Tekst efter A.
In Godes namen amen ♦
Wy Erick van dessuluen gnaden der rike Denmarken Sweden Norweghen der Wende vnde Goten konig vnde hertoghe to Pomeren d{oe}n witlik allen gennen de dessen breff seen edder horen lesen dat vruntliken gedegedinghet vnde vorhandelt ys twyschen vns vnde dem hochgebornen ffursten vnde heren hern Alue greue to Holsten Stormaren vnde to Schowenborgh vnsem leuen ohmen in desser naghescreuen wyse ♦
Int ersten dat wy vor vns vnde vor vnse nakomelinghe van der cronen weghen myt willen vnde vulborde vnser gemeynen radgheuen vnd manscop gode to loue vnde der ghemeynen werlde to vrede vromen vnd nutticheyt deme erghenomeden heren greue Alue vnsem leuen ohme gunnen vnde laten wille rouweliken vnde vredesamliken to brukende vnde to besittende allent dat he van deme hertichrike van Sleszwig nu yn weren vnde besittinghe heft dar to dat land to Vemeren vnde ok dar to alle de Vreslande vnde all vthlande de he ok nu tor tiid yn weren hefft to der gantzen tiid synes leuendes vnde des gheliken scholen des erbenomeden heren greuen Alues vnses ohmes eruen der erbenomeden hertscop vnd gudere rouweliken vnde vredesameliken bruken twe jare na syneme dode vnd wann de twe jare vmme ghekomen sint zo scholen wy vnd vnse nakomelinghe van der cronen weghene vnde greue Alues eruen en iszlik synes rechtes vnuorsumet wesen yt sy wor vmme yt sy vnde hiir vor scal de ergenante here greue Alff vns vnde vnsen nakomelinghen van der cronen weghen billiken denst don vnd de denst ys aldus dat he myt vns vnd myt vnsen vndersaten vrede holden scal vnd de ynwonere vnser rike yn synen landen myd eren guderen gůtliken beschermen vnd beschutten yn eren rechtuerdighen saken syne tiid id en sy dat wy effte vnse nakomelinghe van der cronen weghene vns myd deme vorbenomeden heren greuen Alue anders vmme anderen denst vor dreghen ♦ Vnde wann wy effte vnse nakomelinghe vns mid[1] eme anders vordreghen dat yd dar denne vmme gaa als wy effte vnse nakomelinghe myd eme des denne ens werden vnd desgheliken scolen ok vnde willen wy vnd vnse nakomelinghe van der cronen weghene wedder vmme vrede holden myd dem erbenomeden vnsem ohmen greuen Alue synen eruen vnde synen vndersaten de vorscreuen tiid vth vnde syner lande ynwonere myd eren guderen gutliken beschutten vnd bescermen laten yn eren rechtuerdighen saken alzo dat vnse rike vnses ohmes vorbenomen lande vnde gebede inwonere moghen en to deme anderen vredesameliken varen vnde keren to kopslaghende vnde wo en des anders redeliken nod is na older loueliken wise vnde wanheyd alz men des to donde plach vor desseme krighe ♦
Vortmer schollen wy vnde vnser ohmen greue Alff vorbenomet vnser en islik van den vnsen van stunden an n{oe}men twe erbaren manne de alle veer vmme ifft na desseme daghe jemande van vnsen beyden syden ouervangh to grepe iffte schade scheghe to legheliker stede wanne des behoff werd jo to samende komen vnde alzodanen to grepe vnde schaden richten vnde ifft men en des nicht vor dreghen en wille so scholen zee alle veer ere ede dar to don dat zee in der sake segghen willen als zee bekennen dat recht is ♦ Vnde bouen dat scholen desse vor gherurden veer personen alle jare to twen tiiden alz to sunte Philippi et Jacobi daghe der werden apostolen vnde suntte Gallen daghe to hope riden to legheliker stede vmme to rechtuerdighende wes jenighen van dem vorscreuen vnser beyden deelen vnghelimpes van deme anderen wedderuaren vnde