1436. 13. oktober.


Henrik Stangeberg, generalofficial for biskoppen af Ribe, bevidner, at Elisabeth Svends har ratificeret sin tidligere skødning af en gård i Rejsby sogn til Ribe domkapitel og skødet den til kannikken hr. Jon på domkapitlets vegne. Den oprindelige skødning var foretaget over højalteret i Ribe domkirke.

Tekst efter A

Tekst

Omnibus presens scriptum cernentibus vel audientibus Henricus Stangebergh canonicus reverendi in Christo patris et domini domini Cristierni episcopi Ripensis officialis generalis salutem et continuam in Christo caritatem ♦

Constare volumus universis publice per presentes quod sub anno domini m°cdxxxvi° / xiii die mensis octobris / coram nobis et aliis compluribus viris fidedignis una cum notario infrascripto constituta quedam nobilis matrona Elsoff Swænss nominata / relicta Swenonis Johannis armigeri de Riisbẏ pie memorie / bono zelo anime ducta / deo inspirante in sua valetudine et mente sana / ac animo deliberato / nec fraude seu cavellacione alicujus circumventa venerabili capitulo Ripensi curiam suam in parochia Riisbẏ sitam / in qua residebat ob salutem animarum / sue / parentum / et filiorum suorum / et propter anniversarium suum in ecclesia Ripensi cum missis et vigiliis more solito et consueto in perpetuum tenendum / dedit / assignavit / ac a se alienavit jure perpetuo possidendam ♦

Insuper prenarrata Elsoff Swænss dictam curiam cum suis singulis adjacenciis humidis et siccis nihil excepto / prefato capitulo Ripensi cum humo et ligno ut moris est super summum altare ponens libere scotavit / demum coram nobis pro tribunali sedentibus una cum accessoribus nostris / ipsam scotacionem super altare factam confortando ratificavit / expressa voce / et in signum hujusmodi humum et lignum in manu tenens in sinum domini Jone canonici Ripensis / nomine capituli ejusdem ecclesie dedit / tradens et committens ei actualem et realem possessionem curie antedicte / nihil juris vel proprietatis sibi vel heredibus suis reservans in eisdem / nisi tamen ut eam inhabitaret vitam quousque duceret in humanis ♦

In cujus donacionis scotacionis et tradicionis evidenciam et testimonium sigillum officialatus reverendi patris et domini memorati una cum subscripcione notarii et sigillis honorabilium et discretorum virorum testium ista considerancium videlicet dominorum Nicolai Petri / Nicolai Mathei sacerdotum perpetuorum vicariorum in ecclesia Ripensi / Craas consulis et Nicolai Tẏdekini civium Ripensium / presentes literas duximus roborandas ♦

Datum anno et die quibus supra ♦

(Til venstre herfor Peder Jensens notarmærke) Et ego Petrus Johannis publicus auctoritate imperiali notarius quia premissis donationi assignationi scotationi tradicioni ac aliis omnibus et singulis dum ita ut premittitur fierent et agerentur unacum prenominatis testibus presens interfui eaque sic fieri vidi et audivi ideoque de mandato judicis presentes literas sive presens publicum instrumentum per alium fidelem scriptas seu scriptum signo et nomine meis solitis et consuetis signavi rogatus et requisitus in testimonium omnium et singulorum premissorum ♦

Oversættelse

Henrik Stangeberg, kannik og generalofficial for den ærværdige fader i Kristus og herre, hr. Christian, biskop af Ribe, til alle, der ser eller hører dette brev, hilsen og evindelig kærlighed i Herren.

Vi vil, at det ved dette brev offentligt skal stå fast for alle, at i det Herrens år 1436, på den 13. dag i oktober måned, fremstod for os og flere andre troværdige mænd samt nedennævnte notar en agtværdig kvinde,[A] Elisabeth Svends kaldet, enke efter Svend Jensen af Rejsby, væbner (af from ihukommelse), og gav, overdrog og afhændede til evig besiddelse – drevet af den gode nidkærhed for sjælens frelse, tilskyndet af Gud, rask af legeme og sjæl, og med velberåd hu, ikke besnæret af nogens bedrag eller sofisteri – sin i Rejsby sogn liggende gård, i hvilken hun boede, til det ærværdige domkapitel i Ribe, til frelse for sin, frændernes og sine sønners sjæle og for sin årtid, der til evig tid skal holdes i Ribe domkirke med messer og vigilier på den sædvanlige og vante vis.

Ydermere har føromtalte Elisabeth Svends frit skødet den nævnte gård med hvert eneste af dens tilliggender, vådt og tørt, intet undtaget, til føromtalte domkapitel i Ribe med jord og træ, som skik er, idet hun anbragte det på højalteret; og dernæst har hun for os, mens vi med vore bisiddere sad i dommersædet, som bestyrkelse ratificeret denne på alteret foretagne skødning med egen røst og skødet den i kappefligen på hr. Jon, kannik i Ribe, i samme domkapitels navn, mens hun som symbol herpå holdt jord og træ i sin hånd, idet hun overdrog og overgav ham den faktiske og virkelige besiddelse af førnævnte gård uden at forbeholde noget som helst af rettighederne eller ejendomsretten for sig eller sine arvinger – pånær at hun kunne bo i den, så længe hun levede her på jorden.

Til sikkerhed og vidnesbyrd om denne gave, skødning og overdragelse har vi ladet dette brev bekræfte med embedsseglet for den omtalte ærværdige fader og herres official, sammen med notarens underskrift og seglene for de hæderværdige og gode mænd, der som vidner overværede disse ting, nemlig herrerne Niels Pedersen og Niels Madsen, præster og evige vikarer ved Ribe domkirke, og rådmand Kras og Niels Tydekinsen, borgere i Ribe.

Givet ovennævnte år og dag.

Og eftersom jeg Peder Jensen, ved kejserlig myndighed offentlig notar, sammen med de førnævnte vidner var til stede ved føromtalte gave, overdragelse, skødning, overgivelse og alle og hver af andre ting, mens de foregik og gik således til, som før er nævnt, og så og påhørte, at det gik således til, har jeg på dommerens befaling signeret dette brev eller offentlige instrument, nedskrevet af en anden tro mand, med mit sædvanlige og vante mærke og navn, opfordret og anmodet dertil til vidnesbyrd om alt og hvert af det ovenstående.

A. Tekstens nobilis matrona er formentlig en oversættelse af det danske udtryk "adelkone", der betegnede en ægtehustru..