1428. 14. august.

Hertugerne Adolf og Gerhard af Slesvig overdrager 2000 lybske mark i form af pant i Gram, Hviding, Frøs og Kalvslund herreder til hr. Heinrich v. Ahlefeldt, ridder, på livstid for dennes tjeneste. Pantet, som Claus Limbek har haft inde for 2500 mark, er således forhøjet til 4500 mark.

Såfremt hertugerne ønsker at indløse pantet efter Heinrich v. Ahlefeldts død, skal det meddeles Heinrich v. Ahlefeldts arvinger inden for otte dage efter mortensdag på Tørning slot - enten skriftligt ved åbne beseglede breve eller mundtligt ved to af hertugernes hæderlige mænd. Derefter skal hertugerne til næstfølgende mortensdag betale hele summen, dvs. 4500 lybske mark, til Heinrich v. Ahlefeldts arvinger.

Sprog: middelnedertysk.

Forlæg A: København, RA, NKR, 3034-c (tidligere Gem.Arch. XXVI 42 i.). Pergament. Højde: 21,3 (plica: 2,2) cm. Bredde: 31 cm. Segl: 1: Hertug Adolfs segl i rødt voks i perg.rem ; 2: Hertug Gerhards segl i rødt voks i perg.rem . Gennemskåret på midten.

Forlæg Aa: København, RA (tidl. Det Kongelige Bibliotek), TKIA, Registrum Christierni Primi.

Forlæg Ab: Kiel, Universitätsbibliothek Kiel, Registrum Christierni primi. Efter en her tilføjet notits ugyldiggjorde (invalidavit) hertugen dette brev 3. januar 1445, da det afløstes af et nyt pantebrev.

Tryk: Rep. nr. 6370; Reg. Dan. nr. *4839; Stemann, Gesch. d. öffentl. u. Privat-Rechts d. Herzogthums Schleswig III, nr. 31, p. 40-42 (tryk efter A); Urkundensammlung d. schlesw.-holst.-lauenb. Gesellsch. III, nr. 74, p. 112-114 (tryk efter Ab).

Split Normal

Tekst efter A.

Tekst

Wij Allf vnde Ghert brodere van Godes gnaden hertogen to Sleswig greuen to Holsten Stormeren vnde Schowenborgh bekennen openbare vor allen den gennen de dessen breff seen edder horen lesen dat wij mit endrachtigeme rade willen vnde vulbort aller der genne der vulbort hijr not to is . hebben geuen deme strenghen riddere hern Hinrike van Aleuelde twedusent mark lubischer penninghe^[1] penninghe] pennighe, A. in dessen nascreuen v{ee}r herden alse Gramherde Witingherde Vrosherde vnde Calslundherde vmme truwes denstes willen den he vns vnde den vnsen vlitigen bewiset vnde d{ae}n heft vor desse vorscreuen twedusent marc penninghe vnde vor druddehalfdusent mark penninghe dar de {ee}rnomede v{ee}r herde wandages Clawese L{ee}mbeken Henneken sone guder dechtnisse weren v{oe}r vorpandet alse de breff vthwiset den vnse bole hertigh Hinrik milder dechtnisse vnde wij Clawese Leembeken ernomed dar up ghegeuen hebben so hebbe wij vor vns vnde vnse eruen na rade vnde wijllen alle der genne der vulbord hijr not to is deme vornomeden her Hinrike van Aleuelde vnde synen eruen de vorscreven v{ee}r herde vorpandet vnde vorsettet vorsetten vnde vorpanden iegenwardigen mit craft desses breues mit aller vryheit rechticheit vnde nutticheit de komen mogen vth den suluen ver herden unde alle eren tobehoringhen alse se in alle eren scheden sint belegen vnde wij vnde vnse elderen se ie vrighest hebben ghehat vnde beseten^[2] beseten] besetten, A. vnde vorlaten deme v{oe}rnomeden her Hinrike van Aleuelde vnde synen eruen dar ane alle herlicheit vnde allent dat vns nutte dar ane is vthgenomen manschop vnde kerkenleen vnde wes dat mene land deit vnde wij vnde vnse eruen scholen vnde willen deme vorbenomeden her Hinrike van Aleuelde vnde synen eruen desser vorscreuen v{ee}r herde rechte warende wesen vnde beschermen vnde entfrigen en de van allen den de dar mit rechte upsprecken wanne wij dar werden toeschet vnde manet ♦

