Tekst efter A.
Wy Phylippa van Godes gnaden to Dennemarken Sweden Norweghen Wenden vnde der Ghoten konynghinne vnde hertoghinne to Pomeren vnde wi borgermestere vnde radmanne der stede Lubeke Hamborch Luneborch vnde Wismer bekennen in desser jeghenwardyghen scrift dat wy koninghinne Phylyppa erbenomed van so daner macht vnde beuelynghe weghen alse vns vnse alderleueste gnedighe here in sinem aff wesende de ryke vnde lant beuolen heft vnde na rade vnde vulborde der redere vnser rike van des suluen vnses gnedighen heren vnser vnde der rike redere vnde manschop weghen vppe de enen zyde / vnde wy borgermestere vnde radmanne der stede vorgescreuen van vnser stede vnser vnde vnser menheyde weghen vppe de anderen zyde jn gantzer endracht vmme des menen beste<n> willen to beyden siden ens ghe worden sint vmme enen penny<n>gh vnde munte to hope to slande vnde to holdende de ghenghe vnde gheue wesen schal beyde jn den ryken alse verne alse de dar vor kundyghet wert vnde ok jn den steden vorgescreuen jn alle der wyse alse hir na screuen steit ♦
Desse m{uv}<n>t vnde penning schal heten en sosling vnde de schal gelden der lutteken penninghe sosse de me n{ue} slande wert vnde de wegen mark der soslinghe scal halden el{uv}en loet vnde j quentyn an suluere vnde dar scal men vp scroden tweundeverthegheste haluen worp er jt wit wert vnde alse it wit is[1] so schal it holden tweundevertych worpe desses schal wesen iiij soslinghe vor den worp vnde dessen penningh schalmen ghelik orden vnde scroden vnde de m{uv}nter scal hebben to remedie iij grenen vnder ofte bouen doch der mit willen nicht to brukende also schal id de m{uu}<n>ter slan vnde holden vp den ketel ♦
Item so wille wi hir b{ye} slan laten enen halen lubesschen penning to der noet umme behoues willen vnde schedynghe der lude vnde menheyde vnde vorder nycht de penning schal holden so{uv}en loet vnde j quentyn to remedie iij grenen vnder ofte bouen doch mit willen des nicht to bruke<n>de also vor screuen steit dessen penning schalme scroden vppe de mark gheweghen verdehalue mark lubesch vnde wan id wit is so scal id holden iiij mark vnde twe schillynghe dessen vorscreuen penning schal de m{uv}nter ok slan vppe den ketel ♦
Item de pennynghe de alrede ghe slaghen synt jndeme rike to Dennemarken de to ver penninghen vor kundighet sint der schal dat st{uv}cke gelden der holen penninghe twe de nv slaghen scholen werden vnde de aboschen des ghelik ♦
Item de holen penninghe de nv in Dennemarken synt dar de krone vppe steit der[2] scholt gaen unde gelden twe vor enen ♦
Item de gotenschen also de / me nocht to der tijd sleit vnde se nv gaen de schalen gelden ghelik dren halen penninghen dar de krone vppe steit ♦
Item de witten penninghe de jn den vorscreuenen steden ghe slaghen synt de scolen gelden vord an to ver lubesschen alse se[3] aldus langhe dan hebben ♦
Desser vorscreuenen m{uv}<n>te vnde penninghe scal de lodighe mark suluers gelden souen lubessche mark ene sware engelsche[4] nobele twe vnde vertich schillinghe de krone de ere wicht heft twyntich schillinghe de crone de to licht is negenteygen schillinge rins[5] golt ene lubessche mark arnammes golt verteygende haluen scilling bisscoppes gulden dr{uv}tteygen scilling dar na alle ander golt en jewelk na syme werde ♦
