1439. 25. juli. Stegeborg

Kong Erik 7. af Pommerns brev til det danske rigsråd, hvori han punktvis forsøger at forsvare sig mod rigsrådets anklager:

1) Til det danske rigsråds beskyldning om, at kong Erik skulle have forbrudt sig mod Danmarks krones ret og frihed, svarer kong Erik, at såfremt han nogensinde tidligere skulle have forbrudt sig mod Danmarks krones ret og frihed, skulle rigsrådet have efterprøvet det på en anden måde end ved på hånlig og uretmæssig vis at fremsætte strafbare beskyldninger mod ham. Det danske rigsråd har således aldrig tidligere nævnt, at kong Erik skulle have forbrudt sig mod Danmarks krones ret og frihed, hvorfor han da også håber, at han vil blive fuldstændig frifundet for denne anklage ved retten.

2) Til rigsrådets beskyldning om, at kong Erik skulle have overdraget slotsloven over rigets slotte til udenlandske herrer, svarer kong Erik, at han ikke har overdraget slotsloven over rigets slotte til fremmede herrer, for såfremt rigsrådet ikke er klar over det, er hertug Bugislav 9. af Pommern-Wolgast rent faktisk kong Eriks nevø, og kong Erik har ikke overdraget slotsloven til hertug Bugislav på egen hånd men efter rigsrådets råd og med dets billigelse. Endvidere har hertug Bugislav haft slotsloven sammen med kong Erik, siden dronning Margrete døde, og ingen har klaget over dette før nu. Endelig har kong Erik aldrig udnævnt hertug Bugislav til konge.

3) Til rigsrådets beskyldning om, at kong Erik skulle have skilt rigerne ad, svarer kong Erik, at ingen ønskede mere end han, at rigerne skulle blive sammen. Hvis rigsrådet vil vide sandheden herom, skal de spørge de hæderlige folk i Stockholm, som gav ham deres beseglede breve på, at rigerne altid skulle blive sammen i kærlighed og ikke skilles ad, så længe kong Erik var konge. Endvidere skal rigsrådet læse den skriftlige klage, som svenskerne gav ham, da han sammen med det danske rigsråd befandt sig i Helligåndshuset i Stockholm. Når man læser denne klage, vil man tydeligt kunne se, at det var svenskerne og altså ikke kong Erik, som ønskede, at rigerne skulle skilles ad. Desuden sagde svenskerne under det møde og - vel at mærke - i det danske rigsråds nærværelse, at de hellere ville dø, end at de ville tillade at have danske mænd i Sverige.

4) Til rigsrådets beskyldning om, at Haderslev er kommet bort fra riget grundet kong Eriks fravær og forsømmelse af riget, svarer kong Erik, at han altid har arbejdet for, at det ikke skulle ske. Derom kan rigsrådet spørge biskoppen i Roskilde, hr. Erik Nielsen ((Gyldenstierne) til Demstruplund, Tim og Ågård), hr. Anders Nielsen ((Jernskæg) til Herlev og Dronningholm), abbeden i Sorø og mange andre hæderlige folk, som var forsamlede på Haraldsborg og andre steder. Disse vil kunne fortælle, når man spørger dem, at andre og altså ikke kong Erik ønskede, at Haderslev skulle komme bort fra kronen. Såfremt rigsrådet ønsker at vide, hvorfor Sverige, Norge og Sønderjylland er blevet skilt fra Danmark, kan kong Erik fortælle rigsrådet, at det skyldes rigsrådets vold, uredelighed, troløshed og umilde gerrighed. Således skåner rigsrådet for gods og penges skyld og imod Gud og den hellige kirke hverken dets rette herre, riddere, væbnere, kvinder, børn, bønder eller byfolk. Dette betyder, at de, som rigsrådet nu har magt over, bliver fordærvet på grund af rigsrådets uhæderlige regimente og derfor gerne vil skilles fra rigsrådet. Derfor har den danske befolkning nu rejst sig mod rigsrådet og klaget over rigsrådet, og nu frygter kong Erik, at rigerne skilles endnu mere ad.

5) Til rigsrådets beskyldning om, at kong Erik har overdraget syv af rigets faste slotte til udenlandske herrer, som rigsrådet åbenbart hellere vil opfatte som fjender end venner, svarer kong Erik, at han ikke har overdraget slottene til fjender af rigsrådet eller af Danmark. Derimod har han overdraget slottene til folk, som fortjener tak og kærlighed af de hæderlige folk, som bor i Danmark, for deres tjeneste mod Danmarks rige, eftersom hertug Barnim (8. af Pommern-Wolgast-Barth) har ødelagt sit helbred i Danmarks rigsråds og Danmarks riges tjeneste. Endvidere har grev Hans (af Eberstein-Naugard) ofte og loyalt sat sit liv og gods på spil i rigsrådets og Danmarks riges tjeneste, og han har endda besluttet sig for, at han vil leve og dø i Danmark. Ligeledes har også grev Witzlaw (af Eberstein-Naugard) ofte og loyalt sat sit liv og gods på spil i rigsrådets og Danmarks riges tjeneste, og han har også besluttet sig for at leve og dø i Danmark. Endvidere har kong Erik overdraget dem slotte i samråd med kongens råd, som på daværende tidspunkt bestod af hr. Aksel (Pedersen (Thott)), hr. Benedict (Volfsen (Pogwisch)), Hans Kröpelin og flere andre. Endelig overdrog kong Erik hertug Bugislav slottene på Fyn med rigsrådets accept, således som det blev aftalt i Vordingborg. Ligeledes overdrog kong Erik slottet på Lolland til hertug Bugislav med biskoppen af Roskilde og hr. Erik Nielsens vidende, hvilket kong Erik kan bevise med deres beseglede breve. Endelig skriver kong Erik, at de, som nu har skilt Haderslev, Ærø, Flensborg, Tønder, Stubbe, Svavsted og hele Sønderjylland fra den danske krone samt overdraget dette område til andre herrer, har haft meget større lyst til fremmede herrer end ham. De herrer, som nu har Sønderjylland i deres varetægt, har fra gammel tid været Danmarks riges naturlige fjender, således som det danske rigsråd ofte mundtligt har fortalt kong Erik. Derfor burde rigsrådet ifølge kong Erik holde de andre for udenlandske herrer og ikke dem, som kong Erik for rigets bedstes skyld har overdraget slotte.

