1429. . København

Skrå for guldsmedelavet i København, også kaldet Sankt Eligius' Gilde, givet med kong Erik 7. af Pommerns og dronning Filippas tilladelse samt med samtykke fra hr. Esge (Jensen) Brok (til Essendrup), høvedsmand på Københavns slot, og Københavns byråd.

Skråen indeholder følgende punkter:

1) Enhver guldsmed i København skal arbejde med lødigt sølv og godt guld. Første gang man forbryder sig mod denne regel, skal man betale en lødig mark i bøde til lavet. Anden gang man forbryder sig mod denne regel, skal man betale to lødige mark i bøde til lavet. Tredje gang man forbryder sig mod denne regel, skal man betale tre lødige mark i bøde. De tre mark skal lavet dele i tre dele: kongens foged skal have én mark, rådmændene i København skal have én mark, og endelig skal guldsmedelavet have én mark. Derefter skal den pågældende guldsmed forlade København.

2) Guldsmedene i København skal vælge en eller to oldermænd, som skal lede lavet. Den, som modsætter sig dette, skal betale en halv mark sølv i bøde til lavet.

3) Den, som vil etablere sig som selvstændig guldsmed, skal have fem mark lødigt sølv og værktøj til en værdi af en mark lødigt sølv. Endvidere skal han sværge ved to ærlige mænds navn. Endelig skal han give lavet en tønde øl og en mark voks samt lys og bægre.

4) Kun ægtefødte drenge må komme i lære hos en guldsmed. Den guldsmed, som forbryder sig mod denne regel, skal betale en mark lødigt sølv i bøde til lavet. Endvidere skal den dreng, som ikke er ægtefødt, fjernes fra lærepladsen.

5) Den guldsmed, som får sig en lærling, skal give en tønde øl til lavet.

6) Ingen svend må fremstille sine egne sølv- eller guldgenstande uden sin herres samtykke. Såfremt det bliver opdaget, at en svend gemmer de sølv- eller guldgenstande, som han selv har fremstillet, for sin herre, skal guldsmeden betale en halv mark lødigt sølv og svenden en tønde øl i bøde til lavet.

7) Ingen svend må udføre stykarbejde. Ej heller må en svend optjene ugeløn. Den, som gør dette, skal betale fire mark voks i bøde til lavet. Såfremt han har gjort det med sin herres samtykke, skal han betale en tønde øl i bøde til lavet. Såfremt de pågældende håndværksgenstande bliver fundet hos svenden, skal man lægge dem i guldsmedelavets bøsse.

8) Den svend, som stikker af med sin herres løn og ikke kommer tilbage, skal holdes for en uforbederlig svend. Således skal ingen medlemmer af lavet tage denne svend til sig. Den, som alligevel gør det, skal betale en lødig mark i bøde til lavet.

9) Såfremt en svend efter at have tjent hos sin herre et stykke tid ønsker at rejse bort, og såfremt svendens herre ikke vil betale løn til svenden, skal herren betale et livlandsk pund voks i bøde til lavet, såfremt svenden indberetter sagen til oldermændene. Desuden skal herren udbetale lønnen til svenden.

10) Såfremt en svend er til skade for sin herres virksomhed, skal oldermændene udpege to selvstændige guldsmede. Disse to skal træffe en afgørelse, som er til behag for både svenden og herren. Den, for hvem denne afgørelse ikke er til behag, skal udtræde af lavet.

11) Ingen selvstændig guldsmed må drikke med andre medlemmer af lavet på beværtninger eller ved øludskænkningssteder. Den, som gør det, skal betale en kvart lødig mark i bøde til lavet. Oldermændene har dog mulighed for at tilgive denne forseelse.

12) Såfremt en selvstændig guldsmed kalder en anden for ludersøn, skal han betale en kvart lødig mark i bøde til lavet. I dette tilfælde har oldermændene ingen mulighed for at tilgive forseelsen.

