1432. 22. august . Horsens


Våbenhvile på fem år imellem kong Erik og stæderne Lübeck, Lüneburg, Hamburg og Wismar.

Tekst efter A. Varianterne imellem A og B er ubetydelige.

Tekst

In deme namen der hilligen dreualdicheit amen ♦

Wy . Erik van Godes gnaden . der ryke . Dennemarken Sweden Norwegen der Wende vnde der Gothen koningh vnde hertoghe to Pomeren van ener vnde wy borghemeistere vnde radmanne der stede Lubeke Hamborch Luneborgh . vnde Wismer . van . der andern . syden bekennen vnde betughen openbare in vnde myd desser scrift vor allesweme dat vormiddelst . den erwerdigen in gode vederen hern Cristiern biscope to Rypen hern Vlrike biscope to Arhusen vnde hern Gherde electo to Burglum in Wendesusel . den strengen hern Erike Nygelson hern Merten Jonsson hern Hinrik Knutzsson hern Steen Bassen hern Esgen Brock riddere vnde Gherd Bruseken knapen vnses koningh Erikes erbenomen rederen . vnde vnser erbenomen stede sendeboden alse van Lubeke . her Hinrik Rapesulver hern Johanne Beren hern Johanne Colmanne vnde mester Pawele Oldenborghe van Hamborgh her Erike van Tzewene vnde her Hermen Kreygenbergh van Luneborgh . hern Frederike Hogheherten vnde heren Johanne Springintghude vnde van der Wismer hern Petere Wilden . / is tuschen vns koningh Erik erbenomen vnsen ryken vnde vnser ryke vndersaten vnde inwoneren van der enen vnde vns erbenomeden steden vnde vnser stede borghern vnde inwonren van der andern syden gode van hemmelrike syner werden moder Marien der juncvrouwen vnde aller hemmelschen . schare to lo{u.}e der hilgen cristenheit to troste . dem hilgen romischen ryken to eren vnde dem ghemenen gude to n{u.}tticheit vromen vnde woluare eendrechtliken geramet eyn vrede vnde vruntlik vpslach de / de angang schal . n{u.} van stunden an vp gifte desser scrift vnde duren vnde waren van nu an beth to sunte Michaelis dage erst to komende vnde vort ouer viff jaren sunder myddel na . enander volgende al vth . vnde dat wy koningh Erik vnde stede erbenomen bynnen dessen vorgescreuenen vrede scholen holden enen vruntliken dach to Swyneborch in Ffüne vppe meydach . alse vppe sunte Philippi vnde Jacobi dage negest komende dar to vorsokende oft wy vns an beyden syden myd der hulpe godes vruntliken vorgan vnde to eneme gantzen ende vordregen konen vmme wes . vnser ene syde der andern to toseggende heft sunder todunt vromeder lude / weret ok dat wy erbenomeden beyde syden vns dar sulues nicht vruntliken to eneme gantzen ende vorgan enkonden . dat god aff kere so schal yewelke syde van vns dar denne n{oe}men ere heren vnde vrunde de erer to eren vnde to rechte scholen mechtich wesen vmme wes vnser ene syde der andern heft to toseggende oft se vns in vruntschop nicht vorscheden enkonen ♦

Ok scholen wy . koningh Erik vnde stede vorbenomen dar suluest to Swynenborgh enes anderen vruntliken dages to mogeliker tyd eens werden to holdende vppe ener stede in Dennemarken vns an beyden syden belegelich . vppe welke stede wy koningh Erik vnde wy stede vorbenomen vnser beyder benomede schedesheren vnde vrunde bringen scholen edder andere heren vnde vrunde ofte welk van den benomeden storue edder wy myd en nicht vorarbeyden konden dar to komende vnde dat de schedesheren vnde vrunde an beyden syden vns koningh Erike vnde stede vorbenomen dar denne na clage vnde antworde myd rechte vorscheden oft se konen . ♦

Konen aüer de schedesheren vnde vrunde vns dar denne myd rechte nicht vorscheden . so scholen de schedesheren vnde vrunde vulmechtich wesen ener mogheliken tyd to vorramende bynnen deme vorgescreuen vpslage wedder to komende vppe de suluen stede . vnde dar denne vns koningh Erik vnde stede vorbenomen myd rechte vorscheden oft se vns myd vruntschop nicht vorscheden en konen . ♦