6) Til rigsrådets beskyldning om, at kong Erik skulle have lovet at holde forhandlinger i Kalmar, svarer kong Erik, at han aldrig har lovet noget sådant. Derimod befinder kong Erik sig nu på Stegeborg slot i Sveriges rige, og han er parat til dér at gøre og modtage alt, hvad der kan kræves af ham af ære og ret.

7) Til rigsrådets påstand om, at den danske befolkning grundet kong Eriks dårlige regeringsførelse, skulle have rejst sig imod deres rette herre og husbond, svarer kong Erik, at han for tiden ikke befinder sig i Danmark, hvorfor han håber, at man ikke vil tilbageholde informationer om situationen i Danmark for ham. Dog erklærer han, at ingen hæderlig mand skal anklage ham for at være skyld i, at den danske befolkning gør oprør.

8) Til rigsrådets beskyldning om, at kong Erik skulle have udført rigets klenodier, som var blevet samlet sammen igennem mange år af konger og rigets forstandere, svarer kong Erik, at han nu har været konge i hen ved 50 år, og at det desuden er mere end 30 år siden, at han blev gift. Derfor er det ikke underligt, hvis der skulle være sket en sammenblanding af dronning Margretes, dronning Filippas og hans ejendele. Hvad angår rigets klenodier, opfordrer kong Erik det danske rigsråd til at sende biskop Jens (Jakobsen) af Oslo, hr. Erik Nielsen, hr. Jens (Andersen) Grim ((Has) til Tosterup) og Hans Kröpelin til Gotland, eftersom de kender dronning Margretes klenodier vel. Når de er kommet til Gotland, vil kong Erik under ed lægge alle de klenodier, som han er i besiddelse af, frem for rigsrådets udsendinge. Hvis de deriblandt finder nogle klenodier, som hverken tilhører kong Erik eller kongens hustru, men derimod Danmarks rige, vil kong Erik sende disse klenodier tilbage til riget, således som det sig hør og bør efter ret og ære. Hvis rigsrådets udsendinge imidlertid ikke finder nogen klenodier tilhørende riget, vil kong Erik konkludere, at man har gjort ham stor uret ved på forhånd at have fremsat beskyldningen om, at han skulle have udført rigets klenodier. Derudover meddeler kong Erik, at han da håber, at han har lov til at beholde de ejendele, som han har arvet efter sin hustru. Endelig meddeler kong Erik, at hr. Mogens (Akselsen) Gøye (til Krenkerup) og hr. Jens Torbernsen ((Sparre) til Bringstrup) har kendskab til, hvad kongen ellers har taget med sig til Gotland. Med hensyn til det, som rigsrådet skriver om skatten, svarer kong Erik, at de hæderlige mænd, som har udbetalt penge til kong Erik - både de, som er døde, og de, som lever - har ført regnskab hermed. Disse regnskabsbøger eksisterer stadig, og de viser tydeligt, hvorledes alt er foregået.

9) Til rigsrådets beskyldning om, at kong Erik har svigtet Danmarks rige ved at drage ud af landet, svarer kong Erik, at han er draget ud af landet for rigets bedstes og fortsatte beståens skyld samt for Danmarks riges indbyggeres skyld. Endvidere nævner kong Erik, at han indsatte høvedsmænd i hele riget, inden han drog ud af landet, for at de skulle sørge for rigets sikkerhed i kongens fravær. Derfor er det ifølge kong Erik forkert, når rigsrådet påstår, at kongen har svigtet riget.

10) Til rigsrådets beskyldning om, at kong Erik skulle have kastet sin vrede på rigsrådet, svarer kong Erik, at han hverken har kastet sin vrede på rigsrådet eller på Danmarks riges indbyggere. Rigsrådet kan skrive, hvad det vil, men kong Erik har aldrig gjort andet end det, som sømmer sig for en konge - herom skal Gud være hans vidne. Dog er kong Erik opmærksom på, at mennesket er så sygt af natur, at det ikke retter sig efter, hvad der er ret og rimeligt.

11) Til det forhold, at rigsrådet vil se sig om efter en anden herre, og at det meget vel kan være hertug Kristoffer, svarer kong Erik, at hertug Kristoffer er blevet ført ind i riget uden kong Eriks accept og tilladelse. Endvidere meddeler kong Erik, at hertug Kristoffer over for kongen havde lovet, at han aldrig ville rejse ind i riget uden kong Eriks accept og tilladelse, men nu kan kong Erik altså forstå, at rigsrådet har overtalt hertug Kristoffer til at begå en så formastelig handling.

Sprog: middelnedertysk.

Forlæg A: Tabt.

Forlæg Aa: København, RA, NKR, 3418-a (tidligere RA. Danmark 5 c). Pergament. Højde: 58 cm. Bredde: 51 cm. Segl: 1: Rester af kong Eriks unionssekret, påtrykt, i rødt voks, DKS 62 . Kong Eriks vidisse af 14. sept. 1442 (dato udeladt).

Forlæg Ab: Kong Eriks brev til fynboerne af 14. september 1439 (Rep. nr. 7037), hvori nærværende brev er optaget. Tabt.

Forlæg Ab1: København, RA, Statsforfatning, B 5 Forskelligt vedr. rigsråd og stænder (1438-1575 mm.), afskriftshæfte "Erik af Pommerns afsættelse", nr. 1 (tidligere RA. Danmark 5 a 1). Papir. Afskriften er udfærdiget af to forskellige hænder. Første hånd er stærkt danskpræget, hvorfor den første del af afskriften indeholder flere danske låneord i den nedertyske tekst. Anden hånd er derimod ren nedertysk. Samtidig afskrift af kong Eriks brev til fynboerne af 14. september 1439 (Rep. nr. 7037), hvori nærværende brev er optaget.

