[1423. 1. januar - 2. februar].


Procesindlæg fra holstensk side.

1) Kong Erik 7. af Pommern klager over de holstenske herrer, i særdeleshed vedrørende hertugdømmet. Kong Erik mener, at de holstenske herrer uretmæssigt hindrer ham i at modtage det, som tilhører den danske krone, nemlig Gottorp, Slesvig og Tønder samt alle de andre stæder, slotte, herreder, landsbyer og alt det gods, som de holstenske herrer har i deres varetægt i Sønderjylland. Derfor kræver han af den romerske konge eller af den romerske konges fuldmægtige, at der bliver sørget for, at de holstenske herrer overdrager det, som tilhører den danske krone, til kong Erik, samt at den danske krone får kompensation for den skade, som den har lidt på grund af de holstenske herrer.

2) Hertil svarer de holstenske herrer, at de ikke besidder de førnævnte stæder, slotte, landsbyer og herreder, som tilhører den danske krone, uretmæssigt. Derimod besidder de de førnævnte stæder, slotte, landsbyer og herreder som et len, som kong Valdemar 3. gav til deres forfædre med det danske rigsråds samtykke. Således har det førnævnte hertugdømme Sønderjylland fra gammel tid været et fyrstelen og et ret arvelen, hvilket de holstenske herrer kan bevidne med kong Valdemar 3.s og det danske rigsråds åbne beseglede breve. Og da de holstenske herrer nu besidder det førskrevne arvelen grundet arv, besidder de ikke de førnævnte slotte, stæder, landsbyer eller områder med vold eller uret. Derimod besidder de de førnævnte områder med rette, hvilket de kan bevise med dronning Margretes åbne beseglede brev, med hvilket hun på egne og sine efterkommeres vegne lover, at hun aldrig vil bestride, at hendes søn kong Oluf 2. forlenede de holstenske herrers far med det førskrevne len. Og eftersom deres far før dem og de selv efter ham har besiddet arvelenet i flere år uden protester, og eftersom de altid har opfyldt de forpligtelser, som de i henhold til deres breve vedrørende arvelenet skal opfylde, mener de, at kong Erik ikke kan kræve hertugdømmet tilbage, men at han derimod skal genforlene dem med hertugdømmet, samt at han skal yde dem kompensation for al den skade, som de har lidt grundet den krig, overlast og uret, som kong Erik har påført dem.

3) Hertil vil kong Erik sikkert sige, at ingen dansk konge kan fjerne eller give noget af den danske krones arvegods bort eller forlene nogen med noget af det, som tilhører den danske krone, i længere tid end den pågældende konges egen levetid. Endvidere vil kong Erik sige, at han kan bevise dette med den danske ret eller lovbog. Derfor mener kong Erik, at forleningen af hertugdømmet Jylland kun kan forblive ved fuld magt, så længe den pågældende konge lever, idet Jylland fra gammel tid har været og stadig er den danske krones arvegods.

4) Hertil svarer de holstenske herrer, at hertugdømmet Jylland fra gammel tid har været og stadig er et hertugdømme og et fyrstelen tilhørende den danske krone, som den førnævnte kong Valdemar 3. endda selv havde som len, hvorfor de mener, at der ved den førnævnte forlening af hertugdømmet ikke er blevet fjernet noget af det, som tilhører den danske krone. Endvidere svarer de holstenske herrer, at enhver, som har magt til at give en lov og til at holde den ved fuld magt, også har magt til at forandre, forlænge, forkorte, opretholde samt ophæve denne lov, eftersom den danske ret eller lovbog kun er gældende, såfremt de danske konger og det danske rigsråd i fællesskab giver deres samtykke dertil. Da nu den førnævnte forlening af hertugdømmet Jylland er sket med samtykke fra den førskrevne danske konge og Danmarks rigsråd, nemlig ærkebispen i Lund samt Danmarks syv biskopper og Danmarks riges øverste marsk og Danmarks riges drost og 36 riddere og adelsfolk, som alle var danske rigsråder, hvilket de holstenske herrer kan bevidne med kong Valdemar 3.s og de danske rigsråders åbne beseglede breve desangående, mener de holstenske herrer, at forleningen skal have lige så megen gyldighed som den danske ret eller lovbog.

