1419. 29. - 30. juni. Vordingborg


Reces af hansedagen i Vordingborg indeholdende følgende punkter med relevans for danske forhold:

1) Rådet i Danzigs skriver meddeler hansestædernes rådsudsendinge, at han har fortalt kong Erik 7. af Pommern, at den romerske konge har erklæret rådet i Danzig i rigets akt. Hertil har kong Erik svaret, at han vil skrive til rådet i Danzig, såfremt han vil have noget med det at gøre.

4) Hr. Heinrich Rapesülver, borgmester i Lübeck, ytrer ønske om, at man skal meddele kong Erik, at to borgere fra Lübeck har lidt skibbrud ved Skagen og derved mistet klæde og andet gods. Kong Eriks fogeder har nu bragt den bjergede last til Kalundborg. Heinrich Rapesülver håber, at kong Erik vil udlevere den bjergede last til de to borgere fra Lübeck.

5) Hansestædernes rådsudsendinge svarer Heinrich Rapesülver, at såfremt kong Erik er fredsommelig, vil de drøfte sagen om den bjergede last med ham. Endvidere vil de bede kong Erik om at være venligt stemt imod Danzigs råd og borgere.

8) Den 30. juni holder hansestædernes rådsudsendinge møde med kong Erik. Under dette møde siger Heinrich Rapesülver på vegne af hansestædernes rådsudsendinge til kong Erik, at det gør dem ondt, at kong Eriks slotte og byer er blevet påført skade grundet fredsbrud, således som kong Erik har meddelt dem skriftligt. Af den årsag har hansestædernes rådsudsendinge drøftet sagen med hertug Heinrich, som nu ønsker, at hansestæderne skal afsige en voldgiftsdom på hans vegne vedrørende de fredsbrud, som er sket, siden fredsaftalen mellem ham og kong Erik trådte i kraft.

9) Hertil svarer kong Erik uden at have rådført sig med sit råd, at han hverken kan eller vil holde flere ligegyldige forhandlingsmøder med de holstenske herrer og på den måde spilde 1000 mark eller mere på at sende sit råd afsted. Desuden indskærper kong Erik over for hansestædernes rådsudsendinge, at de har lovet ham fred - både mundtligt og ved at give ham hånd derpå. Derfor klager han nu alene til hansestæderne over de fredsbrud, som er sket mod ham og hans folk.

10) Hertil svarer hansestædernes rådsudsendinge, at de kun som mæglere imellem de to stridende parter har lovet ham fred på de holstenske herrers vegne, således som de også har lovet de holstenske herrer fred på kong Eriks vegne, og netop på denne baggrund har de holstenske herrer indvilget i at underkaste sig en voldgiftsdom i sagen.

11) Hertil svarer kong Erik igen, at han ikke klager til andre end hansestæderne over de fredsbrud, som er sket mod ham og hans folk. Desuden har han modtaget et brev fra rådet i Lübeck, hvori det meddeler, at det frygter, at rådet i Lübeck ikke kan bistå kong Erik i striden med de holstenske herrer, såfremt han ikke overholder fredsaftalen, og såfremt han ikke fastsætter en dag for et nyt forhandlingsmøde.

12) Hertil svarer hansestædernes rådsudsendinge, at de i sandhed håber, at rådet i Lübeck ikke har skrevet sådan til kong Erik, eftersom det ikke sømmer sig for rådet i Lübeck at skrive sådan til kong Erik. Den eneste forklaring, som hansestædernes rådsudsendinge kan komme på vedrørende dette brevs indhold, er, at skriveren må have skrevet forkert.

13) Hertil siger kong Erik direkte til de tre rådsudsendinge fra Lübeck, nemlig Heinrich Rapesülver, hr. Tidemann Steen og hr. Dietrich Morkerke, at de har lovet ham fred. Denne fred bliver imidlertid til stadighed brudt, hvilket er til skade for kong Erik. Derfor vil kong Erik nu skrive til paven, den tyske kejser og alle kongens venner, at hansestæderne har forrådt ham.

14) Hertil svarer de tre rådsudsendinge fra Lübeck i ydmyghed, at det, som de har lovet kong Erik, har de lovet for Guds, kong Eriks rigers og hanseforbundets skyld. I forlængelse heraf hævder de, at de derved ikke har forrådt nogen. Endvidere meddeler de, at de heller ikke har i sinde at forråde nogen i fremtiden.

15) Hertil svarer kong Erik, at eftersom rådet i Lübeck nu har sendt tre rådsudsendinge, vil han også tage to til sig, således at det kan afgøres med det samme, at det rent faktisk forholder sig, som han siger.

16) Hertil protesterer Johann 4., hertug af Mecklenburg, imidlertid, idet han ytrer sin forundring over, at parterne på den måde nu er kommet op at skændes. Derpå beder han dem om at drøfte sagen i god ro og orden.