Tryk: Hvitfeld IV 611, Fol. 811 (dansk oversættelse); Danske Magasin, 3. rk, 1. bd, p. 226-237 (tryk efter Aa); Rep. nr. 7024; Rep. nr. 7267 (specifikt vedr. kong Eriks vidisse af 14. sept. 1442); Reg. Dan. nr. 3630; Reg. Dan. nr. *5374 (specifikt vedr. kong Eriks vidisse af 14. sept. 1442); Hude, Erik af Pommerns Afsættelse, nr. 6, p. 23-38 (tryk efter Aa).

Split Normal

Tekst efter Ab1.

Tekst

Wetet leuen vedere vnde vrunde dat wij hebben juwen breff vorstaan den gij vns van Lubeke to screuen vnde sanden an welkem wij vorstaen^[1] mennighe vnludelike schuldinge de gij vns to leggen dar wij nicht aff^[2] en weten vnde gij vns ni hebben vorstaen laten men nw van deme dat gij vns so grotliken schulden so were dat woll to behorlich dar antwart vp to geuende dar wij dogh swaa^[3] vulkomeliken nicht^[4] nicht] tilføjet over linjen i Ab1. to antworden er Got will dat wij suluen komen to worden mit jw / ♦

Dogh werdhe wij jw jo wat dar vmme to scriuende vor dat erste dat jn der gotliken worde is ♦

<1> Ersten to deme dat wij scholden hebben daen teghen der kronen van Dennemarcken^[5] recht vnde vriiheit jn mennigher mate dar wij to den hilghen sworen hebben to hollende alle Dennemarckis kronen jnwanere \ seggen wij swo to dat hadden wij dar wat jnne broken edder gij jenighe reddelike schyldinge hadden to vns gehat also gii konden hebben gepr{oe}uet twischen Gode vnde jw vns schyldich hebben ane wesen so hadde jw van ere vnde rechtes weghen anderleyewiis b{oe}rt dat vore hebben genomen to voruolghende mit vns den jn swo dane mate als gij nw doen vnde nicht begaen swaa vnhorlike vnde openbarlick vnrecht^[6] vnrecht] vnret, Ab1. vnde hoen vp vns dat jw beyde vor Gode vnde der werlt sere steit to straffue^[7] straffue] straffende, Aa. van^[8] enen isliken bedderuen manne dar dat vore komende wert wente gij hebben swo dane stycke nj eer hebben laten vorstaen men is dat nu^[9] nu] tilføjet over linjen i Ab1. ghescheen jn jeniger mate als vns dogh hopeth dat it bij vns mit rechte nicht schall werden geuunden so is dat nicht gescheen mit jenigeme vnsem willen edder voracht jn allen vnsen daghen \ ♦

<2> Nw to deme dat wij scholen hebben vor antwerdeth de slotlouen vp alle^[10] des rikes slote to vromede wtlendeschen heren henden dar seggen wij swo to ♦ Wij hebben nene slote^[11] vorantwordet to jenigen vromeden heren hande wente weten^[12] weten] wenten, Ab1. gij des nicht so is hertugh Buggeslaff vnses vaderbrodhersone / vnde dat wy den^[13] den] mangler i Ab1; indsat efter Aa. slotlouen hebben vorantwardeth to siner hant dat hebben wij allenighen nicht gedaen na vnsem willen vnde rade men na der erliken eddelinge raet bede leefflicheit vnde willen de do weren jn vnsem rade alsso^[14] sint ertzebiscop^[15] Peter Kruse to Lunden biscop Peter to Roskilde vnde mennige andere merkelike bedderffue lude biscope riddere vnde knechte de wij woll n{oe}men konen de dar^[16] dar] da, Ab1. bij weren de swa woll kloke vnde wise weren vnde swo woll wusten vnde wolden weten Dennemarckes kronen beste^[17] beste] tilføjet over linjen i Ab1. vnde bestand vnde nicht vorderff edder schaden jn jeniger mate als de de nw sint ♦ Dar mede wart vnse vaderbrodhersone jn haelt jn Dennemarcken mit aller erer wille vnde lefflicheit / vnde wo dat darvmme ginck do he to vns jn Dennemarcken qwam vnde se ene entfingen dat weten beyde densche vnde dudesche^[18] dudesche] dudeschen, Ab1. vnde hefft sodder gewesen mit vns jn deme^[19] slotlouen also wij och hebben ere beseghelde breue dar vp dede slote vnde lande hebben entfangen van vns de se vns vngenodigheth vnde vmbedwngen mit beradeneme rade vnde ere vrunde besegelt hebben vnde hebben wij seten mit eme jn deme^[20] deme] de, Ab1. / slotlouen sodder vnse gnedighe vrouwe koninginne Margrete starff Got ere sele gnedigh sij vnde hefft vns nement dar vmme to spraken er nw ♦ Dogh schall dat nummer werden bewiset dat wij hebben ene gesettet vor enen koning vnde dit was lange touorne eer see edder wij ichteswat to seggende van vnser susterssone dat he was geboren ♦ Hiir an dessen werffuen hebben wij vele meer to seggende edder scriuende wan vns des behoff deit swaa dat een islick bedderffue man dar dat vore kompt vorstaen schall dat id swo jn der warden is vnde vinden schall \ ♦

<3> Nw to deme dat wij scholen hebben de rike gescheden dar seggen wij swaa to ♦ Got vor sinen doet geue dat dar nemant hadde wesen dede leuer wolde hebben geeseen edder mer to hulpen vnde dar na bestaen wesen edder noch noch hiir namals bestaende were dat se sick scheiden scholden den wij so scholden se nicht gescheden wesen edder werden gescheiden ♦ Vnde willen gij weten de warde dar vmme so bevragheth jw mit so mennigheme gudem manne de jn deme Stockholme weren wat wij dar openbarliken to boden vor en jn deme borghstouene als wij dat oc woll bewisen mogen myt beseghelden breuen de vns dar vp gegeuen sint dat de rike jo scholden jn leefflicheit bliuen vnde nicht werden gescheiden jn vnser tiit se sin jo swo bedderffue lude dat se dat io seggen vnde nicht æn vorholen vmme vnsen willen edder juwen ♦

