1423. 22. januar . Lübeck


Hansestædernes rådsudsendinge samt rådet i Lübeck skriver til de livlandske hansestæder.

Rådsudsendingene og rådet i Lübeck beretter, at der den 5. januar 1423 i Flensborg er blevet indgået en fred imellem kong Erik 7. af Pommern og hertugerne af Slesvig.

Endvidere berettes det, at striden imellem hansestæderne og kong Erik er blevet bilagt. En afskrift af denne aftale imellem hansestæderne og kong Erik er vedlagt nærværende brev. Aftalen betyder, at kongens undersåtter nu har lov til at rejse til hansestæderne for at handle, samt at hansekøbmændene har lov til at rejse til kong Eriks tre riger for at handle. I perioden frem til 23. maj 1423 må heste, levende dyr eller korn imidlertid ikke udføres fra kong Eriks tre riger. Endvidere skal kobberpenningen fortsat være gældende frem til 23. maj 1423 i kong Eriks tre riger. Dog er ingen forpligtet til at modtage kobberpenninge for sine varer, såfremt man i forvejen har afslået det. Såfremt man ikke inden handlens afslutning har givet besked om, hvorledes man ønsker at modtage betalingen, er man forpligtet til at modtage beløbet i kobberpenninge.

Endvidere berettes det, at kong Erik har lovet at frigive alle fanger fra hansestæder samt alle skibe og alt gods tilhørende hansestæderne, som er blevet beslaglagt i kong Eriks tre riger. Derfor beder hansestædernes rådsudsendinge og rådet i Lübeck de livlandske hansestæder om uden tøven at skrive til dem, såfremt kong Eriks folk har taget noget fra livlandske hansekøbmænd i de tre riger, eller såfremt kong Eriks folk har lagt dem hindringer i vejen. Såfremt det ikke er muligt for de livlandske stæder at sende et sådant brev, beder hansestædernes rådsudsendinge og rådet i Lübeck om, at de livlandske hansestæder giver deres rådsudsendinge oplysningerne om de pågældende skader med til det møde, som skal holdes 1. maj 1423 i Wismar. Endvidere berettes det, at sagen om alle de skader, som er blevet påført hansekøbmændene i kong Eriks tre riger, skal drøftes nærmere ved et møde i København i pinsen 1423, hvor også kong Eriks råder vil være til stede, således at også denne sag imellem hansestæderne og kong Erik kan bilægges.

Endvidere meddeles det, at både de preussiske hansestæder og mange andre hansestæder, vil deltage i det møde, som skal holdes 1. maj i Wismar, hvorfor hansestædernes rådsudsendinge og rådet i Lübeck igen opfordrer de livlandske hansestæder til at sende deres rådsudsendinge med fuldmagt til dette møde. På dette møde vil man drøfte sagen om alle de skader, som er blevet påført hansekøbmændene i kong Eriks tre riger indtil nu, samt hvorledes man bedst kan bilægge striden mellem hansestæderne og kong Erik angående disse skader i København i pinsen 1423.

Endelig meddeles det, at det er muligt for de livlandske hansestæder at indtræde i forbundet imellem hansestæderne og kong Erik. De livlandske hansestæders rådsudsendinge skal blot medbringe to beseglede breve til mødet i Wismar 1. maj 1423 med samme ordlyd som den vedlagte afskrift af traktaten imellem hansestæderne og kong Erik (DD 1423. 6. jan., nr. 14230106002). Det ene brev skal kong Erik have, og det andet brev skal hanseforbundet have.

Tekst

Na der grote.

Ersamen heren und besundergen leven vrunde.

Wii don jw witlik myt vrolicheid, dat de iirl{ue}gtigeste here k{oe}ningh van Denemarken etcetera unde de heren hertogen van Slezewik vormyddest deme hochgebornen[1] heren unde f{ue}rsten, heren Hinrik, gheheten Rumpolt, hertegen ute der Slezien , unsers aller gnedegesten heren Segemundes, Romissches etcetera koninghes , erbaren bodeschop, van medewerkinge des hilgen geystes vruntliken sin gevlegen unde vors{oe}net, also dat van en in beyden syden in der hilgen dre k{oe}nige avende nyest vorleden bynnen Flensborg en stede vrede unde ewich s{oe}ne[a] utgekreyeret[2] wart, dar de allemechtige God, de de ewege[3] vrede is, billiken umme gelovet unde geeret sy.