Vnde vppe desse vorgescreuen deghedinge hebbe wy koningh Erik vorbenomen to laten Gode to eren der menen cristenheit to vromen vnde vmme othmodiger bede willen der stede vorbenomen dat der suluen stede borghere copmanne vnde inwonere mogen veilich soken to vnde aff in vnse ryke lande stede hauene vnde gebede to lande vnde to watere, na older wonheyt vnde inneholdes erer priuilegia, sunder arch . de gantze tyd vth . des erbenomen vpslages ♦ Vnde des gelikes mogen ok veilich soken in vnse ryke lande stede hauene vnde gebede alle de jenne de der erbenomeden stede priuilegia myd rechte neten vnde bruken scholen / wert en aüer myd rechte wes affgesecht dat se des vmberen . ♦ Komet ok vnse koningh Erikes erbenomen vnde vnser ryke inwonere borghere koplude vnde vndersaten wor in desse vorbenomede ere hauene vnde gebede / so scholen se des gelikes veilich wesen to vnde aff to lande vnde to watere na older wonheit sunder arch jewelik deel an syneme rechte vnuors{ue}met . ♦ Item schole wy beyde vorgescreuen deele van stunden an wenne desse vorgescreuen vrede vtekundiget is . wedder in ropen de vnsen de vientliker wise in der zee syn vnde de to hus beholden vnde bynnen dessem vorgescreuen vrede nicht wedder vth steden yenegem deele vorgenant to schaden edder to vorüange in jenegerleye wyse sunder arghe liste ♦ Scheget ok dat we myd vorsate vte welker erbenomen syde hauene wedder vth segelde sunder wytschop der syden der de hauene to behoret . vnde also schaden dede der andern syde wan men den kreghe den scholde man richten alse recht were . ♦ Schege auer yemande van welker vnser vorgescreuen syden yenich schade vppe der zee buten hauenen tuschen dyt vnde sunte Mertens dage negest komende van den jennen de also nicht konen ingeropen werden alse vorgescreuen is . dar moth de yenne . de so beschedeget werd syn eventure över stan . ♦

Wurde auer yenich vnser vorgescreuen deele in der zee schaden nemende van dem andern deele na desme negest komenden sunte Mertens dage vnde bynnen dessem vorgescreuenen vrede . vnde kumpt de yenne . de alsodanen schaden vnde togrepe deyt edder dan heft in welke vnser vorgescreuen deele lande hauene stede edder gebede . so schal dat deel . deme de lande hauene sted edder gebede tohoret dem beschedegheden . dat syne wedder helpen . edder ok dat richten alse sik dat geboret ♦ Vellet ok dat jenich vredebrake schege tuschen vns erbenomen syden . vor deme vorgescreuen ersten daghe to Swynenborch to holdende de bynnen der tyd nicht gesleten en wurde . de schal man rechtuerdigen vppe deme vorgescreuen daghe . vnde dar denne eens dregen wo men id vort holden schole vmme vredebrake . ♦

Vortmer in dessen vorgescreuen vrede vnde vruntliken vpslach . nemen wy koningh Erik erbenomen alle heren vnde ffursten ryddere vnde knechte vnde stede . vnde schlichtes alle de jenne de vmme vnsen willen myd den erbenomen steden to veyde gekomen syn to watere vnde to lande / vnde in den suluen vrede vnde vruntliken vpslach . nemen wy erbenomede stede Lubek Hamborch Luneborgh vnde Wismer alle heren vnde ffursten riddere vnde knechte vnde stede vnde slichtes alle de yenne de vmme vnsen willen myd dem erbenomen hern koninghe Erike to veyde gekomen synt to watere vnde to lande . ♦

To tuchnisse vnde merer vorwaringe dat desse vorgerorde vrede vnde vruntlike vpslach . vnde alle dat dar ane beruret is van vns beyden erbenomen syden in guden truwen stede vaste vnde vnüorbroken schal geholden werden sint desser scrifte twe ene uthe der andern gesneden van eneme lude . der wy koningh Erik erbenomen ene hebben vnde wy erbenomen stede Lubek Hamborgh Luneborgh vnde Wismer de andere . welke beyde scrifte gegeuen syn na godes bort dusent jare veerhundert jare vnde darna in deme twe vnde druttegesten jare des achten daghes na vnser leuen vruwen daghe erer hemmeluard / ♦ Vnde dat wy erbenomen biscope riddere vnde knechte vnses erbenomen gnedigen hern des koninghes redere van des suluen vnses gnedigen heren hetes vnde beüoles wegen vnde wy erbenomen sendeboden der stede Lubeke Hamborgh Luneborgh vnde Wismer van der suluen stede wegen den vorgescreuen vrede vnde alle andere vorgeroreden stucke vnde artikele eendrechtliken gedegedinged hebben vnde de also van beyden syden to gelaten synt . dat se truwelken schollen geholden werden in aller mate alse se hir boüene toüoren betekent vnde . vthgedrucket gescreuen stan des to tuchnisse vnde merer witlicheit hebbe wy . redere vnde sendeboden erbenomen samentliken vnser aller ingesegele hengen laten vor desse scrift de gescreuen is to Horsnysse in Jutlande ymme jare vnde dage vorgescreuen.