ghescheen were vnde wan ok welk van den benomeden veer personen vorstoruen is zo scal dat deel dar he vth vorstoruen is van stunden an alz id em to wetende werd enen anderen erbaren man wedder n{oe}men vnde setten in des vorstoruenen stede ♦ Schege ok jenich vredebroke dat God aff kere van jenigen vnsen vorbenomeden deelen zo scal dat beschedeghede deel dar vmme nenerleye to grepe d{oe}n sunder men scal dat voruolgen vor den veer benomeden personen in der vor gherurden wise na vredebrokes rechtes vnde desse vorscreuen sone vnde vrede scal jo by vuller macht bliuen alz vorscreuen is vnde hiir vp scolen alle guden lude riddere vnde knechte borgher vnde b{ue}r vnse vnde vnses ohmes greuen Alues vorgenant man dener vnde vndersaten ere gudere de en in dessem krighe ghenamen vnde entvromet sin wedder hebben vthghenamen vorende haue jodoch is en welk van vnser beyden vorscreuen deelen de schuldinghe edder ansproke heft to guderen in welken vnsen riken iffte in vnses ohmes vorbenomet landen belegen de eme van des krighes weghen nicht affghegan sint de mach he mid rechte vorderen vnde den scal men to rechte stede alz in deme lande en recht is ♦
Vurder vmme Hadersleue vnde Erre vnd Westerherde vppa Vor vnde Lest vp Tzilt de ergenante vnse ohme greue Alff nicht in weren hefft nu tor tiid de wile wy vor vns vnde vnse nakomelinghe to der cronen behoff by vns beholden id en sy dat he zee mid gnade edder mid beden van vns ifte vnse nakomelinghe hebben kone ♦ Villet ok dat wy nu ifte na desser tiid edder ok vnse nakomelinghe van der cronen weghen moghelkes denstes van dem erbenomeden vnsem ohme greue Alue bouen den[2] vorgherurden denst begherde vnde he vns ifte vnsen nakomelinghen van der cronen weghen den dede zo wil wy vns ifte vnse nakomelinghe mid deme ergenanten vnsen ohme greue Alue vmme Hadersleue vnde Erre vnde wes des mer is wol vruntliken vorgan ♦
Vnde mid dessen vorscreuen stucken scolen alle vnwillen twedracht scelinghe vnde veyde de twyschen vns koning Erike erbenomet vnsen ergenanten riken vnde allen der suluen riken inwoneren van ener vnde deme erbenomeden heren greue Alue vnsem ohme synen landen vnde alle syner lande inwoneren van der anderen syden gheweset synt bet an dessen jegenwardighen dach gentzliken vnde al gheleghert vnde to ende ghezonet wesen de vorscreuen tiid al vth jodoch welk vnsen vorbenomeden deel na desser vorscreuen tiid in krighe edder mid hereschilde oueruallen wolde de scal dem anderen deele erlike vorwaringhe don vnd em dat {ee}n halff jar to voren in synem openen beseghelden breue witliken vorkundeghen ♦ Vnde in dessem stede vasten vnuorbrokenen vrede vnde zone . neme wy koning Erick alle heren vnde fursten riddere knapen vnde stede vnde slichtes al de gennen de vmme vns vnde vnsen rike vnd der[3] suluen riken inwoneren willen mid deme ergenanten heren greue Alue vnsem ohme to veyde ghekomen sint to watere vnde to lande ♦
Alle desse vorscreuen stucke vnde articule samentliken vnde en eslik besunderen louen wy koning Erik erbenomet vor vns vnde vnse nakomelinghe van der cronen weghen vor vnsen erbenomeden rike vnde al der rike inwonere mid vnsen medeloueren vnde borghen naghescreuen by vnsen koningliken worheyde deme erbenomeden heren greuen Alue vnsem ohme synen landen vnde syner lande inwoneren stede vnde vast vnde vnvorbroken to holdende sunder arghelist vnd hulpe rede ghestlik vnde werlik vnde des to merer vorwaringe vnde zekerheyt