Tekst efter Aa:
Wii Volmar Iacopssone Eric Krumemdike droste to Sůnder Iůtland Nicles Iuerssone Peter Niclessone van Agard Iohan Scharpenberch vnde Eric Niclessone riddere bekennen vnde betůghen openbare an desseme breue vor all den ghennen de ene seen edder høren lesen dat tůsschen der hoghebornen vorstynnen vnser leuen gnedigen vrowen kønynghynnen Margareten vnde deme erwerdigen hern biscop Iohanne to Sleswick gedegedinget vnde endit is in aller mate alse hir navolget vnde screuen steit ♦ In dem ersten alse vmme dat slot vnde veste Swawestede dat schal de biscop vorbenømede vnser vrowen der kønyngynnen edder weme se wil van erer wegene nu antworden vrii vnde vnbeworen myd der stad vnde kerspele Swawestede myt aller rechticheit teyghende hure schůlde beden denst ackern gheyst vnde mersch myt k{oe}rn vnde høye wisschen visscharie høltynge valkeleye watermøle wyntmøle hogh vnde ziid nat vnde drøghe nichtes {ve}tgenomen als et in synen steden belegen is item dat dørpp to Rademezee vnde des stichtes lansten to Rantem Aldersbec vnde Zwesent och myt aller rechticheyt vnde drůdehalff last rogghen dar sůlues to Rade mezee an hure vnde an teyghende dat dar licht in dem kerspel to Myldestede item de møle to Soldorpe vnde des stychtes lansten to der Treya och myt allen rechte hogh vnde ziid vnde vifte half last k{oe}rnes to dem Stapelholm♦ Vnde weret sake dat an dessen vorscreuen ghůlde renthe korne gůde ychtes breke dar schal de here biscop vørbenomet vnser vrowen vul v{oe}r doen vnde entfryen ♦ All dyt vorscreuene myt aller tobehøringe vnde rechticheit alse vorscreuen steyt nichtes vtgenomen schal de vorbenomede vnse vrowe de konyngynne hebben beholden vnde vryleken na ereme willen bruken van desseme daghe an wente to sunte Merten nu negest komende vnde v{oe}rt ouer susse vul iaren negest dar na volgenden ♦ Vor dyt v{oe}rscreuen schal vnse vrowe v{øe}rbenomet nu to sunte Merten negest komende vnde dar na alle i{ae}r to sunte Mertens daghe de wyle s{ee} dyt v{oe}rscreuene hefft betalen vnde gheuen deme v{oe}rscreuen biscop Iohanne drehundert Lůbesk mark bynnen Lůbek in syneme houe in alsodanen penningen vnde můnte alse dar ghenge vnde gheeff is ♦ Vnde wan de v{øe}rscreuen i{ae}r vulle vmme komen sint wann{ee}r de vørbenomede biscop dyt vorscreuen slot ghůlde vnde rente denne wedder hebben wil so schal he yt der v{øe}rscreuen vnser vrowen eyn iar tovoren seggen vp sunte Mertens daghe edder myt synem openen besegelden breue kůndighen laten vnde wan se yt na den v{øe}rscreuen iaren och nicht lenk hebben wyl so schal se yt em des ghelikes eyn i{ae}r touoren seggen edder kůndighen laten alse v{øe}rscreuen steyt vnde denne schal men dyt v{øe}rscreuen slot ghůlde vnde rente deme v{øe}rscreuen biscop Iohanne edder dem ghennen van syner weghene de synen openen beseghelden breff myt synem willen vnde witschopp dar vmme bringet also vrii vnde vnbeworen als se yt nu anamen lat wedder antworden sunder iennigherleye arghelist hůlperede vnde lengere tøgerenge ♦ Were ouer dat vorbenomede vnse vrowe bynnen dessen vorscreuen iaren affghinge vnde vørstorue dat ghot vorbede so schal men dyt vørscreuen slot ghůlde vnde ghut deme vørbenomeden biscop Iohanne wedder antworden alse vrii vnde vnbeworen alse vørscreuen steyt van staden an wan he vt denne sůluen esket edder och deme ghennen de synen openen beseghelden breff van syner wegene dar vp bringet myt synem wyllen vnde witschopp sunder argh vnde lengere tøgheringe ♦ Gheyt och de vørbenomede biscop aff vnde steruet bynnen dessen vørscreuen iaren so schall vnse vrowe de kønynghynne vorbenomet dyt vorscreuen slot ghůlde vnde ghut hebben bruken vnde beholden desse i{ae}rscharen vul wt alsz vorscreuen steyt vnde gheuen alle iar to sunte Mertens daghe iiic Lůbisch mark wt alse vorscreuen steyt vnde denne dar na schall men dyt vorbenomede slot myt rente vnde ghůlde v{oe}rscreuen antworden also vrii vnde vnbeworen alsz vorscreuen steyt den ghennen de myt des pauesses van Rome wyllen vnde vulb{oe}rde biscop to Sleswich wert wan he it denne esket vnde hebben wyl sunder argh vnde lengere tøgheringe♦ Item wan desse vorscreuen i{ae}rscharen vulle vmme komen synt vnde dyt vorscreuen slot vnde rente vnde ghut also denne wedder gheantwordet ys biscop Iohanne vorscreuen edder w{ee} synen