[1432. 22. august - 1433. 24. juli].

Tekst

<Side 1>^[1] <Side 1>] sidetallene er angivet ved romertal i A.

Desse^[2] Desse] til venstre herfor er tegnet en korsdelt cirkel i A. naschreuene breue^[3] breue] herefter står et overstreget he i A. wert man behoff hebbende to deme dage ♦

j To deme ersten der to sate twisschen vns vnde den steden^[4] den steden] de stede, A. ♦

ij Item der stede vntseggebreue so vele alse der is ♦

iij Item des Romeschen koninges breue dar mede he den steden bot vnseme rechte bij to liggende^[5] liggende] dar mede - liggende, A; Aa1 læser fejlagtigt so vele alse der is som i stk. 2. ♦

iiij Item de tuchnisse dar mede wy bewijsen dat wy se to vnser hulpe mit deme vorgescreuen breue esschet hebben ♦

v Item dat jnstrumentum dat to deme Sunde maket wart der twe sint . beide to latine vnde vppe dudesch ♦

vj Item dat registrum van meister Niclawes Stockes weruen ♦

vij Item der stede protestacie dar ane se protest{ee}rden wo se deme Romeschen koninge belouen wolden ♦

viij Item dat verlop van der dedinge to Nykopinge dat de bisschop van Osele vnde de compter van Slochowe besegelden ♦

viij Item des Romeschen koninges vtsproke twisschen vns^[6] vns] herefter står overstreget de h i A. vnde de Holsten ♦

ix Item hertogen Rumpoldes anlates breff ♦

x Item der Holsten breff den se vns dar vpp besegelt hebben ♦

xj Item des Romeschen koninges breff dar mede he tuget dat sijn vtsproke nicht wart geschulden ♦

xij Item des Romeschen koninges opene breff dar mede he den Holsten gebot sineme vtsproke horsam to wesende ♦

xiij Item den breff dar ane de Holsten bekennen dat en Gottorp to pande steit ♦

xiiij Item den breff dar de hertoge van Sunder Jutland^[7] Jutland] herefter står overstreget dar. de losinge an Gottorpe der crone to Dennemarke mede ouer ghifft ♦

xv Item de breff dar ane greue Alff van Holsten bekent dat em Vemeren van koning Woldemar geleent sij ♦

xvj Item dat jnstrumentum van deme vorlope to Helssingborch ♦

xvij Item dat jnstrumentum dat to Horsnesse maket wart vppe dat affscheident in deme clostere ♦

<Side 2>^[8] <Side 2>] sidetallet er angivet øverst midtfor ved romertal II; hele side 2 er overstreget i A.

Alse n{ue} de^[9] de] herefter står overstreget stede vnde de i A. Holsten vnde de stede mit en ander dessen vorrameden dach hebben an genomen vnde den besueken edder besenden willen so is to vormodende dat dat so is to gan edder to gande wert dat edder de stede de Holsten willen hebben vppe deme dage edder ok dat de Holsten dar doch jegenwordich willen wesen edder ok dat se an beiden siden eren vromen dar se ane seen dat de ene side buten der andern dar nicht wesen wille \ ♦ Js id nv so dat der stede vpsate allene is dat de Holsten io mit en komen edder ere bodeschap mit en her schicken scholen so is to vormodende dat se dat hebben dar vp gedan edder don ♦ Effte id so geuelle dat se in der handelinge de dar gande wert / wurden vorluden latende^[10] latende] herefter står overstreget dat se i A. alse se doch plegen vnde gewone sint wo se mit den Holsten so stan dat se buten se mit vns nene richtinge maken mogen vnde wi vns denne mit en dar vp to rechte scheten effte dat mit rechte moge edder schole macht hebben edder nicht dat denne de Holsten suluen edder ere rad / horen vnde seen mogen dat de stede nicht sueken edder begeren van en to scheidende id ne si dat se mit deme rechte dar to warden drongen ♦ Js id ok so dat de Holsten^[11] Holsten] herefter står et par overstregede, ulæselige bogstaver i A. suluen dit hebben vt gesticket vmme^[12] vmme] tilføjet over linjen i A. dat se nicht willen steden dat de stede allene mit vns to dage komen buten se so is dar ane to vormodende . dat ere werff dar werde alse hertogen Wilhelmes was . alse dat^[13] dat] herefter står overstreget, utydeligt alse e.l. i A. se hindern vnde beletten dat^[14] dat] herefter står overstreget de stede i A. wi vnde de stede vns nicht vordragen ♦ Js id auer so dat id erer^[15] erer] erre, A. beiden side vpsate vnde eendracht is so is dar ane to erkennende dat se bi malk andern menen to bliuende jd si edder^[16] edder] tilføjet over linjen i A. an der richtinge edder an deme krige vnde is dat also so^[17] so] son, A. mogen wi vns vorseen dat se ere sinne dar vp gescherpet hebben wo se ere rede vnde word vppe dat schoneste mogen kleden dat se vor den anderen Hensesteden ginich gelut mogen hebben dar mede se de iegen vns mogen reissen vnde mit en^[18] en] tilføjet over linjen i A; herunder står overstreget vns io. iegen vns to krige mogen bringen edder ok id schud dar vmme dat de stede jrst willen mit vns vorsueken effte se enes vruntliken middels edder enes bestandes to jaren kunnen ouer eens warden vnde kan dat denne^[19] denne] tilføjet over linjen i A. gan dat se sedder suluen lichte menen mit vns to dedingende vmme^[20] vmme] herefter står overstreget sake i A. vnse sake mit den Holsten vnde mogen sich lichte dunken laten dat se de wise weten to vindende dar mede se vns vorscheiden mogen ♦

<Side 3>^[21] <Side 3>] sidetallet er angivet øverst midtfor ved romertal III; hele side 3 er overstreget i A.

Item^[22] Item] herefter står et overstreget welke i A. na welker wijse van dessen vorgescreuen dat id nv gande wert so is vns doch^[23] doch] tilføjet over linjen i A. behoff dat wij ouer vnsen dedingen^[24] dedingen] herefter står et overstreget hebbe i A. de wij mit den vorbenomeden beiden partigen^[25] partigen] herefter står overstreget hebb i A. openbar^[26] openbar] tilføjet over linjen i A. handelende werden / hebben vnse notarios vnde tugen vnde vns dat nenerleige wijs affdedingen laten vmme vele sake willen doch mach man wol vorluden laten dat id beiden delen n{ue}tte si vppe dat die schichte nicht werden anders na secht edder schreuen wen alse se gan sint to tugen^[27] to tugen] to tugen - Gripeswolde, tilføjet som note i venstre margen i A. mogen wij nemen den sendebode van rades Burammer^[28] Burammer] det drejer sig her efter al sandsynlighed om Bertold Burammer, rådmand i Danzig. vnde de van deme Gripeswolde ♦

Item steit vns ouer to wegende effte vns n{ue}tter si dat wi vppe deme dage de jrste rede begripen edder dat wi den anderen de irste rede laten ♦ Js id so dat wij en de laten so mogen se sachte ere sake vnde stucke so in een theen dat wij nicht so gud hebben de van een to vorscheidende alse effte wij suluen de jrste rede begrepen . ♦

Vnde hir vp alse dat affscheident latest to Wordingborch steit allermest vppe de twe artikle de her K{oe}rt Bisschop vnde her Reynold Rapesuluer vns vor legeden alse van der stede wegene effte wi se wolden liden to eneme vr{ue}ntliken dage alse^[29] alse] tilføjet over linjen i A. vmme to vorsuekende effte man de sake twisschen vns vnde see hangende slichten kunde to ener gewisse s{uo}ene edder ok de an en bestant muchte bringen mit eneme vpslage to jaren etcetera vnde to deme latesten effte wi ok de Holsten wolden liden dat se den suluen dach ok^[30] ok] herefter står overstreget ber i A. besueken edder besenden m{ue}chten etcetera . vnde alse wij en dar vpp vnse antworde leten seggen wo wij noch do / alse vor^[31] vor] herefter står to små overstregede ulæselige ord i A. alle wege / bereit weren lijk vnde recht to nemende vnde to geuende edder effte en dat recht^[32] recht] recht står skrevet over linjen i A. to sware duchte wesen dat wij id denne vppe mogelike vr{ue}ntlikheid der wij kunden vnderwiset worden dat wij mit eren vnde reddelikheid vnde sunder vnser rike^[33] vnser rike] tilføjet over linjen. merkliken schaden m{ue}chten angan . vnde en dar vp vragen leten effte se gicht mechtich weren dar aff wes mit vns to begripende so antworden se vns dat se des nicht mechtich weren sunder dat m{ue}ste mit den andern steden sammentlike vorhandelt werden ♦

Vnde alse nv^[34] nv] tilføjet over linjen i A. desse anstande dach dar vp begreben is . wille wi denne de ijrste rede begripen so mogen wij vor en vorluden laten her Kordes vnde her Reynoldes vorgescreuen werff . worde vnde wedderword vnde dat vorgescreuene aff scheident vnde vragen en effte se nv des synnes sint vns to donde vnde vor vns to nemende^[35] nemende] herefter står et par overstregede ulæselige bogstaver i A. lijk vnde recht edder mogelike vr{uo}ntschap alse dat vorgeruert is vnde in deme werue vorhandelt wart ♦

<Side 4>^[36] <Side 4>] sidetallet er angivet i venstre margen ved romertal IIII; hele side 4 er overstreget i A.

