Tekst efter A
Wy Erik, van Godes gnaden der rike Dennemarken, Sweden, Norweghen, der Wende vnde der Gothen koning vnde hertoghe to Pomeren , bekennen vnde don witlik openbarliken mit dessem breue allen den, de ene seen edder høren lesen. Alse de allerdurchluchtigiste forste vnde here, here Sigmund, Romissche koning , to allen tiiden merer des riikes, to Vngern, Beheim, Dalmacien, Croacien etcetera koning, vnse leue broder vnde oem, den hochgebornen ffursten heren Hinrik gheheten Rumpold , hertoghen in Sleszien vnde heren to Groten Glogow etcetera to vns, an eyme dele, vnde den hochghebornen forsten, heren Hinrike , Adolffe vnde Gherde , broderen vnde greuen to Holsten, Stormern vnde Schowenborgh, an deme anderen dele, geschicket vnde gesant heft vmme sodane krighe, mishandelinge, twedracht vnde tosproke, de wi vppe beyden delen tosamende hebben, vmme sone vnde richtinge tusschen vns to deghedingende; also sin wi alle vnses rechten an den vorbenomeden vnsen leuen broder vnde oem, den Romeschen koning, alse an eynen ouersten richter vnde vulmechtighen entscheider, van vnser vnde der kronen weghen to Dennemarken komen vnde gegangen, vnde an den hochghebornen forsten heren Hinrike geheten Rumpold, ok van vnser vnde der krone weghen to Dennemarken alse an eynen vulmechtigen richter vnde entscheider komen vnde gegangen sin, alse denne des ergenanten hertoghe Hinrikes ghenant Rumpold anlatendes breeff dar ouer gegheuen eghentliken vtwiset. ♦
Vnde louen den hochghebornen forsten heren Hinrike, Adolffe vnde Gherde, bruderen, greuen to Holsten etcetera, wat vns also van dem vorbenomeden vnsem leuen brudere vnde oeme, heren Sigmunde, Romesschen koninge, edder van dem ergenanten hertoghen Hinrike geheten Rumpold vor recht vtghesproken wert, vnde vns na rechte vorscheidende werden, dat wi dat stede vnde vaste vnde vnvorbrekeliken holden willen, bi vnsen koningliken truwen vnde worden. ♦
Vnde wi hiir nageschreuen Casamer vnde Wartslaff , van Godes gnaden hertoghen to Stetin, der Wende, der Cassuben etcetera, vnde vorsten to Rugen, Anders Jacobssøn , Erik Krummedik , Pridbern van Pudbusk , Jens Nielssøn , Swen Sture , Jens Grum , Erik Nielssøn , Hinric Knutssøn , Merten Jenssøn , Peter Magnussøn , Aghe Laxman , Luder Kabolt , riddere, Eric Ericssøn , Sten Basse , Rikman van der Lanken , Clawes Jonssøn , Gherdt Bruseke , Jacob Brümle , Jess Ericssøn , Niels Aghessøn , Jess Oleffssøn , knapen, louen alse borghe in craft desses breues den hochgebornen forsten heren Hinrik, Adolffe vnde Gherde, bruderen, greuen to Holsten, Stormeren vnde Schowenborgh, vor den vorbenomeden koning Erik, vnsen gnedighen heren, wo se also dorch recht vorscheiden werden, alse vorgeschreuen steyt, dat he dat stede vnde gantz vnde vnvorbrekeliken holden schal. Vnde weret sake, dat sulk vtsproke des rechten van vnseme gnedighen heren, deme koninghe nicht geholden wurde, dar God vo{e}r sy vnde ok nicht gescheen schal; so louen vnde spreken wi vorbenomeden borghen, dat wi den vorbenomeden Holsten heren eres rechten truweliken bystendich sin willen, dat dat geholden werde, vnde vnseme heren deme konige wedder se vnde sulken vtsproke nicht raden noch helpen willen, ane alle argh vnde geuerde. Des to orkunde vnde merer sekerheit hebbe wi erbenomede konig Erik alse een sakewolde vnde wi vorbenomede borghen alle vnse eghene ingeseghele mit vnsen guden willen vnde wetende an dessen breff laten hengen, de gheuen vnde schreuen is to Fflensborgh, na godes bordt veerteynhundert, dar na in dem dreevndetwintigisten jaren, in deme daghe circumcisionis Domini ♦
