1439. 6. juli. Lübeck

Danmarks rigsråds brev til kong Erik 7. af Pommern, hvori rigsrådet punktvis retfærdiggør kong Eriks afsættelse. Dette brevs anklager blev bekendtgjort ved opslag i hansestæderne. Anklagepunkterne er følgende:

1) Kong Erik har i mange år undladt at udføre sin kongegerning, omend rigsrådet gentagne gange har bedt ham om at gøre det. Endvidere har kong Erik ikke levet, som det sømmer sig for en konge.

2) Kong Erik har i mange år holdt riget fanget i krige med de holstenske herrer og med hansestæderne. Endvidere har han ikke ønsket at acceptere de retfærdige fredsaftaler, som man har tilbudt ham, og han har heller ikke villet følge rigsrådets råd om at acceptere disse fredsaftaler, hvilket har været til stor skade for riget. Af den årsag har riget mistet slotte, byer, landområder og folk, og både ridderskabet og den almene befolkning er blevet forarmet. Endvidere har han ikke ydet erstatning til dem, som har lidt skade grundet hans mange krige.

3) Kong Erik har overdraget slotsloven til hertug Bugislav uden rigsrådets accept, imod kongens egne løfter og i strid med rigets ret og frihed. Derfor har rigsrådet gentagne gange bedt kong Erik om at omgøre dette, hvilket han dog ikke har villet, eftersom han hele tiden har ønsket at gøre hertug Bugislav til sin efterfølger med vold og magt. Dette er sket i strid med rigets ret og frihed og uden rigsrådets og befolkningens accept, hvilket har kastet riget ud i stor fare.

4) Kong Erik har overdraget rigets bedste slotte til fremmede herrer, således at hertug Bugislav kunne få adgang til riget i strid med rigets ret og frihed. Endvidere har kong Erik lovet rigsrådet, at han ville fratage hertug Barnim Ålholm slot og hertug Vartislav Ravnsborg slot og derefter overdrage disse til rigets mænd 14 dage efter sankthans, hvilket imidlertid slet ikke er sket.

5) Kong Erik har fjernet rigets skattekiste og rigets klenodier, som er blevet samlet sammen af konger og dronninger igennem mange år til rigets behov, fra skatkammeret på Kalundborg slot. Dette er sket uden rigsrådets viden og accept. Endvidere har det påført riget stor skade.

6) Kong Erik er gentagne gange blevet opfordret af rigsrådet til at gifte sig med en fyrstinde, hvilket han imidlertid har modsat sig. Til hån og stor skade for rigerne lever han derfor nu et liv, som ikke sømmer sig for en konge.

7) Først i Stockholm og derefter i Kalmar forhandlede man sig frem til en freds- og forsoningsaftale, som kong Erik forpligtede sig til at holde. Han har imidlertid ikke holdt denne freds- og forsoningsaftale, hvilket har påført rigerne stor skade.

8) Da dronning Margrete døde, modtog kong Erik alle tre riger i en god stand, og der herskede enighed imellem dem. Nu er rigerne derimod skilt ad, fordi kong Erik har overdraget slotsloven til hertug Bugislav, og fordi kong Erik nu i lang tid har forsømt rigerne.

9) Det svenske rigsråd har gentagne gange sendt dets udsendinge til kong Erik for at bede ham om at rejse til Sverige for dér at tilslutte sig det, som man har forhandlet sig frem til i Kalmar, og for at udføre de gerninger, som er forbundet med at være deres herre og konge. Endvidere har det svenske rigsråd bedt det danske rigsråd om at bede kong Erik om dette. Dette har kong Erik imidlertid ikke ønsket. Derimod ser han frem til, at rigerne adskilles, og at de kommer i strid indbyrdes, eftersom hertug Bugislav således vil have lettere adgang til riget og således nemmere vil kun erobre kronen.