5) Hertil vil kong Erik sikkert sige, at de breve, som dronning Margrete har givet de holstenske herrer, hvori hun lover aldrig mere at føre sag mod dem om de førnævnte slotte og stæder, ikke kan ligge den danske krone til last, eftersom hun i de førskrevne breve ikke kalder sig dronning af Danmark, men blot arving til Danmark. Danmark er imidlertid slet ikke noget arverige, hvorfor hun heller ikke har beseglet brevet som dansk dronning. Af samme årsag kan de vidnesbyrd, som de holstenske herrer mener at have, hvad angår kong Valdemar 3.s forlening af hertugdømmet til de holstenske herrers far, hverken ligge Danmarks rige eller den danske krone til last, idet disse vidnesbyrd ikke stammer fra Danmarks riges stormænd eller mænd, men derimod fra holstenere og de holstenske herrers undersåtter.

6) Hertil svarer de holstenske herrer, at de i kraft af dronning Margretes brev under alle omstændigheder kan bevise, at deres far i mange år har besiddet hertugdømmet Slesvig uden hendes indvendinger, selvom det skulle vise sig, at dronningens brev var uden gyldighed.

7) Endvidere kan det tænkes, at kong Erik vil sige, at kong Christoffer 2. var en retmæssigt hyldet konge og tillige søn af Danmarks konge, samt at kong Christoffer selv skrev sig som dansk konge på det tidspunkt, da kong Valdemar 3.s forlening af Sønderjylland skete. Endvidere blev kong Christoffer ikke forvist som følge af den slags misgerning, grundet hvilken man med rette kan forvise en konge. Derimod blev han fordrevet med vold, og derefter blev han slået ihjel på Lolland. Alt dette skete, fordi kong Valdemar 3. på det tidspunkt, da hans forlening af Sønderjylland fandt sted, slet ikke var nogen rigtig konge af Danmark, hvorfor selve forleningen af Sønderjylland og alt, hvad den havde afstedkommet, ikke havde nogen gyldighed ifølge retten.

8) Hertil svarer de holstenske herrer, at enhver hyldet konge eller kejser med rette kan afsættes, såfremt den pågældende har gjort noget, som er i strid med den ed, som vedkommende har aflagt til kronen. Dette er da også sket for kort tid siden med kong Wenzel af Bøhmen, som kurfyrsterne afsatte på grund af vedkommendes misgerning, dengang han var en fuldmægtig romersk konge. Herefter valgte kurfyrsterne først hertug Ruprecht af Bayern og derefter kong Sigismund af Ungarn til romersk konge, selvom kong Wenzel af Bøhmen stadig skrev sig som romersk konge, hvilket han altså slet ikke var. Havde man ikke kunnet afsætte kong Wenzel af Bøhmen, ville den nuværende romerske konge Sigismund heller ikke være nogen retmæssig romersk konge, og på den måde ville alt, hvad kong Ruprecht og kong Sigismund som romerske konger og i den romerske konges navn har gjort, være fuldkommen ugyldigt. Når nu en dansk konge hverken er valgt af paver, kejsere eller andre konger, men derimod alene af Danmarks rigsråd, kan Danmarks rigsråd også med rette afsætte en dansk konge, såfremt vedkommende har udført den misgerning, som berettiger en afsættelse, og såfremt det er nødvendigt. Heri adskiller Danmarks rigsråd sig ikke fra kurfyrsterne, som kan afsætte en kejser eller en romersk konge. Og når nu ærkebiskoppen, Danmarks syv biskopper og de 36 riddere og adelsfolk, det vil sige hele Danmarks riges råd, bevidner, at kong Christoffer har brudt den ed, som han aflagde til kronen, samt at han har udført mange andre misgerninger, på baggrund af hvilke man med rette kan afsætte enhver konge, og på baggrund af hvilke det danske rigsråd også afsatte ham, mener de holstenske herrer ikke, at kong Christoffers afsættelse og valget af Valdemar til konge er sket uretmæssigt. Ej heller har det ifølge de holstenske herrer betydning, at kong Christoffer skrev sig som konge af Danmark, efter kong Valdemar var blevet valgt som konge af Danmark, for det var alene kong Christoffers egen misgerning, som retmæssigt berøvede ham kronen og riget. Hvad angår kong Valdemar, blev han valgt til Danmarks konge af et enigt dansk rigsråd, således som det skal ske for enhver dansk konge. Derfor er kong Valdemars forlening af hertugdømmet også sket med rette, hvorfor forleningen skal have lige så stor gyldighed som den danske ret eller lovbog.

