[1418]. 14. juni. [Lübeck]

Richard Lange meddeler rådet i Reval, at han den 11. juni 1418 er anløbet Trave. Den 12. juni er Hermann Bobbe fra Riga ankommet, og den 14. juni er mange udsendinge fra andre hansestæder ankommet. Der har endnu ikke fundet et møde sted, men Lange har talt med fire eller fem mænd fra Lübecks råd vedrørende hr. Krister Nilsson (Vasa), høvedsmand på Viborg slot. Lange har kunnet fornemme, at folkene fra Lübeck og kong Erik 7. af Pommern alligevel ikke er så enige, som man havde troet i Reval. Uenigheden skulle skyldes kongens råd og altså ikke kongen selv. I forlængelse heraf har Jordan Pleskow fortalt Lange, at man har skrevet til kong Erik vedrørende hr. Krister Nilsson (Vasa).

Sprog: middelnedertysk.

Forlæg A: Reval, Rathsarchiv zu Reval (nu Tallinn, Tallinna Linnaarhiiv). Segl: 1: Med rester af det brevlukkende segl.

Tryk: Reg. Dan. nr. *4439; Bunge, Liv.- Esth.- u. Curländisches Urkundenb. V nr. MMCCXLIX sp. 384-385; Hanserec. I:6 nr. 591 p. 586-587.

Split Normal

Tekst efter Hanserec. l. l., hvorfra også de arkivalske oplysninger stammer.

Tekst

Den erwerdighen heren, borghemestren unde ratman der stad to Revel, kome desse breff myt werdicheit.

Vruntlike grote tovoren ghescreven myt begeringhe alles gudes.

Wetet, leven heren und besunderghen guden vrunde, dat wy myt leve wol sin over komen, God sii ghelovet.

Unde alze wy utsegelden des sondaghes van Revel, alzo queme wy des sonnavendes in de Traven, und des sondaghes dar na quam her Hermen Bobbe van der Righe.

Item so sin dalingh de heren vuste ghekomen ut den anderen steden. Unde wy en hebben noch nicht to hope ghewesen; hir umme so en kan ik jw vurders nicht toschriven van nenerleye tydinghe.

Men ik hebbe wol wort ghehat myt veren ofte myt vyven heren hir utme rade, alze umme her Kerstyn, hovetman van Wyborch . Unde alze ik wol vorneme, so en siit de heren van Lubeke unde de konyng van Dennemarken erer sake nicht so wol ens, alze wi to Revel wol mot hadden. Unde dat kumpt van des konighes råtgevers tho unde nicht by den konynghe, alze ik wol vornomen hebbe van heren van Lubeke.

Doch so heft my her Jorden sulven ghesecht, dat se gheschreven hebben an den konygh van Dennemarken , dat he wol do unde underwyse her Kerstyn alzo, dat de gemene kopman enen velyghen wech hebbe tor Nu wort. Unde he heft my ghesecht, dat erste dat God sine gnade gift, dat wi komen vor den heren konigh van Dennemarken, dat ik dan dat vortsette, se willen dar to behulplik wesen myt al ereme vlite, dat et en wandel werde. Hir wil ik, oft God wil, des besten in ramen.

Item alzo van den ordelen dar en hebben wy noch nene wort van ghehat; dat maket, dat de heren van Gotlande siit noch nicht ghekomen, unde de wolde ik dar gerne by t{ee}n.

Ik en kan jw sůnderghes nene tydinghe schriven. Men hir lopt tydinghe, dat de bysschop van der Ryghe ^[1] sy bysschop gheworden to Ludeke, unde dat en here van den Beyerschen heren dat stychte van der Righe hebben sole^[2] ; doch wat dar wars ane ys, des wert men hir neghest enwar.

Ik en wet yw uppe desse tiid nicht vurders to schriven, men ik bevruchte my hir enes langhen leghers.

Hir mede blivet Gode bevolen to langher tiid.

Gheschreven des dynxstedaghes vor sunte Vytes daghe.

Richerd Langhe.

1. de bysschop van der Ryghe ] dvs. ærkebiskoppen af Riga Johannes von Wallenrode. I 1418 blev han udnævnt til biskop i Lüttich (fr. Liège) i Belgien, hvor han døde året efter. 2. sole] solen, A.

Oversættelse

I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.