17) Herefter drøfter de sagen. Hansestædernes rådsudsendinge enes om at erklære over for kong Erik, at de har lovet ham fred som mæglere imellem de to stridende parter. Endvidere enes de om, at kong Erik skal klage til hansestæderne, såfremt de holstenske herrer bliver ved med at bryde fredsaftalen. Derpå enes de om at holde et nyt forhandlingsmøde 15. august 1419.

19) Derpå drøfter hansestædernes rådsudsendinge et spørgsmål vedrørende de hanseatiske købmænd i Dragør med kong Erik.

20) Derefter beder kong Erik de tre rådsudsendinge fra Lübeck om at give kong Eriks tjener hr. Heinrich Tarnewitz det, som tilkommer ham.

21) Derefter taler de tre rådsudsendinge fra Lübeck med hr. Tønne Rønnow. De enes om at følges ad til forhandlingsmødet i Slesvig.

23) Derpå drøfter hansestædernes rådsudsendinge spørgsmålet vedrørende rådet i Danzig med kong Erik.

24) Derefter spørger hansestædernes rådsudsendinge, om hansestædernes borgere og købmænd har lov til at rejse til Skanør og i det hele taget til kong Eriks tre riger efter gammel sædvane. Hertil svarer kong Erik, at han på nuværende tidspunkt kun nærer kærlighed til hansestæderne, hvorfor de må sejle til hans riger i Guds navn. Derfor må de også tage til Skanørmarkedet, således som de fra gammel tid har gjort. For dette svar takker hansestædernes rådsudsendinge kong Erik.

Tekst

Notandum, quod anno Domini millesimo quadricentesimo decimo nono domini nunccii consulares Teutonice hense, pronunc in Wardighenborg ad placita congregati: de Lubeke dominus Hinricus Rapezulver , Tydemannus Steen et dominus Thydericus Murkerke ; de Rozstok dominus Olricus Grulle ; de Sundis dominus Johannes Golnitze ; de Wysmaria dominus Gheroldus Belouwe , tractaverunt[1] in die beati Petri et Pauli infrascripta negocia etcetera.

<1> Ynt erste quam vor desse radessendeboden der van Dantzeke scriver mid ener credencien. Uppe welke credencien hee warvende was na desser nascreven wyze: dat lichte meenliken de stede wol vornomen hadden in vorgangen tyden, dat edlike ut erer stad geweken zin van unschicht weghene, de dar schach; unde de zulven zint getoghen vor des Romeschen konynges richter, unde de zulve richter heft umme der jennen willen de borghermeystere, radmanne unde schepen vor zik geladen unde de gantzen meenheyt; umme welker ladinge willen ze upzanden unum doctorem sacre theoloye, de zik berep von deme richter vor unses vaders echt, des paveses, unde vorwarf ene inibicien unde brachte de wedder des keyzers richtere unde Petro Wackere; welke inibicie, vorbedinghe des paveses, myt der copien ze undertogen unde tospleten; hirenboven zint ze gekomen in de achte des Romeschen koninges. Unde de zulve ere scriver zede, dat hee desse vorscreven stucke hadde deme heren koninge to Dennemarken vorstan laten unde to erkennende geven; dar de here koning to sede, wen hee den van Datzeke wes wolde, dat wolde he en wol vorscryven. Hir begherde he desser radessendeboden rades, trost unde hulpe to, zinen heren to bringende unde wedder to zeggende.

[.....]

<4> Ok bat de zulve[2] ere pape, dat de stede wolden to irkennende geven deme heren konynghe, dat twe erer borghere schipbrokech weren worden in den Schaghen mit druttich packe wandes unde myt anderme gude; unde dat want unde gut hebben zine vogede to Kallyngeborgh; dat zyne gnade en dat wedder tokeerde.

<5> Dar de stede to antworden, were zine gnade zachtmodich to sprekende, zo wolden ze em des to irkennende geven[3] unde zinen gnaden berichten, yft zulke achtbreve vor zyne gnade quemen, dat he den van Dantzike nicht ungunstich were, wente it were en van quaden snoden luden bybracht unde togekomen.

[.....]

<8> Item in zunte Pawels dage[4] to vespertit do quemen de heren radessendeboden vor den heren konigk tho Dennemarken, wervende ere werf na desser nascreven wyze, alze dat her Hinrik zede: Leve gnedige here, juwe gnade heft uns dicke unde vakene screven van vredebrake, de schen schal wezen in juwen sloten unde steden, dat uns leet is; dar wy umme hebben gereden tegen den hertogen van Slezewik; de heft uns gezecht, dat juwe gnade enen dach utzette uppe de zulven stede, de stede scholen des vorscreven hertogen to Holsten zyner to lyke unde to rechte mechtich wezen umme alle vredebrake, de de scheen zin, zedder dat de breve maket worden.

