet staar, wnder wort secret oc wort kære capittils secret hengde fore thette breff. ♦
Vi, Peder, af Guds nåde ærkebiskop i Lund, Sveriges primas og pavelig legat, kundgør for alle, som ser eller hører dette brev, at i år 1426 efter Guds fødsel, ottendedagen efter hellig legemsdag, så og skuede vi nøje med vort kære kapitel i Lund en gammel jordebog, hvori Sankt Laurentius' kirkes gods er optegnet, tilligemed sådant andet gods, som Sankt Laurentius' kirkes forstandere og gejstligheden i samme by har og har haft i værge i mange vintre, og blandt det gods, der ligger til det kannikkedømme, som hr. Jens Povlsen, vor ærkedegn, nu har, er anført en gård i Eslöv, som ærkedegnen siger, at kirkeværgerne i Västra Sallerup forholder ham, og hvorpå Jep Pedersen nu bor.
Derom finder vi således i bogen, at af samme gård skal gives to skånske mark i landgilde på sådan vis, at Västra Sallerup kirke deraf skal have 12 øre om året og intet yderligere; og de fire øre og alt andet, som denne gård kan yde i afgift, skal kannikken, som har dette kannikkedømme, nyde og oppebære.
Thi forbyder vi kirkeværgerne i førnævnte Västra Sallerup og alle andre, hvem de end måtte være, på nogen måde at befatte sig med den førnævnte gård i modstrid med førnævnte ærkedegn, eller hans efterfølgere i samme kannikkedømme, udover, at kirkeværgerne skal oppebære 12 øre, som de har ret til på kirkens vegne, således som det er optegnet.
Skulle det ske, at nogen fordrister sig til at handle imod dette vort forbud, uden at han for os og vort kapitel i Lund fremfører bedre adkomst til denne gård end det, som vi nu har set og skuet, da skal han være ifaldet den hellige kirkes dom og band.
Givet i Lund anførte år og dag, under vort sekret og vort kære kapitels sekret hængt ved dette brev.