Tekst efter Hanserecesse
Wy Erik , van Godes gnaden der riike Dennemarken, Sweden, Norwegen, der Wende, der Goten koningk und hertoge to Pomeren, enbeden den gemeynen kopluden to Riighe, to Reval unde to Tarpte, in Liiflande liggende, unsen guden vrunden, unsen gunstigen grot mit meringe allir vruntlicheit.
Guden vrunde. Wi don jw witlik, wo wi, umme Godes, ere unde eendracht willen der gemeynen stede unde ok umme mannich anropent, hadden unsen rat gesant to Lubeke, umme de twedracht des alden rades unde nyen partien darsulves mit gude unde mit vruntschopp, so dat dar neeman liifflos, eerlos, noch gutloes geworden were, entrichtet scholden hebben, unde dat unse rath gerne geseen hadde, dat se dar heren unde stedere to genomen hadden, de erer sake mechtich dar to mochten gewesen hebben; dar wi gerne to geholpen hadden, alze wi truwelikest mochten; des doch de van der nien parthien vor weren. Umme desser woldat willen, dat wi uns dar so vruntliken anne bewiseden, so hebben der nien partien vulmechtigen sendeboden, de se to deme hilgen consilio gesant hadden, dar to Constancie vor den meynen forsten unde heren, de dar vorgadert weren, vorluden laten, wo wi dar na scholden staan hebben, deme hilgen Romisschin riike unde unsem leven oeme, deme Romisschin koninge, Lubeke van der hant to vorradende; dat Got wol weet, dat dar van unser wegene ny upp gedacht wart, unde uns wedder Got unde wedder recht gedan hebben, wente uns dat ovele vogede to donde; unde vele meer anderer bosheit, de se uns overgesecht hebben, de uns to vele to desser tiit to scrivende weren. Dar umme dat se uns desse grote walt unde unrecht gedan hebben unde overdichtet, so hebbe wi en unsen breff gesant, unde hebben uns an en vorwart, so dat wi eres argisten ramen willen, wor wi mogen, also lange, dat uns vor sodane schelinge, alze wi to en hebben, sche so vele, alze ere unde recht is. Hyr umme, guden vrunde, bidde wi jw vruntliken, dat gi noch meenschopp edder handelinge mit den van Lubeke hebben, noch nenerleye gut to der zee mit en schepen, wente wi vorchten, uft gi dat deden, dat gi dar schaden over neemen mochten, dat uns doch leit were, dat ymant to schaden kome. Unde besorget jw hir ane so, dat de kopman umme de van Lubeke willen to nenem schaden kome. Got almechtich sy mit jw.
Screven to Kalgenborch under unsem secrete in den jaren unses heren dusunt veerhundert in deme vuftienden jare des negesten middewekens vor sunte Mertins daghe.
Vi, Erik, af Guds nåde Danmarks, Sveriges, Norges, de venders og goters konge, og hertug af Pommeren, sender Hansekøbmanden i Riga, Reval og Dorpat, som ligger i Livland, vore gode venner, vor venlige hilsen med forøgelse af al venlighed.
Gode venner. Vi gør jer vitterligt, at vi, for Guds, ærens og Hansestædernes enigheds skyld og også på grund af mangen en anmodning, havde sendt vort råd til Lübeck, for at striden mellem det gamle råd og nye medlemmer sammesteds i mindelighed og venskab skulle blive bilagt, således at ingen skulle miste liv, ære eller gods, og at vort råd gerne havde set, at de da også havde taget herrer og borgere fra stæderne, som kunne have været dem mægtige til ret. Vi havde gerne hjulpet med det, så godt vi overhovedet kunne; men deri forhindrede de nye medlemmer af rådet os. På grund af denne velgerning, fordi vi beviste os så venligt i den forbindelse, så har de nye medlemmers fuldmægtige sendebude, som de havde sendt til det hellige koncil i Konstanz til fyrsterne og herrerne, som var forsamlet dér, ladet forlyde, at vi skulle have stræbt efter at lokke staden Lübeck ud af hånden på vor kære fætter, den romerske konge, og Det hellige Romerske rige! Gud ved i sandhed, at der aldrig er blevet tænkt på den slags fra vores side, og at de satte os op imod Gud og retten, da de fremlagde, at vi ville begå ugerningen; og mange andre ondskabsfuldheder, som de har sagt om os, hvoraf der er for mange for os, til at vi kan skrive om dem nu. Fordi de har gjort os denne store ugerning og uret og løjet om os, så har vi sendt dem vores fejdebrev og advaret dem om, at vi vil stræbe efter det værste for dem, som vi overhovedet kan, indtil der i denne strid, som vi har med dem, sker os så meget, som ære og ret er. Gode venner, vi beder jer venligt om, at I hverken har samkvem eller handel med dem fra Lübeck, og at I ikke udskiber nogen form for gods med dem, thi vi frygter, at, hvis I gjorde det, I så ville lide skade derved, og det ville gøre os ondt, om nogen kom til skade. Og indret jer på den måde, at Købmanden ikke kommer til skade på nogen måde på grund af dem fra Lübeck. Må den almægtige Gud være med jer.
Skrevet i Kalundborg under vort sekret i vor Herres år 1415 om onsdagen før Sankt Mortens dag.