9) Endvidere kan det tænkes, at kong Erik nu vil sige, at det førnævnte len er blevet afskåret fra kronen og riget, hvorfor han med rette kan tage det tilbage.

10) Hertil svarer de holstenske herrer, at deres forfædre aldrig er blevet anklaget for noget sådant, mens de levede, samt at det kan bevises, at de aldrig har forbrudt sig mod den danske krone, hvorved man ville kunne sige, at de havde tabt retten til lenet. Såfremt de har forbrudt sig imod den danske krone, er det først sket, efter kong Erik blev deres fjende, idet han begyndte en åben krig imod dem.

11) Hvad angår landet Femern og slottet Glambæk, vil de holstenske herrer sige til kong Erik, at de håber, at kong Erik har pligt til at genforlene dem med landet Femern og slottet Glambæk samt overdrage landet Femern og slottet Glambæk til dem i henhold til danske kongers åbne breve vedrørende Femern. Dette skal kong Erik gøre, for det første fordi de kan bevise med de førnævnte danske kongers åbne breve, at landet Femern er deres arvelen, for det andet fordi de har besiddet Femern i mere end 40 år uden indvendinger, samt for det tredje fordi kong Erik har erobret og ødelagt Femern inden for den gensidigt bekræftede fredsperiode.

Tekst efter Aa.

Tekst

<1> Dyt sy jn des konnynges to sprake vppe dat allersuneste dat he de vt sticken vnd vort setten moge . vppe de heren van Sleszwick . alze vmme dat hertichdom etcetera vnde seggen zo / ♦

Na deme . dat de Romische koning . hefft vtgesant hertoch Rumpolde unde hefft em geuen jn synem openen besegelden breue vulle macht to degedingende unde to vulthende van syner wegen enen vasten vrede unde ene stede sone / tuschen deme vorscreven koninge unde den hertogen van Sleszwick vnde jn deme suluen breve louet hefft zo wes de vorbenomede hertoch Rumpold dar ane degedingende wurde . dat he dat also vulteen vnde sluten scal in allerwise als vfft he suluen dat muntliken degedinget hadde[a] / . ♦

Vnde alse nu de vorbenomede koning van Denmarcken unde de heren van Sleszwick . eres rechten van aller tosprake . de se to malkanderen hat hebben unde noch hebbende sint . gebleuen sin by deme Romischen / koninge vorscreven . edder an hertigen Rumpolde van syner wegen also dat men se dar ouer mit rechte . vorsceden scole[b] / vnde hertoch Rumpold an synem anuanges breue[c] louet hefft dar men jo al[1] s{uo}lck recht scole aff seggen . alse men van rechtes wegen sculdich were aff to seggende vppe der stede dar de sone gedegedinget[2] wart . dat doch was vppe denscher erde unde vnder der kronen to Denmarcken . alze to Fflensborgh an welker yegenheide . de stande erue vnde liggende grunde . dar de tosprake vmme ys / belegen sint / zo mach de koning van Denmarcken so seggen also . dat de heren van Sleszwick em unde der cronen to Denmarcken mit vnrechte vore entholden hebben unde noch entholden . de slote Gottorp Slesuic Tundern etcetera unde anders wess . se van sloten . steden dorpern hereden unde guderen bynnen Sünder Jutlande jn eren henden hebbende sint na deme dat he lichte secht dat beuisen mach / wo em van densches rechtes wegen . des behoff wert dat em de vorbenomede stede sl{oe}te dorper . herede vnde g{ue}der etcetera to der cronen van Denmarcken . van oldinges gehort hebben unde noch van Godes unde rechtes wegen dar to horen / unde mit nenem rechte dat der cronen to Denmarcken / to voruange wesen mach . dar aff sint gespleten unde toghen / unde eschet unde begeret dar vmme van deme Romischen koninge vorgescreven edder van den yennen de des van syner wegen gemechtiget wert / dat men des vormoge an de heren van Sleszwick . dat ze ere hand dar aff theen unde em de r{ue}men vnde wes se dar an mit dessen vnrechte genoten vnde vpp geboret hebben mit deme scaden . den de crone to Denmarcken hir ane genomen hefft wedder vp richten . edder dat me se an beiden ziden dar ouer mit sulckem rechte alse men na hertich Rumpoldes anuanges breues[d] wegen sculdich js aff to seggende / vorscede . / ♦

