Tekst og arkivalske oplysninger efter Hanserec. l.l
Unse <vruntlike> grote thovore ghescreven <myt> begher<inghe> alles gudes. Leven heren unde vrunde. <Willet> weten, dat ..... der vesper unses heren konynges prilaten unde sin rad vorboden <de van> Lubeke <by dem> dome uppe den kerhoff; in jeghenwardicheit der stede, dar wol 3000 mynschen jeghenwardich weren, sede unses heren rad, dat unse here konink wolde lozen den breff, den de romische konink den van Lubeke to pande settet hedde, unde stunden hir alzo, dat ze owerbodich wolden wezen, dat gelt uthtoghexende vor sunte Jurigens daghe, vor welk gelt de breff pandes stunde. Hir up sik Schonenberch bereth myt sinen vrunden unde quam wedder unde antwerde, he en hedde neen beve{e}l van uptoborende dat gelt, men wes se hadden myt ereme gnedighen heren, dem Romischen koninke, dat wolden se wol myt em vorliken. Dar up unses heren rad do sede: Leven vrunde; latet ju dat vordenken, dat wy stan unde sin overbodich, dat gelt uthtoghevende, unde se dat galt nicht nemen willen; so hope wy doch, dat pant schole sik doch vrigen. Dar up esschede unses heren rad enen openbaren scriver, unde let hir up maken instrumenta; de wil he van stunt an senden to dem romischen konynge. Item willet weten, des mandages to pasche sanden und <de> van Lubeke boden unde beden, dat wy wolden borghen ere borghere; dar up wy done beden unses heren konynges rad, beydende, dat ze annameden umme unser leve willen; alzo dat wy hebben myt den van Lubeke geleghen in deghdinghen den mandagh unde den dinxedach unde mit des heren konynges rade, unde hebben nu vorramet welcke stucke, de unses heren rad dallinghe bringhen wert vor den heren konink unde hope<n> nu, oft God wil, to deme besten to vallende, alzo verne alzo wy dat vinden, alzo wii dat laten, dat uns doch vakene feylet. Anders nicht uppe disse tiit, men siit gode bevolen. Unde scrivet uns jo ein antworde van dem brewe, den wy jw sanden by den Pomerschen steden unde by Hermen Kronerde . Gescreven des mydwekens to paschen.
By uns, Simon van Urden , Johan Burowe unde Arnd Brandenborch .
Dette brev er til de ærværdige fremsynede og vise herrer, borgmestre og råder i staden Stralsund. Vore venlige hilsener tilforn skrevet med ønske om alt godt. Kære herrer og venner. I skal vide, at ...om aftenen havde vor herre kongens prælater og råder indbudt dem fra Lübeck til domkirken på kirkegården. I stædernes nærvær – der var vel 3000 mennesker til stede – sagde vor herres råd, at vor herre kongen ville indløse det brev, som den romerske konge havde givet i pant til dem fra Lübeck, og heri stod, at de ville være villige til at udbetale pengene inden Sankt Jørgens dag, for hvilken pengesum brevet var pant. Angående dette holdt Schönberg råd med sine venner, kom tilbage og svarede, at han ikke havde nogen befaling til at oppebære pengene, men hvad de måtte have af udestående med deres nådige herre den romerske konge, det ville de komme til forlig om med ham. Hertil svarede vor herres råd: Kære venner, husk vel på, at vi har været og er rede til at udbetale pengene, og at de ikke vil modtage pengene. Vi håber dog således, at pantet vil blive indløst. Derpå indkaldte vor herres råd en notar og lod instrumenter opsætte. Dem ville han straks sende til den romerske konge. I skal ligeledes vide, at de fra Lübeck sendte os bude mandag til påske og bad os, om vi ville kautionere for deres borgere. Dette anmodede vi derpå vor herre kongens råd om, idet vi bad om, at de indvilligede heri for vores god viljes skyld. Således har vi ligget i forhandlinger med dem fra Lübeck om mandagen og tirsdagen, og ligeledes med vor herre kongens råd, og vi har nu aftalt hvilke punkter vor herres råd skal bringe for kongen i dag, og vi håber nu, om Gud vil, at det falder ud til det bedste, for vi finder – og det indrømmer vi – at ting ofte mislykkes for os. Ikke mere på nuværende tidspunkt, men vær befalet i Gud. Og skriv os et svar på brevet, som vi sendte Eder ved de pommerske stæder og ved Herman Kronerde. Skrevet onsdagen til påske ved os.
Simon von Urden, Johan Burow og Arnd Brandenborch.