[1440. 20. april]. Sjællands landsting

Dom af Sjællands landsting i en sag mellem på den ene side Hans Rosenbom, kannik i København, på vegne af kapitlet, og Jakob Klementsen i Brønshøj på egne vegne, og på den anden side Peder Hemmingsen, bymand i København, om en jord i Skt. Petri sogn sammesteds, der ligger syd for rådhuset og vest for Vor Frue kirke. Jorden tildømmes Jakob Klementsen som ejendom og kapitlet som pant.

Sprog: gammeldansk.

Forlæg a: København, Rigsarkivet, NKR, c-3333. Papir. Højde: 20,5 cm. Bredde: 30 cm. På bagsiden med senere hånd 1440 og med Langebeks hånd Foræret af mr Harder 1752 . Koncept.

Forlæg aa: København, Rigsarkivet, Langebeks Diplomatarium. Afskrift fra o. 1900. Afskriveren bemærker hertil: Omtrent samtidig Afskrift paa papir med Langebeks Haand mærket: Foræret af mr Harder 1752 og Danske Selskabs Papirer .

Forlæg A: Tabt.

Forlæg Aa: København, Rigsarkivet, Langebeks Diplomatarium, med året 1450. Langebek angiver, at afskriften er foretaget efter Orig. membr. mutil. af vor frue Kirkes Archiv 1750 .

Tryk: Rep. nr. 7074; Reg. *5264 (efter a); Reg. *5698 (22. april 1450), efter Aa; Københavns Dipl. I 162 nr. 124; Københavns Dipl. II 93 nr. 88 (22. april 1450, efter Aa); Vejledende Arkivreg. XVII 205 nr. 44.

Bemærkning: Brevet er overleveret i to versioner: en samtidig på papir og en afskrift ved Langebek fra 1750. Overensstemmelsen mellem ordlyden i de to versioner godtgør, at der er tale om det samme brev, selvom det i papirsudfærdigelsen er dateret 20. april 1440 og i Langebeks afskrift 22. april 1450. Papirsudfærdigelsen viser ikke tegn på nogensinde at have været beseglet og har desuden en del rettelser af teksten. En original i diplomatikkens forstand (dvs. det beseglede eksemplar, der udleveredes til modtageren) kan det derfor næppe være. Langebek angav, at afskriften blev foretaget efter "den beskadigede original på pergament i Vor Frue Kirkes arkiv." Der er ingen grund til at tvivle på Langebeks oplysninger, og selvom han ikke oplyste noget om beseglingen, må det være originalbrevet, der lå i arkivet. Spørgsmålet er, hvad papirudfærdigelsen er: en afskrift eller en koncept? Papirsudfærdigelsen kaldes i afskriften fra o. 1900 i Langebeks Diplomatarium for en "omtrent samtidig afskrift", men i Repertoriet for en koncept. Begge forklaringer er principielt mulige, men udelukker gensidigt hinanden. Forskellene mellem de to versioner består mest i ortografiske varianter, men der er to betydningsfulde afvigelser. Blandt vidnerne optræder i Langebeks afskrift en Anders Grubbe, der til gengæld savnes i papirsudfærdigelsen. Desuden angives årstallet i papirsudfærdigelsen og Langebeks afskrift som henholdsvis 1440 og 1450. Det rigtige år må være 1440, hvilket navnlig fremgår af to forhold. Jakob Jensen Skriver, som sad i dommersædet på landstinget, da brevet blev udstedt, nævnes sidste gang 28. april 1445 og har næppe været i live eller været aktiv i 1450. Mogens Akselsen Gøye, der også nævnes blandt udstederne, benævnes blot som høvedsmand på Jungshoved, men uden indikation af ridderværdighed. Han var endnu 14. marts 1442 væbner, men benævnes fra 29. december 1449 som ridder, således også 24. april 1450. Det må regnes for udelukket, at han i et brev udstedt 22. april 1450 ikke benævntes ridder. Året må derfor være 1440. På dette punkt er papirsudfærdigelsen mest troværdig. Selvom teksten i originalen i Frue Kirkes arkiv var vanskeligt læselig, er der dog ingen grund til at tvivle på korrektheden, når afskriften nævner en Anders Grubbe som en af udstederne. Såfremt papirsudfærdigelsen er en afskrift, er der her tale om en afskrivningsfejl. Såfremt der er tale om en koncept, kan udeladelsen af Anders Grubbe forklares med, at hans tilstedeværelse på landstinget 20. april 1440 ikke var forudset, og at det var nødvendigt at ændre ordlyden ved den endelige udfærdigelse. De to større afvigelser mellem de to versioner kan således ikke afgøre spørgsmålet om forholdet mellem papirsudfærdigelsen og den af Langebek afskrevne original. De ikke få rettelser, både på linjen og mellem linjerne, af teksten i papirsudfærdigelsen, peger dog snarere på en endnu ikke afsluttet redaktionel proces end på en sjusket afskrift (se det tekstkritiske apparat). Den sandsynligste forklaring er derfor, at der er tale om en koncept, som foreslået i Repertoriet. Hvorledes koncepten er overleveret mellem 1440, da brevet blev konciperet og udstedt, og 1752, da det blev skænket af en monsieur Harder til Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie, er ikke klart.