<2> Hir to antworden . de heren . van Sleszwick alzo . dat ze de vorbenomede . stede slote dorper herede g{ue}dere der cronen to Denmarcken mit nenem vnrechte . hebben vore entholden sunder se hebben se beseten unde besitten alse se en van eren voruaderen ankomen unde nableuen sint dat js jn leenwere . alsz koning Woldemar van Denmarcken . wandages hertoge to Jutlande mit vulborde vnde willen sines ganzen rikes rades eren voruaderen mit deme hertochrike van Jutlande . dat der vorscrevenen cronen . ffursten leen[3] van oldinges . all tiit gewest js to eneme rechten erfflene vorlent hefft alse se[4] dat mit des vorbenomeden koning Woldemars unde sines rikes rades vorscreuen . openen besegelden breuen[e] bet{ue}gen mogen . ♦

Vnde alse se nu sint der vorgescreuen beleninge rechte erfflen volghere zo hebben ze de vorscreuene slote stede . dorper unde g{ue}der mit nener walt edder vnrechte sunder de[5] mit Gode unde mit rechte van der vorscreuen kronen in ere len were hat unde hebben alse[6] ze dat bet{ue}gen mogen mit koningynne Margreten openen besegelden breuen[f] . dar ane se louet hefft vor se unde ere eruen . vppe de vorscreuene . slote stede etcetera nummermer to sakende unde vurder mit leuendigen t{ue}gen beuisen dat koning Oleff ere s{oe}ne . de erem vadere dat vorescreuen leen vorliget hefft / vnde na deme dat ere vader vorscreuen vore unde se na dar ane mennich jar sunder bysprake beseten hebben unde alle wegen ouerbodich unde begerich sint gewest alse se noch sint dat vorscreuene ere erfflen van der cronen to Denmarcken to entphangende unde er dar van to denende unde to dunde wes se na vtwisinge erer breue . van rechtes wegen sculdich sint to d{uo}nde . alse se dat mit heren unde vursten betugen mogen . zo menen se dat de koning van Denmarcken en de vorbenomede beleninge mit rechte nicht moge vore seggen sunder dat he van rechtes wegen sculdych sy en dat vorscreuene len na vtwisinge erer breue vorscreuen to vorligende unde allen beuisliken scaden den he unde de synen mit ouerlaste vnrechtes kriges . en hebben to bericht plichtich sy to vorgeldende unde scheten sik des to rechte . ♦

<3> Effte nu de koning van Denmarcken lichte seggen wil / to dem ersten also / ♦

Na deme dat nen koning to Denmarcken . der cronen erffegut vorlenen vorgeuen edder vntfromeden mach van der kronen . lenger wen alse he leuet vnde he dat lichte mit deme denschen rechte edder lachboke betugen mach vnde dar vmme ment . dat de vorscreuene erffleninge van Jutlande nicht by vuller macht bliuen scole lenger alze eneme køninghe de de nakomende wert dat ghelenet na deme dat Jutland . der cronen rechte erffgut js vnde van oldynges alle wege weset js . alze he lichte seggen wil vnde sik des to rechte schete ♦

<4> So antworden de heren van Sleszwick dar zo to . ♦

Na deme dat de krone van Denmarcken an dem vorbenomeden hertichrike to Jutlande beholden hefft mit der beleninghe / de koninglike walt ouerste herlicheit vnde dar nicht anderss ane vorgeuen edder vorlent ys wen als dat van oldinges bet to der tiit eyn hertochrike vnde eyn ffursten leen der cronen weset hadde unde alze koning Woldemar vorscreuen . de dat ersten den Holsten heren vorligede / dat suluen to lene hat vnde beseten hadde zo menen se dat jd dar mede vnde vormyddelst der vorscreuenen beleninge der cronen nycht entfr{oe}medet edder aff getogen sy vnde seggen vurdermer ♦