Item desse vorscreuene m{uv}nte[6] vnde penning suluer vnde golt scal genghe vnde gheue wesen eneme jewelken deme anderen mede vul to donde na deme also vorscreuen is jn deme rike to Dennemarken vnde dar to jn Zweden vnde jn Norweghen also verne alse de vorbenomede vnse gnedighe here wi koninginne Philippa edder vnse nakomelinge dat vor kundighen werden ane to Berghen dat steit vppe en berad alse vppe der stede wedder bedent tusschen desseme[7] vnde sunte Nycolawes daghe neghest komende vnde inden vorscreuenen steden vnde eren ghe beden des ghelik ♦
Item desse nygge penning vnde m{uv}nte de me nv slande wert in Dennemarken alse vorscreuen is des scal de sosling hebben to teken dre lebaren vppe der enen syde vnde en cr{uv}se vnde en ee vppe der anderen syde mit namen alse dar to bort[8] vnde de holen penning enen lebaren ♦
Item der stede enen jewelken blive by ereme teken dat se aldus langhe ghe had heft ♦
Item dat numment van vns to beiden syden macht en hebben desse m{uv}nte vnde penninge to vor ergerende offte to vor anderende id ensche mit endracht sunder alle weghe to vorbeterende wome deme doen mach vnde dat de vorbeterynghe vnde voranderinghe alle weghe sta by unseme gnedighen heren vns Philippa koninginne vorbenomet vnde by den rederen to beident siden dede alle jar werden komende to Kopenhauene na vt wisinghe des vorbundes vnde der to sate[9] ♦
Vppe desse vorscreuene artikele vnde stucke sint dubbelde scrift gemaket beide van enen lude de ene ute der anderen ghesneden de wi to beyden syden mit openen besegelden breuen vul teen scholen vnde willen na deme also vorscreuen is vnde des to tuchnisse so hebbe wi Philippa erbenomet van vnses gnedighen heren vnser vnde des rikes weghen vnse secret vnde wi . Tydman St{ee}n vnde Hinric van Haren sendeboden der stede Lubeke vnde Wismer van der suluen vorscreuenen stede vnde vnser weghen vnse jnghesegel vppe beyde scrift ghedrucket ♦
Ghe screuen to Koppenhauen na Godes bort d{uv}sent verh{uv}ndert jn deme vervndetwynteghesten jare dessundaghes vor sunte Dionisius daghe des hilligen mertelers ♦
Vi Filippa af Guds nåde dronning af Danmark, Sverige, Norge, de Venders og Goters dronning og hertuginde af Pommern, og vi borgmestre og rådmænd i stæderne Lübeck, Hamburg, Lüneburg og Wismar erkender i dette nærværende skrift, at vi førnævnte dronning Filippa i kraft af vor særlige magt og befaling, idet vor allerkæreste nådige herre i sin fraværelse har overdraget rige og land til os, og efter vort riges råders råd og fuldbyrdelse, på samme vor nådige herres, vore egne og rigets råders og undersåtters vegne på den ene side og vi borgmestre og rådmænd i de førskrevne stæder på vore stæders og vore samfunds vegne på den anden side i fuldkommen enighed for det fælles bedstes skyld på begge sider er blevet enige om i fællesskab at slå og holde en penning og mønt, som skal være gængs og gangbar både i rigerne, så vidt som den bliver bekendtgjort dér, og også i de førskrevne stæder på enhver måde, som det står skrevet herefter.
Denne mønt og penning skal hedde en søsling, og den skal gælde seks af de små penninge, som man nu skal slå, og søslingernes vejne mark skal holde elleve lod og et kvintin sølv, og da skal man opskære halvtoogfyrretyvende kast[1] , inden det bliver hvidt, og når det er blevet hvidt, så skal det holde toogfyrretyve kast. Deraf skal der være fire søslinger i kastet, og denne penning skal man ordne og skære lige, og mønteren skal have til remedium tre gran, under eller over, hvilket dog ikke må bruges med vilje. Således skal mønteren slå og holde det på kedlen.
