Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 25. november 1405, i hvilket fire riddere, en væbner, samt borgmestre fra Lübeck, Hamburg, Rostock og Stralsund meddeler højmesteren for den tyske orden, at kong Albrecht, hertug af Mecklenburg, har sluttet overenskomst med dronning Margrete om Gotland.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 1. februar 1406, hvorved kong Erik 7. af Pommern erklærer, at hr. Svend Udsen, ridder, og hr. Stig Andersen (Hvide), væbner, på rettertinget har skødet gården og borgen Tordrup og Tordrup fang med alle tilliggender til ridderen hr. Mogens (Pedersen) Munk på dronning Margretes vegne.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 1. februar 1406, hvorved kong Erik 7. af Pommern erklærer, at hr. Peder Nielsen (Gyldenstierne) af Ågård, ridder, på rettertinget har indrømmet ingen ret at have til Tordrup og Tordrup fang.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 10. februar 1406, hvorved hr. Svend Udsen og hans hustru Kristine Andersdatter (Hvide) stadfæster det skøde, som fru Kristines fader, hr. Anders Uffesen (Hvide), havde givet kong Valdemar 4. Atterdag på den befæstede gård Tordrup med tilliggende gods i Galten og Hovlbjerg herreder.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 11. februar 1406, hvorved Hr. Peder Nielsen (Gyldenstierne) af Ågård udveksler breve angående købet af gården Tordrup m.m. gods i Nørrejylland, med hr. Svend Udsen, der ikke kunne hjemle ham godset, eftersom hr. Svends svigerfar, hr. Anders Uffesen (Hvide), tidligere havde skødet det til kong Valdemar 4. Atterdag og fået betaling derfor.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 11. februar 1406, hvorved Stig Andersen (Hvide), væbner, stadfæster det skøde, som hans fader hr. Anders Uffesen (Hvide) havde givet kong Valdemar 4. Atterdag på gården Tordrup, og oplader gården med tilliggende gods til dronning Margrete.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 15. maj 1406, hvorved kong Erik 7. af Pommern erklærer, at der på kongens retterting er afsagt kendelse om, at vandmøllen ved Sundby i Thy tilhører kronen, og at biskop Peder af Børglum for sin broders hustru, Peder Høg, Niels Strangesen og fru Ide til Asdal har tilskødet deres ret til dronning Margrete.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 14. august 1406, hvorved kong Erik 7. af Pommern erklærer, at Niels, kaldet Lange Krag, på rettertinget har skødet dronning Margrete de tre gårde i Ånum, han havde fravundet fru Elisabeth, enke efter Jon Jakobsen

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på to breve.I det første fra 23. august 1406 erklærer kong Erik 7. af Pommern, at ridderen hr. Bjørn Svendsen af Blegind på rettertinget har skødet Uregård til dronning Margrete.I det andet fra 6. september 1406 afhænder og skøder hr. Bjørn Svendsen Uregård i Tistrup sogn i Vardesyssel til dronning Margrete.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på tre breve. I det første fra 6. september 1406 erklærer kong Erik 7. af Pommern, at Mogens Villadsen og hans hustru Gro på rettertinget har skødet dronning Margrete hovedgården Skårup samt gods i Fårtoft, Torsted, Malle og Sennels.I det andet fra 11. september 1406 erkender Peder Mortensen, Palle Kirt og Tage Nielsen, at dronning Margrete med rette har indløst det gods, de havde i pant af Mogens Villadsen og hans hustru Gro, Geverd Berlins datter, og af Jakob Kirt samt Geverd Berlin, hvilket er forskelligt gods i Hillerslev og Hundborg herreder.I det tredje ligeledes fra 11. september 1406 afhænder og skøder Mogens Villadsen, hans hustru Gro, datter af Geverd Berlin og hendes frænder forskelligt gods i Hundborg og Hillerslev herreder til dronning Margrete.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på to breve. Det første er fra 9. september 1406, hvorved Jens Hval afhænder og skøder forskelligt, opregnet gods i Vendsyssel til dronning Margrete.Det andet fra 11. september 1406 er rettertingsvidnet, hvorved kong Erik 7. af Pommern erklærer, at Jens Hval på rettertinget har skødet gods i Hesselbæk, Bindslev, Skibsby, Tolstrup, Harritslev, Bagterp og Hæstrup til dronning Margrete repræsenteret ved ridderen Mogens Munk.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 1o. september 1406, hvorved hr. Peder Nielsen af Ågård kvitterer hr. Svend Udsen for de 200 lybske mark, som han havde betalt denne på Tordrup, før end han vidste, at kronen havde ret til gården.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et rettertingsvidne fra 11. september 1406, hvorved kong Erik 7. af Pommern indskriver de bønder, der ikke på rettertinget har godtgjort deres frihed, under ledingen og pålægger dem at udrede den inne, stud og leding samt andre kongelige byrder, som de skylder for flere år.