<9> Dar de here konig to antworde unbesproken: Ik kan unde wil nene dage myt den Holstenheren holden unde vorteren dar duzent mark umme edder meer, yfte mynen rad dar zenden; men gy hebben my vrede zecht; ik mane ju, gy hebben my vrede zecht mit handen unde mit munde, unde wil nummende manen umme de vredebrake, de mynen armen mannen, ridderen unde knechten, gescheen is, wen ju.

<10> Dar de stede to antworden, ze hadden em vrede zecht van der Holstenheren wegen, unde den heren van Holsten van des heren konynges wegen, alse werveslude; des weren de heren van Holsten overbodich, zinen gnaden liik unde recht[5] to donde.

<11> Dar de konigk to antworde under velen worden: Ik mane nummende umme de vredebrake, wen ju ; unde zundergen gy van Lubeke hebben uns screven enen bref, dar gy ane roren, weret dat wy nenen vrede helden unde nenen dach utstickeden, zo vrochtede gy, dat men scryen moste unde muchte, dat wy de yenne weren, de deme rechte nicht bistandich weren.

<12> Dar zee to antworden, dat ze to zinen gnaden, alze ze[6] hopeden, alzo openbarliken nicht gescreven hadden, wente it temede en nicht, sinen gnaden alzo to scrivende; de scryver mochte zik lichte vorscreven hebben.

<13> Do zede de here konigk: Her Hinrik Rapezulvere , her Tydeman Steen unde her Morkerken , gy hebben uns vrede lovet unde zecht, unde de wert uns nicht geholden; dat mote wy scryven unzeme geystliken vadere, deme pavese, unde deme keyzere unde unsen vrunden, dat gy unze vorredere zin.

<14> Dat de dre demodelken vorantworden unde zeden: Leve here, wes wy juwen gnaden zecht hebben, dat hebbe wy gedan Gode to love unde juwen landen unde deme menen copmanne tho gude; men wy hopen jo, dat wy nummende vorraden hebben, unde dencken des ok nicht to donde, gnedige here.

<15> Do zede de koningk: Zeet, juwer is dre; ik wil twe to my nemen unde wilt war maken, dat it is, alze ik zegge. Wat segge gy dar to? Tacete!

<16> Do zede hertich Johan van Mekelenborgh: Go[7] , leve ome, gy stad gans entweyg; bespreket ju!

<17> De besprake gingk in beydentzyden. Myt der korte, dat zee hir ane eendrogen, see hadden em vrede zecht, alze werveslude; were it zake, dat de heren to Holsten deme heren konynge unde den zinen de vredebrake nicht vorbotten, dat denne de here konigk den steden scholde dar umme tospreken. Hir uppe wart vorramet eyn dach, tho Sleswik to wezende tho Unzer leven Vrowen dage assumptionis[8] edder in den achte daghen, den konigk unde de Holstenheren unde ere man zee in beydentziden dar to vorghande, umme de vredebrake, de de scheen zyn, tho gevende unde to nemende, amen.

[.....]

<19> Item umme den copman to Drackøre tho sprekende.

<20> Item zo bat de here konig de Lubeschen, dat ze[9] zyneme dener unde hertich Johans manne, Hinrik Tarnevissen , deden, wes zee eme plichtich weren, des dar vorzocht wart.

<21> Item spreken de Lubeschen her Timme Ronnouwen to unde he en wedder; dat an beydentzyden vorlecht wart, to vorgande ze tozamende uppe deme dage tho Sleswik.

[.....]

<23> Item spreken de stede unde beden den heren koningk vor de van Dantzik etcetera.

<24> Item spreken desse eerbenomeden radessendeboden mit deme heren konynghe, wer ere borghere unde copmanne ok mochten zegelen to Schonore, unde zine rike to zokende nach deme wontliken zede, unde ok dat neen vorbot scheghe, wen de mute ghedan were, alze overme jare schach. Dar zine gnade to antworde, he wuste noch tor tyt men gut mit en; dat ze dar zegelden in Godes namen; ok scholde neen vorbot mer schen na der mute; men wes hee bode to der mute, dat alzo to holdende; unde den market dar to zokende, dar he van oldinges ghewezet is, unde anders nergene. Dar mede danckeden zee zinen gnaden etcetera.

1. tractaverunt] et tractaverunt, Aa. 2. de zulve] det drejer sig om Heinrich Rapesülver. 3. to irkennende geven] mangler i Aa. 4. zunte Pawels dage] der må her være tale om Commemoratio Pauli, dvs. 30. juni. 5. liik unde recht] mangler i Aa. 6. ze] mangler i Aa. 7. Go] dette ord giver ikke mening i sammenhængen. 8. Unzer leven Vrowen dage assumptionis] dvs. 15. august 1419. 9. ze] mangler i Aa.

Oversættelse

I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.