Tekst efter A
Ericus dei gracia regnorum Dacie Swecie Noruegie Sclauorum Gothorumque rex et dux Pomeranensis omnibus presens scriptum cernentibus salutem in domino/ ♦ Noueritis quod sub anno domini mcd sexto sabbato proximo ante festum asscensionis[1] domini Aleburgis in placito nostro iusticiario per nobiles et discretos uiros dominos Boecium Arusiensem Laghonem Wigbergensem Petrum Burglanensem episcopos Petrum Nicolai de Agard Iohannem Nicolai de Awendsberg Iohannem Scarpenberg Ericum Nicolai Iacobum Lawson milites Stigotum Munk Thomam Magni Iacobum Kirt Palnonem Kirt Nicolaum Krabbe armigeros et alios plures fidedignos placito nostro predicto presidentes compertum fuit et sentensialiter diffinitum/ molendinum aquaticum circa Sundby in Thwdh situm cum suis loco situ/ aggeris dictis dammæ et damsband aquarum curssibus[2] suarum ac eciam piscaturam apud idem molendinum sitam cum suis uniuersis attinenciis et iuribus quibuscumque corone nostre Dacie legitime pertinere/ cuius quidem domum et edificium molendini. Petrus Martini effringi et deportari fecerat uiolenter. unde per dicti placiti nostri iusticiarii presessores sentencialiter diffinitum est quod infra debitum terminum dictam domum molendinariam faceret cum suis apparatibus referri et effectualiter in statum pristinum restaurati et pro uiolencia quam in premissis fecerat nisi eam sibi domina regina Margareta predicta indulgere uoluerit secundum leges patrie emendaret ♦ Ceterum ipsis die et placito supradictis constituti dominus Petrus episcopus Burglanensis cum potestate uxoris fratris sui filie Thorkilli Pee/ Petrus Høøk Nicolaus Strangesson et domina Ydæ de Asedale omne ius suum si quod in premissis habuerunt illusstrissime[3] domine domine Margarete dei gracia regine Dacie Suecie Noruegie etcetera domine et matri nostre carissime pro pleno precio scotauerunt iure perpetrio possidendum nichil sibi uel heredibus suis iuris in premissis quomodolibet reseruato. ♦ Datum anno die et loco supradictis nostro ad causas sub sigillo teste Iohanne Swenonis Bryms iusticiario nostro\
Erik, af Guds nåde konge af Danmark, Sverige og Norge, de venders og goters og hertug af Pommern, til alle, som ser dette brev, hilsen i Herren. I skal vide, at i det Herrens år 1406 på lørdagen nærmest før Kristi himmelfartsdag blev det på vort retterting i Ålborg af de velbyrdige og gode mænd, herrerne Bo, biskop af Århus, Lave, biskop af Viborg, Peder, biskop af Børglum, Peder Nielsen til Ågård, Jens Nielsen til Aunsbjerg, Johan Skarpenberg, Erik Nielsen, Jakob Lavesen, riddere, Stig Munk, Thomas Mogensen, Jakob Kirt, Palle Kirt, Niels Krabbe, væbnere, og flere andre troværdige mænd, som førte forsædet på vort retterting, gjort til genstand for undersøgelse og endelig afgjort i domsmæssig form, at den vandmølle, som er beliggende ved Sundby i Thy tillige med grunden og dæmningsstedet (?) kaldet damme og damsband, sine vandløb og tillige den fiskedam, som er beliggende ved samme mølle, tillige med deres samlede tilliggender og rettigheder af enhver art på lovlig vis hører under vort rige Danmarks krone. Men denne mølles hus og bygning havde Peder Mortensen med vold ladet nedbryde og føre bort, hvorfor det af nævnte rettertings kommissionsdommere blev endelig afgjort i domsform, at han inden for skyldig tidsfrist skulle lade nævnte møllehus tillige med sine tilbehør føre tilbage og på behørig vis, genopføre i sin tidligere skikkelse, og at han efter landets love skulle bøde for den vold, som han havde øvet på forud omtalte, medmindre førnævnte fru dronning Margrete skulle ville eftergive ham den. Endvidere fremstod på samme ovennævnte dag og ting hr. Peder, biskop af Børglum, med bemyndigelse fra sin broders hustru, der var en datter af Torkild Pee, Peder Høg, Niels Strangesen og fru Ide til Asdal og tilskødede den højbårne frue, fru Margrete, af Guds nåde dronning af Danmark, Sverige og Norge osv., vor kæreste frue og moder alle rettigheder, dersom de havde nogen i det forud omtalte, for fuld pris og til evig og retmæssig ejendom idet de ikke på nogen som helst måde forbeholdt sig selv eller deres arvinger nogen ret i det forud omtalte. Givet ovennævnte år, dag og sted under vort rettertingssegl med Jens Svendsen Brims, vor justitiar, som vidne.