Wan id denne komende wert to der vorhandelinge so wert vnse rad den steden vragende effte se so sint her komen alse to volgende der wijse dar desse dach vp begrepen is ♦

Hir to werden se antworden edder dat se so^[37] so] tilføjet over linjen i A. don edder nicht don willen . edder dat se dat^[38] dat] herefter står et overstreget nicht i A. wol don willen so verne alse wi des geliken mit den Holsten ok don^[39] don] herefter står to overstregede ulæselige bogstaver i A. vnde nemen willen vnde bidden vns denne dat wi dat also willen gnedichliken tolaten ♦

Hir to mogen wi so antworden . dat wi^[40] wi] tilføjet over linjen i A; herunder står overstreget vns vns. nicht weten^[41] weten] tilføjet over linjen i A; herunder står overstreget vordenket. dat wi mit en gicht anders hebben to vorhandelende wen^[42] wen] herefter står et overstreget ulæseligt ord i A. de saken dede hangen twisschen vns vnde se alse ere antworde to horende vppe de vrage dar vp wi den dach hebben to laten vnde vor geruert is^[43] is] herefter står et overstreget ulæseligt ord efterfulgt af den ligeledes overstregede passus wente wes dar ane i A. vnde scheten vns des to der cedelen des affscheides vorgescreuen wente wes dar van den Holsten wart geruert dat schach bi sunder vnde na der antworde dar^[44] dar] tilføjet over linjen i A. wi vnde de vorgescreuen her K{oe}rt vnde her Reinolt^[45] Reinolt] herefter står overstreget malk andern i A. vnse rede van vnsen saken mede sloten hadden alse man dat ok an der vorgescreuen cedelen seen mach willen se nv deme also volgen alse dat begrepen is vnde dar vp wi to hope komen sint so sint wi des ok willichlike bereit vnde willen vns^[46] vns] tilføjet over linjen i A. gevuechlik id si to like vnde to rechte edder to mogeliken vruntschup alse dat vor geruert is gerne laten vinden sint se auer des nicht beraden so were beter wesen dat se vns vnde den vnsen vnde sich suluen vngemakes vordragen hadden . ♦

Js id nv so dat se seggen se sitten mit den Holsten so dar an dat se buten en nene richtinge mit vns maken mogen vnde bidden dar vmme alse vor / dat wi erer^[47] erer] erre, A. beider sake vnder geliker vorscheidinge willen vorhandelen vnde schlichten laten ♦ Hir to mogen wi so antworden wi willen dat setten mit en in^[48] in] tilføjet over linjen i A. dat recht effte se na vorhalinge vnde vorlope der schichte de twisschen vns vnde se gegan sint^[49] sint] herefter står et overstreget vnde i A. plichtich sint van rechtes wegene^[50] van rechtes wegene] tilføjet over linjen i A. in sodaner mate bi to liggende den Holsten iegen vns edder nicht ♦ Js id denne so dat^[51] dat] herefter står overstreget js de. se van rechtes wegene plichtich sint en also bi to liggende . dat se id denne don so lange en dat gelustet ♦ Js id auer so dat se des nicht plichtich sint van rechtes wegene vnde en to synne is sich mit vns to richtende alse vorgescreuen is so sint wi des ok gutwillich vnde willen vns dor des gemeynen besten wille^[52] wille] herefter står overstreget vns i A. gerne gevuechlik^[53] gevuechlik] herefter står overstreget dar i A. alse vorgescreuen is dar ane laten vinden ♦

<Side 5>^[54] <Side 5>] sidetallet er angivet øverst midtfor ved romertal V; hele side 5 er overstreget i A.

Doch is id so dat de stede mit den Holsten vormogen kunnen dat se vns dat vnse van Sunder Jutland dat^[55] dat] herefter står et overstreget se i A. vns mit rechte is to geb{ue}nden vnde se vns mit vnrechte vnde wreuele vor vntholden willen volgen laten vnde vns ouer geuen so wille wi gerne dar vp vnse ander sake mit den Holsten^[56] Holsten] herefter står overstreget vorhandelen samt et ulæseligt ord i A. mit der stede saken vnder geliker vorscheidinge vorhandelen laten . ♦

Sunder dat wi vnse sake van Sunnder Jutland vnde van Gottorpe nv^[57] nv] tilføjet over linjen i A. anderwerue scholden setten in dat recht dar ane^[58] ane] tilføjet over linjen i A. wij vormiddelst deme Romeschen koninge to deme wij vns mit den Holsten alse^[59] alse] alse - richtere er tilføjet i venstre margen i A. to eneme ouersten richtere so belouet vorsegelt vnde vorborget hebben dat wij bi^[60] bi] tilføjet over linjen i A. vnser koningliker warheid vnde se bij errer furstliken truwen stede vnde vnvorbroken vnde sunder alle vptoge vnde wedderrede holden scholen wes he vns vor recht wurde to edder^[61] to edder] tilføjet over linjen i A. aff seggende vorscheiden sint^[62] vorscheiden sint] tilføjet som note i margen i A. \ ♦

Des dunkt vns^[63] vns] herefter står overstreget dat wij i A. vnde menen dat^[64] dat] herefter står overstreget dat i A. id ok allesweme vnde bisunder des hilgen Romeschen rikes getruwen vnde vnderdanen billike dunken schole dat wij^[65] wij] herefter står overstreget dat i A. sunder merklike misbedinge der Romeschen koningliken werdicheid vnde straffinge vnses koningliken wordes sodane affgerichtede sake vor nenen mynren edder andern richtere setten^[66] setten] herefter står et overstreget edder i A. edder scheten mogen vnde laten vns dar vmme vurder dunken dat man vns vnmogelik dat ansynnende is dat vns so hochlike to vorkerende stunde effte wi vnsen willen dar to geuende wurden ♦

Effte de stede denne seggen se willen dar gerne van laten vns^[67] vns] vns - sinnende er tilføjet over linjen i A. an to sinnende de vorgescreuen sake to rechte to settende sunder se bidden^[68] bidden] herefter står overstreget dat i A. na deme male vns dunket dat wi mit reddelikheid se nicht to rechte setten mogen dat wi se setten willen to vr{uo}ntlikerr vorscheidinge vppe dat dit gemene vorderff^[69] vorderff] herefter står overstreget dar is i A. des te sachter moge gelegert warden ♦

Hir to mogen wi so antworden . wi willen nicht affslan ginige vruntlike vorscheidinge^[70] vorscheidinge] herefter står overstreget dar i A. dar ane wi vnde vnse rad erkennen^[71] erkennen] er i erkennen er tilføjet over linjen over et overstreget, ulæseligt ord i A. dat wi vnde vnse krone vnvorsinnet bi^[72] bi] tilføjet over linjen over et overstreget, ulæseligt ord i A. mogen sijn vnde wij mit eren vnde mit reddelikheid to laten mogen ♦

<Side 6>^[73] <Side 6>] sidetallet er angivet øverst midtfor ved romertal VI; hele side 6 er overstreget i A.

Item effte id so komt dat de stede willen mit vns in dat recht setten effte se plichtich sint van rechtes wegene den Holsten bi to liggende edder nicht etcetera so mogen wij^[74] wij] herefter står et overstreget dat i A. beweren dat se dat nicht mogen don to deme irsten mit desser reddelikheid se hebben sich to ewigen tiden^[75] to ewigen tiden] tilføjet over linjen i A. to vns vorbunden wedder allesweme de vns edder^[76] edder] herefter står overstreget vnsen riken i A. vnsen rike mit vnrechte wurde^[77] wurde] tilføjet over linjen i A; herunder står overstreget edder. anvallende / edder wedderstal donde vnde sich mit deme rechte nicht wolde beseggen laten sint deme^[78] deme] den, A. male denne dat^[79] dat] herefter står et overstreget se i A. de Holsten vns openbar wedderstal don an vnseme gewonnenen rechte vnde an landen vnde luden de se vns mit vnrechte vor vntholden vnde^[80] vnde] herefter står overstreget sich mit i A. dem rechte dat vns to vnde en affgewiset is^[81] is] herefter står overstreget s i A. nicht willen vnder horich wesen so menen wij dat de stede schuldich sint^[82] schuldich sint] tilføjet over linjen i A. van rechtes wegene^[83] van rechtes wegene] tilføjet over linjen i A. nicht allene den Holsten nicht wedder vns^[84] wedder vns] tilføjet over linjen i A. bi to liggende sunder^[85] sunder] herefter står et overstreget ok i A. vns wedder se na lude vnser tosate to helpende vnde to denende alse wij se dar to vakene gemanet vnde esschet hebben vnde noch hute des dages dar to manen vnde esschen etcetera ♦

To deme andern male na deme de Romesche koning en geboden hefft mit sinen openen breuen dat se vns vnde vnseme gewunnenen rechte wedder de Holsten scholden vnde scholen bistendich wesen etcetera so menen wi dat se den Holsten nicht mogen biliggen s{uo}nder^[86] s{uo}nder] herefter står overstreget vns i A. schuldich sint vns^[87] vns] tilføjet over linjen i A; herunder står overstreget bil. bi to liggende wedder se alse vorgescreuen is vnde scheten vns des to rechte ♦

Item na deme male dat wij mit den Holsten vors{ue}enet vorliket vnde mit deme rechte vorscheiden sint vnde na^[88] na] tilføjet over linjen i A; herunder står overstreget sint. der tijd dat^[89] dat] dat, A. de sulue s{ue}ene schach vnde de vorscheidinge^[90] vorscheidinge] herefter står overstreget schac i A. gan is wij mit en edder se mit vns nenen krich hebben angeslagen edder vorwaringe gedan de io vor deme krige van rechtes wegene^[91] van rechtes wegene] tilføjet over linjen i A. moit gescheen sunder allene stan mit en an vorvolginge vnde maninge^[92] vnde maninge] tilføjet over linjen i A. vnses gewonnenen rechtes so menen wij dat de stede nicht hebben to seggende mit giniger reddelikheit dat se s{ue}nder de Holsten dar wi io nenen krich mede hebben sich mit vns nicht vorliken mogen jd ne si dat en dat recht vinde dat se deme openbaren vnrechte wedder recht vnde wedder ere besegelde breue vnde geuene truwe biliggen vnde dat sterken mogen vnde scheten vns des to rechte ♦

<Side 7>^[93] <Side 7>] sidetallet er angivet øverst i venstre margen ved romertal VII; det første afsnit på side 7 er overstreget i A.

