1401. 8. september.


Dronning Margretes udkast til et strandretsprivilegium for hansestæderne.

Tekst efter Aa, varianter fra Ab if. Bunge:

Tekst

Vortmer eft ienich schipbrokich gud edder wrak dat si wat gudes dat id si/ to lande queme in dessen riken dessen vorscreuen steden tobehorende dar de coplude suluen bi weren wes denne de coplude suluen bergendar[1] scolen de here koning edder de vrowe koninginne edder ere amptlude vnde vogede nicht af hebben vnde werit also dat de coplude hulpe vnde arbeydeslude begerden van den amptluden vnde vogeden der yegenen dar dat gud to lande queme so scolen de vogede vnde amptlude en mit allen truwen behulpen wesen dat gud to bergende/ vnd so scolen de coplude beholden de twe deil des gudes dat so geberget werd/ vnde de amptlude vnd vogede dat druddendeil van des koninges wegene

<1>...

<2> Vortmer werit also dat de coplude ouergeuen dat gud to bergende dat bewiselik were vnde denne dar na de amptlude edder vogede dat gud bergeden[2] so scolen de here koning vnde syne amptlude vnde vogede van des gudes wegene nene noed edder maninmaninge[3] liden\

<3> Werit ok sake dat alsodanich schipbrokich gud van den steden alse vorscreuen is to dessen vorscreuen riken vnde vnde lande[4] to lande queme vnde de lude vordrunken vnde vorg{ae}n weren edder also dat se mit dem gude nicht to lande quemen vnde de vogede vnde amptlude dat gud bergeden dat schalme lecgen in de negesten kerken mit witscop bedderuer lude to bewaren na rechter bewisinge binnen rechter tid etcetera/ quemen se n{ue} mit bewisinge binnen rechter tid alse vorscreuen steit so scolen se de helfte des gudes beholden vnde de helfte de koning vnde sin amptlude/ quemen se ok nicht bynnen rechter tid alse vorscreuen steit so schal de koning edder syne amptlude dat gantze gud beholden sunder namaninge/

<4> Vortmer werit sake dat in dessen saken etcetera gebrek edder borst worde van ienigen inwonren desser rike vnde desse<r>[5] vorscreuenstede[6] so schalme dat den ghennen de so brokaftich geworden sin alse sik dat van rechte boret vnbeden[7] vp welker siid dat id geschen is vnde desser rike raed vnde desser vorscreuen stede raed scolen darumme eens in dem iare vp ene belegene stede in dessen riken[8] to samende komen dat gebrek to rechtuerdegende vnde de genne de gebroken heft edder syne eruen scolen betern eer se sik scheden na erer beyder secgende mit mynne edder mit rechte vnde dar schal de ene dem andern truweliken tobehulpen wesen sunder vordeil dat alle dink also sch{ee}n alse vorscreuen is vnde de ghenne de gebroken heft vnde de vorbodet is alse vorscreuen is de schal yo suluen edder sine[9] eruen vp den dach komen vngeleydet vm de sake darumme he vorbodet is[10] sik dar ane to vorantwordende dar af to schedende alse vorscreuen is/

<5> Vortmer eft ienige schipheren schiplude edder coplude ienich wrak edder schipbrokich gud iegen willen des koninges vnde siner amptlude enwech gevoret hadden edder hir namaels enwech vorden edder de ieniges mannes holt houwen sunder sinen willen edder de toln entforeden edder ok de wene doetslogen edder wundeden in dessen riken edder anders gebroken hadden edder breken iegen den koning vnde dat rike datme ouer se worme se vdvragen kan mynne edder rechtes behulpen si/ vnde ok ouer de de[11] se vd dem rechte gevoret hebben vnde eft id mer schege datme de bringe vppe dessen vorscreuen dach vnde dat se ok beteren alse vorscreuen is.

1. dar] dar dar på sideovergang Aa. 2. bergeden] herefter overstreget dat schalme lecgen in de negesten kerken Aa. . 3. maninge] namaninge Ab. 4. vnde lande] mgl. Ab. 5. desse<r>] dessen Aa, Ab. 6. stede] steden Aa, Ab. 7. vnbeden] mgl. Ab. 8. riken] herefter eens Aa. 9. sine] rettet ved underprikkning fra sinen Aa. 10. is] Ab; mgl. Aa. 11. de de] de Ab.

Oversættelse

Fremdeles hvis et eller andet strandgods eller vrag – uanset hvilken slags gods det er – kom ind på land i disse riger, der tilhører de førnævnte stæder, hvor købmændene selv er tilstede og selv bjerger noget, så skal kongen, dronningen eller deres embedsmænd og fogeder ikke have noget. Hvis købmændene ønsker hjælp og arbejdskraft fra embedsmændene og fogederne i det område, hvor godset er strandet, så skal fogederne og embedsmændene i fuldt troskab være dem behjælpelige med at bjerge godset, og købmændene skal beholde to tredjedele af det bjergede gods, og embedsmændene og fogederne én tredjedel på kongens vegne.

<1>...

<2> Hvis købmændene skulle opgive at bjerge det synlige gods, og hvis embedsmændene eller fogederne derefter bjerger godset, så skal kongen, hans embedsmænd og fogeder ikke udsættes for nogen senere krav eller klager på grund af godset.

<3> Hvis den slags strandgods fra stæderne, som førnævnt, skulle komme ind på land i de nævnte riger og lande, oghvis folkene var druknet eller omkommet eller således ikke kom i land med godset og hvis fogederne og embedsmændene bjergede godset, så skal man anbringe det i den nærmeste kirke med ærlige folks vidende for at opbevare det med henblik på overdragelse inden for rette tid osv. Kom de nu inden for den fastsatte tid med bevismateriale, så skal de beholde halvdelen af godset og kongen og hans embedsmænd den anden halvdel. Kommer de ikke inden for den fastsatte tid som forskrevet, så skal kongen eller hans embedsmænd beholde alt godset uden mulighed for senere retskrav.

<4> Hvis nogen af indbyggerne i disse riger og disse førskrevne stæder havde forvoldt skade eller afbræk i disse sager etc., så skal man, som det sig hør og bør, ved bud give besked til dem, der har lidt tab, på hvilken side det er sket, og disse riger og stæders råd skal træde sammen en gang om året på et sted inden for rigernes grænser for at dømme om tabet, og den, der har forårsaget tabet, eller dennes arvinger skal give den anden erstatning, inden de forlader hinanden, i mindelighed eller med tvang, og den ene skal troligt være den anden behjælpelig uden svig, således som førskrevet. Den, der har overtrådt loven og som er blevet stævnet som førskrevet, enten han selv eller hans arvinger skal komme uledsaget til stævne for at stå til regnskab for den sag, han er stævnet for, og som der skal fældes dom over.

<5> Hvis skippere, søfolk eller købmænd har ført et vrag eller strandgods bort imod kongens eller dennes embedsmænds vilje eller senere fører det bort, hvis nogen fælder en anden mands skov mod dennes vilje eller stjæler kviste, eller ihjelslår eller sårer nogen i disse riger, eller forbryder sig på anden vis imod kongen og riget, så skal man, så skal man udspørge dem, hvor man kan, det være sig i mindelighed eller med rettens hjælp, og også dem, der har ført dem uden for loven. Hvis det gentager sig, så skal man indkalde dem til det nævnte møde, hvor de skal give bod som førskrevet.