Tekst efter Aa. Det vidimerede brev er trykt i Dipl. Dan. 2. rk. IX. nr. 336.
Nicolaus dei et apostolicæ sedis gratia episcopus Sleswicensis universis et singulis præsens publicum instrumentum sive transumptum[1] inspecturis seu audituris, sinceram in domino caritatem. ♦
Pridem ad honorabilis viri Erici Bundonis canonici ecclesiæ nostræ Sleswicensis instantiam citavimus atque peremptorie citari mandavimus per nostras literas speciales in valvis ecclesiæ nostræ cathedralis Sleswicensis debite publicatas, generaliter omnes et singulos, quos infrascriptum tangit negotium seu tangere poterit quomodolibet in futurum ac qui sua putaverint interesse eorumque procuratores si qui essent in civitate nostra Sleswicensi pro eisdem, quatenus certo statuto termino peremptorio in Swauestede comparerent legitime judicialiter coram nobis ad audiendum per nos judicem ordinarium mandari judicialiter transumi transexemplari et in publicam formam transumpti redigi quoddam privilegium per quondam piæ memoriæ illustrissimum Waldemarum Danorum Slavorumque regem venerabilibus præposito et capitulo dictæ nostræ ecclesiæ super libertatibus ejusdem[2] datum et concessum, cujus tenor de verbo ad verbum inferius est[3] insertus, nec non ad videndum et audiendum sigillum dicto privilegio appensum et appositum per testes recognosci, vel causam, si quam rationabilem haberent quare prædicta fieri non deberent allegandum et ostendendum, alioquin in prædicto procederemus negotio prout juris foret, dictorum citatorum absentia seu contumacia in aliquo non obstante. ♦
In quo quidem termino comparuit in judicio coram nobis dictus dominus Ericus Bundonis et citatorum[4] præfatorum non comparentium contumaciam accusavit, ipsosque ad actum hujusmodi contumaces reputari, per nos obtinuit pronunciari, et ulterius in eorum contumaciam nonnullos testes idoneos ad ipsius instantiam et de mandato nostro citatos præsentes et comparentes de et super recognitione sigilli dicti privilegii produxit quos recepimus, et medio eorum juramento super præmissis diligenter examinavimus, et deinde privilegium hujusmodi diligenter inspeximus, vidimus, tenuimus, et de suspicione diligenter examinavimus, ♦
Et quia post diligentem examinationem et inspectionem et testium depositionem comperimus privilegium hujusmodi ac sigillum fore sana integra et illæsa, non viciata non cancellata non abrasa non abolita, sed omni prorsus vicio et suspicione carentia ac sigillum fore verum sigillum illius cui asscribitur, et prout in eodem[5] privilegio narratur. idcirco nos Nicolaus pro tribunali sedentes in contumaciam dictorum citatorum sigillum hujusmodi privilegii pro recognito habuimus ♦
Et certis de causis animum nostrum ad hoc moventibus, et ne aliquis contra nos de nimia præcipitatione suspicaretur pro tunc distulimus ulteriora, sed postmodum ad actus ulteriores in hujusmodi negotio procedendo denuo et ex superabundanti peremptorie citari mandavimus per nostras literas speciales in valvis parochialis ecclesiæ oppidi Swauestede debite publicatas generaliter omnes et singulos, quos infrascriptum tangit negotium seu tangere poterit quomodolibet in futurum eorumque procuratores si qui essent in oppido Swauestede pro eisdem, quatenus certo statuto termino competenti ad transumendum et transexemplandum transumi et transexemplari mandari[6] decretumque nostrum[7] interponi et literas desuper decerni videndum vel causas quare hæc minime fieri debuerint, allegandum, comparerent coram nobis ♦[8]
Quo adveniente termino comparuit iterum in judicio coram nobis dictus dominus Ericus Bundonis et citatos præfatos non comparentes accusata contumacia per nos ad actum hujusmodi contumaces reputari sigillumque prædictum prout præsens recognitum fuerat iterato pro recognito haberi ac ipsum privilegium prædictum transumi et transexemplari decretumque nostrum ordinarium interponi[9] instanter postulavit. ♦