Oversættelse

I den hellige treenigheds navn, amen.

Vi Erik, af Guds nåde konge af rigerne Danmark, Sverige og Norge, de Venders og Goters konge og hertug af Pommern, på den ene side, og vi, borgmestre og rådmænd i stæderne Lübeck, Hamburg, Lüneburg og Wismar, på den anden side, anerkender og bevidner åberbart i og med dette skrift for alle og enhver, at der ved hjælp af de ærværdige fædre i Gud, hr. Christian, biskop i Ribe, hr. Ulrik, biskop i Aarhus, og hr. Gert, udvalgt biskop til Børglum i Vendsyssel, de strenge riddere, hr. Erik Nielsen, hr. Morten Jensen, hr. Henrik Knudsen, hr. Sten Basse, hr. Esge Brok, og væbner Gert Bryske, vore førnævnte kong Eriks råder, og sendebudene fra vore førnævnte stæder, nemlig fra Lübeck hr. Heinrich Rapesulver, hr. Johann Bere, hr. Johann Colmann og mester Paul Oldenburg, fra Hamburg hr. Erich von Tzeven og Hermann Kreyenbergh, fra Lüneburg hr. Friedrich Hogheherte og hr. Johann Springintgud, og fra Wismar hr. Peter Wilde, mellem os, førnævnte kong Erik, vore riger og vore rigers undersåtter og indbyggere, på den ene side, og os, førnævnte stæder og vore stæders borgere og indbyggere, på den anden side – Gud i Himlen, hans ærværdige moder Jomfru Maria, og alle himmelske hærskarer til pris, den hellige kristenhed til trøst, det Hellige Romerske Rige til ære og det fælles gode til nytte, gavn og velfærd – i samdrægtighed er blevet aftalt en fred og venskabelig våbenhvile, som skal gælde fra nu af fra dette brevs udstedelsesdato, og gælde og vare fra nu af og indtil den førstkommende Skt. Mikkels dag og derudover i fem umiddelbart på hinanden følgende år hele perioden ud, og at vi, førnævnte kong Erik og førnævnte stæder, inden for denne førskrevne fred skal holde et venskabeligt møde i Svendborg på Fyn til majdag, nemlig på næstkommende Skt. Philip og Jacobs dag for dér at forsøge, om vi på begge sider med Guds hjælp ved venskab kan komme til enighed og til en fuldstændig afgørelse vedrørende det, som vi på begge sider hver især har at sige hinanden, uden hjælp fra gode folk udefra. Skulle det dog ske, at vi førnævnte på begge sider ikke kan komme til en fuldstændig afgørelse af denne sag ved venskab – Gud forbyde det – så skal enhver af os på begge sider følgelig tage sine herrer og venner derhen, som skal have beføjelser til på deres vegne at dømme til ære og ret angående det, som hver part har at sige hinanden, såfremt de altså ikke kan forene os ved venskab.

Ligeledes skal vi, førnævnte kong Erik og førnævnte stæder, dér i Svendborg blive enige om et andet venskabeligt møde på et belejligt tidspunkt, som skal holdes på et for os på begge sider belejligt sted i Danmark, til hvilket sted vi, førnævnte kong Erik, og vi, førnævnte stæder, skal medbringe begge parters udnævnte voldgiftsmænd og venner eller andre herrer og venner, såfremt nogen af de udnævnte voldgiftsmænd skulle dø, eller såfremt vi ikke kan udvirke, at de kommer derhen, for at voldgiftsmændene og vennerne på begge sider således dér efter klage og svar forliger os, førnævnte kong Erik og førnævnte stæder, med ret, såfremt de kan.

Kan voldgiftsmændene og vennerne imidlertid ikke dér forlige os med ret, så skal voldgiftsmændene og vennerne have fuldmagt til at aftale et for dem muligt tidspunkt inden for den førskrevne våbenhvile, hvor de igen kan komme til det samme sted og så dér forlige os, førnævnte kong Erik og førnævnte stæder, ved ret, såfremt de ikke kan forlige os med venskab.