Hir gan an vnse tospreke vnde schuldinge to den steden^[94] steden] efter steden læser Aa1 vnde hir vp mogen wij vnse irste tosprake alsus setten. ♦

Item effte id denne dar to wert komende dat de stede buten de Holsten sich mit vns vorliken willen vnde ere saken edder to rechte edder to vruntlikheid mit vns willen setten so setten wij vnse schuldinge to en alse hir na beschreuen steit ♦

To deme jrsten alse alle vnse saken de wi mit den steden hebben vtstande stan vppe twigerleige artikle alse to dem jrsten vppe dat vorlust erer^[95] erer] erre, A. priuilegien vnde rechticheide bynnen vnsen riken^[96] riken] herefter står overstreget vnde to deme mede i A. de wy menen dat se wedder vns na deme rechte vorbroken hebben vnde to deme anderen male vppe deme broke der to sate dar ane se sik to vns vorbunden hadden vnde vppe den^[97] vppe den] broke - vppe den står skrevet over linjen i A. schaden den se vns mit vnrechte dan hebben den wi menen dat se vns van rechtes wegene plichtich sint vp to richtende vnde ok vppe den broke den se dan hebben an desseme vpslage^[98] vpslage] vnde ok - vpslage står skrevet over linjen i A; efter vpslage står et overstreget ulæseligt ord i A. so steit vns ouer to wegende effte des behoff edder ok vor vns si dat wij den artikel van den priuilegien setten in vnse to sprake . wente schuldigen wy se vmme ere priuilegien dat se vorbroken hebben so schuldige wy se dar vmme dat se sich suluen groten schaden vnde vns groten vromen gedan hebben vnde na deme male dat dat nener schuldinge wert is so mogen wij s{ue}nder vnse vorsumenisse den artikel in vnser to sprake wol na laten vnde nemen en ere priuilegien vppe en recht so lange dat se vns dar vmme schuldigen vnde jo hebbe wi des bet to bekomende in vnser antworde wen effte wij dar aff^[99] aff] aff står skrevet over linjen i A. ruerden in vnser tosprake ♦

Dit is denne vnse to sprake alse vmme den schaden dar wij se vmme schuldigen ♦

Na deme male dat se hadden vnde wisten na vtwisinge der besegelden to sate twisschen vns vnde se ene ben{ue}emede^[100] ben{ue}emede] herefter står overstreget stede i A. utgestickede veilige stede vnde tijd dar se alle jar muchten vnde^[101] vnde] tilføjet over linjen i A; herunder står overstreget edder. scholden ere^[102] ere] herover står overstreget, ulæseligt ord i A. vnrecht effte^[103] effte] herefter står overstreget en i A. van vnser side gichteswat an se edder an de eren^[104] eren] herefter står overstreget broken i A. bynnen der suluen to sate broken were^[105] were] herefter står overstreget s i A. klagen vnde vorrichtinge dar aff vntfangen alse wi mit der suluen to sate mogen bewijsen vnde se nicht bewijsen mogen dat se deme also gedan vnde ere recht dar alse se schuldich weren vnde sint^[106] sint] herefter står overstreget nicht vorg i A. vorvolget hebben sunder sint^[107] sint] herefter står overstreget dar ouer i A. vnse vnde vnser rike vnde vndersaten^[108] vndersaten] r i vndersaten er tilføjet over linjen i A. vyende worden boven dat^[109] boven dat] bouen dat - vnde to rechte er tilføjet som note i margen forneden på siden i A. wi vns beide vor vnde ok na der tijd vormiddest vnse vrunde vnde breue hebben vorboden vnde vorbeden laten to like vnde to rechte vnde hebben vns dar mede to groten overhefftigen schaden bracht etcetera so menen wij dat se schuldich sint van rechtes wege vns den schaden mit plichtigen wandele^[110] wandele] herefter står overstreget ok i A. vp to richtende edder ok to danke dar aff to vorn{ue}egende vnde scheten vns des to rechte ♦

<Tillægsblad (mellem side 7 og 8), forside>

Vnse^[111] Vnse] til venstre herfor er et afsnitsmarkerende tegn med form som et spejlvendt E. jrste schuldinge vnde tosprake to den steden ♦

Vnde hir vp mogen wij vnse jrste tosprake alsus setten ♦

Alse dat affscheident dat to Horsnesse dedinget vnde sloten wart vtwyset dat de vnsen vnde vnser rike jnwonres bynnen der tijd des vpslages^[112] vpslages] herefter står overstreget dar dat vorbenomede aff scheident vp ghink i A. segelen scholden to den steden vnde in ere hauenen vnde gebede geleidet vnde velich^[113] geleidet vnde velich] tilføjet over linjen i A; herunder står et overstreget, ulæseligt ord. vppe ere olde wonheit s{uo}nder arch so hebben sik de vnsen dar vp getrostet^[114] getrostet] herefter står overstrege gewesen vnde alse se sint i A. vnde vorlaten^[115] vorlaten] herefter står et overstreget, ulæseligt ord i A. vnde alse se van st{uo}nden an / alse de vpslach vorkundiget was dar vp to den vorgescreuen steden qwemen vnde menden to^[116] to] mangler i A. br{uo}ken erer olden wonheit^[117] wonheit] herefter står overstreget so i A. alse dat gededinget vnde sloten vnde vorkundiget was so wurden se beswaret^[118] beswaret] herefter står overstreget vnde beschediget vor i A. jegen ere olde wonheit vormiddelst de vplegginge der vnplichteliken cijse de de stede^[119] stede] herefter står overstreget se i A. nv vnlanges^[120] vnlanges] herefter står overstreget alse bynnen der tijd dat se vnse vyende worden sint i A. vnde^[121] vnde] vnde - jaren er tilføjet over linjen i A. binnen korten jaren hebben vpgelecht alse wij dat ok vor desser tijd bijspraket vnde vns des beklaget hebben vnde menen dat se dar mede^[122] mede] tilføjet over linjen i A; herunder står et overstreget, ulæseligt ord. den vorgescreuen vpslach edder vrede / edder wo man dat anders schal n{uo}emen an vns gebroken hebben . vnde des van rechtes wegene plichtich sint to entgeldende alse ener sake de^[123] de] herefter står overstreget se i A. jegen^[124] jegen] herefter står overstreget sodanen vrede dan i A. sodanen vpslach edder vrede^[125] vrede] herefter står oversteget scheen i A. began is^[126] is] herefter står overstreget hebben i A. . vnde willen dat setten mit en jn dat recht ♦

<Tillægsblad, bagside>

Item^[127] Item] herudfor står i venstre margen nota i A. beholden wij vns dat wij alse vmme vnse tosprake^[128] tosprake] herefter står et overstreget to i A. vnde antworde to^[129] vnde antworde to] tilføjet over linjen i A. verklarende vnde to richtigende dar an spreken^[130] spreken] herefter står overstreget vnde jn i A. edder in schriffte ouer geuen mogen so^[131] so] tilføjet over linjen i A. wes vnde so vakene vns des behoff wert sunder vorsumenisse vnses rechtes ♦

Item^[132] Item] herudfor står i venstre margen nota i A. nicht is to vormodende dat hir nv to desseme dage ginich recht werde affgesecht s{uo}nder de scheideslude mogen ramen enes anderen dages dat recht aff to seggende . alse se des na vtwisinge des affscheides mechtich sint / vnde dar vmme kan hir nv tor tijd nen recht edder vt sproke schulden werden ♦

Sunder dunket vns dat id vor vns sij / alse wij ok lange dar na synt bestan gewesen dat vnse sake mit den steden in dat recht kome vnde mit rechte vorscheiden werde so is vns behoiff dat desse dach so beleidet vnde sleten warde dat de scheideslude to enen anderen dach alse vmme dat recht aff to seggende vtsticken vnde n{ue}emen / vnde dat man sedder hir to der stede vnde nicht eer de dach vtgesticket vnde nuemet sij / dat so denne van den suluen scheidesluden vnde ok van vns an beiden sijden vorwissen vnde vorwilkoren laten alse des behoff wert dat^[133] dat] herefter står overstreget dat recht to i A. dat recht io denne schal affgesproken werden wente is id so dat dat recht vor vns geit so is vnse sake des to beter gheit id auer jegen vns so moge wij dat scheden vnde scheten dat vor den keyser etcetera ♦

<Side 8>^[134] <Side 8>] sidetallet er angivet øverst midtfor ved romertal VIII.