Idcirco nos Nicolaus episcopus et judex ordinarius pro tribunali sedentes, dictos citatos non comparentes merito prout erant justitia id dictante, et eorum contumacia exigente reputavimus contumaces et[10] in eorum contumaciam præfati privilegii sigillum habuimus pro sufficienter recognito, ac ipsum idem privilegium per Tymonem notarium publicum scribamque nostrum infrascriptum cui de actu præmisso fidem et relationem fecimus et in eodem primo actu notarium, ut eidem Tymoni relationem de præmissis faceret, et prothocollum suum ipsi[11] traderet jussimus transumi et transexemplari ac in publicam transumpti formam redigi mandavimus ad futuram rei memoriam. ♦
Cujus quidem privilegii tenor de verbo ad verbum sequitur et est talis. ♦
Waldemarus dei gratia Danorum Slavorumque rex omnibus præsens scriptum cernentibus salutem in domino sempiternam. (etc. = Dipl. Dan. 2. rk. IX. nr. 336) ♦
Post quæ omnia et singula supradicta nos Nicolaus præsens transumptum cum ipso originali diligenter auscultari collationari et concordari fecimus. Et quia post diligentem auscultationem et collationem comperimus præsens transumptum cum originali prædicto in omnibus concordare, et in nullo discrepare. Idcirco authoritate nostra ordinaria prædicta decrevimus et tenore præsentium decernimus quod præsenti transumpto publico tanquam ipsi originali ubique locorum tam judicialiter quam extrajudicialiter merito possit et debeat ac valeat plena integra et indubitata fides adhiberi, ac talis et tanta, qualis et quanta dicto originali adhiberetur, si in medium produceretur. ♦
In quorum omnium et singulorum fidem et testimonium præmissorum præsentes nostras literas sive præsens transumptum seu publicum instrumentum exinde fieri et per notarium publicum infrascriptum subscribi et publicari mandavimus,[12] sigillique nostri jussimus et fecimus appensione communiri. ♦
Acta fuerunt hæc in castro nostro Swauestede anno a nativitate domini millesimo quadringentesimo tricesimo[13] septimo mensis februarii die penultima hora tertiarum vel quasi[14] indictione decimaquinta Pontificatus Eugenii papæ quarti anno sexto, præsentibus discretis viris dominis[15] Wlfardo[16] Blomen ad sanctum Laurentium in fforr{ee} et Ottone Draken in[17] Horne, divinorum rectoribus testibus[18] ad præmissa vocatis specialiter et rogatis ♦
Et ego Tymmo Reimari clericus Bremensis diocesis publicus imperiali authoritate notarius quia prædicti primi termini observantiam et sigilli recognitionem prædictus reverendus in Christo pater et dominus dominus Nicolaus episcopus Slesuicensis mihi vivæ vocis oraculo judicialiter retulit prout etiam de prothocollo honorabilis viri domini Detlevi Mellinghusen notarii publici communiter legalis reputati judicialiter extraxi, et personaliter transumptioni transexemplationi et decreti interpositioni omnibusque aliis et singulis præmissis dum sic ut præmittitur fierent et agerentur una cum prænominatis testibus præsens interfui, eaque omnia et singula sic fieri vidi et audivi. ideoque hoc præsens publicum instrumentum manu mea propria conscriptum, de mandato dicti reverendi patris subscripsi publicavi et in hanc publicam instrumenti formam redegi. quam signo et nomine meis solitis et consuetis una cum appensione sigilli ejusdem reverendi in Christo patris, signavi rogatus et requisitus in fidem et testimonium omnium et singulorum præmissorum. ♦
Nicolaus, af Guds og det apostolske sædes nåde biskop af Slesvig, til alle og enhver, der ser eller hører nærværende offentlige instrument eller transsumpt, oprigtig kærlighed i Herren.