Vnde willen gij noch vurdermer de warheit dar vmme weten so ouerleset^[21] de swedeschen scriffte vnde klage de de van Sweden leten vns antwerden jn des hilghen geistes huse to der ersten tiit do wij dar qwemen jn dar der rike redere jeghenwardigheit de do bij vns weren welke klaghe dat woll wtwisen we se sin vnde dar mede vmmegaen dat de rike scolen gescheiden werden offt wij dat sin gewesen edder jenige andere vnde wart dar geroreth manck anderen worden vnde gesecht ouerl{uv}t vor den menen rike redere van Dennemarcken de dar do weren dat se nenen denschen man wolden hebben jn Sweden vmme erer groten vnreddelicheit willen^[22] willen] mangler i Ab1. dar wolden see alle eer vore sterffuen ♦

<4> Nw to deme dat Hadersleue vmme vnsen affwesen vnde vorsymenisse willen^[23] willen] mangler i Ab1. van deme rike komen is dar seggen wij swaa to dat wij dat nicht gedaen hebben men Got vmme sines dodes willen vughe eme dusent vngelucke to de dar meest hefft to hulpen edder dar mede jeniger tiit jn rade edder dade mede wesen dat dat edder ienigh ander^[24] ander] anner, Ab1. scholde wegh kommen van deme rike ♦ Wij sin de gewesen^[25] de dat all tiit hefft aff gewert vnde vorst{oe}reth na vnser vtersten^[26] vormoghe dat dat nicht scheen scholde vnde dar vmme moghen gij jw bevraghen mit deme biscope van Roschilde her Eric Nigelssøn vnde her Anders Nigelssøn deme^[27] deme] den, Ab1. abbeth van Soræ vnde deme prior van Antwordschow vnde menninge andere mere bedderue lude de dar bij sin gewesen beyde vppe Haraldzburgh vnde ander^[28] ander] anner, Ab1. stædhæ dat andere sin de gewesen de dat wolden van der kronen komen vnde nicht wij vnde de krone jn swodane smaheit vnde schadhen komen wolden offt se dar mede jn gekomen is / vnde schall dat weghe wesen so is dat nicht gescheen vmme vnsen willen also vor gescreuen steit / willen desse vorscreffne jw nw war seggen so schall dat so geuunden werden jn der warde dat dat scholen andere wesen de dar mede hebben vmmegangen vnde vmgaaen dat land vnde riken scholen sick scheiden vnde wij nicht / ♦

Leuen vedere vnde vrunde willen gij nw de warde weten wor vore Sweden vnde Norwegen vnde Sundreiutland sint gescheiden van Dennemarcken vnde dat nicht to misdancke nemen so willen wij jw vele warlikere nw dat to scriuen den gij vns dat ouer screuen vnde schulden dat hefft gedan vnde deit i{uv}we grote ouerwelde vnde vnreddelicheit swo dat gij neemande steden recht vnde reddelicheit vnde vor juwe vnttruescop vnde ouerdadicheyt vnde juwe vnmilde^[29] girecheit swaa dat gij sparen dar to vmme gudes vnde gheldes willen wor gij dat krighen konen wedder Gode vnde^[30] vnde] mangler i Ab1. de hilge kerke nicht juwen rechten heren edder krone riddere edder knechte nicht vrouwen edder juncfrouwen buren edder bulude men dat girechliken vpnemen sunder alle gnade vnde baranherticheit swaa dat gij alle de jenighe^[31] jenighe] eghne, Ab1. de gij raden bliuen vorderffuede vor juwe vnreddelike regimente willen vnde dar gerne vore van jw gescheiden weren vnde dar umme is juwe eghene meenheit dar jn Dennemarcken vpresen tegen jw vnde swarliken vp jw klaghende^[32] klaghende] rettet fra klaghet i Ab1. dar wij jw article aff gesant hebben vnde dar mede bevruchten wij vns dat de rike sick dar vore scheiden vnde vor meninge andræ groue zake de dar vp vallen willen sunderghen gij jw bedencken vnde aff laten van der groten vnreddelicheyt de dar vor geroreth is vnde nicht vor de stucke de wij vore hebben nomen dat willen wij to Gode laten alse wij dat ock woll bewisen moghen dat wij nemande jn Dennemarcken hebben anders gedan dæn^[33] dat ere vnde recht is / ♦

<5> Item^[34] Item] tilføjet i margen i Ab1. nw to deme dat wij scholden hebben vorantwordeth seuen des rikes vaste slote wtlandeschen heren de gij leuer mochten holden vor viende den vor vrunde dar seggen wij swo to dat wij hebben nenighe vromede heren edder ienige juwe edder Dennemarckes fiende ienige slote vorantwordeth vns hopeth dat vnse vedderen nicht en sint edder hebben gewesen Dennemarckes kronen vor viende edder vromede heren / men leuer to willen vnde to deenste vnde nicht anders vorschuldeth hebben dan dat en borde danck vnde guet van den bedderuen luden de jn Dennemarcken wanen vnde buen / wente vnse veddere hertugh Barnim vorloss sin sunt vnde karsheit jn aller juwe vnde der rike deenst also woll witlick is do de stede weren der rike viende vnde de anderen hadden ere lude vnde deenre jn juweme deenste vnde greue Hans hefft vakene vnde yderliken truweliken wogheth sin liff vnde guet jn alle juwe vnde der rike deniste vnde hefft sick dar na setteth dat he will leuen vnde sterffuen jn Dennemarcken ♦ Desgheliken hefft ock greue Witzslaff truweliken deent deme rike vnde vakene wogheth sin liiff vnde guet vnde wolde ock jn deme rike leuen vnde steruen ♦ Vnde dat wij ene deden slote dat deden wij na vnses rades raet de do bij vns weren also is her Axell her Benedictus vnde Hans Kropelin vnde andere mere de do bij weren vnde vns dat beden vnde reden dar umme konen wij swo dane nicht holden vor viende edder wthlendesche heren de sick swa bewisen willen vnde bewist hebben also vorscreuen steit vnde dat wij antwerden vnsem veddere hertugh Buggisslaue de slote in Vyen dat deden wij jn swo dane mate vnde na aller juwe willen also gij dat suluen wol weten dat it gespraken wart to Werdingborgh vnde dat wij antwerden vnsem vedderen de slote jn Laland dat is deme biscope van Roskilde vnde her Erick Nigelsson woll witlick jn welker mate wij se æn vorantwerden dar wij och ere gode^[35] gode] tilføjet over linjen i Ab1. beseghelde breue vp hebben dat se se to vnser hant vnde kronen holden scholden vnde der kronen nenen schaden scholden jn ieniger mate dar aff scheen van den^[36] den] rettet fra dem i Ab1. / de wille dat se se hadden ane^[37] ane] rettet fra den i Ab1. deenste vnde goden willen also wij jw ock suluen mede secht hebben / ♦

