1434. [4. - 16. juli]. Marienburg

Fremstilling fra hansestædernes møde i Marienburg af de overgreb, som sker mod hansekøbmændene i Flandern, Holland, Zeeland, England og de tre riger, herunder særligt i Danmark. Med hensyn til overgrebene i Danmark anføres det, at hansestædernes gamle privilegier, især hvad vragretten angår, slet ikke overholdes.

Sprog: middelhøjtysk.

Forlæg A: Königsberg, Staatsarchiv zu Königsberg, hæfte med 8 sammenhængende blade (f. 1 er ubeskrevet). Ifølge Hanserec. skrevet af to hænder: §1-15, f. 2-5, er skrevet af skriver nr. 1; § 16-26, f. 6-8, er skrevet af skriver nr. 2. §1-16 omhandlende forholdene i Flandern, Holland, Zeeland og de tre riger er skrevet på højtysk. §17-26 omhandlende forholdene i England er skrevet på nedertysk. Forsynet på f. 1 med samtidig påskrift: "Der sendeboten von der hensze wegen undirrichtunge, als von der vorkurczunge der privilegia des kouffmannes". Desuden med senere påskrift på f. 8b af samme skriver: "Disz sint die gebrechen, die die sendeboten der hensze inbrachten, als bey namen Hardefust, burgermeister van Collen, Hans Gerber, rathman von Lubik etc., in der jarczal unsirs Hern tusent 434 jare, dorinne is ouch ir credencia".

Tryk: Hanserec. II:1 nr. 357 p. 233-237; Reg. *5047.

Bemærkning: Håndskriftet er udateret, men dateringen lader sig tilnærmelsesvis bestemme. Hanserec. II:1 p. 233 angiver datoen 5. juli 1434, antagelig fordi 5. juli er første dag efter det møde i Marienburg 4. juli 1434 ("Im jare unses Heren 1434 am sontage nach visitacionis Marie"), hvor bl.a. forholdene i de tre riger blev drøftet, og hvor det blev besluttet, at højmesteren Paul von Rusdorf skulle skrive til kong Erik, jf. Hanserec. II:1 nr. 356 p. 231 ff. Terminus post quem bliver derfor 4. juli. Håndskriftet kan imidlertid være udfærdiget senere end 5. juli, idet højmesteren Paul von Rusdorfs brev til kong Erik er dateret til fredag før Sankt Margarethas dag ("am freytage vor sunte Margarete, im 34 jare."), jf. Hanserec. II:1 nr. 359 p. 238. Denne dato bliver terminus ante quem. Der er dog usikkerhed om, hvorvidt der her er tale om 9. eller 16. juli 1434. Hanserec. II:1 p. 238 angiver 9. juli 1434, antagelig fordi Sankt Margarethas dag fejres den 13. juli i hansestæderne og i den Tyske Ordens område. Reg. *5051 angiver derimod 16. juli som en mulighed ved siden af 9. juli, antagelig fordi Sankt Margarethas dag i Norden fejres den 20. juli. Såfremt der er tale om den 16. juli, må dateringen ud fra Sankt Margarethas dag i højmesterens brev til kong Erik være valgt af hensyn til modtageren. En indikation på, at der i højmesterens brev er blevet taget hensyn til fejringen af Sankt Margarethas dag hos modtageren, kunne være, at 16. juli i rådssendebudenes beretning om forhandlingerne med højmesteren Paul von Rusdorf dateres anderledes, nemlig til fredagen efter apostlenes adskillelse ("am fridage nach divisionis apostolorum im 34 jare"), jf. Hanserec. II:1 nr. 355 p. 231. Spørgsmålet om datoen kan ikke afgøres med sikkerhed, og dateringen bliver derfor [1434. [4. - 16. juli]. Marienburg].

Split Normal

Udtog efter Hanserec. l. l., hvorfra også de arkivalske oplysninger stammer.

Tekst

<1-15> .....

Dit ziin de gebrechen, de der kouffman van der hanse in den dren richen und sonderlingh in Denemarken hat.

<16> Primo das dy stete unde kouffman von der Deutschen hense gutte ver- segelte breffe von konige Woldemer, konige Oloff, frouw Margareta der konnigynnen und von allen ertzbisschopen, bisschopen, ritteren, knechten und amptluden der dryer rich, dy konig Erich der noch lebet bestediget hatt, das alle borgere, kouffleute und ir gesynde und al dy in irem rechte seyn, de nu seyn unde czukomende seyn <werden>^[1] <werden>] werden mangler i A. , moegen suchen das riche czu Denemarken und das land czu Schone in allen enden und jegenoden met eren guetteren und kouffenschatcz czu wasser und czu lande uff eren alden gewonlichen tzoll, in denselben breven von itzlichen guederen eigentlich uszgedruckt, vry und ungehindert.

Unde dat sy vry sullen han den zeestrand in alle deme riche czu Dennemarken czu ewigen cziten von allen schiffbrochichen guetteren, is heyse wrack, zeefont adir wie is heyse.

Unde aff een schiff vergynge und dy guttere an land slugen, da dy lute by weren, das is dyselben moegen bergen und met hulffe anderer lute lazen bergen und das gebruchen czu eren schonsten. Weren aber de lute davon verdronken, so sal der foghet, der do negest gesessen eist do dy gueteren an land komen, dy losen bergen und met wissenschaff erber lute in de nehste kirch deselben guetere lazen brengen und bescriben, wes dehr sy, unde getruwelich bewaren czu der ghennen behoeff, de do recht czu haben; wy sy bynnen jar und taghe bewysinge darczu brengen, das sy rechte erfolgers derselben guttere sein, denselben sal men de guttere umbekommert folgen laesen, doch den erbeitesluten, dy das hebben helpen berghen, moegelich arbeytesloen dovon czu geben.

Und ab ymand in dem vorscreven riche were, der sich sulcher schiffbrochener guettere underwonde und nicht wedergeben wolde, steet offenbaer in denselben brieff gescreben, das men den sal richten an seyn leben noch rechte, und das met keynen gutte legeren ader gnade tzu doen sonder vulbort des cleghers, alse das alles derselbe breff met velen anderen stucken unde fryheiden, dy der Duetsche kouffman in den richen han sulde, eigentlichen uszwisen.

Das alles mitten anderen, das kleynste met den groesten, keyns werd gehalden, sonder von jaren czu jaren me nuwe besweringe und last uff den kouffman setzet und jo lenck jo vorder den coepman beschediget, alse das offenbar und kundich genoch eist, meer wen is guet und dem gemenen kouffman fromlich ist.

Und^[2] sunderlich wy der koning dy nehste berichtung, dy her mit den steten gemacht hat, 5 jare lang einen frede uffgenomen hat und den vorschreben und vorsegelt, wy her das hat gehalden adir noch heldet, ist offembar genug.

<17-27> .....

1. <werden>] werden mangler i A. 2. Und] Afsnittet Und - genug er senere tilføjet af den samme skriver.

Oversættelse

I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.