13) Slår og sårer en selvstændig guldsmed en anden, skal han betale en halv lødig mark i bøde til lavet. I dette tilfælde har oldermændene ingen mulighed for at tilgive forseelsen. Slår en herre en svend, skal herren betale en kvart lødig mark i bøde til lavet. Slår en svend en herre, skal svenden betale en halv lødig mark i bøde til lavet samt sværge på, at han ikke vil gøre det igen.

14) Såfremt et medlem af lavet trækker en kniv mod et andet medlem af lavet, skal han, uanset hvor forseelsen sker, betale en lødig mark i bøde til lavet. Såfremt en svend trækker en kniv mod sin herre, skal svenden, uanset hvor forseelsen sker, betale en lødig mark i bøde til lavet. I dette tilfælde har oldermændene ingen mulighed for at tilgive forseelsen. Endvidere skal svenden sværge på, at han ikke vil gøre det igen.

15) Såfremt en mester arbejder på sankt Eligius' dag, skal han betale en tønde øl i bøde til lavet. Såfremt en svend arbejder på sankt Eligius' dag, skal han betale en halv tønde øl i bøde til lavet. Såfremt guldsmeden har en dreng, som arbejder på sankt Eligius' dag, skal drengen betale en mark voks i bøde til lavet.

16) Såfremt en guldsmed tager en dreng til sig og har hos sig i 12 uger uden at skrive drengen på lavets medlemsliste, skal han betale fem mark voks i bøde til lavet. Derudover skal han yde kompensation til lavet for drengen.

17) Såfremt en svend, som har ydet trofast tjeneste, dør, skal man yde ham samme ret som en selvstændig guldsmed. Såfremt et lavsmedlem ikke gør det, skal vedkommende betale en øre i bøde til lavet.

18) Såfremt en selvstændig guldsmed eller en selvstændig guldsmeds hustru dør, skal man følge vedkommende til graven, således som det sig hør og bør for medlemmerne af lavet. Den, som ikke gør dette, skal betale en øre i bøde til lavet.

19) Såfremt en enke efter en guldsmed dør, skal man yde hende samme ret som enhver selvstændig guldsmed. Den, som ikke gør dette, skal betale en øre i bøde til lavet.

20) Ingen svend må etablere sig som selvstændig guldsmed, medmindre han har tjent i et helt år hos en guldsmed i København.

21) På sankt Andreas' dag skal alle medlemmer af lavet drikke sammen. Den følgende dag skal lavet holde en sjælemesse. Både kvinder og mænd skal donere til denne sjælemesse. Den, som ikke gør det, skal betale en øre i bøde til lavet.

22) Såfremt en guldsmed snupper stadepladsen fra en anden guldsmed på markedet, skal vedkommende betale en tønde øl i bøde til lavet. Kommer det i den forbindelse til onde ord imellem parterne, skal den, som beviseligt har begået forseelsen, betale to tønder øl i bøde til lavet.

23) Såfremt et medlem af lavet har gæld, som skal betales ud, og såfremt vedkommende ikke gør det på det fastsatte tidspunkt, skal vedkommende betale tre øre i bøde til lavet.

24) Såfremt et lavsmedlem inviterer et andet lavsmedlem op på rådhuset uden oldermændenes tilladelse, skal vedkommende betale tre mark voks i bøde til lavet.

25) Ingen selvstændig guldsmed må overtage en svend fra en anden guldsmed uden den anden guldsmeds samtykke. Den, som gør det uden den anden guldsmeds samtykke, skal betale et halvt livlandsk pund voks i bøde til lavet. Endvidere skal svenden betale en tønde øl i bøde til lavet.

26) Såfremt en svend vil være sin egen herre, skal han ikke stoppe med at tjene hos sin herre, førend han har opfyldt alle sine forpligtigelser over for lavet.

27) Såfremt et lavsmedlem hælder et bæger øl ud over hovedet på et andet lavsmedlem, skal vedkommende betale en kvart lødig mark i bøde til lavet. Såfremt et lavsmedlem hælder et bæger øl i skødet på et andet lavsmedlem, skal vedkommende betale fire mark voks i bøde til lavet.