Men leuen vrundes den so hebben^[38] hebben] rettet fra hadde i Ab1. wegh^[39] deghedingit vnde van^[40] van] var, Ab1. der kronen komen Hadhersleue Erre Flensborgh Tunder Stuwe Swawestede vnde all Sundre Iutland to der heren hende de dat nw jn der were hebben den hefft vele mer leff gewesen to vr{oe}mede heren den vns vnde se hebben wesen de heren vnde sint de gij vakene vnde mennigh werffue hebben secht des rikes naturlike viende van older wt vnde dar umme moghen gij se holden vor wtlendesche heren vnde nicht de / den wij hebben antwerdheth slote to vnses vnde des rikes beste vnde deenste vnde dat hebben wij ni van en jn jeniger mate hort edder vernomen eer nw ♦ Vnde dat wij se binnen^[41] binnen] rettet fra jn i Ab1. der tiit nicht wedder van en annameden alse gij vns beden dat was vm des willen dat gij nicht en wolden skicken vns swo dane velicheit van Olaff Axelsson dat wij mochten vnses liues vnde gudes veligh wesen welk gij vns dogh loueden vnde secht hadden dat gij swaa doen wolden dar wij vns ock to vorleten also wij dat ock mit den besten vor uolgheden vnde sundergen to Roskilde also deme biscope vnde Peter Ogxæ woll witlik is dar vns dogh nene reddelicheyt konde weddervaren van eme dar umme konen wij nw woll merken dat konde he vns wat doen^[42] dat it hadde juwe wille gewesen vnde hadden gij woll seen dor de vingere to also gij ock gedaen hebben vnde jn deme rade mede wesen dat vns de schade nw scheen is vnde schyet vnde dar en bouen boden wij jw to mit biscop Torlaue greuen Hans vnde her Merten Jensson dat gij nogh denne wolden dat so vlien also gij vns louet^[43] vnde secht hadden dat wij mochten vnses liues vnde gudes veligh hebben wesen do wolden wij ock^[44] wesen des ouerbodigh strax de suluen slote hebben gedaen jn densche lude hande ♦ Is dat nw so to jw worffuen edder nicht des en weten wij nicht ♦

<6> Item nu to deme dat hadde wij wolden^[45] wolden] woldeth, Ab1. holden Calmaren deghdinge dar seggen wij^[46] swaa to dat wij sint de de dar ni nen vore^[47] vore] rettet fra to i Ab1. secht hebben^[48] edder noch nen vore seggen dat sij dar umme edder anner et sij wat it sij dar vns van ere vnde rechte børt to annamende vnde to donde vnde sint wij hiir nw dar vore jn deme rike vppe Stekeborgh vnde sit des ouerbodigh to annamende vnde to donde alt dat vns van ere vnde rechte børt to donde ♦ Men hadden wij komen to Calmaren nw vmme een jar so konen wij woll merken dat it nicht hadde gewesen vor vns na deme also it dar do to ginck ock also wij dat nadens jn der warden hebben bevragheth Got de vorgheue æn dat de dar mede jn dem rade weren vnde weten gij woll wat wij jw secht hebben jn louen vppe de Calmaren deghdingen also vns woll borde dat Dennemarcks beste vnde bestand konde wesen vnde alle juwe^[49] vnde juwe kindere vnde nakomelinge dat hebben gij vort an screuen van jw vnde dat anders^[50] vmmekert vnde vns dat to qwade lecht den also wij jw secht hebben also vor vns berichtet is ♦ Men hadden gij dat anders^[51] nicht van jw gesecht den also wij jw dat seden so hadden wij dar nicht na vragheth men dogh dat jw dat nicht swaa hadde b{oe}rt to donde ♦ Vnde wat wij vurdermere hebben hiir umme to seggende dar scriue wij jw nw nicht vp desse tiit vurdermere vmme ♦

<7> Item nw to deme dat de meenheit hefft dat van vnser to schyndinge dat se sint teghen ære heren vnde husbonden vpgeresen dar seggen wij swaa nu^[52] nu] tilføjet over linjen i Ab1. to also eer dat wij sint dar nw nicht jn deme lande wuste men wat mit vns dat men dat nicht vorswighen wolden / men dat schall vns neen bedderue man mit nener ere edder^[53] redelicheit to leggen edder ouerkomen mit der warde dat sij we he^[54] leuest wesen kan dat wij mit ienigen de zake hebben mede vmmegangen de biscope riddere vnde knechte edder meenheit scholde to schaden edder to wedderwillen wesen ♦