openen breff bringet offt he leuet edder dem ghennen de denne biscop to Sleswich na em wert alse vorscreuen steyt so schal vnse vrowe de kønyngynne och nicht lenk plichtich wesen de vorscreuen iiic Lubesche mark {we}t togheuende ♦ Item wat van brøke velt in dessen vorscreuen kerspele vnde ghude bynnen dessen v{øe}rscreuen iarscharen dat man krighen møghe myt gheystlikem edder myt werlikem rechte dar schal vnse vrowe vorbenomet de twe dele van hebben vnde de biscop vorbenomet dat drůdde d{ee}l ♦ Item vmme dat soltwerk des hebbe vnse vrowe v{oe}rbenomet den køør offt se de helffte dar van hebben vnde beholden wyl desse i{ae}rscharen vmme vnde wyl se de beholden alsz vørscreuen ys so st{ae} se an der helffte beyde køste vnde vrome myt deme biscope wyl se auer nicht so beholde de biscop suluen dat soltwerk tomale vnde st{ae} sůluen beyde koste vnde vrome dar ane ♦ Item wan de biscop dyt vorscreuen slot vnde rente na dessen vørscreuen iaren wedder hebben schall des iares schal vørbenomede vnse vrowe de b{ee}de vpbøren laten♦ Item schal nu de vørbenomede biscop Iohan vnser vrowen vorbenomet vppe deme slote vorbenomet antworden spise vnde were vor hundert marcken vnde de c mark schal he hebben myt den anderen iiic marken nu to sunte Merten neghest komende vnde dar na schall he men iiic marcken hebben alle i{ae}r de vørscreuen i{ae}rscharen vmme in aller mate alse vorscreuen steyt vnde waan men em dat slot wedder antwordet wyl he denne spyse vnde were van er dar vppe hebben vor c marcken des hebbe he den køør wyl he ouer nicht so mach vnse vrowe vorbenomet ere spise vnde were denne affvøren laten ♦ Alle desse v{oe}rscreuenen stucke vnde articule vnde islich by sich loue wii vorbenomeden Volmar Iacopssone Eric Krummedike droste to Sunder Iůtland Nicles Iuerssone Peter Nicelssøne van Agard Iohan Scarpenbergh vnde Eric Niclessone riddere myt vnsen eruen myt ener sameden hand in guden trůwen deme vorbenomeden biscopp Iohanne vnde deme ghennen de biscop to Sleswich na em wert alse v{øe}rscreuen steyt stede vast vnde vntobroken toholdende in aller mate alse her vørscreuen is sunder ienigerleye argelist hůlperede edder lengere tøgherynge vnde des tø merer bewaringe vnde høgerer bekantnisse so hebbe wii vnse ingesegele myt wyllen vnde witscop an dessen breff gehengen laten ♦ Datum in castro Ripen anno domini millesimo quadringentesimo sexto in profesto beati Petri apostoli ad uincula
Vi Folmer Jakobsen, Erik Krummedige, drost til Sønderjylland Niels Iversen, Peder Nielsen fra Ågard, Johan Skarpenberg og Erik Nielsen, riddere, erkender og bevidner åbenbart i dette brev for alle dem, der ser det eller hører det læse, at det mellem den højbårne fyrstinde vor kære nådige frue dronning Margrete og den ærværdige herre hr. biskop Johan til Slesvig er forhandlet og afgjort på alle måder, som det følger herefter og står skrevet. For det første angående slottet og fæstningen Svavsted, det skal den førnævnte biskop nu overdrage vor frue dronningen eller hvem hun vil på hendes vegne frit og uden forpligtelser med staden og sognet Svavsted med alle rettigheder tiende, forpagtningsafgift, gæld, afgifter, ydelser, marker, gest og marsk med korn og hø, enge, fiskeri, tømmer, falkonergård, vandmølle, vindmølle, høj og sid, våd og tør, intet undtaget, som det ligger på sine steder. Fremdeles landsbyen Rödemis og stiftets undergivne i Rantum, Oldersbek og Schwesing og med alle rettigheder og 3 1/2 læster rug i forpagtningsafgift og i tiende der i Rödemis, som ligger i sognet Mildstedt. Fremdeles møllen i Sollerup og stiftets undergivne i Treia og med alle rettigheder høj og sid og 5 1/2 læster korn til Stapelholm. Og skulle det ske, at der manglede noget i disse førnævnte indtægter, afgifter, korn, gods, derfor skal den førnævnte herre biskop gøre vor frue fyldest og frigøre hende. Alt dette førnævnte med alt tilbehør og rettigheder, som står skrevet ovenfor, intet undtaget skal vor førnævnte frue dronningen have, beholde og bruge frit for retskrav efter sin vilje fra denne dag af til næstfølgende sankt Morten og fremover de næstfølgende seks fulde år. For dette førnævnte skal vor førnævnte frue nu næstfølgende sankt Morten og derefter hvert år til sankt Mortens dag, så længe hun har dette førnævnte, betale og give den førnævnte biskop