1435. 17. eller 24. juli . Vordingborg


Stæderne Lübeck, Hamburg, Lüneburg og Wismar bekendtgør at have indgået fred med kong Erik

Tekst efter A.

Tekst

In Godes namen amen ♦

Wij borgermeistere unde radmanne der stede Lubeke Hamborch Luneborch unde Wismer bekennen unde betugen opembare in unde myt dessem breve dat wii uns mit dem jrluchtigesten fursten unde grotmechtigen heren / heren Erike der rijke Dennemarken Sweden Norwegen / der Wende unde Goten koninge / unde hertogen to Pomeren gutliken vorghan hebben / in desser nagescrevenen wijse / ♦

Jnt erste danke wij synen gnaden / dat syne gnade uns unde den unsen gnedichliken to gegeven unde vorlaten heft alle unwillen / unmod / ansprake unde sch{ue}ldinge / de syne grotmechtige herlicheid bet in dessen jegenwardigen dach to uns unde den unsen hadde unde ok jenigewijs to uns mochte gehat hebben / jd were worvan id were / unde dat sine gnade uns / unsen borgeren copluden / unde alle den unsen / vredesameliken wedder gestedet heft to ewiger br{ue}kinge unser privilegia, vryheide / unde older lov{ee}liken wonheide in den erbenomeden dren rijken / na jnneholde sines koningliken breves / den sine gnade uns dar n{uo} up gegeven heft / to Werdingborch uppe ghiffte desses breves ♦

Unde hirumme wille wij erbenomeden stede / deme ergenanten heren koninge unde sinen nakomelingen van der cronen wegen gerne vrundliken denst / unde behegeliken willen don unde bewisen wor wij konen unde mogen / ♦

Unde des ergenanten heren koninges undersaten unde siner erbenomeden rijke jnwonere scholen de erbenomeden stede unde ere havene unde gebede myt eren guderen velich vorsoken to watere unde to lande vor alle de jennen, de umme dersulven stede willen don unde laten willen unde scholen sunder arech unde dar unvorwaldet varen unde keren / vorkopen unde kopen / unde wo en des anders redeliken nod is na older loveliken wonheide / sunder arech / ♦

Unde dyt scholen unde willen wij erbenomeden stede / strengeliken unde truweliken bestellen / dat id also gutliken unde vastliken geholden werde / ♦

Unde uppe dat id de truweliker unde ernstliker geholden werde / so scholen unde willen wij erbenomeden stede alle jare na desseme dage unse vulmechtigen sendeboden vor der schoenreyse . alse to sunte Johannis Baptisten dage to myddensomere[1] schicken to Copenhavene by des erbenomeden heren des koninges redere umme oft jenich overvangh / togrepe / edder schade bynnen dem vorgangenen jare van eniger unser erbenomeden beyden sijden geschen unde dan were / dat men dar yo eyndrechtliken to ende rechtverdige unde den beschedigeden unclachafftich make / ♦

Unde myt dessen vorscreven stucken unde artikelen scholen alle unwillen twedracht / schelinge . unde veyde de twisschen dem erbenomeden heren koninge / sinen ergenomeden rijken / unde allen dersulven ryke jnwoneren van ener / unde uns erbenomeden steden / unde alle unser stede borgeren unde jnwoneren / van der anderen sijden / geweset synd bet in dessen jegenwardigen dach gentzliken geleghert unde to ende gesoned wesen to ewigen tiiden / ♦

Unde in desse steden vasten unvorbrokenen unde ewigen zone neme wij erbenomeden stede alle heren unde vorsten / riddere / knapen unde stede / unde slichtes alle de yenne de umme unsen willen myt dem vorbenomeden heren konynge unde den synen to veyde gekomen sint to watere unde to lande / ♦

Vortmer desse breff enschal nynen breven de in vortijden van koningen der erbenomeden rijke den vorbenomeden steden eren jnwoneren / unde de dat mit en anroret / unde de van den vorbenomeden steden / den ergenanten rijken gegeven synt / to hindere edder vorvange sin men se scholen alle by vuller macht blyven / utgenomen de tosate breve / de twisschen dem ergenanten heren konynge / unde sinen rijken van eyner / unde uns erbenomeden steden unde etliken anderen steden dat mede anrorende, van der anderen sijden gemaket worden / to Copenhavene in dem jare do men screff na Godes bord veerteynhundert unde dreundetwyntich jare uppe sunte Viti unde Modesti dage der werden mertelere[2] / de schole wij vorscreven beyden sijden / eyne der anderen den eren weddergheven also dat vorbrevet is[3] / ♦

Alle desse vorscrevenen stucke unde articule samentliken unde besunderen love wij erbenomeden stede vor uns unde unse nakomelinge / deme erbenomeden heren koninghe / synen nakomelingen / synen rijken / unde allen der rijke jnwoneren jn guden truwen / stede vast truweliken unde un{uo}orbroken to holdende to ewigen tijden sunder argelist / unde hulperede / gheestlik unde werlik / ♦

Unde des alles to tuchnisse unde orkunde / hebbe wij erbenomeden stede vor uns unde unse nakomelinge unser stede jngesegele mit guden willen unde unser rechten wetenheide / hengen heten vor unde an dessen breff de gegeven is to Werdingborch in Zeelande na Godes bord veerteynhundert jare / unde darna in dem vi{uo}eundedruttigesten jare / des sondages na sunte Margareten dage der werden juncvrouwen unde mertelerschen ♦

1. sunte Johannis Baptisten dage to myddensomere] dvs. sankthansdag (24. juni). 2. sunte Viti unde Modesti dage der werden mertelere] dvs. 15. juni 1423. 3. also dat vorbrevet is] se DD 1435. 15. jul., nr. 14350715002 og DD 1435. 10. aug., nr. 14350810001 .