Og i kraft af disse førskrevne aftaler har vi, førnævnte kong Erik, tilladt – Gud til ære og den almindelige kristenhed til gavn og på grund af de førnævnte stæders ydmyge bøn –, at disse stæders borgere, købmænd og indbyggere i fred og sikkerhed kan rejse til og fra vore riger, lande, stæder, havne og områder – til lands og til vands, efter gammel sæd og skik og i henhold til indholdet af deres privilegier, uden svig, i al den tid, som den føromtalte våbenhvile varer. Og ligeledes kan også alle de, som med rette skal nyde og bruge de førnævnte stæders privilegier, i fred og sikkerhed rejse til vore riger, lande, stæder, havne og områder. Fradømmes de imidlertid noget gods med rette, så må de give afkald på det. Ligeledes: Hvis vore, førnævnte kong Eriks, og vore rigers indbyggere, borgere, købmænd og undersåtter kommer til disse førnævnte stæder, deres havne og områder, så skal de ligeledes være i fred og sikkerhed, både når de rejser dertil og derfra og både til lands og til vands, efter gammel sæd og skik, uden svig, således at enhver part er uantastet i sin ret. Ligeledes skal vi, begge førskrevne parter, så snart denne førskrevne fred er blevet forkyndt, igen indkalde de af vore folk, som opfører sig fjendtligt til søs, og beholde dem hjemme, og ikke igen sende dem til søs inden for denne førskrevne fred, således at ingen af de førnævnte parter kommer til skade eller forfang på nogen som helst måde, uden svig. Skulle det ligeledes ske, at en eller anden med forsæt atter sejlede ud af den ene eller anden af de førnævnte siders havne, uden at den side, som havnene tilhører, havde kendskab derom, og på den måde gjorde skade på den anden side, så skal man – når man får fat på vedkommende – dømme ham, sådan som det er ret.

Hvis nogen fra den ene eller anden af de to førskrevne sider blev påført skade til søs uden for havnene mellem denne og næstkommende Skt. Mortens dag, af nogle af dem, som ikke kan indkaldes, sådan som det står skrevet tidligere, så må den, som således bliver skadet, tage risikoen. Skulle det imidlertid ske, at nogen af vore førskrevne parter blev påført skader til søs af den anden part efter denne næstkommende Skt. Mortens dag og inden for denne førskrevne fred, og kommer vedkommende, som udfører eller har udført sådanne skader og overgreb, til nogle af vore førskrevne parters lande, havne, stæder eller områder, så skal den part, som disse lande, havne, stæder eller områder tilhører, hjælpe den skadede til sit gods eller dømme i sagen, som det sømmer sig. Skulle det ligeledes ske, at der skete en eller anden form for fredsbrud mellem vore førnævnte sider før det førskrevne første møde, som skal holdes i Svendborg, som ikke blev forsonet inden for perioden, så skal man afgøre det på det førskrevne møde og dér opnå enighed om, hvorledes man fremefter skal forholde sig til fredsbruddet.

Ydermere: Med denne førskrevne fred og venskabelige våbenhvile omfatter vi, førnævnte kong Erik, alle herrer og fyrster, riddere og knægte og stæder og i det hele taget alle dem, som for vor skyld er kommet i fejde med de førnævnte stæder – både til lands og til vands. Og med den samme fred og venskabelige våbenhvile omfatter vi, de førnævnte stæder, nemlig Lübeck, Hamburg, Lüneburg og Wismar, alle herrer og fyrster, riddere og knægte og stæder og i det hele taget alle dem, som for vor skyld er kommet i fejde med den førnævnte hr. kong Erik – både til lands og til vands.

Således til vidnesbyrd og fastere garanti om, at denne føromtalte fred og venskabelige våbenhvile og alt, som er berørt deraf, i god tro stedse, fast og ubrydeligt skal holdes af begge vore førnævnte sider, er der af dette skrift lavet to skrifter – det ene skåret ud af det andet[A] – af samme ordlyd, af hvilke vi, førnævnte kong Erik, har det ene, og vi, de førnævnte stæder, nemlig Lübeck, Hamburg, Lüneburg og Wismar, har det andet. Begge skrifter er givet tusind år, firehundrede år og derefter i det toogtredivte år efter Guds fødsel, på den ottende dag efter vor kære Frues Himmelfart. Og at vi førnævnte biskopper, riddere og knægte, vor førnævnte nådige herrers, kongens råder, på grund af den samme vor nådige herres bud og befaling, og vi, de førnævnte sendebud fra stæderne Lübeck, Hamburg, Lüneburg og Wismar, på vegne af de samme stæder, samdrægtigt har behandlet og opnået enighed om den førskrevne fred og alle de førnævnte stykker og punkter, og at de således er blevet godkendt af begge sider, så at de med trofasthed skal holdes på enhver måde, sådan som de herovenfor står beskrevet og udtrykt på skrift, således til vidnesbyrd og større bekræftelse af netop dette har vi, førnævnte råder og sendebud, i fællesskab ladet alle vore indsegl hænge på dette skrift, som er skrevet i Horsens i Jylland i det år og på den dag, som står skrevet i det forrige.

A. dvs. affattet på det samme stykke pergament, som derefter er blevet delt.