Split Normal

Tekst efter Aa, lakuner udfyldt efter a.

Tekst

Alle mæn thette breff see æller høre, helsæ wii [Jep Scriwere j Towerop] , som sider i domerens stæth pone landthinget i Siæland, [Bæind]^[1] [Bæind]] R og lakune, Aa. Pætherssøn , Anders Gruby ^[2] Anders Gruby ] Mangler, a. , Maghens Gøye , [høwetzman oppa Junxhoweth] Knut Nielssøn aff Wethfughlebergh, Olæff [Grubbe aff Spongagher Griip Jenssøn aff Olesstrop . Thrwels Thorbenssøn soghne prest j Brengstrop . Saxe Pætherssøn j Fretzgordh Heming Smeth . Jeip Skredere burghæmæstere j Ringstethe Niels Hemingssøn rathman . oc Oleff Daniel byman j thæn sæ[mme]steth kiærlighe] met wor herre. ♦

Wii kungøre thet alle mæn [neruerendis oc kommesculendis at] effter wor herris føthelsse [aar] m^ocd^oxl^o^[3] then othænsdagh næst for sancti Yriens dagh for oss pone wor landzthing, nærwærendes [mange] gothe wælborne mæn [oc beskethne] som landzthinget then dagh søkte, wor skikkethe^[4] skikkethe] Herefter slettet for, Aa. hetherlikæ mæn oc beskethne hr. Hanus Rosenbom ^[5] , canik i Kopmanhafn pone hetherlicht capitels weghne i sammested, oc Jeip Clæmendssøn ^[6] aff [Brundzhøw]^[7] pone sin eghne weghne, hwelke som haffthe hafft kiiff oc thrætte meth Pæther Hæmmingssøn byman i Køpenhaffn pone forneffnde landthing om en jorth innen Køpenhaffn liggendis synnen næst Rathwsset oc wæsten wor Frowe kirke i sancti Pæthers sokn, oc bewiisde meth ed skellicht [opet] breff^[a]breff] Kendes ikke.. [wælborne] oc ærlichæ mæns jncighlæ foræhængdæ [at thæn] næfnd, som pone fornefnde landsthing til forn wor [pone fvnnen oc meth] rætæ æffter landzlow forewisd at vdnæfnes skulle [j Kiopmanhaffn] oc ther^[8] ther] thre, Aa. gonge, oc swærie hwat hælder thæn fornæfnde jordh^[9] jordh] gorth, a. wor Oleff Jenssøns eyæ æller æy [at] thæn forskreffne næffnd giik oc openbarlicæ pone Køpenhaffns bything soor oc jefnsombt fuldis at, at thæn forskreffne gordh haffer wæret forskreffne Olæff Jenssøn skiøth paa Kiøpenhaffns bything. ♦

Tha thæn samme tith pone forskreffne landthing mæltis forskreffne næffnd, ther swo ganget oc sooret haffthe j Køpenhaffn, stathigh oc fast at bliffe oc wgenkallelich aff [nogher man] til ewigh tith, som hænne aff rætæ burthæ æffter landzlagh, thy ther wor engen hænne straffethe æller geenmælte i nogræ mode, oc forskreffne Jep Clemendssøn^[10] at bliffe ræt eyere til eghendomen, oc hetherlicæ capitel i Køpenhaffn theris pant [friileghe] at nyde æffter theris brefs lud, som the ther pone haffe.

Quod vidimus et audivimus, lucide^[11] lucide] de efter kort lakune, Aa. cum sigillis nostris protestamur.

Datum die et loco suprascriptis.

2. Anders Gruby ] Mangler, a. 3. m^ocd^oxl^o] m^ocdl^o, Aa, men se indledningen. 4. skikkethe] Herefter slettet for, Aa. 5. Hanus Rosenbom ] Hanes Hosenbor, Aa. 6. Jeip Clæmendssøn ] Jeip Clæmidssøn, Aa. 8. ther] thre, Aa. 9. jordh] gorth, a. 10. Jep Clemendssøn] Jep Clæmedssøn, Aa. 11. lucide] de efter kort lakune, Aa.

a. breff] Kendes ikke..

Oversættelse

I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.