hebbe wy Erick koning vnd hertoghe erbenomet vor vns vnde vnse nakomelinghe koninge vnde vnsen rike vnd vndersaten vorgeroret vnse secret ingheseghel mid guden willen vnde rechte wetenheyde henghen heten vor vnde an dessen breff vnd wy Peter van godes gnaden ertzebiscop to Lunden vnd wy van dessuluen gnaden Johan to Roskilde Nafno to Odensze Cristiern to Riipe Olrick to Arhusen Hermen to Wyborgh Gherd to Burghlum in Wendessusel biscope vnde Beynt prior to Anderschow Erick Krummediik Axel Petersson Erick Nielsson Hinrik Knutsson Steen Basse Pæter Magensson Anders Nielsson Esghe Brock Merten Jonsson Luder Kabel Henning van Půdbusch riddere Goos Otte Nielsson Jesse Ericsson van Asedael Niels Ericsson Aghe Lunghe Oleff Axelsson Pawel Laxman Peter Oxe Rutbeke Nicles Jensson van Hamur Vrederick Wardenbergh Hermen van dem Haghe Henning vamme Haghen Gherd Bruseke Joachim Schepelitze Jacob Basse Hinrick Pors Peter Howenschild Peter Nielsson van Broholm Otte Schinkel Hinrik Barsebeke Peter Schram Johan Byornsson Clawes Ronnow Jesse Oluesson Hinrik Rantzou Stauerscowe Clawes Ericksson Ketel Axelsson vnd Clawes Rantzowe knapen redere vnd man vnses gnedigen heren koning Erickes vorscreuen bekennen vnde betughen in vnd mid dessem breue vor alsweme dat alle desse vorscreuen stucke vnd articule twyschen vnsem gnedighen heren koning Ericke vnd heren Alue greuen to Holsten vorscreuen in aller wyse alz vorscreuen is mid vnsem willen vulbord vnde wetenheyt vorhandeld ghedegedinghet vnd gheramet synt vnde vmme merer sekerheyt vnde vaster vorwaringhe willen aller vorscreuen stucke vppe dat zee alle samentliken vnde besunderen des to vaster vnde truliker gheholden werden in guder bestentnisse zo hebbe wy ertzebiscop biscope riddere knapen redere vnd man vnses gnedigen heren koning Erickes vorscreuen samentliken vnde besunderen vor vnde mid vnsem gnedigen heren koninghe vorscreuen alle vorscreuen stucke vnde articule samptliken vnde der en iszlik besunderen gelouede in guden truwen to hollende vnde louen jeghenwardich in krafft desses breues dem hochgeborn fursten vnde heren hern Alue greuen to Holsten Stormeren vnd to Schouwenborgh vnd dem erwerdighen in gode vadere vnd heren hern Nicolaus biscope to Sleswick vnde den anderen erbenomeden strenghen ridderen vnde duchtigen knapen in deme wedderbreue de vppe desse sulue zone vnde vrede gegheuen is nameliken vthgedrucket in guden louen vnde truwen stede vast vnuorbroken to hollende sunder alle arghelist vnd jenighe behelpinghe gestlikes edder werlikes rechtes sunder alle argh ♦
Des to merer tuchnisse der warheyt hebbe wy ertzebiscop biscope riddere vnde knapen redere vnde man vnses gnedigen heren koning Erikes ergenant by dessuluen vnses gnedigen heren secret ingheseghel vnse ingeseghele witliken vnde mid dem guden willen henghen heten an dessen breff mid sodanem vnderscheyde welk man vnser loueren vorscreuen ingeseghel vorsumelken iffte jenighe ander wys vor dessen breff nicht ghehangen en worden des bekenne wy dat sodane vorsumenisse dessen suluen breff nerghen ane serighen vnd beschedegen schal sunder desse sulue breff schal allikewol by vuller macht blyuen vngheserget vnd van vns nagescreuen loueren truliken geholden werden sunder argh ♦
Screuen to Worthingborgh in Selande na Godes bort dusent veerhundert vnd darna in deme viiff vnd drutteghesten jare des vridaghes vpp aller apostele daghe alz zee ghescheden worden
I Guds navn amen.
