Tekst efter Aa. Lakuner udfyldt efter Ba.
Christophorus dei gratia Dacię Swecię Norvegię Sclavorum Gottorumque rex comes palatinus Rheni et dux Bavarię Ioannes Laxmann eadem gratia archiepiscopus Lundensis Svecię primas et apostolicę sedis legatus universis et singulis clericis et laicis per regnum et provinciam Dacię undique constitutis favorem et gratiam cum salute : ♦
Decimas deo et divino cultui debitas utriusque testamenti tam veteris quam novi testimonio clare proposuerunt coram nobis et nostris consiliariis anno domini millesimo quadringentesimo quadragesimo tertio crastino epiphanie Ripis pro parte cleri personaliter constituti spirituales in Christo patres domini Christiernus Ripensis, Ulricus Arhusiensis Gerardus Burglanensis, Torlavus Vibergensis et Henikinus Ottoniensis eadem gratia episcopi unanimiter conquerentes, quod praedictę decimę apud eorum ecclesias minus juste dantur, quia de bonis acquisitis loco decimarum non decima pars, sed tantum quindecima solet dari, pro altera vero parte nobiles viri domini Ericus Nicolai Hinricus Canuti Andreas Nicolai Olavus Absolonis Nicolaus Erici de Assdall Andreas Hack Nicolaus Erici de Longetinnde Nicolaus Rønnow et Eggardus Ffrillde milites ex parte omnium incolarum dictorum episcopatuum consuetudines populi in contrarium allegabant ♦
Consequenter ab utraque parte petitum extitit et consultum in predicta causa justam sententiam [nos][1] proferre : ♦
Matura igitur deliberatione habita cum consilio peritorum sententialiter diffinivimus pro statuto perpetuo [de]ce[rnen]tes,[2] quod omnes et singuli per regnum et provinciam Dacie ubique pro decimis justis ab omnibus rebus suis juste acquisitis decimam partem expedite dabunt, prout de jure tenentur dare irrefragabiliter omni anno, ut predicti unanimiter consenserunt ♦
Et preallegatam contrariam consuetudinem, immo potius corruptelam, reprobamus et sententialiter condemnamus et secundum laudabilem consuetudinem aliarum partium vicinarum dividere debent prefatas decimas in tres partes aequales tali modo, quod perochialis ecclesia unam partem episcopus alteram et plebanus tertiam obtinebunt ♦
Siquis autem huic nostro statuto temerarie contempserit obedire, talem, in quocumque fuerit statu, habent episcopi locorum tam ex parte regia quam ex parte metropolitica et ordinaria per censuram ecclesiasticam coercere ♦
In cujus rei firmiorem evidentiam sigilla nostra presentibus sunt appensa ♦
Datum anno die et loco quibus supra ♦
Christoffer, af Guds nåde Danmarks, Sveriges, Norges, de Venders og Goters konge, pfalzgreve ved Rhinen og hertug af Bayern, og Hans Laxmand, af samme nåde ærkebiskop i Lund, Sveriges primas og det apostolske sædes legat, til alle og enhver, gejstlige og lægfolk, hvor de end befinder sig i Danmarks rige og kirkeprovins, gunst og nåde med hilsen.
De åndelige fædre i Kristus, hr. Christian fra Ribe, hr. Ulrik fra Århus, hr. Gerhard fra Børglum, hr. Torlav fra Viborg og hr. Henneke fra Odense – af samme nåde biskopper i disse stifter – der på vegne af gejstligheden fremstod personligt, forelagde klart for os og vore råder i det Herrens år 1443, dagen efter helligtrekonger, i Ribe, at der ifølge begge testamenters vidnesbyrd – såvel det gamles, som det nyes – skal ydes tiender til Gud og gudsdyrkelsen, idet de samtidig klagede enstemmigt over, at de førnævnte tiender betales på uretfærdig vis ved deres kirker, fordi der af det erhvervede gods i stedet for tiender plejer at blive ydet ikke en tiendedel, men så lidt som en femtendedel; men for modparten påberåbte de ædle mænd, hr. Erik Nielsen, hr. Henrik Knudsen, hr. Anders Nielsen, hr. Oluf Akselsen, hr. Niels Eriksen af Asdal, hr. Anders Hak, hr. Niels Eriksen af Landtind, hr. Niels Rønnow og Eggert Frille, riddere, på vegne af alle indbyggere i de nævnte bispedømmer, sig herimod folkets sædvaneret.
Efterfølgende blev det af begge parter ønsket og tilrådet, at vi skulle afsige en retfærdig dom i den førnævnte sag.
Efter moden overvejelse har vi efter råd fra de lærde afgjort ved dom – idet vi fastsætter det som en evigtgyldig vedtægt – at alle og enhver, overalt i Danmarks rige og kirkeprovins uden vægring som retmæssige tiender af alle deres lovligt erhvervede ting skal give en tiendedel – således som de efter loven har pligt til at yde – ubrydeligt hvert år, således som de førnævnte mænd enstemmigt har samtykket i.
Og vi erklærer den tidligere påberåbte modstridende sædvane for snarere tværtimod at være et fordærv, og vi fordømmer den ved dom; og de føromtalte tiender bør i overensstemmelse med den rosværdige sædvane i andre tilstødende egne deles i tre lige store dele på en sådan måde, at sognekirken får en del, biskoppen en anden, og sognepræsten den tredje del.
Hvis nogen frækt undlader at overholde denne vor vedtægt, skal de stedlige biskopper, såvel på kongens vegne som på ærkebiskoppens og biskoppens, tøjle den pågældende – af hvilken rang han end er – med kirketugten.
Til et mere sikkert vidnesbyrd om dette er vore segl hængt ved dette brev.
Givet ovennævnte år, dag og sted.