Sprog: Latin
Kollektoren Otto Berlin får tilladelse til at gøre testamente og bytte to af sine beneficier med andre (cf. nr. 2000)
Tingsvidne af Roskilde byting om roskildeborgeren Tyge Andersens skødning af sin gård i sankt Mikkels sogn i Roskilde til væbneren Anders Jensen i Havelse.
Paven udnævner biskop Marcellus i Skalholt til pavelig nuntius og kollektor i de nordiske riger og befaler ham hvert andet år at aflægge regnskab til det pavelige kammer.
Paven giver sin nuntius og kollektor biskop Marcellus i Skalholt tilladelse til at give de lægmænd absolution, der har dræbt hans formand (Jens Gerekesen Lodehat)
Paven giver sin nuntius biskop Marcellus tilladelse til inden for sin legations område at give 10 verdslige og gejstlige personer der har lagt voldelig hånd på præster uden dog at dræbe dem, absolution.
Paven giver biskop Marcellus tilladelse til inden for sin legations område at give 10 adelige par lov til at indgå ægteskab selv om de er beslægtede i tredie eller fjerde grad.
Paven giver biskop Marcellus tilladelse til inden for sin legations område at give 10 personer, der er uægte fødte, lov til trods denne mangel at blive præsteviede og forene to beneficier samt ombytte disse.
Paven giver biskop Marcellus tilladelse til inden for sin legations område at give 10 personer, der lider af legemsfejl, som dog ikke er for iøjnefaldende, lov til at blive præsteviede og opnå ét beneficium.
Paven giver biskop Marcellus tilladelse til inden for sin legations område at give 10 gejstlige personer lov til, når de er fyldt det 22. år, at blive præsteviede og opnå ét beneficium.
Paven bemyndiger biskop Marcellus til inden for sin legations område at tillade 10 gejstlige personer, der har aflagt løfte om pilgrimsrejser, afholdenhed og lignende, at vælge skriftefædre, som kan ombytte disse med andre fromme handlinger.
Paven bemyndiger biskop Marcellus til at udnævne 10 ugifte personer, der ikke er præster, til notarer.
Paven udsteder pas og anbefalingsskrivelse for sin nuntius og kollektor i Norden, biskop Marcellus i Skalholt, og et følge på indtil 15 personer.
Paven stadfæster Eugen 4.s bulle af 16. januar 1447 (nr. 1883) om bekæmpelsen af visse vildfarende meninger angående skriftemålet.
Paven befaler sin nuntius og kollektor i Norden, biskop Marcellus i Skalholt at påse, at de pengesummer og kostbarheder, der er testamenterede til Peterskirken i Rom, inddrives hos dem der sidder inde med dem.
Optegnelse om, at biskop Marcellus i Skalholt antages som kollektor i de nordiske riger og aflægger ed som sådan.
Biskop Christian af Ribe bevidner et mageskifte mellem Ribe domkapitel og Knud Pedersen, vikar ved Skt. Lucius' alter, af henholdsvis en toft i Skt. Clemens sogn og en del af toften ved kannikken Niels Pedersens stenhus.
Ærkedegnen Jens Iversen (Lange) i Aarhus får lov til med ærkedegnestillingen at forene et andet ellers dermed uforeneligt embede, skønt han forud har kanonikater og præbender i Lund, Ribe og Viborg; brevet skal dog kun gælde for 5 år.
Paven indsætter biskoppen i Utrecht, abbeden i Sankt Lüdgers Kloster i Werda i Köln stift og dekanen i Münster til værneherrer for biskop Marcellus i Skalholt.
Klerken Bent Topsen fra Slesvig stift får kanonikat og præbende samt kantoriet ved Frue Kirke i København.
Kong Christierns "familiaris", klerken Johannes Bacenest fra Bremen stift, som er til stede ved kurien, får et evigt vikariat i Roskilde domkirke.
Oluf Jensen får bevilget, at brevet af 17. december 1448 om hans udnævnelse til provst i Roskilde må blive udstedt på ny med nogle tilføjelser.
Paven befaler motu proprio biskoppen i Osor og dekanerne i Lübeck og København at overdrage uppsalakanniken Birgerus Magni fra Stockholm kanonikat og præbende i Roskilde.
Præsten Oluf Basse fra Roskilde stift får et kanonikat og mellemstort præbende i Roskilde, skønt han forud har et evigt vikariat ved Frue Kirke i København og ikke har haft noget mindre præbende i Roskilde.
