Tekst efter Aa
Erwirdiger herre grosmechtiger lieber gnediger vorste ♦ Ich tu euweren gnaden tzu wissen wie das ich habe gekoufslaget mit euwer burgere einen czu Danczke der heisset Nicolaus Senftop also das ich in einen terling gewandes an ware czu Schone vorkoufte mit sulchen vorworten wurde im das gewand genomen das ich den schaden sulde tragen nicht her ♦ Vortmer gnediger herre yn der selbigen flucht koufslagte ich ouch mit andern euwern burgern von Danczk und als mir geldes gebrach bat ich Nicolaum Senftog egen das her den erbaren luten mit mir gelobte und ouch mit mir vorsigelte den hering den ich von in koufte uff wynachten tzu betzalen Das tet her durch myner bete willen dy beczalunge liff uff 154 mark Das gelt betzalete Niclaus den egenen burgern uff dy wynachten czu gn{ue}ge und loszete dye brieve dy wir beide in vorsiegelt hatten ♦ Gnediger herre uff das her den burgern muchte betzalen do tet ich im einen andern terling gewandes von Schone mit im ken Danczke zcu f{ue}ren der was myn vor den ich ouch gelobet habe in schadelos tzu halden und als ich nu acht tage vor ostern tzu Danczke ynqwam und myn Nicolaus Senftop gewar wart do sagte her mir das im de stete beide terlinge gewandes haben genomen und vordert sienen schaden an mir ♦ Worumbe lieber gnediger herre sint dem mole das ich tzu Engellandt by allen euweren sendeboten alle wege das beste habe gethan und alle wege noch vorwert gerne thuen wil das euwern gnaden Iohan G{oe}deke der burgermeister wol sagen wirt bitte ich euwer hochwirdige gnade dem{ue}ticlichin das ir mich in deme schaden nicht en laszet sunder mir laset myn gut volgen und laszet mich armen man also nicht vorterben und gebet mir eyne gnedege antwert do wil ich gerne noch beiten ♦ By mir Vilhelm Holgrym Engelisschen
Ærede herre, stormægtige kære nådige fyrste. Jeg lader Eders nåde vide, at jeg har købslået med en af Eders borgere i Danzig, som hedder Nicolaus Senftop, således at jeg solgte en balle klæde som vare i Skåne med sådanne betingelser, at hvis klædet blev taget fra ham, så skulle jeg bære skaden, ikke han. Fremdeles nådige herre, på samme færd købslog jeg også med andre af Eders borgere fra Danzig, og da jeg manglede penge, bad jeg Nicolaus Senftop om sammen med mig at love de hæderlige folk at betale for silden, som jeg købte af ham, til jul og også besegle det sammen med mig. Det gjorde han på min bøn. Betalingen beløb sig til 154 mark. Pengene betalte Niclaus sine egne borgere til jul tilfredsstilllende og udløste de breve, som vi begge havde forseglet til dem. Nådige herre, for at han kunne betale borgerne, så overlod jeg ham en anden balle klæde at føre med fra Skåne til Danzig, det var min, som jeg også har lovet at holde ham skadesløs for, og da jeg nu 8 dage før påske kom til Danzig, og Nicolaus Senftop blev klar over, at jeg var der, så sagde han til mig, at stæderne havde taget begge baller klæde fra ham og krævede skaden godtgjort af mig. Derfor kære nådige herre, siden jeg alle vegne i England har gjort det bedste for alle Eders sendebude og alle vegne også fremover gerne vil gøre det, som Johan Godeke, borgmesteren visselig vil sige Eder, så beder jeg Eders højværdige nåde med ydmyghed om ikke at lade mig blive med skaden, men lade godset følge med mig og ikke lade mig stakkels mand gå til grunde og give mig et nådigt svar, det vil jeg gerne endnu afvente. Ved mig William Holgrym fra England.