Item^[135] Item] til venstre herfor er et afsnitsmarkerende tegn med form som et spejlvendt D i A; herefter står overstreget schuldigen wij se. effte se hir to wedder also antworden alse se lichte donde warden vnde ok lichte in ere tosprake settende werden na deme male dat se nene legeliker stede edder tijd^[136] edder tijd] tilføjet over linjen i A. hebben muchten wen dar se vnsen egenen persone vnde ere weddersaken jegenwordich hadden vmme er vnrecht alse den eren van den unsen gescheen was to klagende vnde ere sake to vorvolgende alse se deden ouer Erik Jeenssen van Auelsberge de enen burger van Lubeke in sinen eigenen geleide sine ossen vnde sijn gud nam vnde behelt dar en nen recht aff muchte weddervaren wo wol se dat vor vns suluen klageden unde bewiseden ♦

Hir to hebben wij also to antworden . de sulue sake alse se vor vns geklaget was so wijsede wij na vnser wonheid den anklager mit sinen weddersake vor vnsen rad alse vmme de sake edder^[137] edder] tilføjet over linjen i A. mit vruntlikheid edder mit deme rechte to vorscheidende alse wij bewysen mogen vnde na deme male wij anders nicht weten id ne were also gescheen vmme des willen dat dar nene klage edder vorvolginge vor vns aff gescheen is dat deme vorbenomeden anklagere rechtes edder wandels gebroken hebbe so menen wij dat se mit rechte vns dar vmme nicht hebben to schuldigende vnde scheten vns des to rechte ♦

Item^[138] Item] til venstre herfor står som en note i margen vnse drudde tospreke i A. schuldegen wij se dat se vns hebben van der hant gebracht vnse stad Sleswijk de se vppe louen vnde to truwer hant van vns hadden annamet vnde vns de nicht hebben wedder antwordet alse se schuldich weren so menen wij dat se schuldich sint van rechtes wegene vns de sulue^[139] de sulue] de sulue - antworden vnde er tilføjet over linjen i A. vnse stad noch wedder to antworden vnde vp to richtende al den schaden den^[140] den] de, A. wij dar ouer nomen hebben vnde scheten vns des to rechte edder etcetera ♦

Item^[141] Item] til venstre herfor står som en note i margen vnse verde i A. schuldegen wij se dat se jegen vns geteisset vnde angeherdet hebben de vnkristenen russen^[142] russen] herefter står overstreget de se i A. dat se vnse vyende warden scholden alse wij mit bekantnisse der suluen russen vnde erer sendeboden betugen mogen etcetera^[143] etcetera] herefter følger som en note hir aff was en jnstrumentum alse ik mene i A. ♦

Item^[144] Item] til venstre herfor står som en note i margen vnse veffte i A. schuldegen wij se dat se vor desser veide to ener tijd qwemen in den Oerssund^[145] in den Oerssund] tilføjet over linjen i A. dar her Dethmar van Th{ue}ne houetman aff was vnde vorderueden^[146] vorderueden] herefter står overstreget vns edd i A. vnde nemen vns vnse schepe vor der Landeskrone vnvntsecht vnde vnvorwardt etcetera ♦

Item^[147] Item] til venstre herfor står som en note i margen vnse seste i A. schuldigen wij se alse vmme vnsen hoff to Bergen ♦

Item^[148] Item] til venstre herfor står som en note i margen vnse seuende i A. schuldigen wij se vmme vnse slote^[149] slote] herefter står overstreget Slesw i A. Flensborch vnde Nigehusz^[150] Nigehusz] herunder står en overstreget note hir na an der andern sijden vnder desseme tekene, hvorefter der er tegnet et H-lignende kors med to vertikale tværstreger i A. ♦

<Side 9>^[151] <Side 9>] sidetallet er angivet øverst til venstre ved romertal IX; det nederste afsnit på side 9 er overstreget i A.

Dit sint ens deles de artikle des schaden dar wij de stede sammentlike vor schuldegen ♦

To deme jrsten^[152] To deme jrsten] til venstre herfor er et afsnitsmarkerende tegn med form som to sammenkædede ringe. alse vmme den schaden den wij nemen alse wij mosten vpbreken vt vnseme legere alse wij Gottorp bestallet hadden vnde se vnse vyende wurden de wij schatten vppe^[153] vppe] afsnittet ender her; det pågældende beløb mangler. ♦

Item vmme den schaden den wij nemen alse se Fflensborch bestallet hadden vnde wunnen^[154] vnde wunnen] tilføjet over linjen i A. den wij schatten vppe^[155] vppe] afsnittet ender her; det pågældende beløb mangler. ♦

Item vmme den schaden de wij vnde de vnsen van en vnde van den eren genomen hebben van der tijd dat se ijrst vnse vyende wurden^[156] wurden] herefter står overstreget byn i A. an roue an brande an dotslage vnde^[157] vnde] tilføjet over linjen i A. an beschattinge vnser vndersaten bynnen Dennemarken^[158] Dennemarken] herefter står et overstreget d i A. to den^[159] to den] herefter er det tilsyneladende meningen, at navnene på de enkelte personer og byer skal tilføjes i en senere version af denne tekst, idet der ikke er levnet plads til det på dette sted i A. to den vnde to den steden ♦ bynnen Sweden to den to den vnde to den steden ♦ vnde bynnen Norwegen to den to den vnde to den steden den wij schatten bouen^[160] bouen] afsnittet ender her; det pågældende beløb mangler. ♦

Item vmme den schaden den wij vnde de vnsen genomen hebben vormiddest koste vnde teringe dar wij vnde de vnsen vormiddest desseme krige to nodiget sint den wij schatten^[161] schatten] afsnittet ender her; det pågældende beløb mangler. ♦

Item vmme den schaden den de vnsen genomen hebben vnde noch dagelikes nemen vormiddest dat se noch to watere noch to lande dor desses kriges wille^[162] wille] herefter står overstreget eee i A. ere neringe^[163] neringe] berginge, A. hebben mogen s{ue}eken vnde neringelosz hebben m{ue}eten sitten den wij schatten^[164] schatten] afsnittet ender her; det pågældende beløb mangler. ♦

Item^[165] Item] til venstre herfor er et afsnitsmarkerende tegn med form som et H-lignende kors med to vertikale tværstreger i A. alse dat affscheident was to Horsnesse an deme jare xiiij^c vnde xxxij dat vnse vnde vnser rike vndersaten in den steden vnde eren gebeden gebruken vnde neten scholden older^[166] older] herefter står overstreget vryheide i A. wonheide^[167] wonheide] herefter står overstreget vnde priuilegia vnde de stede burgere vnde jnwonere des geliken in vnsen riken i A. etcetera so schuldige wij de vorgescreuen stede^[168] stede] herefter står overstreget dat i A. vmme dat vnrecht dat se an de vnsen jegen^[169] jegen] herefter står overstreget vns i A. vns vnde^[170] vnde] herefter står overstreget og derfor utydeligt dat se eller lignende i A. dat vorgescreuen affscheident began hebben vnde dagelikes noch began vormiddelst de vplegginge der cijse de se hebben gemaket vnde holden . dar de vnsen ane beschediget^[171] beschediget] herefter står overstreget wurden i A. sint vnde werden alle dage jegen de olden^[172] olden] herefter står overstreget wonheide rechticheide i A. wonheide^[173] wonheide] herefter står overstreget vnde privilegia i A. vnde seggen dat se dar ane broken hebben vnde breken noch dat vorgescreuen affscheident vnde wes se vns dar ane louet vnde vorbreuet hebben vnde esschen dar vor van en wes vns van rechtes wegene dar vor mach van en geboren ♦

<Side 10>^[174] <Side 10>] sidetallet er angivet øverst til venstre ved romertal X; kun afsnittet på midten af side 10 begyndende med Item alse dat affscheident er overstreget i A.

Dit sint vnse schuldinge to den van Lubeke bi sunder ♦

To deme jrsten^[175] To deme jrsten] til venstre herfor er et afsnitsmarkerende tegn med form som et kors. schuldegen wij se vmme xx^m nobelen de se vns gelouet hebben vnde schuldich sint vor vnse koste vnde teringe de wi deden vmme eren willen etcetera ♦

Item bynnen der vruntliken^[176] vruntliken] vruntlike, A. tosate dar wij mit en vnde se mit vns ane sitten scholden vnde de vnsen erer^[177] erer] erre, A. veilich scholden wesen so angrepen se vnse vnde vnser burgere knechte vnde wurpen se in ere torne vnde nemen en ere gud sunder ginigerleige reddelike sake dar se de mit rechte vmme hadden to schuldigende ♦

Item schuldigen wij her Hinrich Rapesuluer vnde her Dethmar van Th{ue}ne vmme ene loffte de se vns deden vor g{ue}d dat wij en to borge deden van twen schepen dede bleuen weren ♦

Item alse dat affscheident was to Horssenesse an deme jare xxxij dat vnser rike vnde also ok der stede kopman scholde bruken gevellik in des andern lande vnde gebede^[178] gebede] herefter står et overstreget so i A. older priuilegien vnde rechticheide etcetera so schuldigen wij de vorscreuen stede vmme dat vnrecht dat se an de vnsen began hebben verandlelst (?) ♦

Vnse schuldinge to den Sundeschen ♦

Item na deme male wij der S{ue}ndeschen erffborne here sint vnde de sammende hant ouer se hebben^[179] hebben] herefter står et par overstregede ulæselige bogstaver i A. vnde se vnse vyende alse vorgescreuen is geworden sint vnde vns vnde vnse rike vnde vndersaten beschediget hebben so hebben wij to beseende effte wij gicht vurder vppe se wes winnen mogen wen vppe de andern stede ♦

