1434. 13. juli . Vordingborg

Skrivelse fra kong Erik 7. af Pommern til hansestædernes og hans voldgiftsmænd, som deltager i forhandlingsmødet i Vordingborg.

Heri meddeler kong Erik, at han af sine råder netop er blevet informeret om, at hansestædernes rådsudsendinge ønsker, at spørgsmålet om fredsbrud skal behandles først. Kong Erik mener imidlertid ikke, at han har begået fredsbrud imod hansestæderne, idet han hverken har taget noget fra dem eller beordret noget taget fra dem. Dog kan kong Erik godt forestille sig, at forbrydelserne imod hansestæderne er blevet begået af nogle af Stralsunds fjender, som på et tidligere tidspunkt har opholdt sig i kong Eriks riger. Disse folk, som altså er Stralsunds fjender, kan ifølge kong Erik have stjålet ting og sager fra folk fra hansestæderne, under påskud af at de pågældende ting og sager tilhørte folk fra Stralsund. Kong Erik har imidlertid ikke beordret disse forbryderiske folk til at gøre det, hvorfor han hævder, at hansestæderne ikke har ret til at anklage ham for at have begået fredsbrud af den årsag.

Endvidere kræver kong Erik, at hansestæderne skal give ham det tilbage, som de har erobret fra ham, såfremt de vil anklage ham for at have taget noget fra dem. Såfremt de ikke vil give det, som de har erobret fra ham, tilbage, skal de yde ham en økonomisk kompensation for det erobrede.

Endvidere mener kong Erik ikke, at hansestæderne har krav på kompensation fra ham, idet de skader, som måtte være blevet påført hansestæderne i fredsperioden, er blevet påført dem, mens de var i færd med at begå overgreb på ham, hans riger og folk, hvorfor de skader, som måtte være blevet påført hansestæderne i fredsperioden, således har været selvforskyldte.

På denne baggrund håber kong Erik, at begge parters voldgiftsmænd her og nu kan træffe en retslig afgørelse i sagen, og i den forbindelse erklærer kong Erik, at begge parters voldgiftsmænd skal være ham mægtige til ret.

Endelig erklærer kong Erik, at såfremt hansestædernes voldgiftsmænd afviser at træffe en retslig afgørelse i sagen, har han fuld tillid til, at hans egne voldgiftsmænd alligevel vil træffe en retslig afgørelse i sagen, eftersom det er hans opfattelse, at hans egne voldgiftsmænd er forpligtede over for ham til at træffe en retslig afgørelse i sagen.

Sprog: middelnedertysk.

Forlæg A: Tabt.

Forlæg Aa: Danzig, Stadtarchiv zu Danzig (nu Gdansk, Archiwum Panstwowe w Gdansku), Schbl. XXVI, Nr. 16a, fol. 13-14b. Papir. Samtidig afskrift optaget i protokollen over forhandlingerne i Vordingborg, DD 1434. 18. jun. - 19. jul., nr. 14340618001 .

Tryk: Hanserec. II:1, nr. 369, p. 263-265.

Bemærkning: Oplysningerne om udstedelsesdato og -sted fremgår af protokollen over forhandlingerne i Vordingborg, DD 1434. 18. jun. - 19. jul., nr. 14340618001 .

Split Normal

Udtog efter Hanserec. l.l., hvorfra også de arkivalske oplysninger stammer.

Tekst

Wy konynk Erik etcetera don witlik juw hochgheborn fursten unde erliken prelaten unser beider parthe schedesheren, dat unse redere hebbet bi uns gheweset unde hebbet uns ghesecht, wo dar mennygherleie vorram in fruntschup unde ok in rechte in den saken twisschen uns unde den steden sii vorlopen unde mennigherleie word sii overspraken in juwer jeghenwardicheit, dat dach leider noch tor tiid to nynem guden ende ghekamen is.

Unde alse wi vornemen, so stat id sik up eyner vredebrake, dar de stede afseggen, dar hebben unse redere, alse se^[1] se] mangler i Aa. uns seggen, up dat latiste umme affghespraken unde essched van den steden, dat se doch wolden vorluden laten unde overgheven, wat de vorgenante vredebrake were unde we den scholde ghedan hebben, se hopeden, dat den steden scholde wol ein redelik antwarde darup werden, dat doch so nicht sehen en konde, des uns nicht redelik dunket, wente we den anderen worumme schuldighen wil, de mod de schuldinge jo vorluden laten.