Ærkedegen Conrad Conradsen (Cord Cordes) i Slesvig får tilladelse til at lægge provstiet i Vidå ind under ærkedegneembedet.
Paven pålægger biskoppen, dekanen, kapitlet og gejstligheden i stiftet Münster at lade biskop Marcellus i Skalholt fremdeles beholde det vikariat, han hidtil har haft i Münster, og som nu er overdraget klerken Daniel Kepker fra Lüttich stift, da Marcellus ikke foreløbig kan komme til sit stift, dels på grund af dettes store afstand til Rom, dels på grund af den uro i Norden, der er en følge af, at der ingen konge er.
Kardinalerne Bessarion, Dominicus (de Capranica), Latinus (de Ursinis) og Petrus (Barbus) giver aflad til dem, der på bestemte dage besøger helligåndshuset i Randers.
Præsten Oluf Basse fra Roskilde stift får påny et evigt vikariat i Frue Kirke i København.
Paven befaler biskoppen i Slesvig at overdrage kong Christierns kansler Oluf Jensen provstiet og kanonikat og præbende i Roskilde, skønt han forud har kantoriet, kanonikat og præbende og et evigt kapellani sammesteds; disse embeder skal han dog så opgive.
Optegnelse om, at paven udnævner Roskilde provsten Oluf (Daa) til biskop sammesteds.
Paven udnævner provsten Oluf (Daa) i Roskilde til biskop sammesteds, hvortil han forud var valgt af kapitlet.
Ærkebiskop Tue af Lund meddeler domkapitlet sammesteds, at biskop Henneke af Odense skriftligt har meddelt, at en ridder har lagt hånd på ham. Ærkebiskoppen udbeder sig domkapitlets råd vedrørende sine forholdsregler i sagen.
Paven giver præsten Ingemundus fra Västerås stift kanonikat og præbende i Lund, ledige ved Oluf Daas udnævnelse til biskop i Roskilde, skønt han forud har et beneficium i Västerås og ventebreve på kanonikater, præbender og beneficier i Uppsala og Strängnäs stifter.
Paven befaler biskopperne i Melfi, Schwerin og Slesvig at overdrage præsten Hermannus de Osta, som er kannik i Hamburg, kanonikat og præbende i Lübeck, som først bliver ledige således, at paven har ret til at besætte det efter tidligere reservation.
Biskop Oluf (Daa) i Roskilde lover gennem roskildekanniken Laurens Pedersen at betale servispenge til det pavelige kammer og kardinalkollegiet.
Paven befaler biskoppen i Odense at overdrage ærkedegnen i Roskilde Oluf Mortensen (Baden) provstiet og kanonikat og præbende sammesteds, dog således, at han opgiver ærkedegnestillingen og det kanonikat og præbende, han nu har.
Præsten Oluf Jakobsen fra Roskilde stift, som havde lovet at gå i et franciskanerkloster, fritages på grund af svagelighed herfor.
Birgerus Magni fra Stockholm får provstiet i Uppsala, skønt han forud har kanonikater og præbender i Uppsala og Roskilde.
Paven bekræfter en overenskomst mellem rådet i Lüneburg og en større mængde tyske gejstlige, hvoriblandt også abbeden i Hiddensee kloster i Roskilde stift, om saltværkerne i Lüneburg og indtægterne derfra (cf. nr. 5861)
Paven befaler biskoppen i Osor, provsten i Hamburg og skatmesteren i Lübeck at overdrage provstiet i Barvidsyssel til Albert Krummedige, skønt han forud far forskellige (nordtyske) embeder.
Klerken Albert Krummedige fra Bremen stift, som opholder sig ved kurien, får provstiet i Barvidsyssel, skønt han ikke forud er kannik i Slesvig. (cf. nr. 1927)
Paven giver kong Christiern lov til at lade holde gudstjeneste under interdikt.
Paven giver kong Christiern lov til at lade læse messe før daggry.
Paven giver kong Christiern tilladelse til vælge en skriftefader, der kan give ham aflad én gang foruden i dødsøjeblikket.
Paven giver kong Christiern tilladelse til at vælge en skriftefader, der kan give ham aflad, så ofte han ønsker, for tilfælde, der ikke er forbeholdte pavestolen, og én gang for sidstnævnte tilfælde, og tillade ham at ombytte løfter om pilgrimsrejser o.lign. med andre fromme handlinger.
Paven giver Erik Ottesen (Rosenkrantz) tilladelse til at vælge en skriftefader, der kan give ham plenaraflad én gang foruden i dødsøjeblikket.