Vi Erik af Guds nåde, konge af rigerne Danmark, Sverige og Norge, de venders og goters konge og hertug af Pommern, erkender og gør vitterligt åbenbart med dette brev for alle dem, som ser det eller hører det læse: Den allerhøjeste fyrste og herre, hr. Sigismund, romersk konge, til alle tider forøger af riget, konge af Ungarn, Bøhmen, Dalmatien, Kroatien etc., vor kære fætter, har sendt til os på den ene side den højbårne fyrste hr. Heinrich kaldet Rumpold, hertug af Schlesien og herre til Gross Glogau etc. og på den anden side de højbårne fyrster hr. Heinrich, Adolf og Gerhard, brødre og grever af Holsten, Stormarn og Schauenburg, i anledning af sådanne krige uoverensstemmelser, stridigheder og krav, som vi har på begge sider, med henblik på at forhandle om forsoning og retskendelse mellem os; således er vi kommet for at få retsafgørelse ved den førnævnte vor kære fætter den romerske konge som øverste dommer og befuldmægtiget voldgiftsdommer på vores og den danske krones vegne, og til den højbårne fyrste hr. Heinrich kaldet Rumpold, som en befuldmægtiget dommer og voldgiftsdommer, ligeledes på vores og den danske krones vegne, således som den førnævnte hertug Heinrich kaldet Rumpolds brev med retskendelsen, udfærdiget derom, nøje udviser.
Og vi lover de højbårne fyrster hr. Heinrich, Adolf og Gerhard, brødre, grever af Holsten etc. at hvad der bliver udtalt som retsafgørelse af den førnævnte vor kære fætter hr. Sigismund, romersk konge, eller af den førnævnte hertug Heinrich kaldet Rumpold og bliver bilagt efter retten, det vil vi stadigt og fast og ubrydeligt overholde ved vor kongelige troskab og ord.
Og vi efterskrevne Kasimir og Vartislav, af Guds nåde hertuger af Stettin, hertuger over venderne og kassuberne etc. og fyrster til Rügen, Anders Jakobsen, Erik Krummedige, Predbjørn van Podebusk, Jens Nielsen, Sven Sture, Jens Grim, Erik Nielsen, Henrik Knudsen, Morten Jensen, Peder Mogensen, Åge Laxmand, Lyder Kabolt, riddere, Erik Eriksen, Sten Basse, Rikman van der Lanken, Klaus Jensenn, Gerd Bruseke, Jakob Brymle, Jens Eriksen, Niels Ovesen, Jens Olufsen, væbnere, lover som kautionister i kraft af dette brev de højbårne fyrster hr. Heinrich, Adolf og Gerhard, brødre, grever af Holsten, Stormarn og Schauenburg for den førnævnte kong Erik, vor nådige herre, at når de således bliver forligt ved retten, som førskrevet, så skal han holde det stadigt og helt og ubrydeligt. Og skulle det ske, at sådan retskendelse ikke blev holdt af vor nådige herre kongen, hvilket Gud tager vare og på og hvilket heller ikke vil ske, så lover og udtaler vi førnævnte kautionister, at vi trofast vil bistå de førnævnte holstenske herrer til deres ret, at den bliver holdt, og vi vil ikke råde eller hjælpe vor herre kongen mod dem og sådan retskendelse, uden ondskab og svig. Til vidnesbyrd og yderligere sikkerhed har vi førnævnte kong Erik som sagvolder og vi førnævnte kautionister med god vilje og vidende ladet alle vore egne segl hænge på dette brev, som er givet og skrevet i Flensborg efter Guds fødsel 1400 derefter i det 23. år på dagen for vor Herres omskærelse.
