Wy Eric meth guds nathæ Danmarks Norghes. Swerighes Wændæs oc Godas konung oc hertogh i Pomeren helsæ allæ som thettæ breff høræ eller see kerlicæ meth gudh oc war nathæ oc kungøre idher at war kære frwæ oc modher drotning Margreta / hafwer oss beræt at tha hwn kom først til Stocholm tha fik hwn een gardh æfter een gulsmeth som heed Stratsenborg een deel mawælsche at kronen hafdhe ræt til i then gardhen oc een deel køpte hwn sydhen aff hans husfrw oc aff arfwingenæ for synæ penningæ vppa thet at hwn wilde thæs bædhre oc thes mere ræt hafwæ ther til / hwilken gardh hwn hafwer oss beræt at hwn hafwer thænckt at gifwæ til een prebendæ och ewich mæssæ / oc ewerdhelich høytiidh aff war frwæ hwor dagh ewerdhelicæ in til domadagh i war frwæ oc sancta Niclaessæ kirke i Stocholm i gudz oc war frwes oc allæ helghenæ hedher oc æræ for ware kære herræ oc forfadhræ oc forældræ syælæ / oc for fornempdæ war kæræ frwes oc modhers drotning Margretes oc wart oc ware wenes bæstæ oc bestand oc godho[1] bodhe til liiff oc syæl meth ræntæ oc landgilde oc thes gardhs tilliggelsæ engte vnden taget ee hwat thet helst heder eller ær ♦
Tha fulbordhe wy oc stadhfæstæ meth thettæ wart opnæ breff oc welæ thet stadhicht oc fast haldæ swo at thenne forscrifnæ gardh blifwæ oc ware ma with thenne forscrifnæ prebendæ mæssæ oc høytiidh oc aartiith ewerdhelicæ som fore ær sacht vhindreth aff oss oc wara arwingæ oc æfterkommere, oc schal fornempdæ war kære frwe oc modher drotning Margreta radhæ for thenne forscrifnæ prebendæ oc hafwæ ther iuspatronatus til swo lenge hwn lefwer / oc hwem hwn gifwer then prebenda / at han behalder henne i hans lefdaghe / oc nar fornempdæ war kæræ frwæ oc modher drotning Margreta døør oc aff ganger tha sculæ wy oc ware arfwingæ oc æfterkommeræ hafwæ ther iuspatronatus til ewerdhelicæ at vnnæ oc gifwæ then forscrifnæ prebendæ hwem oss oc ware arfwingæ oc æfterkommere thycker io then ene æfter then annen ♦
Ok til mere wissan oc bewaring allæ thisse forscrifnæ styckes tha hafwæ wy wart incigle meth wiliæ, oc witscap ladet hengæs for thettæ breff ♦
Datum Øræbro anno domini millesimo quadringentesimo decimo quarta feria post dominicam inuocauit.
Vi Erik af Guds nåde Danmarks, Norges, Sveriges, de venders og goters konge og hertug i Pommern hilser alle som hører eller ser dette brev kærligt med Gud og vor nåde og kundgør eder, at vor kære frue og moder, dronning Margrete har berettet for os, at da hun første gang kom til Stockholm, da fik hun en gård efter en guldsmed, som hed Stratsenborg, en del havde kronen måske ret til i den gård og en del købte hun siden af hans hustru og arvingerne for sine egne penge, fordi hun ville have så meget bedre og så meget mere ret dertil; hvilken gård hun har berettet for os, at hun har tænkt at gøre til et præbende og evig messe og evig højtid for Vor Frue hver dag evigt indtil dommedag i Vor Frue og St. Nikolai kirke i Stockholm til Guds og alle helgeners hæder og ære for vore kære Herres og forfædres og forældres sjæle og for førnævnte vor kære frue og moder, dronning Margretes og vort og vore venners bedste og beståen og gode, både liv og sjæl, med rente og landgilde og denne gårds tilliggende, intet undtaget, hvad det end hedder eller er. Derfor fuldbyrder og stadfæster vi med dette vort åbne brev og vil holde det stadigt og fast, således at denne førnævnte gård evigt må forblive og være ved dette førnævnte præbende, messe og højtid og årtid, som før er sagt, uhindret af os og vore arvinger og efterkommere, og vor kære førnævnte frue og moder, dronning Margrete skal råde for dette førnævnte præbende og have patronatsretten til det, sålænge hun lever, og hvem hun giver det præbende, at han beholder det i sin levetid og når førnævnte vor kære frue og moder, dronning Margrete dør og går bort, da skulle vi og vore arvinger og efterkommere have patronatsret til det til evig tid til at unde og give det førnævnte præbende til hvem det passer os og vore arvinger og efterkommere, den ene efter den anden. Og til mere vished og bevarelse af alle disse stykker, da har vi ladet vort segl hænge for dette brev med vor vilje og vidende. Givet i Örebro i Herrens år 1410 onsdagen efter søndagen Inuocauit.[A]