10) Kong Erik drog uden rigsrådets viden og accept fra rigerne til Preussen og lod således rigerne stå uden en herre. Derefter rejste kong Erik fra Preussen til Hiddensee, hvor han mødtes med de stettinske herrer. Dér samlede han mange folk til en hær, hvorefter han drog til Danmark med sin hær. Det danske rigsråd vidste intet herom, og det vidste heller ikke, hvad kong Eriks mening med det var, førend kongen havde overdraget rigets slotte, områder og befolkning, nærmere bestemt Lolland, Langeland og Fyn, til de fremmede hertuger og grever imod hans kongelige ed og imod rigets privilegier, ret og frihed og også imod rigsrådets råd og vilje.

11) Det danske rigsråd bad derfor ærkebiskoppen af Lund om at gå i rette med kong Erik - enten hemmeligt eller i al offentlighed, hvis det skulle vise sig nødvendigt - og om at spørge kongen, om han for det første ikke nok ville tage slottene fra de fremmede herrer igen, således som det retmæssigt sømmede sig, for det andet få dem til at forlade riget og for det tredje overdrage slottene til rigsrådet. Såfremt kong Erik ikke ville gøre det, skulle han være klar over, at rigsrådet ville opsige ham tjeneste og mandskab. Alt dette fortalte ærkebiskoppen til kong Erik ved mødet i Nykøbing, hvor også hertug Vartislav og hr. Erik Nielsen ((Gyldenstjerne) til Demstruplund, Tim og Ågård) var til stede, men lige lidt hjalp det.

12) Kong Erik mødtes med rigsrådet i Vordingborg, hvor han krævede, at det skulle modtage hertug Bugislav som rigets herre og konge. Derfor bad rigsrådet kong Erik om at forskåne rigsrådet for dette. Ifølge rigsrådet ville det nemlig ikke være foreneligt med ret og ære, at rigsrådet omformede et valgkongedømme til et arvekongedømme. Selvom riget havde været et arvekongedømme, hvad det dog ikke er, var der en anden fyrste, som stod nærmere til at arve riget end hertug Bugislav. Derefter svor kong Erik på sit liv, at hertug Bugislav skulle arve riget, og således ville kong Erik aftvinge rigsrådet dets frihed og ret. Derpå overdrog kong Erik uden rigsrådets viden og accept hele Fyn med de tre slotte og hele befolkningen imod al ret. Derpå drog han straks til Gotland, hvor han nu befinder sig, og overlod således riget i splid og fordærv til fremmede herrer. Disse omtalte slotte er stadig i hertug Bugislavs varetægt, og han holder dem åbne for alle dem, som vil hjælpe ham mod rigsrådet. På den måde kan alle og enhver se, at det sker, fordi han allerede har den opfattelse, at han vil blive konge, selvom dette strider imod rigets ret og råd.

13) Da kong Erik var draget til Gotland, gjorde bønderne oprør mod gejstligheden og ridderskabet. Endvidere har bønderne fortalt på landstinget og forskellige andre steder, at de gjorde det på kong Eriks vegne, fordi kong Erik havde bedt dem om det.

14) Kong Erik har uden nogen form for ret ladet fængsle ærkebiskopper, biskopper, prælater, priorer, munke, præster og mange andre gejstlige folk fra alle tre riger, som var fuldstændig uskyldige, selvom det slet ikke sømmer sig for ham at dømme over gejstlige folk.

15) Endvidere har paven sendt en gejstlig udsending til kong Erik med et brev, som kongen modtog med spot og hån. Desuden slog kongen den pavelige udsending i hovedet, så han blødte fra næse og mund. Endvidere krævede kong Erik, at den pavelige udsending skulle æde brevet, hvilket han imidlertid ikke kunne, hvorfor kong Erik lod ham smide i tårnet, hvor han lå i lang tid. På grund af denne hændelse er alle tre riger blevet udsat for megen hån og spot.

16) Kong Erik har desuden taget mange riddere, borgere og fremmede købmænd til fange og lagt dem i tårnet, selvom de var uskyldige, og uden at holde retssag over dem. Dette har kong Erik gjort uden rigsrådets accept.

17) Tidligere havde man i Danmark en god og redelig mønt, hvilket vil sige, at den vejne mark indeholdt ni lod sølv. Endvidere var denne mønt gældende for alle og enhver. Imidlertid har kong Erik ladet slå rene kobbermønter, og nu har kongen tvunget folk til bruge disse kobbermønter, som var det den førskrevne gode sølvmønt. Dette er sket uden rigsrådets accept, og riget er blevet påført stor skade heraf.