Vi Erik, af Guds nåde konge rigerne Danmarks, Sveriges, Norges, de Venders og Goters konge og hertug af Pommern, gør vitterligt for alle dem, som ser eller hører dette brev læst, at forhandlinger og aftaler er blevet indgået i venskab mellem os og den højbårne fyrste og herre, hr. Adolf, greve af Holsten, Stormarn og Schauenburg, vor kære frænde, på en sådan måde, som det er beskrevet i det følgende:
For det første: Vi vil for os og for vore efterkommere på vegne af kronen med vore almindelige rådgivere og mænds vilje og samtykke, Gud til lovprisning og verden til fred, glæde og nytte i almindelighed, yde og tilstå den førnævnte hr. grev Adolf, vor kære frænde, fredeligt og uanfægtet at bruge og besidde alt, hvad han nu har i varetægt og besiddelse af hertugdømmet Slesvig, inklusive landet Femern og ligeledes hele Frisland inklusive marsk og øer, som han også nu for tiden har i sin varetægt, så længe han lever. Og ligeledes skal arvingerne til den førnævnte hr. grev Adolf, vor frænde, bruge det førnævnte lensherredømme og de førnævnte besiddelser uanfægtet i to år efter hans død, og når de to år er omme, så skal vi og vore efterkommere på vegne af kronen og arvingerne til grev Adolf holde hinanden skadesløse, i hvilken retlig tvist det end måtte være. Og herfor skal den førnævnte herre, grev Adolf, yde os og vore efterkommere på vegne af kronen en passende tjeneste, og denne tjeneste består i følgende: Han skal holde fred med os og med vore undersåtter og velvilligt beskærme og beskytte vore rigers indbyggere i sine lande med deres besiddelser i deres retfærdige anliggender, mens han lever; medmindre vi eller vore efterkommere på vegne af kronen bliver enige med den førnævnte hr. grev Adolf om anden tjeneste. Og når vi eller vore efterkommere bliver enige med ham om noget andet, så skal det foregå således, som vi eller vore efterkommere aftaler med ham. Og derudover både skal og vil vi og vore efterkommere på vegne af kronen til gengæld holde fred med den førnævnte vor frænde, grev Adolf, hans arvinger og hans undersåtter i hele den førskrevne periode, og vi vil velvilligt lade beskytte og beskærme hans landes indbyggere med deres besiddelser i deres retfærdige anliggender, således at indbyggerne i vore riger og indbyggerne i vor frændes førnævnte lande og områder kan drage fra det ene område til det andet i fred og uden fare for at handle, og hvor det ellers med rimelighed er nødvendigt for dem, efter gammel lovlig sæd og skik, sådan som man plejede at gøre det før denne krig.