Na deme dat eyn juwelic . de mechtigh js en recht to makende edder jn to settende vnde by vuller[7] macht toholdende oc mechtigh js . jd sy jn gestliker edder ok jn werliker achte . dat sulue recht wan em des behoff d{uo}ncket to voranderende to lengende to kortende to richtende vnd ok to male nedder toleggende unde to vornichtende / vnde alse nw dat densche recht edder laghbuk / nicht vurder edder lenger macht hefft wen als dat by endracht der koninge to Denmarcken vnde dess rikes rades vulbordt jngesat vnde bestediget ys / vnde desse vorbenomede beleninge / gheschen vnde to ghan ys vormyddelst endracht des koninges vorscreuen vnde synes ganzen rikes rades . alze des archiebiscopes to Lunden vnde der vij biscope van Denmarcken vnde des ouersten markscalkes vnde drosten des rikes myd xxxvi . dat ys myt dren tuelfften riddere vnd riddermetischer l{ue}de . dede alle weren des rikes rad . vorgescreuen alze de heren van Sleszwick dat myd openen besegelden breuen . des konnynges vnde synes rades[g] vorbenomed . bet{ue}gen mogen / zo menen se dat de vorbenomede beleninge zo vulle macht hebben scole alze dat densche recht edder lachbok hebben mach dar mede de koning se doch ment to brekende alsz vorscreuen ys vnde scheten sik des to rechte ♦

<5> Vnde uffte de koning lichte vurder seggen wolde dat de breue . de de . kønyngynne Margrete geuen hefft den heren van Sleszwick . als dar se ane louet vppe de vorbenomede slote vnde stede nummermer tosakende etcetera / der cronen nycht mogen komen to vor uange[8] na dem male dat se sik jn dem vorscreuen breue nycht genomet koningjnne[9] . sunder all ene / erue / to Denmarcken dat doch nen erff rike[10] en js . alze witlic vnde openbare js vnde dat ok nycht als ene koningynne vnde myd des rikes rade besegeldt hefft . vnd ok dat s{ue}llech tuch . alse dar de heren van Sleszwick menen mede to bet{ue}gende . dat koning Waldemar[11] erem vader dat hertochdom belende deme rike edder der cronen nycht mogen to voruange komen na deme dat de t{uo}ghe des rikes vursten edder manne nychten sint sunder dat se Holsten unde der heren van Sleszwick vndersaten vnde manne synt / vnde sik des to rechte schete ♦

<6> Zo antwarden de heren van Sleszwick dar also to . ♦

Effte de vorscreuene konyngjnne Margreten breff vnde de vorbenomede t{uo}ghe wol machtløs . bewist wurden zo mogen se . se doch dar mede bewisen dat ere vader dat vorscreuene hertichrike to Sleszwick s{uo}nder ere bysprake zo lange jare beseten vnde jn syner leenwere hat hefft des se hopen to netende an erem rechte vnde besittinge vnde scheten sik des to rechte . ♦

<7> Vortmer uffte de koning seggen wil to syneme schonesten dat em helpen kan an den vorbenomeden stucken ♦

Nademe dat koning Cristoffer de en recht huldiget vnde sacreret koning vnde konynges zone was to Denmarcken / noch leuendich vnde vulmechtigh was syner unde der synen unde sik vor enen konyng to Denmarcken screff vnde heelt to der tiit vnde vele yar dar na . alse de vorscreuene beleninge dar sik de heren van Sleszwick to scheten / scheen scolde wesen alze dat lichte ment to bet{ue}gende vnde war to makende / vnde ok de sulue koning Cristoffer / van sulcker mysd{ae}t alse dar[12] men enen koning van rechtes wegen vmme mach aff setten / nycht vorwunnen vnde vorwiset was . als sik dat van rechtes wegen boret / edder ok myd willen de cronen nycht hadde ouergeuen[13] . sunder myt walt vordrewen / vnde na des bynnen Lalande to dode gebracht wart / dat dorch des willen / schagh[14] / . dat de vorbenomede koning Woldemar to der tiit . do he de vorbenomede beleninge van Jutlande dede nen recht koning to Denmarcken wass / vnde dar vmme de sulue belenynge vnde allent dat[15] dar vppe gebuwet wass van rechtes wegen machtloss wesen scolde vnde sik des wille scheten to rechte ♦