18) Kong Erik har indsat mange uhæderlige fogeder i de tre riger uden rigsrådets viden og accept. Disse fogeder har påført mange folk uret og vold samt taget folks gods og ejendele med vold. Af denne årsag har rigsrådet modtaget mange klager over kong Erik fra den romerske konge og andre herrer, fyrster og byer.

19) Det er ret og sædvane, at kongen i Danmark hvert år skal holde danehof i Nyborg for at dømme i enhver sag. Dette har kong Erik imidlertid aldrig villet gøre. Både gejstlige og verdslige folk, hvis gods kong Erik har frataget dem, har klaget over dette, men de har ikke kunnet nyde retten.

Sprog: middelnedertysk.

Forlæg A: Tabt.

Forlæg Aa: København, RA, NKR, 3315-c (tidl. KB. Thott 822 folio). Papir. Papirhæfte bestående af to dobbeltark. Samtidig afskrift.

Forlæg Ab: Stettin, Staatsarchiv zu Stettin (nu Stettin, Archiwum Panstwowe w Szczecinie). Papir. Samtidig afskrift. Ikke forefundet 2020.

Forlæg Ac: København, KB, GKS, 2443 kvart. Dansk oversættelse udført af Svaning; med udeladelse af begyndelse og slutning.

Tryk: Hvitfeld IV 633, Fol. 821 (tryk efter Ac); Reg. Dan. nr. 3638*; Hude, Erik af Pommerns Afsættelse, nr. 4, p. 12-21; Rep. nr. 7019; SDHK-nr. 23233.

Split Normal

Tekst efter Aa.

Tekst

Dit sint de artikele de des rykes rad van Dennemarken hebben totoseggende to deme hochgebornen f{uv}rsten vnde heren koningh Erike van erer vnde alle des rikes jnwonre wegene ♦

<1> Jnt erste dat he sik in mennighen jaren o{uv}erghe{uv}en heft koninglike state regimente vnde le{uv}ent / dar wij sinen gnaden vakene vnde dicke odmodichliken beden vnde raden hebben dat he sine koninglike state holden wolde vnde sine ryke regeren alzo em bord vnde leuen alzo eme koninghe borde vnde temede to leuende / des he doch vnsen rad ny horen wolde ♦

<2> Item heft he de ryke in mennighen jaren in swareme kryghe vnde orlige geholden myt den Holsten heren vnde ok myt den steden / dat he vakene vnde erlike beschedene sone kreghen hadde dat he doch nicht annamen wolde vnde vnsen rad dar nicht to horen wolde dar van dat ryke in groten vorderfliken schaden gekomen is vnde heft dar vmme slote stede lande vnde lude vorlorn vnde de mene ridderschop vnde des rykes jnwonre sint dar vmme sere vorarmet vnde we schaden nam vmme sinen willen in deme kryghe den let he dar mede besitten ♦

<3> Item heft he den slotlo{uv}en o{uv}er al dat ryke van Dennemarken vorantwardet to hertich Bugslaues hant wedder des rykes rad vnde manschop vnde wedder sinen eghenen eyt vnde wedder des rykes recht vnde^[1] vnde] rettet i Aa fra vnder. vryheit des wij sinen gnaden vakene vnde dicke beden vnde raden hebben dat he den slotlouen wandelen wolde des he nicht^[2] nicht] doch nicht, Ab. don^[3] en wolde wente he io wolde hertoch Bugslaue indrengen myt gewalt koning to werdende wedder des rykes recht vnde vrygheit alzo vorscreuen is vnde wedder rad vnde willen des rykes jnwonre dar vmme de ryke in groten vorderfliken schaden ghekomen sint ♦

