Tekst efter Aa
Ersamen lieben getruwen ♦ Als ir vns habt geschreben von den s{oe}ldenern czu halden vnd begeret/ ab is mit vnserem willen mochte sien/ das die vnkost von der s{oe}ldener wegen gemynnert wurde/ bis czu der cziet/ das ir von vns vernemen m{oe}cht/ wie sich der tag enden vnd slissen wil/ den wir mit der konigynne vonDenemarken vff genomen haben etcetera ♦ Ir wisset wol lieben getruwen/ das der tag mit der konigin vfgenomen ist/ nicht lenger bis czu sand[1] Iohannis baptisten tag/ wie is denne vordan werden wil/ das steet czu gote/ ♦ Wir versehen vns wol/ das wir der konigynne von deme lande Gotlande entwerten werden/ czu thun do mit/ als vns das fuglich vnd erlich mag sien/ derkennet ir hir bie/ das ir der soldener emperen moget/ adir so viel[2] nicht halden dorffet als czu vor/ czu euwer stat vnd des landes/ fromen vnd notdorft euwer vnd vnser ere do mit czu vorwaren so ist is vnser wille wol/ das ir sie lasset czien vnd die vnkost von irer wegen mynret vnd gerynget/ adir wordt ir sie lossen czien von euch/ vnd noch dem tage adir do vor hulfe bedurfen wordt/ vns dar vmbe schribende/ vnd wir vil lichte/ euch nicht so schire als ir begernde weret l{ue}the czu hulfe mochten senden/ so wellen wir an semelichen vorsumenisse keyne schult haben sunder do got vor sie/vor sie[3] ab an dem lande adir an der stat ichtes geschege das were vns leidt ♦ Gegeben tzu Marienburg tzu Marienburg [4] am suntage palmarum im xiiiic vnd dritten iare.
Agtværdige, kære, trofaste (herrer). Som I har skrevet til os om at holde lejetropperne, og indtrængende har anmodet om, hvis det kunne ske med vort samtykke, at omkostningerne for lejetropperne blev formindsket indtil det tidspunkt, hvor I kan erfare fra os, hvordan det møde vil ende og slutte, som vi har fastsat med dronningen af Danmark etcetera. I ved godt, kære, trofaste (herrer), at mødet med dronningen ikke er fastsat til senere end skt. Johannes døberens dag. Hvordan det da derefter vil blive, det står til Gud. Vi forventer bestemt, at vi vil overdrage dronningen (retten til) at gøre med landet Gotland, hvad der må være passende og ærefuldt for os. Hvis I herved erkender, at I kan undvære lejetropperne eller ikke behøver at holde så mange folk som tidligere til nytte og som nødvendighed for Eders stad og landet for at beskytte Eders og vor ære dermed, så er det afgjort vor vilje, at I lader dem gå og formindsker og indskrænker de omkostninger, som de forårsager. Men hvis I lader dem gå fra Eder og efter eller før mødet får brug for hjælp (og) skriver til os derom, og vi måske ikke så hurtigt, som I ønsker det, kan sende Eder folk til hjælp, så vil vi ikke have skyld for en sådan forsømmelse. Men - hvad Gud forbyde - hvis der skete landet eller staden noget, ville det gøre os ondt. Givet i Marienburg på søndagen Palmarum i året 1403.