Ligeledes så vil vi her lade slå en hul lybsk penning til nød, for behovs skyld og til brug imellem folk og samfund, men ikke til andet. Denne penning skal holde syv lod og en kvintin, til remedium tre gran, under eller over, hvilket dog ikke må bruges med vilje, som det står skrevet tidligere. Denne penning skal man skære på den vejne mark halvfjerde mark lybsk, og når det er hvidt, så skal det holde fire mark og to skilling. Denne førskrevne penning skal mønteren også slå på kedlen.
Ligeledes med hensyn til de penninge, som allerede er slået i riget Danmark, og som er blevet forkyndt til fire penninge, der skal et stykke gælde to af de hule penninge, som nu skal slås, og det samme skal gælde for de åboske penninge.
Ligeledes med hensyn til de hule penninge, som nu er i Danmark, hvorpå kronen står, af dem skal gå og gælde to for en.
Ligeledes med hensyn til de gotlandske penninge, som man endnu for tiden slår, og som nu går, de skal på samme måde gælde tre af de hule penninge, hvorpå kronen står.
Ligeledes med hensyn til de hvide penninge, som er slået i de førskrevne stæder, de skal fortsat gælde fire lybske, således som de har gjort længe.
Af disse førskrevne mønter og penninge skal den lødige mark sølv gælde syv lybske mark; en svær engelsk nobel toogfyrretyve skilling; den krone, som har sin vægt, tyve skilling; den krone, som er for let, nitten skilling; en rhinsk gylden en lybsk mark; en arnhemsk gylden halvfjortende skilling; en biskopsgylden tretten skilling; derefter alle andre gylden enhver efter sin værdi.
Ligeledes skal denne førskrevne mønt og penning sølv og guld være gængs og gangbar at fuldgøre den anden med efter det, som er skrevet tidligere, i riget Danmark og desuden i Sverige og i Norge, i den udstrækning som vor førnævnte nådige herre, vi dronning Filippa eller vore efterkommere vil bekendtgøre det - dog ikke i Bergen. Det står i beråd samt til stædernes gentagne betænkning mellem denne og næstkommende Sankt Nicolaus' dag. Ligeså skal den være gængs og gangbar i de førskrevne stæder og i deres områder.
Ligeledes hvad angår denne nye penning og mønt, som man nu skal slå i Danmark, sådan som det er skrevet tidligere, så skal denne søsling have til tegn tre lebarder på den ene side og et kors og et E på den anden side, og den skal være med navn, som det sig hør og bør, og den hule penning en lebard.
Ligeledes skal enhver af stæderne blive ved det tegn, som de har haft i lang tid.
Ligeledes skal ingen af os på begge sider have magt til at forringe eller forandre denne mønt og penning, medmindre det sker med enighed, men begge sider skal til enhver tid have magt til at forbedre den, hvor man end kan gøre det, og forbedringen og forandringen skal til enhver tid stå hos vor nådige herre, hos os førnævnte dronning Filippa og hos råderne på begge sider, som hvert år skal komme til København, således som det står skrevet i denne forbundsaftale og traktat[a].
Af disse førskrevne artikler og stykker er udfærdiget en dobbelt skrift, begge af ens ordlyd, den ene skåret ud af den anden, som vi på begge sider skal og vil fuldbyrde med åbne beseglede breve i overensstemmelse med det, som står skrevet tidligere, og således til vidnesbyrd så har vi førnævnte Filippa på vor nådige herres og rigets vegne trykt vort sekret på begge skrifter og vi Tideman Steen og Heinrich v. Haren, sendebud fra stæderne Lübeck og Wismar, på de samme førskrevne stæders og vore egne vegne trykt vore segl på begge skrifter.
Skrevet i København året 1400 efter Guds fødsel og derefter i det 24. år om søndagen før den hellige martyr Sankt Dionysius' dag.