<8> Item nw to deme dat wij scholden hebben wthgeu{oe}ret des rikes clenodia de jn mennigen jaren hebben tosamende wesen gelecht van koningen vnde des rikes forstanderen dar seggen wij swo to dat it woll witlik is dat wij woll bij vefftigh iaren hebben koning jn Dennemarcken wesen vnde is dat mer den dryttigh iar s{oe}dder dat wij kreghen vnse husfruen dar vmme is dat nicht to vorwunderende offt wij ienige clenodia jn swa lang tiit hebben maken laten van vnsem vnde qwam vnse vrouwe nicht swa to vns dat se io hadde clenodia also er to b{oe}rde darumme seggen wij dar nicht vore dat wij io ienige clenodia hebben / men nw van deme dat gij io menen dat wij scholen hebben des rikis clenodia vnde schat wtgeu{oe}rt so mogen gij nw to vns darumme senden dedæ koninginnen Margreten clenodia woll kennen also is biscop Jens van Anslo her Eric Nigelsson her Jens Grim vnde Hans Kropelin ♦ Wille gij se to vns senden vnde wan eer see to vns komen so willen wij see vorleggen mit swornen edhe alle de clenodia wij hebben / is dar denne ienigh manck dat deme rike to h{oe}rt vnde nicht vns edder vnser husfruen dat se edder ienigh kennen konen so willen se dat woll seggen / werden se bij vns geuunden so willen wij see jw gerne wedder senden offt vns dat van eren vnde rechtis weghen bort to donden ♦ Werden se ock nicht bij vns geuunden so duncketh vns dat gij vns dar groet vnrecht ane doen dat gij vns sulk to leggen vnde ouer scriuen dar^[55] dar] ther, Ab1. wij^[56] wij] vij, Ab1. vnschyldighe ane synt men vns hopeth wat wij hebben geerffuet na vnser husfrwen dat vns dat io bort to netende mit rechte vnde hebben wij anners wat wtgeuoreth dat is Magnus Gøyen vnde Jes Torbernsson woll witlik ♦ B{oe}rt vns dat nicht to netende so willen wij gerne dar so bij doen alse vns van ere vnde rechte b{oe}rt to donde vnde hebben wij ock ichteswat enttwey slaghen to vnser noet vnde woer dat is ghebleuen dat is ock Magnus Gøyen vnde Jes Torbernsson woll witlik ♦ Men also gij scriuen vmme den tiinse^[57] tiinse] schat, Aa. dar seggen wij swo to dat de bedderue lude dede vnse penninge hebben vpgeb{oe}reth vnde wthgegeuen vp vnser weghen beydhe de dar leuendigh sint vnde doet de rekenscaps boke sint nogh to de wisen dat woll wt wor se bleuen sint en islick bij sick wo dat darumme is schall dat nw vore komen dat hebben wij mer wtgegeuen den vpgeb{oe}rt van Dennemarcken swa hopeth wij vns io dat na deme dat de hilge geist hefft jw gerurt dat gij swa milde sint gewordhen dat gij ouer geuen beyde lant vnde slote vnde menen nicht to hebbende vnrecht goet dat gij io willen an seen vnde schouwen vnsen grote langen vngemack vnde truwe deenste vnde laten vns alleneghen nicht dreghen den schaden offt wij meer wtgelecht hebben vor Dennemarcken den vpgeb{oe}rt van der kronen also vor is ger{oe}ret // ♦

Vnde leuen vedhre vnde vrundes konen wij nw beyde dencken vnde pr{oe}uen dat na deme dat gij vns so hetesch sint vnde vnmilde dat gij dar nicht vele na en vragheden dat wij swaa vele hadden dat wij den dagh mede konnen vorleuen sunder wij mosten vns dat bidden mit enen broetsacke van deme enen to dem anderen ♦ Dogh moghen gij weten dat wat wij hebben dat it h{oe}reth Gode vnde jw to jn swo daner mate dat wij dat gerne delen mit jw vnde juwen kinderen de wyle wy dat hebben alse gerne alse wij dat ienige tiit gedaen hebben ♦

<9> Item nw to deme dat wij synt varen wt deme lande vnde hebben geuen de lande vnde jw swo ouer also gij dat scriuen dar seggen wij swaa to dat wij dat nicht gedaen hebben vnde schall mit nener warde werden geuunden men dat wij wt deme lande voren dat deden wij umme des menen rikes beste vnde bestand willen vnde aller juwer vnde mene riken jnwanre vnde darumme dat wij gerne hadden geseen vnde nogh gerne seghen dat vns vnde vnsen mochte wat weddervaren edder vruntscop edder recht vor den groten schaden hoen vnde smaheit alse vns vnde den scheen is vnde jn sulker mate sint wii wtgeuaren van Dennemarcken vnde sin hiir vnde^[58] vnde] tilføjet over linjen i Ab1. nogh na dem also nw is gesecht vnde^[59] vnde] tilføjet over linjen i Ab1. do wij wtf{oe}ren van Dennemarcken do setten wij houitlude^[60] beyde jn Seland vnde anderen clenen landen vnde Iutlande welken houitluden wij beuolen^[61] hadden dat God vorbede dat den landen hadde ichteswess^[62] ichteswess] ichtewess, Ab1. angeuallen jn vnsem affwesende dat de denne scholden dar vore wesen van vnser wegen vnde hebben dat gewert vnde dar^[63] dar] rettet i Ab1 fra dat. so truwelike wedder doæn also sick dat hadde geb{oe}rt swaa lenge Got wolde dat wij hadden wedder komen jn dat lant darumme hefft een jewelk goed man to merkende dat wij dat nicht ouer geuen hebben edder aff gesecht also gij dat scriuen ♦

<10> Item nw to deme dat wij scolen hebben deme rike vnde jw allen vnsen torn^[64] torn] qwadheyt, Aa. vnde vngunst to gekert dar seggen wij so to dat hebbe wij jw edder jemande der kronen van Dennemarcken jnwonren torn^[65] torn] qwadheyt, Aa. edder vngunst to kert darumme scheten wij vns nw to her Erike Nigelsson dogh dat he een is van den h{oe}ghesten de^[66] de] rettet i Ab1 fra dede. dar jn rade vnde jn dade mede is dat vns dit schyt also vns is gesecht offt he will de warheit seggen also vns hopeth dat he des nicht helen wille wedder vmme vnsen willen edder juwen ♦ Men gij mogen nw scriuen wat gij willen wij hebben dogh ny anders nicht gedaen tegen de mene Dennemarckes kronen vnde jnwanere wedder hemeliken edder openbarliken men also vns van ere vnde rechte tob{oe}rt dar schall Got wesen vnse tygh to nw men des minschen nature is so kranck dat se nene^[67] nene] rettet i Ab1 fra nicht. reddelichet will bedencken ♦

<11> Item nw to deme dat vor desse vorscreffne vnde mennighe andre^[68] andre] tilføjet over linjen i Ab1. article also ghii menen dat gij schyldinge to vns hebben dat gij darumme seggen vns vp raet mandscop vnde denste welk wij vns nicht annemen also gij dat scriuen vnde wij vns ock dat van jw nicht also vormodet hadden vnde ock nicht also van jw geschedeth weren ane ju leue vnde vruntscop jn aller vnser vnde juwer vnde des rikes deenste vnde werffue also vorscreuen steit men hadde gij hat ichtes welke schyldinge to vns so hedde sigh dat nicht min tob{oe}rt den dat gij hadden dat vorvolgeth also jw van rechte hadde b{oe}rt ♦