Oversættelse

I Guds navn, amen.

Vi borgmestre og rådmænd i stæderne Lübeck, Hamburg, Lüneburg og Wismar bekendtgør og bevidner åbenbart i og med dette brev, at vi velvilligt er kommet overens med den strålende fyrste og stormægtige herre, hr. Erik, konge af rigerne Danmark, Sverige, Norge, de Venders og Goters konge og hertug af Pommern, sådan som det står skrevet i det følgende:

For det første takker vi hans nåde for, at hans nåde nådigt har tilgivet os og vore folk og givet os forladelse for al uvilje og fjendtlighed samt alle klager og krav, som hans stormægtige herlighed indtil denne dag har haft mod os og alle vore folk og ligeledes på nogen måde efter sigende skulle have haft mod os – uanset hvordan disse tvister end måtte være opstået –, og for at hans nåde i fred og fordragelighed har givet vore privilegier, friheder og god gammel sædvane tilbage til os, vore borgere, købmænd og alle vore folk til evig brug i de førnævnte tre riger i henhold til det kongelige brev, som hans nåde nu har givet os i Vordingborg fra dette brevs udstedelsesdato.

Og derfor vil vi, førnævnte stæder, gerne yde og bevise den førnævnte hr. konge og hans efterkommere på vegne af kronen venskabelig tjeneste og behagelig velvillighed, hvor end vi kan.

Og den førnævnte hr. konges undersåtter og hans førnævnte rigers indbyggere skal rejse til de førnævnte stæder og deres havne og områder med deres gods både til lands og til vands i sikkerhed for alle dem, som for disse stæders skyld skal og vil gøre og lade; og dette uden svig. Og de skal uhindret drage dertil og rejse omkring, sælge og købe, og hvad de end med rimelighed måtte have behov for, efter god gammel sæd og skik, uden svig.

Og vi førnævnte stæder skal og vil på det strengeste og trofast sørge for, at det førnævnte vil blive overholdt helt og aldeles.

Og for at det skal holdes desto trofastere og strengere, så skal og vil vi førnævnte stæder hvert år efter denne dag sende vore fuldmægtige sendebud til København til den førnævnte hr. konges råder inden Skånerejsen, nemlig på sankthansdag til midsommer, for at man – om der skulle være sket nogen form for overgreb, uretmæssige angreb eller skade fra nogen af vore to parters side inden for det forgangne år – kan dømme derom i desto større samdrægtighed og holde den skadede part skadesløs.

Og med disse førskrevne stykker og artikler skal al uvilje, tvedragt, uoverensstemmelse og fejde, som har været mellem den førnævnte hr. konge, hans førnævnte riger og alle disse rigers indbyggere på den ene side og os førnævnte stæder og alle vore stæders borgere og indbyggere på den anden side indtil denne dag, være fuldstændig bilagt og udsonet til evig tid.

Og med denne varige, faste, ubrydelige og evige fred omfatter vi førnævnte stæder alle herrer og fyrster, riddere, væbnere og stæder og i det hele taget alle dem, som for vor skyld er kommet i fejde med den førnævnte hr. konge og hans folk – såvel til lands som til vands.

Endvidere skal dette brev ikke være til hindring eller skade for nogen som helst af de breve, som før i tiden er blevet givet af de førnævnte rigers konger til de førnævnte stæder, deres indbyggere og dem, som det også angår, og af de førnævnte stæder til de førnævnte riger, men de skal alle forblive ved fuld magt, med undtagelse af de skriftlige aftaler, som blev indgået mellem den førnævnte hr. konge og hans riger på den ene side og os, førnævnte stæder, og flere andre stæder, som det også vedkom, på den anden side i København i det år, da man skrev år fjortenhundrede og treogtyve efter Guds fødsel på de ærværdige martyrer sankt Vitus' og Modestus' dag. Disse skriftlige aftaler skal vi førskrevne to parter gensidigt returnere, sådan som det er aftalt skriftligt.

Alle disse førskrevne stykker og artikler – samlet og særskilt – lover vi førnævnte stæder for os og vore efterkommere i god tro, stedse, fast, trofast og ubrydeligt samt til evig tid uden svig og ond hensigt af verdslig eller gejstlig art at holde over for den førnævnte hr. konge, hans efterkommere, hans riger og alle rigernes indbyggere.

Og til vidnesbyrd og bekendtgørelse af alt dette har vi førnævnte stæder for os og vore efterkommere med god vilje og vor rette viden ladet hænge vore stæders segl på dette brev, som er givet på Vordingborg på Sjælland år fjortenhundrede og derefter i det femogtredivte år efter Guds fødsel, om søndagen efter den ærværdige jomfru og martyrinde sankt Margrethes dag.