Tekst efter A
Deme alderdorluchtighesten ffursten vnde hochgeborn heren hern Sigimunde Romischen konynghe tho allen tiden merer des rykes to Vngheren vnde Behemen Dalmatien Croatien etcetera konynghe vnseme gnedighen leuen heren . vnde vordmer al den ghennen de dessen breeff seen edder horen lesen . enbede wij borgermestere vnde radmanne der stad Nygestad . vnsen odmodighen willigen denst vnde wes wij gudes vermoghen openbare to betughende an crafft desses breues . dat vns witlik . war . openbar vnde landkundich ys vnde van langhen olden yaren vorleden vnde van so dannen langhen tiden . dat des anders nemand leuendich endencket . dat dat hertochdom to Sleswijk anders geheten to Judlande een sunderich herschop vnde hertochdom geweset hefft vnde noch also ys van anderen heerschoppen dar vmmelangk beleghen myd synen endescheden . eghendome . vrygheyt . rechte vnde wonheyt sloten steden alse dat slot Gottorpe myd den steden Sleswijk vnde Ekerenvorde . dat slot Nygehus myd der stad Vlensborch dat slot vnde stad Openra . dat slot vnde stad Hadersleue dat slot vnde stad Lutteke Tunderen . dat land to Alsen myd den sloten Sunderborch vnde Norborch dat slot vnde land vppe Erre . dat land Eyderstede myd anderen Vreschen herden vnde anderen velen ghoderen vnde thobehorynghen myd manschop rydderen knechten . landen vnde luden openbare ghescheden vnde sunderet . vnde also beseten wandaghes der hochgebornen ffursten vnde heren hern Hinrikes Alffes vnde Gerdes nv leuendigher hertogen to Sleswijk vnde greuen to Holsten etcetera eldere vnde ouerelderuadere vnde sunderghen besad wandaghes hertoch Gerd seligher dechtnysse . der vorscreuenen dryger leuendigher hertoghen vader dat sulue hertochdom bette an den ende synes leuendes . vnde de suluen leuendighen dre hertogen ock beseten hebben roweliken vnde myd vrede wente jn de tijd dat de dorchluchtigeste ffurste vnde here her Eryk to Denemarken etcetera konyngh se myd kryghe vnde myd orleghe hefft beuallen ♦
Dat sulue hertochdom vorescreuen gheyt an van der Leuynghesow vnde endighet syk vor deme slote Koldynghe dar dat ryke to Denemarken angheyt ♦
Alle desse vorscreuen stucke thughe wij radmanne vorbennomen by vnsen eden vmme witlicheyt vnde warheyt willen ♦
To thughe desser vorscreuenen stucke hebbe wy vnser stad jngeseghel vor dessen breef henghen laten . de screuen ys na godesbord veerteynhundert vnde an deme veervndetwyntyghesten jare des veerden sondages na paschen ♦
Den særdeles berømmelige og højbårne herre, hr. Sigismund, romernes konge, forøger af riget til alle tider, konge af Ungarn, Böhmen, Dalmatien, Kroatien osv., vor nådige kære herre, og fremdeles alle folk, der ser dette brev eller hører det læse, oversender vi borgmestre og rådmænd i byen Neustadt vor ydmyge villige tjeneste og hvad godt, vi formår. Vi bevidner i kraft af dette brev, at det er os vitterligt, sandt, åbenbart og landskendt, og at ingen levende igennem år og dag har ment andet, end at hertugdømmet Slesvig, også kaldet Jylland, har været og fremdeles er et selvstændigt herskab og hertugdømme, aldeles adskilt fra de øvrige omkringliggende herskaber med sine grænseskel, sine ejendomme, friheder, rettigheder og sædvaner, slotte og byer såsom slottet Gottorp med byerne Slesvig og Eckernförde, slottet Nyhus med byen Flensborg, slottet og byen Åbenrå, slottet og byen Haderslev, slottet og byen Tønder, landet Als med slottene Sønderborg og Nordborg, Ærøs slot og land, landet Ejdersted med de øvrige frisiske herreder og flere andre godser og tilliggender, med mandskab, riddere, væbnere, land og folk. Og således besad bedstefaderen og oldefaderen til de højbårne fyrster og herrer, hr. Heinrich, hr. Adolf og hr. Gerhard, nuværende hertuger af Slesvig og grever af Holsten, førhen dette hertugdømme, og særligt besad deres far, hertug Gerhard, saligt minde, hertugdømmet til sit livs ende, og samme nuværende tre hertuger har besiddet det roligt og fredeligt, indtil den særdeles berømmelige fyrste og herre, hr. Erik, konge af Danmark osv. overfaldt dem med krig og felttog.
Det samme førnævnte hertugdømme strækker sig fra Leventzau og slutter før Kolding slot, hvor Danmarks rige begynder.
Alle disse førskrevne punkter bevidner vi førnævnte rådmænd med vores ed for vitterlighedens og sandhedens skyld.
Til vidnesbyrd for disse førskrevne punkter har vi ladet vor bys segl hænge for dette brev, som er skrevet 1424 efter Guds fødsel den fjerde søndag efter påske.