Tekst efter Hanserec.
Post salutacionem. ♦ Allerlutterste vorste, hogheborne leve gnedige here. ♦ Iuwen konynchliken gnaden beghere wy to wetende, dat de eddelse hoghgeborne here, greve Hinrik van Holsten, Stormeren unde Schowenborch, heft zine merkeliken unde erbaren sendeboden by us gehat, de us ghekundighet heben, wo gi iuwe konyncliken ungnade tiegen den erbenomeden greven Hinrike unde des irluchtigen vorsten unde heren, hern Gherdes saligher dachtenisse, ichteswanne hertogen to Slezwik, zines broders, kinderen ghekert hebben, zunder ere schult, also wy vorstan hebben. ♦ Bidde wy, leve gnedige[1] here, iuwe gnade also wy odmodigest moghen, ist, dat iuwe gnade ienigherhande mysheghelcheit oft ungnade tieghen de erbenomeden eddelen heren, greve Hinrike unde zines broders kinderen vorscreven, heft, dat gi umme unser odmodighen bede willen en zameliken unde besunderen de willen gutliken tu hulden unde to gnaden wedder keren. ♦ Dat wylle wy gherne vordernen etcetera.
Efter hilsnen. Ophøjede fyrste, højbårne, kære, nådige herre. Vi ønsker at meddele Eders kongelige Nåde, at den ædle, højbårne herre, grev Henrik af Holsten, Stormarn og Schauenburg, har sendt sine udmærkede og hæderlige udsendinge til os. De har underrettet os om, hvorledes I har vendt Eders kongelige unåde mod førnævnte grev Henrik og børnene af dennes bror, den ophøjede fyrste og herre, afdøde Gerhard i salig ihukommelse, tidligere hertug af Slesvig, og det helt uforskyldt, således som vi har forstået det. Kære og nådige hersker, vi vil ydmygst anmode Eder – ifald Eders Højhed skulle have nogen form for mishag eller unåde over for den førnævnte ædle herre, grev Henrik og hans brors børn – om på vor ydmyge anmodning at være så velvillig at lade dem alle og hver og en genvinde Eders gunst og nåde. Det vil vi gerne anholde om. Osv.