Oft nu de stede dat so menen, dat wi vredebrake scholen an en ghedan hebben, des en mene wi nicht, men wii hopen uns des mit rechte erer to werende. Wi hebben en nichtes ghenomen unde hebben nemende heten, en wes to nemende. Mer is dar sulkes wes ghescheen, dat mach so tokomen wesen, dat hir sin lude in unsen landen, de der Sundesschen viande sin, de moghen wes ghenomen hebben in dem schyne, dat dat den Sundesschen horen scholde, wodoch wi en nicht gheheten hebben, jemende ichtes to nemende ofte to bescheddigende, hirumme en hope wi de stede en konen uns darumme nyne vredebrake mit rechte tobryngen.

Jodoch seggen wi darto, wes se sik beclaghen willen wedder uns edder de unsen, dat en schole ghenamen wesen unde se mit rechte nabryngen konen sunder rechte were der jenen, de dat scholen ghedan hebben, wi willen dat so mit en bostellen unde voghen, se scholen dat weddergheven^[2] weddergheven] wedderghiven, Aa. an deme sulven dat se ghenamen hebben edder dat mit ghelde edder gude^[3] gude] gnade, Aa. na rechte vorboten, unde wor des nicht scheen en kan, so wille wi dat sulven alhir don unde dat vorboren mit redeme ghelde unde gude, soverne uns desgheliken van den steden wedderumme scheen kone, oft wi wes vorbryngende werden, dat uns unde den unsen scheen is bynnen desseme vrede unde vor sodane avervarynge, de se unde de eren uns unde den unsen ghedan hebben mit rove, brande, dotslaghe, mit affghewynnynge unde affghedrengenge slote, lande unde lude, wes wi des mit rechte bowisen unde nabryngen moghen, dat se uns dat mit rechte wedderkeren unde vorboten.

Wolden se over seggen unde berekenen alsulken schaden dar vorbot af to esschende, de en gheschen were van den unsen de wile de stede unse viande weren, so hope wi, wi en sind en dar nynen vorbote pleghe, wente we deme anderen entsecht unde mit weldeliker overvarynge to em th{uo}d ene to beschedighende, so is dat recht, wat schaden he darover unde in^[4] in] mangler i Aa. alsulker veide nympt, den heft he sulven to dreghende.

Willen se over seggen unde menen, dat se uns sulken schaden, den se uns ghedan hebben umme ere unttzegginge willen de wile se unse viande weren, nicht to vorbotende hebben, dar segge wi also to, wii menen id is nyn recht, dat jemand deme anderen entseggen moghe edder dat sine weldeliken nemen unvorvolghet, alse men enen mit rechte to vorvolghende heft, unde we sik mit deme anderen in dat recht ghift, also wii unde de stede under einander ghedan hebben, dat recht wille gheven unde is recht, dat eyn mit der entsegginge vorghescreven nicht meer en weert wenne de ere, men den schaden, den se so ghedan hebben, den heft he jo mit rechte weddertokerende unde to vorbotende.

Hirumme bidde wi unde begheren hoghe van jw hochgheborn unde erwerdighen schedesheren, sowol der stede alse der unsen, uns to underwisende, oft jw dungket, dat wi hirane alse vorscreven steit icht beden unde esschen recht, dar willet uns ane underwisen, wi willen en vul unde recht don na juwer underwisinge.

Wi hopen ok gi sind uns des to rechte pleghe, nademe dat gi unser beider dele schedesheren sind, dat gi uns hir eyn ordel unde recht over uthseggen unde ok, wes uns de stede mit rechte scholen plichtich unde vorfallen wesen, oft se uns desses wedder solke vorbedynge unde rechtes bogherynge entghan, gi scholen uns to alleme rechte in desser vorscreven vorbedinge unde rechtes esschinge vulmechtich wesen unde ok in juwer underwisinge, oft uns fordir icht ghebore to vorbedende edder to esschende.

Ofte nu ere schedesheren uns hirup nicht en wolden ordel edder recht utseggen, alse wi loven, dat se des doch nicht en laten, so vorzee wi uns ghentzliken to juw hochgheborn fursten unsen schedesheren, dat gi uns jo juwe ordel unde recht darup alhir willen utseggen, wi menen gi sind uns des pleghe van rechte, nach deme gi juw unser sake alse schedesheren hir underwunden hebben.

Ville^[5] Ville] Wille, Aa. over wes in der vorantwerdinge der stede up disse vorscreven artikele, dar uns behoff werd denne fordir intoseggende, des beholde wi uns, so dicke unde vakene also uns des behoff deit, vulle macht.

1. se] mangler i Aa. 2. weddergheven] wedderghiven, Aa. 3. gude] gnade, Aa. 4. in] mangler i Aa. 5. Ville] Wille, Aa.

Oversættelse

I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.