Tidligere har vi på anmodning af den hæderværdige mand, hr. Erik Bondesen, kannik i vor kirke i Slesvig, stævnet, og ved vore særlige breve,[A] der på tilbørlig vis er offentliggjort på porten til vor domkirke i Slesvig, befalet peremptorisk at stævne i almindelighed alle og enhver, hvem nedennævnte anliggende vedrører, eller på nogen måde kan vedrøre i fremtiden, og som tror, at det vil kunne vedrøre dem, samt deres prokuratorer, hvis der skulle være sådanne for dem i vor by Slesvig, til i Svavsted på en bestemt fastsat peremptorisk termin lovformeligt at møde for os i retten for af os som ordinær dommer ved dom at høre det befalet at transsumere og kopiere og opsætte i transsumptens offentlige form et privilegium givet og tilstået den ærværdige provst og det ærværdige domkapitel ved vor nævnte kirke angående deres friheder af den fordum meget berømmelige Valdemar, de Danskes og de Venders konge, (af from ihukommelse) – hvis indhold ord for ord er indsat nedenfor – og tillige at se og høre, at det på nævnte privilegium vedhængte og anbragte segl undersøgtes af vidner; eller for at påberåbe sig og fremføre grunden – hvis de skulle have en fornuftig sådan – til at de førnævnte ting ikke burde udføres; i modsat fald ville vi fortsætte i førnævnte anliggende, således som det stemte med retten, uanset de nævnte indstævnedes fravær eller trodsige udeblivelse.
Til denne termin mødte nævnte hr. Erik Bondesen for os i retten og anklagede de føromtalte indstævnede, men ikke fremmødte, for trodsig udeblivelse, og han opnåede, at vi erklærede, at de i denne handling regnedes for trodsigt udeblevne, og i deres trodsige udeblivelse førte han ydermere nogle tilstedeværende, fremmødte, hertil egnede, og efter hans anmodning og ved vores pålæg stævnede, vidner til og om anerkendelsen af seglet på nævnte privilegium, hvilke vidner vi har modtaget og omhyggeligt undersøgt med deres ed om de førnævnte ting; og dernæst har vi omhyggeligt efterprøvet, set og taget dette privilegium i hånden og omhyggeligt undersøgt det for mistanke.
Og fordi vi efter omhyggelig undersøgelse, efterprøvelse og vidneaflæggelse har erfaret, at privilegiet og seglet er ubeskadigede, hele og uskadte, ikke ødelagte, ikke fordærvede, ikke skrabede, ikke gennemstukne, men ganske fri for fejl og anledning til mistanke, og at seglet er det sande segl for ham, hvem det tilskrives, og således som det angives i samme privilegium, har vi Nicolaus, beklædende dommersædet, derfor – i de nævnte stævnedes trodsige udeblivelse – anset dette privilegiums segl for anerkendt.
Og af visse årsager, der bevæger vort sind til dette, og for at ingen skulle have os mistænkt for alt for stort hastværk, udsatte vi på det tidspunkt sagen yderligere, men dernæst har vi til de senere retshandlinger i den sag, der skal gennemføres, atter og til overflod ved vore særlige breve (eller vort særlige brev), der på tilbørlig vis er offentliggjort i hvælvet i sognekirken i Svavsted by, befalet, at i almindelighed alle og enhver, hvem nedennævnte anliggende vedrører, eller på nogen måde kan vedrøre i fremtiden, samt deres prokuratorer, hvis der skulle være sådanne for dem i Svavsted by, stævnedes peremptorisk til på den bestemte, fastsatte og rette termin i Svavsted at møde for os for at se det, som skulle transsumeres og kopieres, blive transsumeret og kopieret og vort dekret blive udstedt, og et brev herom blive dekreteret; eller for at påberåbe sig grunden til, at dette ikke bør udføres.
Til denne termin mødte atter i retten for os den nævnte hr. Erik Bondesen og anklagede de føromtalte stævnede, men ikke fremmødte, for trodsig udeblivelse, og androg indtrængende om, at de af os i denne sag måtte blive regnet for trodsigt udeblevne, og at det førnævnte segl atter måtte blive anset for anerkendt, således som det tidligere var blevet anerkendt, og at vort dekret måtte blive udstedt.