Men nw van deme dat gij so^[69] tho sinne sint dat gij der een God edder de werlde vrochten so en kan vns des nicht vorw{uv}nderen dat gij vns dat doen alse j{uv}we vorelderen vnsen vorelderen vnde vør{uv}ederen ghedan hebben vnde wolde gij vns dar ane straffen so vinde gij dat in der denschen kroniken wo de hebben leuet mit eren heren vnde koninghen ♦ Doch is de kroneke vele set en tho ho{uv}escheit wen se des beho{uv}et hedden mit alsodanen truwen eddelinghen^[70] alse koninghe vnde heren dar west hebben / ♦

Hir en bouen schriue gij dat gij willen seen jw vmme enen anderen heren doch en schriue gij nicht in welker mathe effte we dat wesen scholde ane dat kan wesen hertoch Cristoffer de sik nomet vnser sustersone alse wij vorstan in sinem breue dæn he vnde de sinen vns thoschreuen vnde hebben sik theghen vns vorwarth welk eme also nicht hedde gheborth tho donde mit ere edder rechte vns vn{uv}or{uv}olghet ock en hefft he vns ny gheschuldighet were mit breuen edder boden in jenigher mathe ♦ Ock en kreghe wij / were sinen edder juwen breff / ere gij hadden ene inghe{uv}orth in vnse rike / theghen vnsen willen vnde vulborth^[71] vulborth] ya, Aa. men he hadde louet vnde secht vns mit hande vnde m{uv}nde dat he n{uv}mmer wolde wesen vppe vnse ergheste vnde nicht komen in Dennemarken ane mit vnsem willen vnde witlicheit vnde wij boden na eme senden men nv kone wij wal vorstan / dat gij ene dar to schundet vnde bracht hebben dat he alsodane vnerlike sake beghaen schal vppe vns vppe vnse^[72] olden daghe des wij wal lo{uv}en dat he nicht sul{uv}en bedenken kan nv eme also tho sinne is dat he nicht en wel dar na vraghen edder vruchten lick ere vnde redelicheit men he will leuer mer^[73] mer] rettet i Ab1 fra dar. na seen / de stucke dede beide vor Gode vnde der werlde vnhorlik sint vnde en wel nicht denken vppe dat gude dat wij eme vnde syner moder daen hebben / ock vppe dat alse he uns suluen louet vnde ghesecht hefft // so moge wij wal segghen dat de b{uv}del mach wal hanghen bij dem pelse / ♦

Nw alse gij schriuen dat gij dar tho ghenødet sint tho donde dit vorschreuen / dar en kone wij nicht anders tho segghen / s{uv}nder sodane vorelderen alse vorschreuen steit vøden gherne alsodane nakomen / men hedde jw jo so groth drangh vnde noet dar to ghedre{uv}en dat gij dat don scholden alse vorschreuen steit so hedde jw doch ghebort van ere vnde van rechte vor Gode / tho hebbende antwordet vns wedder vrigh vnde vnbeworen^[74] dat gij^[75] gij] rettet i Ab1 fra wij. hadden in tr{uv}wen vnde eren van vns / ♦

Leuen veder vnde vr{uv}nde nemet nicht noch vor o{uv}el dat wij jw n{uv} so thoschriuen wente vmme des willen dat na alsodanem thoschriuende vnde schuldinghe alse gij vns thoschriuen so mate wij jo ichteswes jw wedder thoschriuen alse in der warheit is / doch dat wij dat node don / doch nicht also vullenkomeliken vppe desse^[76] desse] indsat efter Aa; deie, Ab1. thiit / vppe alle article alse gij schriuen vmme des willen / hedde wij wist vnde vormodet vns alsodane breff{uv}es van jw / dar wij wal hedden vore gheswaren^[77] vnde ok^[78] ok] tilføjet over linjen i Ab1. n{uv}mmer ghedacht / so hedde wij wal vterliker dacht dar to / men alse wij nv doen konen / ock nv van deme dat wij vns des nicht vormodet hedden vnde de tiit so kort is dat wij des nene tiid hebben / jw vullenkomeliken dar vmme tho thoschriuende / so bidde wij van jw vnde begheren vnde vormanen jw nv alse vore / dat gij jo vruchten vnde bedenken God juwe eghene ere / vnde rechtwisen / vnde steden / vns to worden / vnde tho rechte / vor heren vnde vorsten ridder vnde knechte vnde stede dede vn{uv}ordacht sint in der sake / so wille wij so efft God will spreken vnde antworden / dat een juwellick bedder{uv}e^[79] bedder{uv}e] bedr{uv}e, Ab1. man schal hebben tho merkende / dat men de schult schal nicht vinden by vns vnde ock neen vnrecht willen hebben / der een theghen jw edder jenighen bedder{uv}en^[80] bedder{uv}en] bedr{uv}en, Ab1. man // ♦ Ane leuen {vv}eder vnde vr{uv}ndes were jw also tho sinne dat God vorbede dat gij dit nicht doen en wolden so mate wij dat claghen erst vor Ghode vnde alle bedderuen^[81] bedderuen] bedruen, Ab1. mannen^[82] mannen] rettet i Ab1 fra lude. alse sint pawes keiser heren vnde vorsten riddere vnde knechte erlike kopstede men vnde ock alle menicheit so wiit alse de kristenheit is / so lange went God wolde dat wij jo ichteswelken bedderuen^[83] bedderuen] bedruen, Ab1. man mochten vinden / de jw vnderwisen kone / dat gij vns steden wolden dar tho / dat vns wedder{uv}aren^[84] wedder{uv}aren] wedder{uv}are, Ab1. mochte so vele alse ere vnde recht were / ♦

Leuen veder vnde vr{uv}ndes hirvmme beghere wij j{uv}we lefflike vnde vr{uv}ntlike antwerth vmme desse vorschreuene stucke mit desseme breffwiser Anders Erickesson vnsem kokemester welk wij ok nicht anders vorschuldet hebben so bidde wij vns God tho helpe / dat wij weten vnde ock node anders vorschulden willen wor wij dat mit jenigher ere edder redelicheit konen des vordrach hebben ♦