<4> Item heft he vorantwardet vromeden heren des rykes beste slote dar vp dat hertoch Bugslaff sik in drenghen scholde koningh to werdende wedder des rykes recht vnde vryheit ♦ Ok heft he s{uv}l{uv}en des rikesrad gesecht to Werdingenborch dat he wolde hertoch Barnam dat slot to Aelholme nemen vnde hartoch Wartslaff dat slot to Ra{uv}ensborch vnde wolde se des rikes mannen antwarden vnde dat scholde he gedan hebben xiiij daghe na sunte Johannes daghe baptisten siner gebord alze n{uv} was ouer en jar des he doch nicht en dede ♦

<5> Item heft he vte des rykes trezel to Callingenborch wech bringen laten des rykes schat vnde clenode de to velen jaren van koninge vnde koninghynnen ghesammelt weren to nutte vnde eren des rykes ane wetenheit vnde willen des rykesrad deme rike to groten schaden ♦

<6> Item so hebben des rykes rad eme dicke vormanet vnde gebeden dat he sik scholde vor anderen vnde nemen ene furstynnen to der ee Gode to lo{uv}e den ryken to eren vnde to bestande des he doch syme rade ny horen wolde ♦ Men he voret leyder alsulk en le{uv}ent alze men wol horen mach den riken to groten hon vnde smaheit vnde to vorderfliken schaden ♦

<7> Item so was en sone vnde degedinge begrepen to Stocholme vnde des gelikes dar na to Kalmern dar de heren vnde fursten sinen eghenen vedderen myt des rykes rad vnde der stede sendeboden ouer weren welke sone kostliken vorwisset vnde gelouet wart to holdende / de he ok suluen to leet alzo dat den steden wol witlik is dat he doch so nicht geholden heft dar van de ryke in groten schaden gekomen sint ♦

<8> Item so annamede he de dre koningrike na der hochgebornen vnde eddelen furstynnen konynghynnen Margreten dode seliger dechtnisse alle in gudeme state vnde endracht / de doch n{uv} jamerliken gescheyden sint vmme der slotlouen willen to hertoch Bugsla{uv}es hant alzo vorscreuen is / vnde ok vmme der groten vors{uv}menisse willen dat he in mennighen jaren nicht vorsocht heft de ryke Sweden Norwegen ok en dels van Dennemarken vnde hadde gehulpen dat eme jewelken rechtes vnde redelicheit wedderuaren hadde alzo dat siner koningliken state wol geboret dar vmme de ryke in groten schaden gekomen sint ♦

<9> Item so hebben des rikes rad van Sweden vaken ere merklike sendeboden gehat to deme koninge vnde hebben ene hochliken gebeden vnde vormant vnde ok vns des rykes rad van Dennemarken gebeden dat wij ene vormanen vnde bidden scholden deme wij so gedan hebben dat he dar wolde komen in dat ryke to Sweden vnde annamen dar alzo to Kalmern gedegedinghet was vnde bliuen ere here vnde koning / dat he doch vmme vnser bede vnde vnderwisinge willen nicht don en wolde men he steit dar na dat sik de ryke scheyden vnde dat ene dat ander vorder{uv}en scholde vppe dat hertoch Bugslaff vormyddelst der twedracht in de ryke komen moghe vnde so here vnde koningh to werdende ♦

<10> Item vor he vte den ryken in Prutzen ane willen vnde ane witschop des rikesrades vnde let alle de lande herlos stan / dar he do vorbodede^[4] vorbodede] vobodede, Aa. de stettinschen heren vnde vor do wedder vt Prutzen vppe Hiddensee / dar ok do to em quemen de vorscreuenen vorsten vnde vorsammelde dar sulues vele volkes vnde vor myt der wapenden hant in Dennemarken / dar numment van syme rade aff en w{uv}ste er men sach dat he dar alzo quam vnde w{uv}sten nicht wat sine meninghe dar mede was^[5] was] rettet fra wat i Aa. er he den suluen vromeden heren hertoghen vnde gre{uv}en antwardede des rykes slote lande vnde lude alzo Lalant Langelant vnde Fyen teghen sinen koningliken eit vnde teghen des rykes pri{uv}ilegia vnde recht vnde vryheit vnde ok teghen des rykes rad vnde willen ♦