Derfor har vi Nicolaus, biskop og ordinær dommer, siddende på dommersædet, og idet de nævnte indstævnede ikke mødte frem, med rette, når det hændte, som retfærdigheden krævede og på grund af deres trodsige udeblivelse, regnet dem for trodsigt udeblevne, og i deres trodsige udeblivelse har vi anset det føromtalte privilegiums segl for fuldt ud anerkendt, og vi har beordret samme privilegium transsumeret, kopieret og opsat i transsumptens offentlige form til fremtidigt minde om sagen af nedennævnte Timme, offentlig notar og vor skriver, til hvem vi har aflagt troværdig beretning om førnævnte sag; og hvad angår den første handling har vi befalet notaren at aflægge beretning om det førnævnte og overdrage sin protokol til samme Timme.
Dette privilegiums ordlyd følger ord for ord og er således:
Valdemar, af Guds nåde de Danskes og de Venders konge, til alle, der ser dette brev, evindelig hilsen i Herren. (osv. = DRB II 9 nr. 336).
Efter alle og enhver af disse ovennævnte ting har vi Nicolaus omhyggeligt ladet denne transsumpt sammenligne, kollationere og afstemme med originalen, og eftersom vi efter omhyggelig sammenligning og kollationering har erfaret, at denne transsumpt stemmer overens med førnævnte original i alt, og ikke afviger i noget, har vi derfor i kraft af vores førnævnte ordinære myndighed afgjort, og afgør ved dette brevs indhold, at denne offentlige transsumpt overalt, både i og udenfor retten, med rette kan, bør og fortjener at blive vist fuld, hel og ubetvivlelig tiltro som selve originalen og fuldt ud den samme tiltro, som ville blive vist nævnte original, hvis den blev fremlagt i offentligheden.
Til bekræftelse for og vidnesbyrd om alt og hvert af det førnævnte har vi befalet, at vores nærværende brev, eller nærværende transsumpt, eller nærværende offentlige instrument herpå udfærdiges, og af nedennævnte offentlige notar underskrives og offentliggøres, og vi har befalet og ladet vort segl vedhænge til bekræftelse.
Dette er forhandlet på vor borg Svavsted i år 1437 efter Herrens fødsel, den næstsidste dag i februar måned, i timen for tertssangen eller deromkring, i den 15. indiktion, i pave Eugenius 4.s sjette embedsår i nærvær af de gode mænd, hr. Wolfart Blomen, sognepræst ved Skt. Laurentius på Før, og hr. Otto Draken, sognepræst i Horne, som var særligt tilkaldt og opfordret til at bevidne ovenstående.
Og jeg Timme Reimars, gejstlig fra Bremen stift, med kejserlig bemyndigelse offentlig notar, har – fordi den ærværdige fader i Kristus og herre, hr. Nicolaus, biskop i Slesvig, i retten mundtligt fortalte mig om overholdelsen af den førnævnte første termin og anerkendelsen af seglet, således som jeg har uddraget af protokollen tilhørende den hæderværdige mand hr. Detlev Mellinghusen, der almindeligt er kendt som offentlig notar ved retten, og fordi jeg sammen med de føromtalte vidner personligt var til stede ved transsumeringen og kopieringen, ved udstedelsen af dekretet og ved alle og enhver af de andre ovennævnte handlinger, mens de fandt sted som beskrevet, og så og hørte alt og hvert udført således – derfor underskrevet og offentliggjort dette nærværende offentlige instrument, som jeg egenhændigt skrev efter pålæg af den nævnte ærværdige fader, og jeg har opsat det i instrumentets offentlige form, som jeg har signeret med mit sædvanlige og vante mærke og navn, og som samme ærværdige faders segl tillige er hængt ved, opfordret og anmodet dertil til sikkerhed og vidnesbyrd om alt og hvert af det ovenstående.