28) Det lavsmedlem, som gemmer et andet lavsmedlems værktøj, skal betale en tønde øl i bøde til lavet.

29) Det lavsmedlem, som lokker et andet lavsmedlems svend eller dreng til uden deres herres samtykke at bortgive eller sælge nogle af de ting, som er i deres herres bod, skal betale et halvt pund voks i bøde til lavet. Endvidere skal man holde vedkommende for en uforbederlig mand.

30) Den, som ikke deltager i lavsmøderne, skal betale en øre i bøde til lavet. Den, som går fra lavsmøderne i vrede, skal betale en tønde øl i bøde til lavet.

31) Ingen guldsmed må arbejde med andet guld end godt guld.

32) Ingen guldsmed må arbejde med andet sølv end godt sølv.

33) Det har fra gammel tid været sædvane i lavet, at man giver den halve vægt af en halv lødig mark, såfremt man vil have udført en sølvgenstand uden forgyldning. Hvis mesteren forgylder en sølvgenstand med sit eget guld, skal han have hele vægten.

34) Endvidere har det fra gammel tid været sædvane i lavet, at hvis en mester kommer i besiddelse af guld- eller sølvgenstande, som ikke lever op til lavets standarder, skal vedkommende holde disse genstande tilbage, indtil de lever op til lavets standarder.

Sprog: middelnedertysk.

Forlæg A: København, Nationalmuseet (tidl. Oldnordisk Museum). Pergament. Højde: 132 cm. Bredde: 12,5 cm. To sammensyede stykker pergament.

Tryk: Danske Magazin 3.rk. I, nr. V, p. 47-52; Københavns Dipl. II, nr. 37, p. 52-55; Reg. Dan. nr. *4865; Nyrop, Danmarks Gilde- og Lavsskraaer, bd. 2, nr. 15, p. 65-70.

Bemærkning: Udgivet efter Nyrop l.l., da A ikke har været tilgængelig for udgiveren i februar 2021.

Split Normal

Tekst efter Nyrop l.l., hvorfra også de arkivalske oplysninger stammer.

Tekst

Allen lyden zy witlik, dat na Godes gebort, do men schreff verteynhundert vnde in deme negentwintegesten jare, de irluchtigeste hochgeborne furste vnde here, here Erik , van Godes gnaden koningh der rike Denemarken, Sweden vnde Norwegen ok hertog to Pomeren, vnde de irluchtigeste, hochgeborne furstynne vnde vruwe, vruw Philippa , koningyne der seluen gnaden, hebben gheghunt vnde toghelaten ene rechticheit vnde statute, alse hyr na schreuen steit, vnde dat is ok gheschen mit witschop her Esge Brok , ridder, houetman des slotes to Kopenhauen, vnde vor dem gantzen rade der stad Kopenhauen, so ys dyt ghemaket vnde gedichtet in Godes vnde in alle Godes hilgen ere, vnde in sunte Loygen ere vnde van den beschedenen luden vp ghenomen, de hir vormals to Kopenhauen goltsmede weren. Alse by Euerd Lunynghes tiden, Olaff goltsmedes, Werner goltsmedes, mester Johans, Andreas Regenstens, Marqwardes, in de ere vnde dorch den vromen aller goltsmede.

<1> Dat jewelik goltsmyt to Kopenhauen schal werken lodich suluer vnde gut golt; we des nichten doyt, de bote to dem ersten der kumpanie ene mark lodich, doyt he dat to dem anderen male, zo bote he twe mark lodich, doyt he dat tho dem derden male, so botet he dre mark lodich. De dre mark schal men delen an dren, ene mark schal hebben des koninghes voghet, de anderen de raetlude, de derden mark den goltsmeden to Kopenhauen; darna schal de selue de stad rumen.

<2> Vortmer de goltsmede to Kopenhauen scholen kesen enen olderman eder twe, de der kumpanie van sunte Loyen ghilde scholen vore zeen; so we dar jegen sprekt, wan yd eme boden wert, de bote ene halue mark syluers.