<11> Item beuolen des rykes rad van Dennemarken deme erwordigen vadere in Gode ertzebisschoppe to L{uv}nden dat he scholde vnderwisen vnde berichten vnsen heren den koningh to deme ersten hemeliken ok openbar oft des behoff were alzo dat he wolde nemen de slote van den vromeden heren wedder alzo sik dat van rechte borde vnde laten se wedder varen vte deme ryke vnde vorwandelen de slote wedder to des rikesrades hant ♦ Weret zake dat he des nicht en dede so mochte he vorware weten dat wij eme denne wolden vpseggen denst vnde manschop ♦ Desse sulue vorscreuene vorwaringhe heft de sulue vorbenomede here ertzebisschop deme koninghe alzo gedan to Nykopinghe dar jegenwardich was gre{uv}e Hans hertoch Wartslaff vnde her Erik Nygelssone vnde dat doch nicht helpen machte edder konde ♦

<12> Item was he vns vterliken anseende to Werdingenborch vnde begherde dat wij hertoch Bugsla{uv}e wolden entfanghen tho eme heren vnde koninghe / dar wij eme hochliken vmme beden dat he vns des vordroghe wente vns dat nene wis myt gelike vnde myt eren to donde stunde dat wij so van eme vrygboren ryke scholden en erfrike maken / vnde oft id ok en erfrike were alzo id doch nicht en is so le{uv}et doch en eddele here vnde furste de deme ryke neger were to er{uv}ende wanne hertoch Bugslaue / ♦ Do swor he vnde sede dat hertoch Bugsla{uv}e dat scholde er{uv}en edder dat scholde sin liff kosten vnde wolde vns so van vnser vrygheit vnde rechte drenghen ♦ Aldus antwardede he hertoch Bugslaue ane rad vnde ane witschop alle des rykes rades rad dat gantze lant Fyen myt den dren sloten lande vnde luden jeghen alle recht vnde vor do strackes van vns to Gotlande dar he noch is vnde let vns hir in desser vromeden heren gewalt in twedracht vnde vorderfnisse ♦ Welke slote noch h{uv}tes dages hertoch Bugslaff heft vnde holt de alle open den jennen de eme helpen willen teghen des rykes rad dat alle man wol merken mach dat it dar vmme schut dat he io ment koningh to werdende wedder recht vnde des rykes rad ♦

<13> Item alze de koning van vns gevaren was vte deme lande do setteden sik de bure teghen de gheistlike acht vnde ridderschop vnde wolden vns nicht don alze se vnsen vorvaren vnsen olderen vnde vns to{uv}orn gedan hadden vns alle to vorderuende dat n{uv} openbar geworden is ♦ Ok hebben de gemenen b{uv}r opembar gesecht vppe deme landesdinghe vnde in anderen steden dat se van des koninghes wegene deden vnde dat he se dar vmme gebeden hadde dat se deme alzo don scholden ♦

<14> Item heft he gevanghen laten vnde in de torne ghelecht vte alle dren ryken ertzebisschoppe bisschoppe vnde prelaten priere monneke prestere vnde vele gheistliker lude vnvorschuldes vnde ane recht dar em doch nicht borde o{uv}er to richtende den ryken tho groten hon vnde smaheit ♦

<15> Item so wart em gesant en gheistlik man van vnseme hilghen vader deme pawese myt eme besloten vruntliken bre{uv}e den he honliken vntfink vnde sloch den boden suluen dat eme nese vnde munt blodde vnde nodigede ene dar to dat he den breff vp eten scholde dat he doch nicht don konde vnde let ene in den torne leggen dar he langhe jnne lach / dar alle de ryke hon und schma vmme geleden hebben ok vorder in groten schaden vmme komen mochten ♦

<16> Item so heft he mennighen riddermateschen man borgere vromede koplude gevanghen vnde in de torne gelecht vnvorschuldes vnde vnvorvolget des rechtes vnde teghen sines rykes raed willen vnde vulbord ♦