Jn Cristo valete ♦

Scriptum in castro nostro Stekeborgh anno Domini mille^o cccc^o xxxix die beati Jacobi apostoli nostro sub secreto ♦

Ock moghe gij weten leuen vr{uv}ndes dat na der tiit desse breff was gheschreuen / do kreghe wij tho wetende vnde wart vns thoboden van L{uv}beke / dat gij vns dar beschreuen hebben vppe de kerckdore do gij dar weren vnde menige andere vele article vnde grote schuldinge wen alse gij vns thoschreuen hebben / welke gij vns ock ny hebben laten vorstan / ♦ Doch borde nicht bedderuen^[85] bedderuen] bedruen, Ab1. mannen also to donde / ein jewelk dem anderen^[86] anderen] andren, Ab1. ock noch min sinen rechten heren vnde koningh tho beschriuende edder ouer ene claghen / for enem anderen^[87] anderen] andren. dat alse de nicht willen vor eme bekennende wesen / vnde nicht ock laten ene vore vnderstaen vnde senden / ere / de ene beschre{uv}en vnde clagheden ouer ene / ♦ Doch schal dat wal efft God wil so sik vinden in der warheit dat gij vns dat mit nener redelicheit edder like hebben tholecht edder o{uv}erschreuen / dat so wol alse dat alse dat andere^[88] andere] andre, Ab1. vorgeschreuen / ♦

1. vorstaen] herefter står overstreget ma i Ab1. 2. aff] herefter står overstreget a i Ab1. 3. swaa] herefter står overstreget f i Ab1. 4. nicht] tilføjet over linjen i Ab1. 5. Dennemarcken] herefter står overstreget ra i Ab1. 6. vnrecht] vnret, Ab1. 7. straffue] straffende, Aa. 8. van] herefter står overstreget j i Ab1. 9. nu] tilføjet over linjen i Ab1. 10. alle] herefter står overstreget des i Ab1. 11. Wij hebben nene slote] Vns jenige slote hebben, Ab1; rettet efter Aa. 12. weten] wenten, Ab1. 13. den] mangler i Ab1; indsat efter Aa. 14. alsso] herefter står overstreget weren i Ab1. 15. ertzebiscop] herefter står overstreget Kruse i Ab1. 16. dar] da, Ab1. 17. beste] tilføjet over linjen i Ab1. 18. dudesche] dudeschen, Ab1. 19. deme] mangler i Ab1; indsat efter Aa. 20. deme] de, Ab1. 21. ouerleset] rettet fra ouerlesen i Ab1. 22. willen] mangler i Ab1. 23. willen] mangler i Ab1. 24. ander] anner, Ab1. 25. gewesen] herefter står overstreget dat i Ab1. 26. vtersten] herefter står overstreget macht. 27. deme] den, Ab1. 28. ander] anner, Ab1. 29. vnmilde] vmmilde, Ab1; rettet fra vmmildicheit. 30. vnde] mangler i Ab1. 31. jenighe] eghne, Ab1. 32. klaghende] rettet fra klaghet i Ab1. 33. dæn] herefter står overstreget wat i Ab1. 34. Item] tilføjet i margen i Ab1. 35. gode] tilføjet over linjen i Ab1. 36. den] rettet fra dem i Ab1. 37. ane] rettet fra den i Ab1. 38. hebben] rettet fra hadde i Ab1. 39. wegh] rettet først til vort to, derefter til aff og siden til wegh i Ab1. 40. van] var, Ab1. 41. binnen] rettet fra jn i Ab1. 42. doen] rettet fra doen gedaen hebben ved overstregning i Ab1. 43. louet] herefter står overstreget hadden i Ab1. 44. ock] herefter står overstreget hebben i Ab1. 45. wolden] woldeth, Ab1. 46. seggen wij] seggen wij seggen wij, Ab1. 47. vore] rettet fra to i Ab1. 48. secht hebben] rettet fra seden i Ab1. 49. juwe] herefter står overstreget k i Ab1. 50. anders] tilføjet efter Aa; Ab1 har herfor det gammeldanske låneord annerkoste. 51. anders] indsat efter Aa; Ab1 har herfor det gammeldanske låneord annerkoste. 52. nu] tilføjet over linjen i Ab1. 53. edder] herefter står overstreget like i Ab1. 54. he] herefter står overstreget sij i Ab1. 55. dar] ther, Ab1. 56. wij] vij, Ab1. 57. tiinse] schat, Aa. 58. vnde] tilføjet over linjen i Ab1. 59. vnde] tilføjet over linjen i Ab1. 60. houitlude] herefter står overstreget jn i Ab1. 61. beuolen] rettet i Ab1 fra bevolen ved overstregning af v. 62. ichteswess] ichtewess, Ab1. 63. dar] rettet i Ab1 fra dat. 64. torn] qwadheyt, Aa. 65. torn] qwadheyt, Aa. 66. de] rettet i Ab1 fra dede. 67. nene] rettet i Ab1 fra nicht. 68. andre] tilføjet over linjen i Ab1. 69. so] her ender den danskprægede del af afskriften; herefter tager anden afskriverhånd over. 70. eddelinghen] herefter står overstreget as i Ab1. 71. vulborth] ya, Aa. 72. vnse] herefter står overstreget vnse i Ab1. 73. mer] rettet i Ab1 fra dar. 74. vrigh vnde vnbeworen] qwyd unde vryg unde unbeworen, Aa. 75. gij] rettet i Ab1 fra wij. 76. desse] indsat efter Aa; deie, Ab1. 77. gheswaren] rettet i Ab1 fra gheantwordet. 78. ok] tilføjet over linjen i Ab1. 79. bedder{uv}e] bedr{uv}e, Ab1. 80. bedder{uv}en] bedr{uv}en, Ab1. 81. bedderuen] bedruen, Ab1. 82. mannen] rettet i Ab1 fra lude. 83. bedderuen] bedruen, Ab1. 84. wedder{uv}aren] wedder{uv}are, Ab1. 85. bedderuen] bedruen, Ab1. 86. anderen] andren, Ab1. 87. anderen] andren. 88. andere] andre, Ab1.

Oversættelse

I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.