<3> Vortmer we eghen werk werken wil, de schal hebben vyff mark lodiges syluers vnde touwe, dat werdich sy ene lodige mark sylvers, vnde dat sweren twe erlike mannes namen vort, so schal he der kumpanie gheuen ene tunne bers vnde ene mark wasses vnde licht vnde bekere, de men dar antworden schal.

<4> Vortmer so en schal nyn goltsmyt to sik nemen jenigen knecht tho lerende, he en sy van echten luden vth gekomen; we dar en jeghen doyt, de betere ene lodige mark syluers, vnde de knecht schal vngelert bliuen.

<5> Vortmer so we enen knecht nymt to lerende, de schal der kumpanie gheuen ene tunne bers vnde^[1] sunte Loyen iij marck was.

<6> Vortmer schal nyn knecht maken eghen werk edder stucke werk ane synes heren witschap; vnde vorhelet dat de here, zo betere de here ene halue lodighe mark vnde de knecht ene tunne bers, vnde den knecht schal men vor knecht, de beter nicht, holden.

<7> Vortmer nyn knecht schal maken stucke werk edder wekeloen vordenen; so we yn sodanighen stucken ghevunden wert, so^[2] vakene alze he dat deyt, de betere veer mark wasses, deyt he dat myt des heeren wille, so betere he ene tunne bers vnde^[3] de meister ok eyne tunne bers; wert dat werk ghevunden myt deme kechte, dat schal men doen in sunte Loygen bussen.

<8> Vortmer so welk knecht myt synes heren lone enwech vore vnde dar namals wedder qweme, den zolde men vor knecht, des de beter nicht, holden, vnde neman scholde den knecht tho sik nemen van vnser kumpanye; so we dat brekt, de beter ene mark lodich.

<9> Vortmer denet en knecht syneme heren vp ene beschedene tiid, vnde wil de knecht enwech varen, vnde toghert de here deme knechte syn loen vore, vnde klaghet dat de knecht vor den oldermannen, so betere de here eyn lyspund wasses, dar tho so gheue he deme knechte syn loen.

<10> Dyt recht hebbe wy vp ghenomen vor den ghemenen ratluden tho Kopenhauen. Vorsumet en knecht synes heren werk, de oldermanes kesen twe selues heren; wat se dar doet dat schal deme heren vnd deme knechte wol behaghen, so weme dat nicht behaghet, de gha vte der kompanye.

<11> Vortmer nyn sulues here sal myt den anderen drinken van vnser kumpanye in tauernen edder yn birbenken; so we dat deyt, de betere enen lodighe verdynk vp gnade.

<12> Vortmer het en sulues here den anderen horensone, de betere enen lodigen verdink sunder gnade.

<13> Vortmer sleyt en sulues here den anderen enen pust, he betere ene halue lodighe mark sunder gnade; sleyt en here enen knecht, he betere enen lodighen verdink; sleyt en knecht enen heren, he betere ene halue lodighe mark vnde sette enen borghen vor den broke.

<14> Vortmer we eyn mest vp den anderen thuet van vnser kumpanye, dat sy war yd sy, he betere ene mark lodich; thuet eyn knecht en mest vp den heren, dat sy wor id sy, he betere ene mark lodich sunder gnade vnde sette borghen vor den broke.

<15> Vortmer welk meister arbeidet vp sunte Loygen dach^[4] , zyn broke is ene tunne bers, vnde welk knecht arbeidet in den seluen daghe, zyn broke is ene halue tunne bers, vnde des junghen broke ene mark wasses.

<16> Vortmer so worden se des to rade myt der ghemenen kumpanie, we enen junghen to sik neme vnde helde ene twelf vulle wekene vnde lete ene dar enbynnen nicht in der kumpanie rullen schriuen, de heft ghebroken vyff mark wasses, nochtan schal he der kumpanie vul doen vor den junghen.