Dit sint de artikle dar ane de stede de tosate broken hebben ♦

To deme jrsten^[180] To deme jrsten] til venstre herfor er et afsnitsmarkerende tegn med form som et omvendt T; endvidere er de følgende afsnit på denne side markeret med et tegn med form som et kors med et cirkulært hoved. På side 16 henvises der tilbage til disse afsnit med passussen Item de artikle dar ane de stede de tosate broken hebben stan hir vor ger{ue}ert to deme teikene samt det pågældende korstegn med cirkulært hoved. dat se vns vnde vnseme rechte^[181] vnde vnseme rechte] tilføjet over linjen i A. nicht hebben bi gelegen na vnser esschinge vnde tosate alse se schuldich weren ♦

Item dat se den dach to Kopenhauen^[182] Kopenhauen] herefter står et overstreget alse i A. nicht jarlikes alse vnse tosate vtwiset nicht gesecht edder^[183] edder] herefter står et overstreget ge i A. besant hebben ♦

Item dat se vnse vnde vnser burgere knechte bynnen der tosate vnde guder veilicheit vengen vnde in ere torne wurpen vnde en ere gud nemen etcetera ♦

Item dat se de Gripeswoldeschen vmme dat se wedder God vnde recht vnde ere egene breue^[184] breue] herefter står et overstreget v i A. nicht wolden vnse vyende warden vt der Hense vnde vt des kopmans rechticheide wijseden ♦

<Side 11>^[185] <Side 11>] sidetallet er angivet øverst til venstre ved romertal XI.

Dit sint der stede schuldinge jegen vns vnde vnse antworde dar en jegen ♦

Item^[186] Item] tilføjet i venstre margen i A; umiddelbart efter Item står overstreget To deme jrsten i A; umiddelbart over Item er et afsnitsmarkerende tegn med form som kors. schuldegen se vns dat wij vnde vnse ammmetlude en vnde eren burgeren ere priuilegien vnde rechticheide in vnsen riken^[187] riken] reken, A. de vnse eldern vor vnde wij na vorbreuet hebben wedder recht vaken gebroken hebben vnde wo wol se doch vaken dat vor vns vorklaget hebben so hebben se des like wol nicht mogen geneten . vnde hebben dar vnvorwynliken schaden ouer nomen den se menen dat wij en van rechtes wegene schuldich sint vp to richtende ♦

Hir vp hebben wij so to antworden . vns is vnwitlik dat wij en edder eren burgern ginige priuilegien broken hebben de wij en schuldich sint gewesen to holdende doch wan se vns dat^[188] dat] tilføjet over linjen i A. bewijsen vnde nabringen alse en van rechtes wegene geboert vnde wij vns des mit rechte nicht geweren kunnen so sint wij de gene . de willich sint vns beseggen to latende vnde dar bi to donde alse vns geboert / sunder dat se schuldigen vnse ammetlude etcetera dar seggen wij so to . wij stan nymande to van vnsen ammetluden dat se gimande scholen verunrechtigen an priuilegien de em mit rechte boert to genetende vnde na deme male dat se dar vppe vnse ammetlude vor vns nicht vorvolget hebben alse se van rechtes wegene schuldich weren edder ok en bi vnsen schulden nenes rechtes gebroken hefft so menen wij dat se vns dar vor nicht hebben to schuldigende vnde scheten vns des to rechte ♦

Item schuldegen se vns dat wij bynnen vnser tosate vnde jegen ere priuilegien etliken^[189] etliken] tilføjet over linjen i A. vnsen steden hebben priuilegien geuen dar mede se vnde ere burgere sere verkurtet vnde verunrechtiget sint vnde groten schaden dar ouer nomen hebben den se menen dat wij schuldich sint en vp to richtende^[190] richtende] umiddelbart herunder følger i A begyndelsen på et nyt afsnit, som dog er blevet streget over: Hir to seggen wij so. ♦

Item schuldegen se vns dat bynnen vnser tosate ere burgere vnde jnwonere van den vnsen vnde^[191] vnde] tilføjet over linjen i A. bynnen vnsen riken vnde ok bynnen den vryen schonschen market vnde der swornen m{ue}ete swarliken vnde to velen tiden beschediget sint vnde en dat ere^[192] ere] herefter står overstreget ge i A. mit welde genomen is vnde se in torne vnde^[193] vnde] herefter står overstreget vor i A. stocke worpen sint ♦

<Side 12>^[194] <Side 12>] sidetallet er angivet øverst midtfor ved romertal XII; mellem side 11 og 12 er et beskrevet ark blevet klippet bort, hvilket imidlertid ikke har haft betydning for pagineringen. Man kan forneden i venstre margen på side 12 ane enkelte bogstaver fra dette nu tabte ark.

To deme jrsten^[195] To deme jrsten] til venstre herfor er et afsnitsmarkerende tegn med form som et kors i A. effte vns de stede schuldigen alse vmme sake dar ane^[196] ane] tilføjet over linjen i A. se menen dat van vnser wegene de^[197] de] tilføjet over linjen i A. vrede an se edder an den eren gebroken sij^[198] sij] tilføjet over linjen i A. vnde menen edder esschen dar vmme dat man de suluen saken schuldich sij van rechtes wegene vor an aff to richtende eer wen se^[199] se] herefter står overstreget vns i A. plichtich sint vns vppe ginige to sprake to antworden ♦

Hir vp mogen wij alsus antworden . wij weren vns edder vppe de vnsen nicht schuldich an ginigerleige saken dar ane van vnser wegene^[200] wegene] . edder van den vnsen vppe see na deme rechte ginich vrede vorbroken sij / vnde menen ok dat se nenen vredebreke des wij billike an deme rechte entgelden scholen vppe vns edder de vnsen nabringende werden alse en dat van rechtes wegene na to bringende geboert wente wij nymande van den vnsen giniger sake to stan de man na deme affscheide dat to Horssnesse dedinget wart van rechtes wegene alse wij menen vor vredebreke schuldich sij to deilende na deme male vns unwittelik is dat se edder gimand van den eren . sodane sake edder tosprake vor vns mit rechte gevurdert vnde vorvolget hefft edder^[201] hefft edder] tilføjet over linjen i A; herunder står overstreget hebben hefft. hebben dem edder den wij ouer ere weddersaken / rechtes geweigert hebben vnde hir vmme na deme^[202] deme] den, A. male de vorgescreuen stede van anbeginne desses kriges jn vnser klage stan hebben vnde stan noch hute des dages^[203] dages] herefter står et overstreget vnde i A. dar wij vakene vmme mit en to dage sint gewesen / vnde noch to desser jegenwordigen stede vmme to dage komen sint alse vmme den broke enes ewigen vnvorbrekeliken^[204] vnvorbrekeliken] tilføjet over linjen i A. vredes vorbundes vnde tosate dar ane se sik to vns to ewigen tiden bij eren truwen gelouet vnde vnder eren hangenden jngesegelen vorbreuet hebben . vnde nicht allene vmme dessen vorgescreuen broke sunder ok^[205] ok] herefter står overstreget vmme i A. vmme den broke desses vorbenomeden vpslages edder vredes den se^[206] se] herefter står overstreget je i A. an vns vnde an de vnsen began hebben^[207] hebben] herefter står overstreget vnde noch dagelikes began i A. van anbeginne des suluen vpslages alse de vnsen allerirst to en segelden vormiddelst de vplegginge erer^[208] erer] tilføjet over linjen i A; herunder står overstreget der. vnplichtliken cijse . alse wij dat in vnser irsten tosprake hebben vorluden laten . vnde na deme male wij vnde de^[209] de] de mangler i A. vnsen de genen sint dar de broke desses vorgescreuen vpslages edder vredes irst ane vorbroken is^[210] is] tilføjet over linjen i A. van den steden vorgescreuen^[211] vorgescreuen] herefter står et overstreget vnde i A.

<Side 13>^[212] <Side 13>] sidetallet er angivet øverst midtfor ved romertal XIII.

alse^[213] alse] her foran står et overstreget wij i A. wij dat in vnser jrsten tosprake vppe se vurderen vnde vorgescreuen is so^[214] so] herefter står overstreget men i A. menen wij vnde seggen dat man schuldich sij van rechtes wegene desse^[215] desse] herefter står overstreget vorgescreuen i A. vnde andere vorgescreuen^[216] vnde andere vorgescreuen] tilføjet over linjen i A. vnse sake vnde tosprake^[217] tosprake] herefter står overstreget aff to richtende / eer w i A. dar vpp wij dessen dach beleuet vnde tolaten^[218] tolaten] herefter står overstreget hebben i A. vnde socht hebben aff to richtende / eer wen^[219] wen] herefter står overstreget wij schuldich sint en i A. ginige andere sake / effte se welke to vns hebben . wente se beide vor vnde na sik erst jegen vns vorbroken hebben vnde irst^[220] irst] tilføjet over linjen i A. in vnser anklage stan hebben vnde stan / vnde willen dit mit en setten in dat recht ♦