Unde also ok de erbenomeden k{oe}nig unde stede, also gii wol weten, to unwillen weren, also dat des heren koninges l{ue}de, undersaten unde siner rike inwonere myt eren g{oe}deren de stede, unde der stede inwonre de vorscreven rike, also vredesameliken nicht vors{oe}ken ene mochten, also dat in vortiden plach to wesende, also hebben sik vormyddest der hulpe Godes de ergenomede here koning unde stede ok vruntliken unde leffliken verg{ae}n[b], also dat des heren k{oe}niges lude, undersaten unde siner rike inwonre myt eren goderen de stede, unde der stede inwonre de rike vorgescreven, na older gewonheit vredezameliken s{oe}ken und myt malk andere copslagen m{oe}gen, doch also, dat men tusschen hir unde pinxten negest to komende[4] nene perde, levendich qwek unde korne ute den vorscreven riken vøren schal.

Unde de copperpennyng schal in den vorscreven riken gan bette to pinxte vorgescreven[5] , doch dat nymant <plichtich>[6] sy, den kopperpennyng sines undankes vor sine ware to nemende, so verne he dat in deme kope tov{oe}ren vorware; copslagede aver we myt wene in der vorscreven tyd unde nen beschet ene makede van der betalinge, de moste den copperpennig nemen, also he genge unde geve were.

Unde de erbenomede here koning hefft alle vangene ute den steden unde alle schepe unde godere, de in synen riken[7] der stede inwonren[8] genomen unde arrasteret unde noch vor ogen sint, qwyt unde los gesecht, unde wil by siner[9] herlicheid vogeden unde ammetluden bestellen laten, dat se qwit unde los sin scholen.

Unde effte nu, leven vrunde, den jwen in den vorscreven riken wes genomen edder gehindert were, dat m{oe}ge gii uns sunder t{oe}geringe, effte gii konen, over scriven; kone gii ok nicht, so latet jwen sendeboden den schaden medebringen to der Wismer up den nagescreven dach, wente men deme heren k{oe}nige sodanen schaden tusschen hir unde mydvasten[10] in scrifft bevelen schal, uppe dat sine gnade wete, we dar v{oe}re antwerden sal. Unde vortmer umme alle gebreke, de der stede inwonren geschen syn in den vorscreven riken tegen der stede privilegia, vriheit unde olde l{oe}velike wonheit, is ens dages vorramet uppe pinxten erst to komende[11] , de wesen sal to Kopenhaven, unde de here k{oe}nik siner rike rede dar by vorboden wil, umme dar ane to sprekende, dat vormyddest der hulpe Godes alle gebreke gewandelt unde to redelicheid gebracht unde to deme vorgerurden schaden der stede inwonre m{oe}ge geantwerdet werden.

Item, leven vrunde, so sin de stede hir ummelank to rade geworden, dat se sik umme bestentnisse <des vredes>[12] unde umme vromen willen gemeynes n{ue}ttes myt deme erbenomeden heren koninge vruntliken gesatet unde vorbunden hebb[en na lude][13] der avescrifft[c] hir ane besloten.

Ok, leven vrunde, hebbe wy enes dages vorramet oppe Meydach erst komende[14] to synde bynnen der Wismer, dar wii de Prusschen unde vele m{ee}r stede by to komende vorboden. Dar umme bidde wii vruntliken, dat gii des nyne wise ene laten, gii hebben jwe wullemechtigen[15] erbaren sendeboden uppe de vorscreven tiid ok bynnen der Wism{ee}r[16] , wente men dar denne sprekende unde vorhalende wert allerleye gebreke, de de stede unde ere inwonre[17] in den riken Denemarken etcetera bette herto geleden hebben, unde wo men de in der besten wise by deme heren koninge unde sinen reden uppe deme dage to Kopenhaven vorrichten unde vorclaren unde vormyddest der hulpe Godes to guder ordeninge unde state wedder bringen m{oe}ge.