Paven giver Erik Ottesen (Rosenkrantz) tilladelse til at have rejsealter.
Paven giver kongens hofmester Otto Nielsen (Rosenkrantz) og hans hustru Else (Krognos) tilladelse til at have rejsealter.
Paven giver Otto Nielsen (Rosenkrantz) og hans hustru Else (Krognos) tilladelse til at vælge en skriftefader, der kan give dem plenaraflad én gang foruden i dødsøjeblikket.
Paven befaler biskoppen i Volterra, abbeden i Øm kloster og dekanen i København at overdrage ærkedegnen Jens Iversen (Lange) i Aarhus, kong Christiens sendebud ved kurien, det første ledige kanonikat og præbende og dignitet i Roskilde.
Paven bevilger kong Christiern, der har berettet for ham, at Danmark er omgivet af vand på alle sider, og at det derfor er meget besværligt for hans undersåtter at drage udenfor landet i de sager, der rejses mod dem, at ingen af dem i fremtiden i første instans skal stævnes til at møde i udlandet, men at deres processer skal afgøres af kompetente dommere i Danmark selv.
Paven reserverer sig besættelsen af kanonikat og præbende og dignitet i Roskilde, som bliver ledige i en af de pavelige måneder, dog ikke ved at indehaveren ombytter disse med andre embeder.
Kong Christierns sendebud ved kurien, magister Jens Iversen (Lange) får bevilget dispensation til sammen med ærkedegneembedet i Aarhus at modtage og beholde et andet ellers dermed uforeneligt embede, og tillige bevilget at hans "familiaris", klerken Laurens Andersen fra Odense stift får tilladelse til at lade sig indvie til de hellige grader af en hvilken som helst biskop.
Paven giver ærkedegnen i Aarhus Jens Iversen (Lange) dispensation til foruden dette embede at modtage og beholde et andet ellers dermed uforeneligt beneficium (eller ved ombytning af dem to andre beneficier (cf. nr. 1941))
Paven anmoder kong Karl (Knutsson) af Sverige om at hjælpe den af Eugen 4. indsatte Johannes (Kreul) som biskop i Øsel mod den indtrængte Ludolfus, der havde haft støtte hos kong Christoffer, hvem paven forgæves havde henvendt sig til i den anledning.
Dronning Dorothea får tilladelse til på grund af svagelighed at nyde smør og mælkemad i stedet for olie; tillige til, at hendes skriftefader må give hende aflad, så ofte det er passende, også een gang om året i de ellers for pavestolen forbeholdte tilfælde.
Cecilie, enke efter ridderen Otto Skinkel til Enggård, får tilladelse til, at hendes skriftefader må give hende aflad, også en gang om året i de ellers for pavestolen forbeholdte tilfælde og i dødsøjeblikket.
Paven pålægger biskoppen i Spoleto, provsten i Verden og ærkedegnen i Slesvig at overdrage hamburgkanniken Hermannus de Osra, som er kapellan hos kardinal Johannes af Sankt Sixtus, kanonikat og præbende i Lübeck, hvorom han efter indehaveren Henrik Kalverwischs død havde ført proces med den nu afdøde klerk Johannes Hedendorp.
Biskop Oluf Daa i Roskilde befaler en del af sine servispenge til kardinalkollegiet gennem kannikerne Oluf Basse og Jens Frost.
Optegnelse om, at biskop Oluf (Daa) i Roskilde befaler en del af sine servispenge til det pavelige kammer ved kannikerne Oluf Basse og Jens Frost.
Paven anbefaler til kong Christiern den nyudnævnte biskop Jens Iversen (Lange) i Aarhus.
Paven resererer ærkedegneembedet i Aarhus for Markvard Skernow, som så dog skal opgive provstiet sammesteds.
Paven reserverer kanonikat og præbende i Ribe for Anders Pedersen, skønt han forud har et evigt vikariat i Aarhus.
Paven reserverer kanonikat og præbende i Viborg for Anders Pedersen, skønt han forud har et evigt vikariat i Aarhus.
Paven reserverer provstiet i Aarhus for aarhuskanniken Jens Torkilsen.
Paven reserverer præbenden Lime i Aarhus domkirke for aarhuskanniken Jens Torkilsen og giver ham dispensation til at beholde den sammen med provstiet sammesteds, mod at han opgiver den anden præbende, han har dér.
Den udvalgte biskop Oluf Daa i Roskilde lover ved klerken Jens Frost at betale servispenge til det pavelige kammer og kardinalkollegiet.
