1433. 25. maj. Nørre Djurs herredsting


Tingsvidne af Nørre Djurs herred om, at Mikkel Hennekesen har skødet en gård til Anders Jonsen.

Tekst efter A

Tekst

Alle men thettæ breff seer æller høræ læsæ Hielsnæ wj Pether Magnsøn pa Kalfføø ridder Jens ij Fæweyl / Laurens ij Farendrop prester/ Therbern Esgisøn waben/ Esbern Nielsøn fowæt/ Jngwar Bassi pa Biørnholm Pether Knwtsøn oc Thord Knwtsøn ij Grindw ratmen ewindelich meth gudh ♦

Oc kongør wi alle men the nw ære som kommæ sculæ at aar efther wors herres børdh m°cd°xxxiij[1] thæn mandag næst for pyngsdak wi nærwærende wore pa Nørherretz thing Dyrs hørde oc sandelige sawæ at ther war skikket fore oss oc flere gothe men thing pa standende een beskeden man thænnæ brefførær Anders Jonsøn hwilken krawde fek ok framlidde eth fult standinde things witnæ atte dande mens so som Nis Owæsøn ij Ømeløf / Claus Jonsøn / Sti Magnsøn / Michel Esbernsøn ij Knæ / Nis Palnsøn / Olaf Petersøn ij Ænsløf / Gwnder ij Asdrop oc Peter Swensøn ij Sangstrop ♦

hwilke forde atte dande men ther witnæde pa therre thro oc sande at Michel Hænnicsøn ij Ænsløf innæn fire stakkæ pa thet forde thing/ skøthe oc afhænde forde Andærs Jonsøn sin gard ij Ænsløf ligindæ meth all ræthigheth oc tiillegelsæ aff arelde. som ager/ ængh/ skow oc mark/ fægang/ fiskewandh wot oc thyrt rørende oc wrørende ænthæ wden thagen tiil ewinderligh eydom/

oc wethernnæ forde Michel sich fult wærd effther sinæ nøwæ op[2] at hawæ boret af forde Anders Jonsøn

Hwilket wj sawæ oc hørde som fore stander screwet/ witnæ wj meth wore jnsigel fore thettæ breff hænde ♦

Datum anno die loco ut supradictis.

1. m°cd°xxxiij] understreget, A. 2. op] rettet fra at, A.

Oversættelse

Vi, Peder Mogensen på Kalø, Jens i Fævejle, Lars i Fannerup, præster, Torben Esgersen, væbner, Esbern Nielsen, foged, Ingvar Basse på Bjørnholm, Peder Knudsen og Tord Knudsen i Grenå, rådmænd, hilser evindelig med Gud alle mænd, der ser eller hører læse dette brev

Og vi bekendtgør for alle mænd, nulevende og kommende, at vi 1433 år efter vor Herres fødsel den mandag lige før pinse var til stede på Nørre Djurs herredsting, hørte og så sandfærdigt, at der fremstod for os og flere gode mænd på det ting en forstandig mand, denne brevfører, Anders Jonsen, som krævede, fik og fremlagde et fuldt stående tingsvidne med otte mænds vidne, nemlig Niels Ågesen i Emmelev, Klaus Jonsen, Stig Mogensen, Mikkel Esbernsen i Kni, Niels Pallesen, Olaf Pedersen i Enslev, Gunner i Åstrup og Peder Svendsen i Sangstrup

Disse førnævnte otte dannemænd vidnede på deres tro og sandhed, at Mikkel Hennekesen i Enslev inden for fire stokke på det førnævnte ting skødede og afhændede til førnævnte Anders Jonsen sin gård, som ligger i Enslev, med al rettighed og tilliggende fra gammel tid, som er ager, eng, skov og mark, fægang, fiskevand, vådt og tørt, løsøre og fast ejendom, uden undtagelse til at eje for evig

Og førnævnte Mikkel vedkender sig at have modtaget fuld betaling til sin tilfredsstillelse af førnævnte Anders Jonsen

At vi så og hørte det, som står skrevet før, vidner vi med vore segl under dette brev

Givet år, dag, sted som ovenfor