<8> So antwarden de heren van Sleszwick . dar also to . ♦

Na deme dat noch keyser noch koning zo vaste mach bewedemet edder bestediget wesen . den man dorch syner mysd{ae}t willen / besundergen vfft he dede dat bewislic were wedder synen eed den he syner cronen d{ae}n hadde / nycht muchte aff setten myd rechte edder ok myd macht {uo}fft dat recht sik suluen nycht vurderen konde alze an vele keyseren vnde konyngen vortides vnde noch by curten tiiden schen js . vnde besundergen an deme konynge van Behemen[16] . den de k{oe}rv{oe}rsten do he en vulmechtigh Romisch konyng was vmme syner mysd{ae}t willen aff setteden vnde wedder k{oe}ren to koninge by synem leuende to dem ersten hertoghen Ruprecht van Beyeren vnde na des konyng Sigmund van Vngern des vorscreuenen konynges van Behemen bruder / de de likewol by eren tiiden leuendich vnde syner synne wol mechtigh wass / vnde sik ok noch suluen vor enen Romischen konyng schreff unde heelt wo wal he des doch nychten was wente wan man den vorbenomeden koning van Behemen nycht hadde mogen aff setten alse vorscreuen js zo were desse yegenuardighe koning Sigmund noch nen recht Romisch konyng vnde allent dat koning Ruprecht vore vnde he na . alze Romysche konynge vnde jn Romischer konynge name d{ae}n hadden / dat were tomale machtloss vnde alze nu en konyng van Denmarcken nycht van pauesse noch van keysere noch van anderen konnyngen belenet ghesat edder oc bestediget sunder allene by synes rikes rades ghestlikes vnde werlikes endracht ghekoren vnde maket wart zo mogen de suluen ok myt endracht \ enen koning van Dennemarcken dorch sulcker mysd{ae}t willen als dar men enen konyng myd rechte vmme mach aff setten wan des n{oe}t js alze de koruorsten enen keyser edder enen Romischen konyng mogen affsetten / ♦

Vnde alze nu de vorbenomeden prelaten archiebiscop unde vij biscope vnde xxxvj riddere unde riddermatesche manne als des rikes to Dennemarkcen ganze rad . deme vorscreuen konyng Cristoffer jn den vorbenomeden eren breuen ouer tughen dat he synen eed . den he der cronen ged{ae}n hadde . jn mengherleye wiis gebroken vnde vele andere vnd{ae}t dar man enen juwelken koning vmme magh aff setten / beg{ae}n hadde / vnde ze ene dar vmme myd endracht aff satten . vnde enen anderen jn syne stede k{oe}ren . / so menen de heren van Sleszwick / dat des enen affsettinge vnde des anderen ansettinge edder k{oe}re / nycht myt vnrechte schen sy . vnde dat an deme rechte nicht vromen edder scaden moge / dat sik koning Cristoffer na der tiit dat koning Woldemar koren was vor enen konyng to Denmarcken screff edder wtghaff . wente syne eghene vorscreuene missed{ae}t ene der crone unde des rikis myt rechte berouede alsz vorscreuen ys . / vnde eyn ander myd endracht . alle der yenne / de enen konyng van Denmarkcen mit rechte hebben to kesende / koren wart . alsz vorscreuen ys / vnde als nu ok nycht beuislic ys dat de vorgescreuen . des rikes r{ae}d / den vorbenomeden koning Woldemar to k{oe}ninge k{oe}ren edder maket hebben / er wen se koning Cristoffer hebben aff geset . alse sik dat geb{oe}rd . wente de sulue koning Cristoffer zo vorbannen vnde vorwyset was dat ene nemand husen edder herberghen moste . als dat witlic . openbare vnde lantkundich was unde man noch . wol bewysen mach / so menen dar vmme de heren van Sleszwick . wes koning . Woldemar[17] vorscreuen . als eyn koren huldiget koning to Denmarcken . by rade unde myt vulborde synes ganzen rikes rades . vorscreuen jn der vorgescreuen beleninge d{ae}n hefft dat jd myt rechte schen ys . vnde zo vullenkomene macht hebben scole alse dat densche recht edder lachbok hebben mach vnde scheten sik des to rechte ♦

<9> Vnde uffte de koning nu vurder seggen wille dat dat . vorbenomede leen yegen de krone vnde dat rike vorbroken sy . vnde dat he yd dar vmme myt rechte moge wedder[18] to sik nemen edder bekrigen vnde sik des schete to rechte . ♦

<10> Dar antwarden de heren van Sleszwick zo to . ♦

Na deme dat ere voruadere . vor s{uo}lken br{oe}ke van der kronen wegen by ereme leuende nycht sint gesculdiget vnde de suluen ok yeghen de krone nycht hebben gebroken dat bewisslic js dar mede se dat vorbenomede leen mit rechte vorloren mogen hebben . wente \ hebben se wess ghed{ae}n yegen de krone zo js dat doch anders nicht gheschen van erer wegen wan na der tiit dat de koning ere vyand wart vnde enen openen krigh mit en an slogh[19] / zo menen se wes se alzo ghed{ae}n hebbet . dat se dar ane myd rechte ere vorescreuene leen nycht vorbroken hebben vnde scheten sik des to rechte ♦