Den udvalgte biskop i Aarhus Jens (Iversen Lange) lover gennem aarhuskanniken Jens Torkilsen at betale servispenge til det pavelige kammer og kardinalkollegiet.
Biskop Jens Iversen (Lange) i Aarhus betaler en del af sine servispenge til kardinalkollegiet gennem aarhuskanniken Jens Torkilsen og vikaren Anders Pedersen.
Optegnelse om, at biskop Oluf (Daa) i Roskilde betaler en del af de mindre afgifter til det pavelige kammer.
Optegnelse om, at biskop Jens (Iversen Lange) i Aarhus betaler en del af de mindre afgifter til det pavelige kammer.
Kong Christierns kansler, kantoren i København Oluf Jensen får dispensation til med kantoriet at forene et andet gejstligt embede og til i stedet for disse at udbytte sig to andre, som han må beholde, så længe han lever; klerken Laurens Andersen fra Odense stift, som er præstesøn, får dispensation til at lade sig indvie til de gejstlige grader, forene fire embeder og bortbytte dem med andre, som dog skal være indbyrdes forenelige.
Munken Henning Petersen i Halsted kloster får bekræftelse på værdigheden som prior i dette kloster, hvorpå han havde fået provision af abbed Oluf i Ringsted (tidligere i Halsted) og konventet der.
Henning Pedersen får et provisionsbrev på prioratet i Halsted kloster udfærdiget med forskellige tilføjelser.
Paven bekræfter en overenskomst mellem rådet i Lüneburg og en større mængde tyske gejstlige, hvoriblandt også abbeden i hiddense kloster i Roskilde stift, om saltværkerne i Lüneburg og indtægterne derfra (cf. nr. 5861)
Henning Pedersen får provisionsbrevet på prioratet i Halsted kloster udfærdiget med endnu en tilføjelse.
Biskop Oluf Daa i Roskilde betaler gennem kannikerne Laurens og Jakob Pedersen en del af sine servispenge til kardinalkollegiet.
En større mængde tyske gejstlige, hvoriblandt abbeden i Hiddensee kloster får bevilget, at rådet i Lüneburg skal manes til under straf af fortabelse af privilegier det hidtil har haft, at overholde det af paven tidligere stadfæstede forlig om indtægterne af saltværkerne, som det havde overtrådt (jf. nr. 5860)
Paven anmoder ærkebiskoppen i Riga om at arbejde for, at der bliver fred mellem kongerne i Sverige og Danmark, da en krig vil medføre store ulykker og være til gavn for kristendommens fjender. Pavens udsending og kammerherre, ærkeprovsten Birgerus (Magni) fra Uppsala skal bringe nærmere meddelelse. Paven anmoder ærkebiskoppen om at virke sammen med biskoppen i Lübeck og højmesteren for den tyske orden, hvem han ligeledes har skrevet til.
Paven udnævner sin kammerherre Birgerus Magni, ærkeprovst i Uppsala, til nuntius og kollektor i de nordiske riger, bl.a. for at indsamle peterspenge og bidragene til grækernes omvendelse. Alle tidligere kollektorer, især biskop Marcellus i Skalholt, tilbagekaldes; denne skal aflægge regnskab overfor Birgerus Magni og derefter straks rejse til Rom.
Optegnelse om, at Birgerus Magni aflæægger ed som kollektor i Danmark, Norge og (Sverige)
Paven pålægger biskoppen i Spoleto, provsten i Verden og ærkedegnen i Slesvig at overdrage hamburgkanniken Hermannus de Osra, som er kapellan hos kardinal Johannes af Sankt Sixtus, kanonikat og præbende i Lübeck, hvorom han efter indehaveren Henrik Kalverwischs død havde ført proces med den nu afdøde klerk Johannes Hedendorp.
Andreas Wulf får kanonikat og præbende i Schwerin, hvorom han havde ført flere processer ved kurien, bl.a. for slesvigkanniken Johannes Slore som auditør.
Paven overdrager præsten Hermannus Duker provstiet i Rameslo i Bremen stift, skønt han forud har flere andre (tyske) embeder, og giver ham dispensation til at have to ellers uforenelige embeder; blandt eksekutorerne er provsten i Slesvig.
Klerken Henricus Padis fra Würzburg stift får et evigt vikariat i klosterkirken i Neuwerk (?) i Erfurt, som siges at være ledigt ved Knud Mikkelsens udnævnelse til ærkebiskop i Lund (!)
Paven tildeler Marcus Melman kanonikat og præbende i Lund, ledige ved Niels Hansens død ved kurien.