Vor dessen vorscreuen summen penninghe^[3] penninghe] pennighe, A. alse veftehalfdusent marc penninghe vnde vor alle andere summen penninghe^[4] penninghe] pennighe, A. de her Clawes van deme L{ee}mbeke vnde Henneke Lembeke syn sone dar oldinghes hebben ane gehat so scholen de uorscreuen v{ee}r herde des ernomeden her Hinrikes vnde syner eruen brukelike pand wesen in aller wijse alse uorscreuen is vnde dar up so ueste wij vnde stedigen alle breue de de uornomeden her Clawes vnde Henneke syn sone dar up hebben ghe hat van vnsen elderen hertogen to Sleszwig vnde greuen to Holsten vnde alle andere breue der wij van rechte plichtich sint to holdende vnde scholen vnde willen de deme vornomeden her Hinrike vnde synen eruen stede vast vnde vnvorbroken holden eft wij se eme suluen hadden geuen vnde beseghelt ♦

Desser uorscreuen ver herde schal her Hinrik vornomed vredesam bruken de tijd synes leuendes ♦

Sunder wan he na Godes willen is uorstoruen so beholde wij vns vnde vnsen eruen de losinghe dar ane in desser wijse ♦

Wanne wij edder vnse eruen desse vornomeden ver herde wijllen losen so schole wij den eruen des ernomeden her Hinrikes vorkundigen de losinghe in den achte dagen sunte Mertens uor deme slote to Dorninghe mit vnsen openen breuen gheuestet mit vnsen anhengheden jngeseghelen edder muntliken mit tween vnser bedderuen beleneden mannen vnde denne to deme anderen sunte Mertens dage negest uolgende so scholen vnde willen wij vnde vnse eruen den eruen des vornomeden her Hinrikes in eneme summen to vullenkomener noge betalen den uorscreuen summen penninghe^[5] penninghe] pennighe, A. alse veftehalfdusent mark penninghe vnde alle ander ghelt dat de uorbenomeden her Clawes van deme L{ee}mbeke vnde Henneke Lembeke syn sone in den uorscreuen ver herden hebben an penninghen alse to Lubeke vnde to Hamborg ghenghe vnde geue sint ane hole penninghe^[6] penninghe] pennighe, A. to ener tijd vnde up ener sekeren stede in deme hertichrike tho Sleszwig edder an deme lande tho Holsten dar id den eruen des uorbenomeden her Hinrikes behegelik is ere ghelt uptoborende vnde dar en ere ghelt blyue vnvntseret vnde wes her Hinrik uorbenomed vnde syne eruen van dessen uorscreuen ver herden upboren vnde nethen des en scholen vnde wijllen wy vnde vnse eruen en nicht rekenen vnde afsl{ae}n in den uorscreuen summen penninghe^[7] penninghe] pennighe, A. ♦

Ok so en willen wij vnde vnse eruen des uornomeden her Hinrikes eruen dar nene naschuldinghe edder tosprake vmme d{oe}n ♦

Ok so scholen vnde willen wij vnde vnse sammetliken edder besunderen deme vornomeden her Hinrike vnde sinen eruen dessen breff vnd alle andere oldebreue de se vns van desser v{ee}r herde wegen uorbringhende werden vornygen van articlen to articlen vnde beseghelen mit gudem willen wan se vns edder vnse eruen darto eschen vnde scholen vnde willen en alle dingh de van der wegen witlik vnde bewijslik sint truwelken holden der wij van rechte plichtich sint to holdende ghelyk vnde in aller wijse eft se dar beseghelde breue van vns vp hadden ♦

Ok so wille wij dat desse breff alle den anderen breuen de her Hinrik vornomed edder syne eruen up desse uorscreven ver herde sammetliken efte up sunderge herde efte kerspele hebben nicht schal wesen tho u{oe}ruanghe vnde to schaden sunder alle breue scholen blyuen by vullenkomener macht ♦

Alle desse uorscreuen stucke sammetliken vnde besunderen loue wij Allef vnde Ghert uornomet uor vns vnde vor vnse eruen deme erbenomeden her Hinrike van Aleuelde vnde sinen eruen an guden truwen uast vnde vnvorbroken to holdende sunder arch ♦

Des to merer witlicheit vnde bekantnisse hebbe wij vnse jnghesegele witliken henghen laten to dessem breue ♦

Na Godes bort verteinhundert j{ae}r an deme achtevndetwintigesten jare an vnser leuen vrowen auende erer hemmeluart ♦

1. penninghe] pennighe, A. 2. beseten] besetten, A. 3. penninghe] pennighe, A. 4. penninghe] pennighe, A. 5. penninghe] pennighe, A. 6. penninghe] pennighe, A. 7. penninghe] pennighe, A.

Oversættelse

I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.