Unde wer<et jw, lev>en vrunde, bequeme[18] , in der vorscreven sate unde vorbunde to synde, de to der gemeynen henzestede behoff den be [.....] ne to synde vorramet sin, so mosten alle erbaren sendeboden II[19] bezegelde breve, van jw allen unde iisliker [..... bez]egelt, myt allen anhangenden ingezegelen medebringen uppe Meydach v{uo}rgescreven to der Wismer, de ludende weren [na lude der avescri]fft hir ane besloten; unde der twyer breve enen moste hebben de ergenomede here k{oe}ning, unde den anderen de stede, [de de tosa]te myt den heren k{oe}nige vorramet hebben.

Unde wes jw hir ane dunket nutte ged{ae}n sin to jwer stede inwonre beste, dat zette wii to jwer wisheit[20] . Doch zo segede openbare de here koning, we in desser vorscreven tosate begrepen wert, de sal des geneten in synen riken, unde we dar nicht ynne begrepen wert, de sal des entgelden, also wy jwen sendeboden des upp deme vorgescreven dage wol uterliken berichten willen.

Syd Gode bevolen.

Gescreven under der heren van Lubeke stadessecrete, des wy samentliken hir to gebruken, in dage Sancti <Vinc>encii[21] anno etcetera XXIII[22] .

Radessendeboden van der Dutzschen henze, nu tor tiid bynnen Lubeke vorgaddert, unde de rad to Lubeke.

1. hochgebornen] hochgeborne, Aa. 2. utgekreyeret] utgekeyeret, Aa; Bunge l.l. læser utgekeiret. 3. ewege] Bunge l.l. læser ewige. 4. pinxten negest to komende] dvs. 23. maj 1423. 5. pinxte vorgescreven] dvs. 23. maj 1423. 6. <plichtich>] mangler i Aa. 7. in synen riken] in syne rike, Aa. 8. der stede inwonren] den steden inwonren, Aa. 9. siner] sinen, Aa. 10. mydvasten] dvs. 14. marts 1423. 11. pinxten erst to komende] dvs. 23. maj 1423. 12. <des vredes>] mangler i Aa. 13. hebb[en na lude]] her findes et hul i Aa grundet musegnav. 14. Meydach erst komende] dvs. 1. maj 1423. 15. wullemechtigen] Bunge l.l. læser vullemechtigen. 16. bynnen der Wism{ee}r] bynnen Wism{ee}r, Aa. 17. ere inwonre] i Aa følger herefter bette herto; Bunge l.l. læser de de stede und ere inwonre bette herto in den riken Denemarken etcetera geleden hebben. 18. wer<et jw, lev>en vrunde, bequeme] her findes et hul i Aa grundet musegnav. 19. II] Hanserec. l.l. læser 2; ændret til romertal efter Bunge l.l. 20. wisheit] wischeit, Aa; Bunge l.l. læser wiisheit. 21. <Vinc>encii] Laurencii, Aa; Bunge l.l. læser Vincentii. 22. XXIII] Hanserec. l.l. læser 23; ændret til romertal efter Bunge l.l.
a. en stede vrede unde ewich s{oe}ne] DD 1423. 1. jan., nr. 14230101001. b. vruntliken unde leffliken verg{ae}n] det drejer sig her om traktaten imellem kong Erik 7. af Pommern og hansestæderne Lübeck, Rostock, Stralsund, Wismar, Lüneburg, Greifswald og Anklam, DD 1423. 6. jan., nr. 14230106002. c. der avescrifft] det drejer sig antagelig om den afskrift, som befinder sig i Rathsarchiv zu Reval (nu Tallinn, Tallinna Linnaarhiiv), jf. DD 1423. 6. jan., nr. 14230106002.

Oversættelse

I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.