<17> Item so hadde wij in deme ryke to Dennemarken ene gude reddelike^[6] reddelike] reddelke, Aa. munte dar de gewogene mark helt ix lot s{uv}l{uv}ers dat vor alle manne was ♦ Jn deme let de koning slan p{uv}r kopper ghelt vppe den slach vnde gebot vnde dwank de lude dar to by liue vnde by ghude dat se kopper gelt vor vul nemen mosten gelik deme vorscreuenen guden gelde ane willen vnde ane vulbord des rikesrades vnde dar van dat ryke in groten drepliken schaden gekomen is de in langhen tijden nicht touorwynnende steit ♦

<18> Item heft he in den ryken vele vnredeliker vogede gesat sunder des rykes rades witschop vnde willen de mennighen manne vnrecht vnde gewalt gedan hebben vnde dar to en ok eres gudes vntweldighet dar de rike noch in groter clacht vnde maninghe vmme stan sundergen van deme jrluchtigesten hochgebornen fursten romisschen koninghe vnde van anderen heren fursten vnde steden / dat vns swar vnde let to horende is vnde dat ok leyder ny keren konden noch mochten ♦

<19> Item is recht in den ryken vnde wonheit dat deme koninghe dy ryke togehort / alle jar ens houereth to holdende to Nyenborch dat me het danneholt edder parlement eme jewelken recht to schickende / dat he in velen jaren ny don en wolde des sik beclaghen gheistlike vnde wertlike den ere gh{uv}dere afgedrenget sint vnde nen recht wedder varen mochte vnde konde beth an desse tijt / vnde schelde ok deme koninghe wes des gelikes vppe sine manschop so^[7] so] tilføjet i venstre margen i Aa. scolde he se dar laden to rechte vnde anders ♦

Hir enbouen alle desse vorscreuenen artikele der vele mer weren in der warde de doch to lank weren to scriuende hebben wij des rykes rad vnseme heren deme koninghe togescreuen vnde to vntboden sundergen by bisschop Thorlaff van Wiborch / biddende dat he wolde in sine ryke komen vnde regerde alse eme koninghe togeborde wij wolden ene gherne vor enen vulmechtighen koning hebben vnde holden alzo mogelik were des he doch nicht don en wolde vnde let desse ryke herlos vnde rechtlos stan vnde wolde ok ny setten drosten edder marschalke alze sik dat gebort hadde dar wij ene doch vakene vmme gebeden hebben vnde vns leyder nicht gehulpen en heft ♦

Ok kan en jewelk reddelik man merken na dessen vorscreuenen artikelen dat desse ryke nicht lengher aldus bestan moghen sunder heren vnde regiment . ♦ Vmme desser vorscreuenen artikele willen kan en jewelk bedderue man wol merken dat wij leyder dar to genodiget sint / dat wij deme vorbenomeden koning Erike vpgesecht hebben rad denst vnde manschop vnde willen deme ryke vorsen myt eme anderen heren / de van koninges blot dar to geboren sy vnde wij hopen myt der gnade des almechtighen Godes dar to nutte sy ♦

To witlicheit vnde tuchnisse alle desser vorscreuenen artikele vnde en jewelk by sik so in der warheit sint alze de hir vorscreuen stan vnde dat wij se also bewisen willen alze wij van rechte scholen so hebbe wij Jehannes van Godes gnaden ertzebisschop to Lunden ♦ Nafno to Odensee ♦ Cristern to Rypen ♦ Vlrik to Arhusen ♦ Gerit to Burleme myt der suluen gnade bisschoppe ♦ Erik Nygelssone ♦ Hinrik Knutessone ♦ Merten Jonssone ♦ Ezike Brok ♦ Luder Kabel riddere ♦ Gerd Br{uv}seke ♦ Peter Lucke knape vnse jngeseghele gedrucket beneddene an dessen breff van desseme vorscreuenen rikesrades vnde manne wegene van Dennemarken de gegheuen vnde screuen is to Lubeke anno etcetera xxxix octava apostolorum Petri et Pauli ♦

1. vnde] rettet i Aa fra vnder. 2. nicht] doch nicht, Ab. 3. don] her foran står et overstreget dn i Aa. 4. vorbodede] vobodede, Aa. 5. was] rettet fra wat i Aa. 6. reddelike] reddelke, Aa. 7. so] tilføjet i venstre margen i Aa.

Oversættelse

I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.