Johan 300 lybske mark inden for Lübeck i hans gård i sådanne penge og mønter, som er gangbare der. Og når de førnævnte år er helt omme, når som helst den førnævnte biskop vil have dette førnævnte slot indtægter og afgifter tilbage, så skal han sige det til den førnævnte vor frue et år i forvejen på sankt Mortens dag eller lade det kundgøre med sit åbne beseglede brev og når hun vil have det efter de førnævnte år og ikke længere, så skal hun ligeledes sige ham det et år i forvejen eller lade det kundgøre, som står skrevet ovenfor, så skal man igen uden svig, udflugter og længere udsættelse overdrage det førnævnte slot, indtægter og afgifter til den førnævnte biskop Johan eller den, der på hans vegne bringer hans åbne beseglede brev derom med hans vilje og vidende lige så frit og uden forpligtelser, som hun nu lader det ordne. Skulle det ske, at førnævnte vor frue gik bort eller døde inden for disse omtalte år, hvilket Gud forbyde, så skal man igen overdrage det førnævnte slot indtægter og gods til den førnævnte biskop Johan så frit og uden forpligtelser, som står skrevet ovenfor, straks på stedet uden svig og længere tøven, når han kræver samme udleveret, eller til den, der på hans vegne bringer hans åbne beseglede brev derpå med hans vilje og vidende. Men går den førnævnte biskop bort eller dør inden for disse førnævnte år, så skal vor frue førnævnte dronning have bruge og beholde det førnævnte slot, indtægter og gods denne årrække fuldt ud, som står skrevet ovenfor og hvert år til sankt Mortens dag give 300 lybske mark, som skrevet står, og derefter skal man uden svig og længere udsættelse overdrage dette førnævnte slot med førnævnte afgifter og indtægter så frit og uden forpligtelser, som står skrevet ovenfor til den, som med paven i Roms vilje og samtykke bliver biskop af Slesvig, hvis han kræver det og vil have det. Fremdeles når disse førnævnte åremål er fuldt omme, og dette førnævnte slot og afgifter og gods således igen er overdraget til førnævnte biskop Johan eller til den, der bringer hans åbne brev, hvis han lever, eller til den, der bliver biskop af Slesvig efter ham, som står skrevet ovenfor, så skal vor frue dronningen heller ikke længere være pligtig at udbetale de førnævnte 300 lybske mark. Fremdeles hvad der falder af bøder i førnævnte sogn og gods inden for dette førnævnte åremål, som man kunne få ved gejstlig eller verdslig ret, deraf skal vor førnævnte frue have de to dele og den førnævnte biskop den tredje del. Fremdeles angående saltværket, da har vor førnævnte frue valget, om hun vil have og beholde halvdelen deraf dette åremål ud, og vil hun beholde det, som står skrevet ovenfor, så står hun for halvdelen både omkostninger og udbytte sammen med biskoppen, men vil hun ikke, så beholder biskoppen selv saltværket helt og holdent og står selv for både omkostninger og udbytte deraf. Fremdeles når biskoppen efter disse førnævnte år igen skal have det førnævnte slot og indtægter, det år skal vor førnævnte frue lade afgifterne oppebære. Fremdeles skal nu den førnævnte biskop Johan overdrage vor førnævnte frue på det førnævnte slot proviant og udrustning for 100 mark, og de 100 mark skal han have sammen med de andre 300 mark nu til næste sankt Martin, og derefter skal han kun have 300 mark hvert år det førnævnte åremål på alle måder, som står skrevet ovenfor, og hvis han, når man igen overdrager ham slottet, da vil have proviant og udrustning fra hende deraf for 100 mark, så har han valget dertil, men vil han ikke, så kan vor førnævnte frue da lade sin proviant og udrustning føre derfra. Alle disse førnævnte stykker og artikler og hver af dem for sig lover vi, førnævnte Folmer Jakobsøn Erik Krummedige, drost til Sønderjylland, Niels Iversen, Peder Nielsen til Ågård, Johan Skarpenberg og Erik Nielsen, riddere med vore arvinger med en samlet hånd i troskab den førnævnte biskop Johan og den, som bliver biskop af Slesvig efter ham, som det står skrevet ovenfor at holde stadig og fast på alle måder, som her er skrevet ovenfor, uden nogen svig udflugter eller længere udsættelse, og til yderligere bekræftelse og yderligere vidnesbyrd så har vi med vilje og vidende ladet vore segl hænge på dette brev. Givet på borgen Ribe i det Herrens år 1406 dagen før sankt Peter apostlen i lænkers dag.