Ydermere skal vi og vor førnævnte frænde, grev Adolf, hver især med det samme udnævne to hæderlige mænd, fire i alt, for at de – om der efter denne dag skulle ske overgreb, uretmæssige angreb eller skade mod nogen af os på den ene eller den anden side – kan mødes på et belejligt sted, hvis der bliver behov for det, og dér træffe en afgørelse angående sådanne uretmæssige angreb og skader. Og hvis man ikke kan komme til enighed derom, så skal de alle fire aflægge ed på, at de i denne sag vil meddele, hvad der efter deres mening er ret. Og derudover skal disse føromtalte fire personer to gange hvert år, nemlig på de ærværdige martyrer Skt. Philip og Jacobs dag og Skt. Gallens dag ride sammen til et belejligt sted for at dømme om, hvad der måtte være sket af overgreb mod den ene eller anden af os førskrevne på begge sider på grund af den anden. Og hvis én af de førnævnte fire personer desuden dør, så skal den part, som mister vedkommende, så snart den pågældende part får det at vide, igen udvælge en anden hæderlig mand og sætte ham i den dødes sted. Sker der desuden fredsbrud - Gud forbyde det – på grund af en af vore førnævnte parter, så skal den part, som har lidt skade, ikke gøre noget uretmæssigt angreb af den årsag, men man skal overlade det til de fire førnævnte personer at dømme i denne sag på den føromtalte måde efter fredsbrudsretten. Og denne førskrevne forsoning og fred skal altid forblive ved fuld magt, sådan som det er skrevet tidligere, og herpå skal alle gode folk, riddere og knægte, borgere og bønder, vore og vor frænde førnævnte grev Adolfs mænd, tjenere og undersåtter have alt deres gods, som er blevet taget fra dem i denne krig, tilbage, med undtagelse af løsøre. Men skulle det ske, at én af vore førskrevne to parter har fordringer eller krav på ejendom beliggende i nogle af vore riger eller i vor førnævnte frændes lande, som vedkommende har mistet på grund af krigen, så må han med rette kræve denne ejendom, og man skal rettelig frigive denne ejendom, sådan som det er ret i det pågældende land.
Endvidere vedrørende Haderslev og Ærø og Vesterherred på Før og List på Sild, som vor førnævnte frænde grev Adolf nu for tiden ikke har i sin varetægt: Disse områder vil vi for os og vore efterkommere beholde hos os til kronens behov, medmindre han kan få dem af os eller vore efterkommere på grund af vor nåde eller ved hans bøn derom. Skulle det ligeledes ske, at vi nu eller efter denne tid vore efterkommere på vegne af kronen begærede en eventuel tjeneste af den førnævnte vor frænde grev Adolf ud over den føromtalte tjeneste, og gjorde han os eller vore efterkommere på vegne af kronen den tjeneste, så vil vi eller vore efterkommere velvilligt komme overens med vor førnævnte frænde grev Adolf om Haderslev, Ærø, og om hvad der ellers måtte være.
Og med disse førskrevne stykker skal al uvilje, tvedragt, strid og fejde, som har været mellem os, førnævnte kong Erik, vore førnævnte riger og alle disse rigers indbyggere på den ene side og den førnævnte hr. grev Adolf, vor frænde, hans lande og alle hans landes indbyggere på den anden side indtil denne dag, være helt og aldeles bilagt og udsonet fra nu af og hele den førskrevne periode ud. Men hvis én af vore førnævnte parter efter denne førskrevne tid ville overfalde den anden part i krig eller ved at indkalde en hær, så skal vedkommende ærligt varsle den anden part herom og gøre det vitterligt for den anden part et halvt år i forvejen i kraft af vedkommendes åbne beseglede brev. Og i denne bestandige, faste og ubrudte fred og forsoning medtager vi kong Erik alle herrer og fyrster, riddere, væbnere og stæder og i det hele taget alle dem, som for vor og vore rigers og disse rigers indbyggeres skyld er kommet til fejde med den førnævnte hr. grev Adolf – både til lands og til vands.