<17> Vortmer steruet eyn knecht, de suuerliken ghedenet heft, deme schal men doen alle dat recht, dat men eyneme sulues heren doen schal; welk here des nichten doyt, de betere en ore.

<18> Vortmer steruet eyn selues here edder syn husurouwe, den schal men volghen to der graft, alse der kumpanie rechts is; we des nichten doyt, de betere eyn ore.

<19> Vortmer steruet ene wedewe vth vnser kompanie, der schal men doen alle dat recht, dat men enem selues heren don schal; we des nichten doyt, de betere eyn øre.

<20> Vortmer^[5] so en schal nyn goltsmede knecht syn eghen man werden, he enhebbe en jar yn deme goltsmede werke to Kopenhauen ghedenet.

<21> Vortmer to sunte Andreas daghe^[6] so schal de kumpanie tho hope drinken, dar schal sik eyn jewelik to der kumpanie to bereden; des anderen daghes scholen se ok eyne selemissen hebben, dar scholen to offeren beide vrouwen vnde man; so we des nichten doyt, de betere eyn øre.

<22> Vortmer de deme anderen to dem markede syne stede benympt, de betere ene tunne bers; komet dar jenighe qwade wort en tusschen, de dar brekt, wert he ouer tughet, de betere twe tunne bers.

<23> Vortmer so we in vnser kumpanie vor schult vorklaghet wert, ghift he eme dat nicht vp de seluen tiid, de eme ghezat is, de betere dre øre.

<24> Vortmer so we den anderen van vnser kumpanie vp dat raethws buth sunder der olderlude orloff, de betere dre mark wasses.

<25> Vortmer schal nyn selues here deme anderen synen knecht entwynnen ane syne willen; we dat doyt, de betere eyn half liispund wasses vnde de knecht ene tunne bers.

<26> Vortmer so we syn eghene here werden will, de en schal syn bret nicht vort leggen, er he der kumpanie heft vul ghedan.

<27> Vortmer we deme anderen enen beker bers vp dat houet ghut, de betere enen lodighen verdink; so we deme anderen enen beker bers in den schoet ghut, de betere veer mark wasses.

<28> Vortmer so we vorhelet^[7] enes anderen touwe, de betere ene tunne bers.

<29> Vortmer so we des anderen knecht edder junghen locket to gheuende edder to vorkopende vte der boden van den dinghen, de in der boden zynt, ane des heren orleff, de betere eyn halff pund wasses vnde wese en man, de beter nicht.

<30> Vortmer we to der steuene nichten kumpt, de betere en øre; so we ernstes modes vte der steuene gheit, der betere en tunne bers.

<31> Vortmer^[8] zo en mach efte en schal nyn goltsmyt kranker golt arbeiden dan gut werk gholt, also gud he dat vntfanget.

<32> Vortmer^[9] zo en mach nyn goltsmyt nyn zuluer arbeiden, id en sy gud werck suluer.

<33> Ok is dat hiir en recht ghewesen van oldinghes her, dat men ghift van ener mark lodich de halue wycht, de dat wil wol ghemaket hebben vnuorghuldet, vnde vorguldet dat de mester mit synem eghenen golde, zo schal he hebben de ghantze wicht.

<34> Ok is hiir en zede vnde en recht ghewesen van oldinghes, kumpt hiir vor jenighen meister goltsmede werk, dat nicht rechtuerdich en is, dat schal he vp holden wente tho rechte.

1. vnde] vnde - was, tilføjet i margen i A. 2. so] so - deyt, tilføjet i margen i A. 3. vnde] vnde - bers, tilføjet i margen i A. 4. sunte Loygen dach] sankt Eligius' dag, dvs. 1. december. 5. Vortmer] i margen ud for denne paragraf står i A ordene scriff nicht. 6. sunte Andreas daghe] dvs. 30. november. 7. vorhelet] vorholet, Københavns Dipl. l.l. 8. Vortmer] i margen ud for denne paragraf står i A ordene scriff nicht. 9. Vortmer] i margen ud for denne paragraf står i A ordene De ok uth.

Oversættelse

I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.