Item effte se vns schuldigen vmme den tollen to deme Kroke bynnen desser tosate etcetera so mogen wij dar alsus to seggen dat^[221] dat] herefter står et overstreget d i A. wij dessen vorgescreuen vpslach tolaten hebben in sodaner mate dat giwelike sijde schal segelen varen vnde komen alse dat de vorgescreuen dedinge vtwiset doch giwelikem dele an sineme rechte vnvorsumet / . vnde na deme male wij mit deme suluen rechte dar andere koninge vnde fursten^[222] vnde fursten] tilføjet over linjen i A. in eren riken / costumen vnde plichte mede setten vnde maken to bestande erer rike edder lande^[223] edder lande] tilføjet over linjen i A. ok dat sulue vnde des gelikes^[224] gelikes] herefter står et overstreget alse i A. mogen don so menen wij wes dar ane scheen is^[225] is] tilføjet over linjen i A; herunder står et overstreget ouch. dat^[226] dat] herefter står et overstreget wij i A. de vorgescreuen vpslach van vnser wegene dar mede nicht sij gebroken . sunder dat id sij gheschen vnder der beholdelikheit vnses rechtes vorgescreuen ♦

Item^[227] Item] i margen til venstre herfor står nota. schud dat to desseme dage dat vnse wedderpartyge scheideslude sik nenes anderen dages alse dat recht aff to seggende mechtigen edder vorwilkoren willen . vnde se to scheideslude koren hebben edder kesende warden vnse vigende . so mogen wij vppe see nabringen dat se^[228] se] tilføjet over linjen i A. desseme dage nicht hebben vol dan alse se louet hebben / wente wij mogen seggen vnde bewijsen dat se sodane scheideslude koren hebben de vnse richtere mit rechte nicht mogen wesen alse de genen de sik mit^[229] mit] herefter står et overstreget, ulæseligt bogstav i A. en jegen vns beveidet hebben ♦

<Side 14>^[230] <Side 14>] sidetallet er angivet øverst midtfor ved romertal XIIII.

Item schuldegen se vns dat ere schepe vnde burgere vnde ere gud bynnen der to sate in vnsen riken bekummert vnde rosteret sint gewesen dar se groten schaden ouer nomen hebben den se menen dat wij schuldich sint en vp to richtende ♦

Item schuldegen se^[231] se] herefter står overstreget vns i A. Erik Jenssen van Awelszberg vmme de ossen de he nam in sinen egenen geleide deme burgere van Lubeke dar hir vor aff geruert is vnde vort an vor den schaden den he dar ouer nam ♦

Item schuldegen se her Axel Peterssen alse vmme de schepe de he nam dede van Bergen qwemen etcetera ♦

To dessen vorgescreuen vijff artiklen vnde vurder to allen artiklen dede scheen sint bynnen der to saten vnde vor der veide antworden wij also . na den male dat se wisten vnde hadden enen ben{ue}emeden vtgestickeden veiligen^[232] veiligen] herefter står overstreget tid i A. dach vnde stede dar se na lude vnser to sate ere vnrecht effte en wes van vnser side gescheen were edder schege^[233] schege] herefter står overstreget klagen alle i A. jarlikes klagen vnde vorrichtinge dar aff vntfangen scholden vnde den dach vnde stede also nicht besocht vnde ere klage vnde recht dar nicht voruolget hebben alse se schuldich weren vnde sint so menen wij dat se vns dar aff^[234] aff] herefter står overstreget mit i A. van rechtes wegene nene schuldinge hebben to to leggende vnde willen vns des an rechte beseggen laten doch alse en wol witlik is so hebben wij^[235] wij] herefter står overstreget vns to ande i A. wan se to andern tiden vnde steden sik beklageden^[236] sik beklageden] mangler i A. dar wij na vnser to sate en nicht^[237] nicht] tilføjet over linjen i A. plichtich weren to antwordende vns alle wege so bewijset an eren saken vnde klagen alse wij vterlikest mochten vnde hebben se dar ane gevueget mit alleme vlite so dat wi menen dat se vns billike dar ane mit rechte nicht to beklagende hebben . alse to deme jrsten an des b{ue}rgers sake van Lubeke mit den ossen liker wijs alse hir vor dar aff ger{ue}ert is ♦

Item mit der besettinge erer^[238] erer] erre, A. schepe vnde des vor bodes des se sich beklagen dat doch nicht en schach en to vnwillen edder to wreuele s{uo}nder dor anvalles wille^[239] wille] herefter står overstreget der wed i A. vnser twedracht mit den Holsten^[240] Holsten] umiddelbart herunder begynder i A et nyt afsnit Item schuldegen se vns, som imidlertid er blevet streget over. ♦

<Side 15>^[241] <Side 15>] sidetallet er angivet øverst midtfor ved romertal XV.

Item^[242] Item] herudfor står i venstre margen nota i A. schuldegen se vns dat ere kopman to^[243] to] tilføjet over linjen i A; herunder står et overstreget van. Bergen bouen dat wij em gelouet vnde vorsegelt scholden hebben dat he vor^[244] vor] tilføjet over linjen i A. vns^[245] vns] vnser, A. vnde vor den^[246] den] de, A. vnsen velich scholde wesen . en halff jar na der tijd dat wij eme wurden to^[247] to] tilføjet over linjen i A; herunder står et overstreget, ulæseligt ord i A. schriuende bynnen sodaner veilicheid vnde vnvorwart beschediget wart welken schaden se^[248] se] herefter står to overstregede, ulæselige ord i A. menen dat wij em schuldich sint van rechtes wegene vp to richtende etcetera ♦

Hir to mogen wij so antworden^[249] antworden] afsnittet ender således; herefter er der en tom plads i A, hvor der kunne have stået, hvorledes kong Eriks folk skulle have svaret. . ♦

Item sch{ue}ldegen se vns dat wij wedder alle rechte vnde jegen ere priuilegien vpgelecht hebben to deme Kroke enen vnplichtigen nygen tollen vppe enen vrigen openen strom den mit rechte nymand macht hefft to beswarende edder to vntfrigende mit ginigerleige tollen edder vngelde dar se menen dat se vnde ere kopman sere ane verunrechtiget vnde vorweldiget werden vnde menen dar vmme dat wij schuldich sint den aff to leggende etcetera ♦

Hir to antworde wij also . wes andere koninge edder mynre fursten^[250] fursten] herefter står overstreget edder ok menhede i A. vormogen dor eres erer rike lande^[251] lande] herefter står overstreget edder stede edder gebiede i A. vromen orbars edder bestandes wille bynnen eren gebieden vp to settende dat vormoge wij io so wol binnen vnsen riken vnde gebieden vnde menen dar vmme dat se^[252] se] tilføjet over linjen i A; herunder står overstreget van. vns dat io so vnbillike hebben^[253] hebben] tilføjet over linjen i A; herunder står overstreget hefft. to werende edder to vorkerende alse se dat vorkeren edder weren anderen koningen heren vnde fursten in eren gebieden^[254] gebieden] herefter står overstreget vnde alse wi en weren to settende ere cijse tollen vnde andere vngelt i A. dat se vpleggen vnde vpgelecht hebben^[255] vnde vpgelecht hebben] tilføjet over linjen i A. vppe allesweme . doch wan se dat vormogen kunnen mit andern koningen heren vnde fursten dat se ere tollen vnde cost{ue}men in eren landen affleggen^[256] affleggen] overstreget i A; herefter står endvidere overstreget vnde se suluen in eren steden ere tolle cijse vnde andere gemene vngelt affleggen. so willen wij vns ok gerne also dar ane bewijsen dat de klage nicht allene vp vns schal bestande bliuen ♦

<Side 16>^[257] <Side 16>] sidetallet er angivet øverst midtfor ved romertal XVI.

Effte se denne seggen den tollen den wij hebben vpgelecht to deme Kroke den hebben wij vpgelecht jegen ere priuilegien de^[258] de] herefter står overstreget wij vnde i A. vnse elderen^[259] elderen] eldere, A. vor vnde wij na en^[260] en] tilføjet over linjen i A. vorsegelt vnde vorbreuet hebben vnde menen dar vmme dat wij mit nynerleige rechte edder hulperede den tollen dar vpleggen mogen s{uo}nder schuldich sint den wedder aff to leggende etcetera ♦

Hir to mogen wij so antworden de priuilegien de se erworuen by vnses ouergrotevaders koning Woldemars tiden . wo en de vorsegelt vnde geuen worden^[261] worden] herefter står overstreget dat is noch wol bewijslik. vnde wo wij en ok van rechtes wegene de schuldich sint gewesen to holdende dat steit noch wol to erkennende doch wo deme sij / hebben se van vnsen eldern^[262] eldern] tilføjet over linjen i A. edder van vns^[263] vns] tilføjet over linjen i A; herunder står overstreget vnsen eldern. ginige priuilegien edder rechticheide gehad so menen wij doch na deme male dat se vns nicht geholden s{uo}nder in velen stucken gebroken hebben de to sate de se vns bi eren tr{ue}wen gelouet hadden ewichlike to holden alse wij dat bewijsen mogen vnde dar ouer vnse vyende worden sint vnde wedder God vnde recht^[264] wedder God vnde recht] tilføjet over linjen i A. mit roue vnde brande vns vnde vnse rike socht vnde ouervallen hebben dat se^[265] se] tilføjet over linjen i A; herefter står overstreget wij nicht schuldich sint. na vnseme^[266] vnseme] herefter står overstreget edder na ginigeme rechte i A. vnde na alleme rechte . sodane priuilegien vnde rechticheide de en^[267] en] tilføjet over linjen i A; herunder står overstreget se. edder van vnsen eldern edder van vns edder van gimand anders^[268] anders] herefter står overstreget erworuen hebben i A. vorlenet edder geuen sint gewesen vorbroken^[269] vorbroken] herefter står overstreget hebben vnde v i A. vnde nummer dar vp to sakende hebben vnde scheten vns des to rechte . etcetera ♦