<11> Dyt ys der heren[20] van Sleszwick tosprake . vppe dat land Vemern ♦

So spreken se deme koninge to . vmme dat land Ffemern vnde dat slot Glambeke vnde seggen so . ♦

Na deme dat eren øldern . Vemern js belent to eneme erfflikeme lene van konyngen van Denmarcken . by rade erer manne vnde vr{ue}nde . alse se dat myt der suluen koninge openen breuen[h] . betugen mogen vnde dat also bouen xl jar sunder by sprake beseten hebben . vnde en de koning dat bynnen enem bestedigeden vrede aff ghewunnen vnde vorw{ue}stet hefft zo hopen se dat de koning en dat vorbenomede lant vnde slot sculdich sy van rechtes wegen to vorligende . ouer to geuende vnde tolatende na jnne holde erer breue vorscreuen . vnde den scaden den se dar ouer van deme koninge vnde van den synen genomen hebben vpp to richtende / vnde scheten sik des to rechte ♦

1. al] al står skrevet over linjen i Aa. 2. gedegedinget] gedegendinget, Aa. 3. leen] umiddelbart herefter står i Aa et overstreget js. 4. se] se står skrevet over linjen. 5. de] de står skrevet over linjen i Aa. 6. alse] umiddelbart herefter står i Aa et overskrevet d. 7. vuller] vulle, Aa. 8. uange] umiddelbart foran uange står to overstregede ulæselige bogstaver. 9. koningjnne] i Aa er ordet delt ved linjeskift i koning og jnne. 10. rike] riken, Aa. 11. Waldemar] Waldemar er tilføjet over linjen med en senere hånd. Umiddelbart herunder står et overstreget W. Overstregningen må være sket ved en fejl, da der kun kan være tale om kong Valdemar. 12. dar] dar er skrevet over linjen i Aa. 13. ouergeuen] rettet fra oueryeuen til ouergeuen i Aa. 14. schagh] umiddelbart foran schagh står overstreget ge. 15. dat] dat er skrevet over linjen i Aa. 16. deme konynge van Behemen] det drejer sig her om kong Wenzel af Bøhmen, som afsattes af kurfyrsterne i året 1400. 17. Woldemar] umiddelbart foran Woldemar står overstreget vor i Aa. 18. wedder] wedder står skrevet over linjen i Aa. 19. an slogh] an sclogh, Aa. 20. heren] heren står skrevet over linjen i Aa.
a. degedinget hadde] jf. kong Sigismunds fuldmagt for hertug Heinrich Rumpold, DD 1422. 5. sep., nr. 14220905002. b. mit rechte . vorsceden scole] jf. kong Erik 7. af Pommern og de holstenske herrers breve, DD 1423. 1. jan., nr. 14230101002 samt DD 1423. 5. jan., nr. 14230105001. c. synem anuanges breue] jf. hertug Heinrich Rumpolds erklæring, DD 1423. 1. jan., nr. 14230101001. d. hertich Rumpoldes anuanges breues] hertug Heinrich Rumpolds erklæring, DD. 1423. 1. jan., nr. 14230101001. e. openen besegelden breuen] det drejer sig her om kong Valdemar 3.s brev, Dipl. Dan. 2.rk IX nr. 295, samt de danske rigsråders breve, Dipl. Dan. 2.rk IX nr. 303 samt Dipl. Dan. 2. rk IX nr. 304, vedrørende overdragelsen af hertugdømmet Jylland til grev Gerhard 3. af Holsten som arveligt fanelen. f. koningynne Margreten openen besegelden breuen] Dipl. Dan. 4.rk IV nr. 584. g. openen besegelden breuen . des konnynges vnde synes rades] igen drejer det sig kong Valdemar 3.s brev, Dipl. Dan. 2.rk IX nr. 295, samt de danske rigsråders breve, Dipl. Dan. 2.rk IX nr. 303 samt Dipl. Dan. 2. rk IX nr. 304, vedrørende overdragelsen af hertugdømmet Jylland til grev Gerhard 3. af Holsten som arveligt fanelen. h. der suluen koninge openen breuen] det drejer sig her om kong Valdemar 4. Atterdags brev, med hvilket han forlener grev Johan 3. af Holsten med Femern som et arvelen, Dipl. Dan.3.rk I nr. 41.

Oversættelse

I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.