Alle disse førskrevne stykker og artikler – samlet og særskilt – lover vi, førnævnte kong Erik, for os og vore efterkommere på vegne af kronen, for vore førnævnte riger og for alle disse rigers indbyggere med vore efterskrevne medlovere og garanter ved vor kongelige troskab stedse at holde fast og ubrydeligt samt uden nogen som helst form for svig og ond hensigt af gejstlig eller verdslig karakter over for den førnævnte hr. grev Adolf, vor frænde, hans lande og hans landes indbyggere. Og således til større sikkerhed og garanti har vi Erik, førnævnte konge og hertug, for os og vore efterkommere og for vore føromtalte riger og undersåtter med god vilje og ret viden ladet hænge vort sekretsegl på dette brev. Og vi, Peder, af Guds nåde ærkebiskop i Lund, og vi biskopper ligeledes af Guds nåde, Hans i Roskilde, Navne i Odense, Christian i Ribe, Ulrik i Aarhus, Herman i Viborg, Gerhard i Børglum i Vendsyssel, og Bent, prior i Antvorskov, samt vi riddere Erik Krummedige, Axel Pedersen, Erik Nielsen, Henrik Knudsen, Sten Basse, Peder Mogensen, Anders Nielsen, Esge Brok, Morten Jensen, Lyder Kabel, Henning van Podebusk, og vi væbnere Gøs, Otto Nielsen, Jens Eriksen af Asdal, Niels Eriksen, Ove Lunge, Oluf Axelsen, Poul Laxmand, Peder Oxe, Rudbek, Niels Jensen af Hammar, Frederik Wardenberg, Herman van dem Hagen, Henning vamme Hagen, Gert Bryske, Joakim Schepelitz, Jakob Basse, Henrik Pors, Peder Hogenschild, Peder Nielsen Broholm, Otto Skinkel, Henrik Barsebæk, Peder Skram, Johan Bjørnsen, Klaus Rønnow, Jes Olufsen, Henrik Rantzau, Staverskov, Klaus Eriksen, Kjeld Axelsen og Klaus Rantzau, vor nådige herres, førskrevne kong Eriks, råder og mænd, anerkender og bevidner i og med dette brev for alle og enhver, at alle disse førskrevne stykker og artikler med vor vilje, samtykke og viden er blevet forhandlet, aftalt og fastsat mellem vor nådige herre, kong Erik, og den førskrevne hr. Adolf, greve af Holsten, præcis sådan som det står skrevet i det forrige. Og til alle disse førskrevne stykkers større sikkerhed og fastere garanti, og for at de alle – samlet og særskilt – skal overholdes desto fastere og med større trofasthed i en god pagt, så har vi, vor førskrevne nådige hr. kong Eriks ærkebiskop, biskopper, riddere, væbnere, råder og mænd – samlet og særskilt – for og med vor førskrevne nådige hr. konge lovet at holde alle førskrevne stykker og artikler – samlet og særskilt – i god tro, og vi lover nu ved navns nævnelse i kraft af dette brev i god tro trofast, stedse, fast, ubrydeligt og uden svig at holde dette uden nogen former for svig af gejstlig eller verdslig karakter over for den højbårne fyrste og herre, hr. Adolf, greve af Holsten, Stormarn og Schauenburg, og over for den ærværdige fader i Gud og herre, hr. Nicolaus, biskop i Slesvig, og over for de andre førnævnte strenge riddere og ærbare væbnere i det genbrev, som er givet vedrørende netop denne fred og forsoning.
Således til større vidnesbyrd om sandheden har vi vor nådige herre kong Eriks ærkebiskop, biskopper, riddere og væbnere, råder og mænd, åbenlyst og med god vilje ladet hænge vore segl på dette brev med den betingelse, at hvis en af de førskrevne garanters indsegl ved forsømmelighed eller på nogen anden måde ikke er blevet hængt på dette brev, så bekendtgør vi, at sådan forsømmelighed på ingen måde skal ødelægge eller være til skade for dette brev, men dette brev skal desuagtet forblive intakt og ved fuld magt, og dette brev skal overholdes trofast af os efterskrevne garanter, uden svig.
Skrevet i Vordingborg på Sjælland i år fjortenhundrede og derefter i det femogtredivte år efter Guds fødsel, om fredagen på alle apostles dag, da de skiltes.