Item^[270] Item] Item - teikene, dette afsnit er i A sat i en rød parentes. de artikle dar ane de stede de tosate broken hebben stan hir vor ger{uo}ert to deme teikene^[271] deme teikene] det pågældende tegn er et kors på en cirkel; der henvises her til afsnittet om hansestædernes aftalebrud på side 10. ♦

Item effte se denne seggen alse van der andern Hensestede wegene dat en vnbillik dünket dat de andern Hensestede des vngelden scholden dar wij allene de^[272] de] tilføjet over linjen i A. vire vmme schuldigen ♦

Hir to mogen wij also antworden dat de suluen vire stede vmme des gemenen kopmans wille van der Hense vnse vyende worden sint alse dat bewijslik is dat se de ganssen Hense gerne mit vns to openen^[273] openen] tilføjet over linjen i A. krige brengen wolden vnde alse dat ok openbar is / wes desse vorgescreuen vir stede don vnde laten van der Hense wegene dat des de andern volgen m{ue}eten alse doch de Sundeschen schriuen dat de gemenen Hensestede mit vnd an^[274] mit vnd an] tilføjet over linjen i A. dessen^[275] dessen] herefter står overstreget krig hebben i A. krige stan so is ok mogelik wes desse vire hir ane vorlesen dat des de anderen mede vntgelden ♦

<Side 17>^[276] <Side 17>] sidetallet er angivet øverst til venstre ved romertal XVII; hele det nederste afsnit på side 17 er overstreget.

Dit is ene antworde dar mede wij alle tosprake^[277] tosprake] herefter står overstreget der stede i A. dar de stede vns mede schuldigen mogen van saken^[278] saken] herefter står overstreget de vor i A. dar vmme se vnse vyende worden sint / mede dempen vnde losen mogen ♦

Na deme male dat de stede^[279] stede] herefter står overstreget hebben i A. hadden vnde wisten ene belegene ben{ue}emede^[280] ben{ue}emede] herefter står overstreget vnde i A. veilige stede vnde dach dar se alle jare ere vnrecht effte en van vnser side lichte wes gescheen were klagen vnde ere recht sueken scholden alse wij bewijsen mogen . vnde se nicht bewijsen kunnen dat se dat also geholden vnde gedan hebben sunder hebben affgeslagen vnde vorsmat lijk vnde recht vns to donde vnde van vns to nemende alse wij bewijsen mogen dat wij en beide vor vnde ok bynnen deme krige vaken hebben geboden vnde beden laten vnde hebben sich suluen mit vnrechte an vns gerichtet so menen wij dat se an allen den saken dar vmme se vnse vyende worden sint van ereme rechte effte se lichte noch wes to vns edder to den vnsen hadden vorvallen sint vnde wij van rechtes wegene^[281] wegene] herefter står overstreget effte i A. nicht schuldich sint en dar v{ue}rder vp to antworden vnde scheten vns des to rechte ♦

Effte dat nv gevalt dat wij vns mit den steden^[282] steden] herefter står overstreget nicht i A. edder mit deme rechte edder mit vr{uo}ntlikheid to eneme ende nicht vergan kunnen vnde se vns ansynnende werden dat wij mit en maken enen vpslach to sekern jaren etcetera vnde se hir en bynnen m{ue}chten varen vnde komen vppe ere olden priuilegien so steit vns ouer to wegende wo wij en ene limpelike antworde hir vppe geuen de so reddelike l{ue}de wen man se hoert alse se sich lichte dunken laten dat id reddelike ludet dat se vns hir vpp ansynnende sint . wente scholen se de anderen Hensestede mit^[283] mit] herefter står overstreget se i A. en iegen vns to krige reissen so schinet dit de artikel wesen dar se dat mede van stede mogen bringen vnde hir vmme wan se vns angesynnende werden dat wij^[284] wij] herefter står overstreget ene i A. den vpslach alse vorschreuen is mit en maken willen so mogen wij en so antworden vppe dat de sake desses gemenen swaren vorderues bi vns nicht gev{ue}nden . warde vnde wij der gemenen cristenheid alse er des nv behoff is vromen don vnde willen bewisen mogen so willen wy gerne vnse saken de wij mit en vnde se mit vns vtstande hebben setten to scheidesheren de wij an beiden siden dar to kesende werden de vns edder mit deme

<Side 18>^[285] <Side 18>] sidetallet er angivet øverst til venstre ved romertal XVIII; hele side 18 er overstreget i A.

rechte edder mit vrundschap na vnser beider dele wille^[286] wille] herefter står overstreget bynnen i A. vorscheiden vnde willen dar vp mit en^[287] en] tilføjet over linjen i A. van stunden angan ene stede vaste s{ue}ene doch so dat en giwelik deel des anders^[288] anders] herefter står overstreget gebei i A. lande edder gebede nicht s{ue}cke so lange dat wij alse vorgescreuen is volkomelike sint vorscheiden . wente enen vpslach to makende vpp sekere jare dat is vns nicht so beqweme na deme male dat wij^[289] wij] herefter står overstreget vnde i A. mit den vnsen vns nv to krige vnde to deme alse vns dar to behoff is gichte swar gesatet vnde gerichtet^[290] gerichtet] tilføjet over linjen i A; herunder står overstreget bereidet. hebben dar wij bynnen der tijd des vpslages sachte muchten wedder vt komen dat vns denne hir na effte id wedder to krige qweme to groten schaden muchte komen alse en giwelik mach erkennen doch effte^[291] effte] effte - willen angan er tilføjet som note i venstre margen. se io nene stede s{ue}ene mit vns willen angan vppe dat man denne nicht vppe vns to seggende hebbe dat wij meer anseen vnde wegen vnsen egenen wen den gemenen vromen vnde schaden^[292] schaden] herefter står overstreget vnde se nene stede stede s{ue}ene mit vns willen angan. . so wille wij^[293] wij] herefter står overstreget noch i A. den vpslach nicht affseggen sunder willen den^[294] den] herefter står overstreget gans i A. noch to laten doch so dat de ene sijde de andere nicht sueke alse vorschreuen is . edder ok dat^[295] dat] herefter står overstreget se sich i A. se sich^[296] sich] herefter står overstreget se i A. vnderlanges s{uo}eken vppe^[297] vppe] herefter står overstreget gnade i A. gnade vnde tolatinge alse wij gunnet hebben edder gunnen vnsen vr{ue}nden^[298] vnsen vr{ue}nden] tilføjet over linjen i A; herunder står overstreget de genen. de vnse rike bynnen desseme krige socht vnde ere henteringe dar hadt hebben doch^[299] doch] doch - velich si er tilføjet i en note i venstre margen i A. so dat giwelik side der andern^[300] andern] herefter står tre overstregede, ulæselige ord i A. liues vnde g{ue}des velich si wente vppe ginigerleige priuilegien se varen vnde komen to latende vor der tijd dat wij dar ouer mit en vorscheiden sint^[301] sint] tilføjet over linjen i A; herunder står et overstreget sint. dat steit vns nicht to donde an ginigerleige wijs^[302] wijs] herefter står overstreget s{ue}nder groten vorvang vnses rechten vnde der vryheid vnser krone. alse dat to erkennende steit an velen st{ue}cken vnde bijsunder dar ane wente wij menen dat se de priuilegie de se in vnsen riken hadt hebben na deme rechte wedder vns vorbroken hebben vnde holden dat vor een der swarsten articulen de de twisschen vns vnde en^[303] en] se, A. hangen ♦

Item vppe dat vns de stede lichte schuldigende werden vmme stucke de de scheen mogen wesen bynnen desseme vpslage etcetera dar to moge wij so antworden hebben de vnsen gichte swar began dar^[304] dar] herover står et overstreget dar i A. de stede menen dat van vnser wegene desse^[305] desse] herefter står overstreget tos i A. vpslach mede schal gebreken wesen dar wij vns doch nicht an schuldich weren so vorste wij vns dat lichte etlike dat mogen gedan hebben vppe^[306] vppe] herefter står overstreget dat lateste afscheident i A. de vorklaringe de^[307] de] tilføjet over linjen i A. wij deden to Horsnesse vppe dat affscheident dat vnse reden mit den steden dar suluest gemaket hadden dar wij vns also ane vorwarden vnde spreken dar ouer lut^[308] ouer lut] tilføjet over linjen i A; herunder står et overstreget openbar. vor^[309] vor] herefter står et overstreget, ulæseligt ord i A. openbare schriuen vnde tuge weret so dat^[310] dat] herefter står overstreget se i A. vns de stede nicht holden wes dar sloten was so scholden se weten dat wij wolden vnvorbijnden wesen en gichteswat to holdende vnde alle deme dat dar dedinget was ♦

<Side 19>^[311] <Side 19>] sidetallet er angivet øverst til venstre ved romertal XIX.

