Tekst efter A
Ridder och swene bynder och bokarle och alle meenhede boendes j Thyrstorphæræth hielse och kungøre thet alle men thenne scrift se elder hore læsæ ath af wars herre aar thwsynd[1] fyrehundrede a thet j tiwende Worfrwedagh i faste ware skikkede fore oss a wort hæræths thing a Wor Frwe kyrke och Capiteles weghne i Hatherslef en beskedhen man hærre Niels Wulfssøn / hwilke fæk och fram dro ent fult things winne with thrinne stokkenæuend.
Dhe wunneth och tyghet a theres sanne. ath them war widerlicht ath Jens Tangberich selich[2] aminnelsss hawdh i syne wallust giueth och vnt tel Warfruwe kyrkens bygning i Hatherslef fore sin siæles sælicheyd en half gardh liggende j Fiælstorp i hwilke gardh nw boer en kalled Niels Hinrikssøn meth alle siine telbehøringe och retteheyd.
och æfter Jens Tangberigh s dødh Anders Tangberich hans syn j hans walmod. gaff the saame gaardh och gothz aldeles meth alle siine tebehøring eyndom och rætticheyd fore sin siæles och sine forelder siæles sælicheyd fry och qwit tel forscreuen Warfrwe kyrkebygning tel ewinnelich eye/ Sum then forscreune herre Niels Wulfssøn Canike i Hatherslef hauer bewiisd obenbare a forscreuen T hyrstorphæræth thing meth forscreune Anders Tangbers obenbref och testament meth hans eghet och andre godhe myns jngseghel besigheld ware ♦
Jtem haue the tyghet at the forscreune gardh och gothz ware forscreune Anders Tangberych s rætæ mødhern Jtem sawdhe the swo ath the ey wiste och kunne ey rætter spyræ en thet then forscreune Worfruwe kyrke hauer guthzræt tel ath bruge och nyde the[3] forscreune gardh och gothz sum ant kirkens gothz/
ath thesse forscreuen stykker swo ære och swo farn och gangen ær fore oss jnnen fiira stokke/ thet ær oss widderlicht/
thes tel mere tyghe och fasthed. haue wi meth wilie och endracht ladet hængæ wort hæreths jngseghel fore thette breff ♦
giueth och screueth aar swm tel forne ær sawdh a fiærdh pingsdagh
Riddere og svende, bønder og bokarle og alle indbyggere i Tyrstrup herred hilser og bekendtgør for alle mænd, der ser eller hører læst denne skrift, at der i Vor Herres år 1420 på Vor Fruedag i fasten fremstod for os på vort herredsting på vegne af Vor Frue kirke og kapitlet i Haderslev en forstandig mand, hr. Niels Ulfsen, som fik og tog frem et fuldt tingsvidne ved tre stokkenævn
De vidnede på deres sandhed, at det var dem vitterligt, at Jens Tangberg - saligt være hans minde - havde af egen fri vilje og for sin sjæls salighed givet og undt til Vor Frue kirkebygningen i Haderslev halvdelen af en gård, som ligger i Fjelstrup, i hvilken gård der nu bor en, der kaldes Niels Henriksen, med al dens tilliggende og rettighed
Og efter Jens Tangbergs død gav hans søn, Anders Tangberg, af egen fri vilje samme gård og gods aldeles med alle dens tilliggende, ejendomme og rettighed for sin og sine forældres sjæles salighed frit og kvit til førnævnte Vor Frue kirkebygning til evig eje, hvilket førnævnte hr. Niels Ulfsen, kannik i Haderslev, har vist åbenbart på førnævnte Tyrstrup herredsting med førnævnte Anders Tangbergs åbne brev og testamente[A], som er beseglet med hans eget og gode mænds segl.
Fremdeles har de vidnet, at de førnævnte gårde og gods var førnævnte Anders Tangbergs rette mødrenearv. Fremdeles sagde de således, at de ikke vidste og ikke rigtigere kunne få at vide, om førnævnte Vor Frue kirke har kanonisk ret til at bruge og nyde de førnævnte gårde og gods, som andet af kirkens gods
At disse førnævnte stykker er således og foregik således for os inden for fire stokke er os vitterligt
Til større vidnesbyrd og sikkerhed herom har vi med vilje og fuld enighed ladet hænge vort herredssegl under dette brev
Givet og skrevet år, som tidligere er sagt, på fjerde pinsedag