Dit wert vnse vorhandelinge mit den Holsten ♦

Na deme male dat wij de Holsten mede to dage stedet hebben so werden wij mit en to worden komende . js id denne so dat wij also anheuen vnde laten se bidden dat se noch vol^[312] vol] wol, A. don dor des gemenen besten wille der hilgen cristenheid vnde maniges vnschuldigen menschen wille vnde vorlaten vns vnde sich suluen vngemakes . vnde geuen vns ouer^[313] ouer] tilføjet over linjen i A. vnse slot Gottorp mit andern vnsen^[314] vnsen] tilføjet over linjen i A. steden vnde sloten^[315] sloten] herefter står overstreget de se i A. in S{ue}nder J{ue}tland de se vns mit vnrechte vor vntholden alse de Romesche koning vns dat^[316] dat] herefter står overstreget hefft to vnde en i A. mit deme rechte to vnde en affgewijset hefft ♦

Hir to werden se lichte so antworden . se menen^[317] menen] herefter står et overstreget, ulæseligt ord i A. dat vns sodane recht nicht si to edder en affgewijset des se mit rechte schuldich sint to vntgeldende edder de vorbenomeden slote vnde stede vns dar vp^[318] dar vp] tilføjet over linjen i A. ouer to geuende vnde willen dat mit vns^[319] mit vns] tilføjet over linjen i A. setten alse se sich vortides ok dar to erboden hebben to erkenninge liker scheideslude de wij an beiden siden dar to kesende werden ♦

Hir to mogen wij so antworden wij hebben de sake eens mit en gesat in dat recht to erkenninge des Romeschen koninges vnde hebben vns mit en belouet to eme alse to eneme ouersten richtere wij bi vnsen koningliker warheit vnde se bij eren furstliken truwen . wes vns de vorbenomede Romesche koning^[320] koning] tilføjet over linjen i A. vor recht w{uo}rde^[321] w{uo}rde] herefter står overstreget affsegeg i A. aff edder to seggende in der sake^[322] in der sake] tilføjet over linjen i A. dat wij vns dar ane scholde gen{ue}egen laten an beiden sijden vnde dat vnvorbrekelike s{ue}nder alle wedder rede vnde vptoge holden alse dat bewijslik is . vnde alse wij nv bewijsen mogen dat de vorgescreuen sake^[323] sake] tilføjet over linjen i A. vns is to vnde en affgedeilet . so is pr{ue}euende dat vnser nene van beiden delen mit giniger reddelikheit macht hefft se vurder to tende to gimandes erkenninge vmme twigerleige sake wille . ♦ De erste is vmme vnser egenen beloffte wille alse^[324] alse] herefter står overstreget vorgescreuen i A. vorgeruert is wente wij sunder straffinge vnser koningliken warheid vnde de Holsten erer^[325] erer] erre, A. furstliken truwen nene wedderrede edder vptoge dar an hebben mogen ♦ De andere sake is . wente^[326] wente] herefter står overstreget se sint i A. sodane scheideslude edder richtere de mit rechte edder mit reddelikheid de vorgescreuen^[327] vorgescreuen] herefter står overstreget sake i A. affgerichtede sake erkennen muchten de stan nicht to bekomende / ok vmme twiger leige sake wille ♦ De erste is wente nenes richters affgesprokene ordel hefft gimand to^[328] to] herefter står overstreget straffende i A. erkennende edder

<Side 20>^[329] <Side 20>] sidetallet er angivet øverst til venstre ved romertal XX.

nedder^[330] nedder] foran nedder står et overstreget to i A. to slande wen sin hogere richter dar^[331] dar] dar - is er tilføjet over linjen i A. he vnder schicket is in der suluen achte vnde alse nv desse vorgescreuen sake gansse werltlik is vnde in der suluen achte de Romesche koning nenen hogeren richter bouen sich hefft wente to em sich^[332] sich] herefter står overstreget leng i A. endet de leste vtgank alles werltliken rechtes so^[333] so] herefter står overstreget hefft mit i A. is ok nymand to welkes erkenninge man desse vorgescreuen sake mit rechte edder mit reddelikheit^[334] reddelikheit] herefter står overstreget setten moge i A. sunder merkelike misbedinge der Romeschen koningliken^[335] koningliken] herefter står overstreget werdicheid i A. werdicheid setten moge ♦ De andere sake is wente al were dat so dat man des Romeschen keisers edder koninges affgesprokene ordel an werltliken saken schelden muchte so m{uo}chte man dat doch mit rechte to nemande schelden wen to^[336] to] herefter står overstreget meme i A. deme negesten anstanden gemenen concilium der hilgen kerke wente^[337] wente] wente - endet er tilføjet som en note i venstre margen. dar alle recht van rechtes wegene sich endet welke scheldinge doch scheen m{uo}ste binnen x dagen na deme^[338] deme] herefter står overstreget ordel i A . alse dat ordel dat man schelden wolde affgesproken were dat doch de Holsten nicht bewijsen kunnen dat se edder^[339] edder] herefter står et overstreget, ulæseligt ord i A. de eren also gedan hebben vnde dat se noch bewijsen m{ue}chten dat se dat gedan hadden so were dat doch machtelosz . wente wan se sich dar to beropen hadden dat hadden se^[340] se] tilføjet over linjen i A. gedan alse to eneme hogeren gerichte . n{ue} mogen wij bewijsen mit vnser beider beloffte vnde wilkoer dat wij vnse vorgescreuen sake gesatt hebben to deme Romeschen koninge alse to^[341] to] herefter står overstreget eneme i A. eneme ouersten richtere dar mede vtgesloten sint beide de pawes vnde dat conicilium / wente bouen deme ouersten nemand hoger^[342] hoger] herefter står overstreget we i A. kan wesen vnde vmme desser^[343] desser] herefter står overstreget twiger i A. vorbenomeden saken wille so^[344] so] herefter står overstreget steit vns bij desseme (rettet over linjen til desser) vorgescreuen sake i A. ansynnen vns de Holsten vnbillike dat wij to gimandes erkenninge^[345] erkenninge] herefter står overstreget w i A. vnse gewunnene recht vurder setten scholden sunder wij begeren vnde bidden alse vor vnde ermanen se bi eren furstliken truwen dat se vns holden dat se vns gelouet vnde vorbreuet vnde vorborget hebben vnde dat vnser beider wilkorde richter vns hefft to gewiset vnde gev{ue}nden wente se mit rechte dar nicht hebben wedder to sprekende vnde scheten vns des to vnser beider besegelden breuen vnde beloffte ♦

<Side 21>^[346] <Side 21>] sidetallet er angivet øverst midtfor ved romertal XXI.

Item effte vns denne de Holsten vor leggen dessen wech vnde bidden dat wij se begnaden willen mit Sunderj{ue}tland to desser twiger bruedere line vnde belenent se dar mede so lange vnde nicht lenger^[347] lenger] herefter står overstreget vnde geue i A. se willen vns dar^[348] dar] dar - vnde er tilføjet som note i venstre margen i A. van denen etcetera vnde vorwaringe dar vor don mit eren eden vnde breuen dat jd wedder na erer^[349] erer] erre, A. beider dot schal vry komen to der krone id^[350] id] id - beholden muchten er tilføjet som note i venstre margen i A. ne gevellt dat ere eruen dat mit der suluen gnade na en beholden muchten vnde dat wij^[351] wij] herefter står overstreget en l i A. wedder to leggen to Sunderj{ue}tlande vor Haderssleff vnde Flensborch A vnde B etcetera / vnde willen vns vorborgen vnde vorwaringe don mit den steden^[352] steden] herefter står overstreget weret i A. effte dat jummermeer schege dat der rike ginich edder ere vndersaten van den Holsten edder van gimand anders bynnen deme lande to Holsten edder dar vth so^[353] so] so - seten er tilføjet over linjen i A. lange se an der beleninge seten beschediget wurden wedder recht dat bewijslik were dat se den schaden scholen vprichten bynnen ses weken dar na^[354] na] herefter står overstreget alse se van vns edder van vnsen nakomelingen i A. wij deme rade to Lubeke dat mit vnsen breuen edder bodeschap verk{ue}ndiget hebben vnde wo dat nicht en schege^[355] schege] herefter står overstreget edder effte ok i A. so scholde na deme dage de beleninge dot wesen^[356] wesen] herefter står overstreget vnde de stede scholden vns helpen vppe i A. vnde de Holsten scholden vns ouergeuen^[357] ouergeuen] herefter står overstreget vnse slot i A. Sunder Jutland vnde wes se dar bynnen hadden van der crone to Dennemarken vnde wo se dat denne nicht en deden edder ok effte ere eruen na erer^[358] erer] erre, A. beider dode vns dat nicht wolden volgen laten sunder vns mit wreuele vor vntholden dat denne^[359] denne] herefter står overstreget de gan i A. alle de Hensestede^[360] Hensestede] herefter står overstreget vns help i A. bynnen dren manten dar na alse wij deme rade van Lubeke dat vork{ue}ndiget hebben vns^[361] vns] herefter står overstreget h i A. helpen vnde to denste komen scholen vppe se^[362] vppe se] tilføjet over linjen i A. mit eneme getalle van iij^m[363] iij^m] herefter står overstreget werafftigen i A. wol vtgerichtede vnde verdige werhafftigen in sulker wijse vnde alse dat in der tosate dar^[364] dar] tilføjet over linjen i A; herunder står overstreget de. wij met en vnde se mit vns ane stan klarliker begrepen is / edder scholen vns alle jare so lange wij^[365] wij] herefter står overstreget denne i A. edder vnse nakomelinge met den Holsten vmme de vorgescreuen sake krigende wurden geuen vor den denst den se vns don scholden^[366] scholden] herefter står en overstreget ulæselig passus i A, hvor der antagelig har været angivet et beløb, som siden er blevet slettet. lodige mark suluers kolnescher wichte vnde de kore dar aff scholde stan to vns edder to vnsen nakomelingen ♦

Hir to mogen wij^[367] wij] mangler i A. also antworden etcetera ♦