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et rettertingsvidne fra 17. september 1406, hvori Sacheus More skøder, hvad han måtte have af gods i Vesterbølle og Torup, til dronning Margrete.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 22. september 1406, hvori Jakob Villesen af Kjeldkær oplader og skøder til dronning Margrete den rettighed, som han og hans hustru Gisla, Hartvig Sesteds datter, måtte have i den befæstede gård og by Grødersby med alle tilliggender, som de Pogewischer havde solgt til dronningen, til hvem Hartvig Sested og hans børn også havde afhændet deres niendedel.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på tre breve.I det første fra 4. oktober 1406 erklærer kong Erik 7. af Pommern, at ridderen hr. Folmer Jakobsen (Lunge) på rettertinget har stadfæstet sin tidligere skødning af godset Højstrup og tilhørende gårde til dronning Margrete.I det andet fra 6. oktober 1406 vidner landsdommer Jens Gyrstinge og 8 navngivne mænd, at hr. Folmer Jakobsen (Lunge) tidligere på rettertinget har skødet gården Højstrup i Stevns med alt tilliggende gods til dronning Margrete, og at Jens Gyrstinge nu på hr. Folmer Jakobsens anmodning på hans vegne her på landstinget har skødet Højstrup til Klaus Skinkel på dronning Margretes vegne.I det tredje fra 2. marts 1407 skøder hr. Folmer Jakobsen (Lunge) på Sjællands landsting gården Højstrup med alle tilliggender til dronning Margretes repræsentant Klaus Skinkel, efter at han tidligere har skødet den til hende på rettertinget og ladet landsdommeren for Sjælland gøre det på landstinget.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 5. oktober 1406, hvorved kong Erik 7. af Pommern erklærer, at ridderen hr. Jens Andersen af Estrup på rettertinget har skødet dronning Margrete al sin ret til Vilsted, Vilstedgård og Vilstedfang.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 26. februar 1407, hvorved biskop Peder af Roskilde bekender vedrørende kapitlets trætte med hr. Bjørn Olufsen om Hjortsholm, at man i nærværelse af dronning Margrete var enedes om at mødes igen inden fjerde påskedag det følgende år og da acceptere dronningens afgørelse som endelig.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 26. februar 1407, hvorved Hr. Bjørn Olufsen erklærer på samme måde som biskop Peder i foregående brev (cf. ) angående trætten om Hjortsholm.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på to breve.I det første fra 5. april 1407 erklærer kong Erik 7. af Pommern, at Anders Pedersen (Panter) af Svanholm og Jens Pedersen af Løgismose, væbnere, på rettertinget har solgt Vilsted, Vilstedfang, Tolstrup og Vester Strett til dronning Margrete.I det andet fra 6. april 1407 erkender brødrene Anders Pedersen af Svanholm og Jens Pedersen (Panter) af Løgismose at have solgt og skødet gården og byen Vilsted i Slet herred til dronning Margrete.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på to breve.I det første fra 10. februar 1408 erklærer kong Erik 7. af Pommern, at hr. Niels Strangesen (Bild), ridder, og hans hustru Mette (Pedersdatter) på rettertinget har skødet dronning Margrete en række gårde på Mors.I det andet fra 11. februar 1408 overdrager og skøder samme hr. Niels Strangesen (Bild) af Thy og hans hustru Mette Pedersdatter en række bøndergårde på Mors og i Thy til dronning Margrete og kong Erik.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på hr. Niels Strangesens (Bild) genbrev til dronning Margrete og kong Erik fra 12. februar 1408 om de vilkår, hvorpå han har modtaget slottene Ørum og Hillerslev i Thy i forlening.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 14. februar 1408, hvorved hr. Niels Strangesen (Bild) og hans hustru Mette Pedersdatter bekender, at de har fået det gods på Mors og på Thyholm, som de havde skødet til kronen, som len på livstid af dronning Margrete og med al kongelig ret; men hvis fru Mette overlever sin mand, skal hun kun beholde godset på Thyholm, til gengæld skal kong Erik og dronning Margrete ikke befatte sig med fru Mettes faders, hr. Peder Nielsens (til Smerup), øvrige gods i Thy.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 24. februar 1408, hvorved Henrik Klausen Smalsted overdrager og skøder al den ret, som han eller hans forældre har haft til Søndbjerg på Thyholm og andet gods i Thy, til dronning Margrete og kronen.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et tingsvidne fra 3. maj 1408 om, at Godskalk Porsfeld under tvang har udkøbt Mads Pallesen af Holbøl mølle, skønt det var bondegods.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 25. juli 1408, i hvilket biskop Peder (Jensen (Lodehat)) af Roskilde bekender, at Skarsholm og Bjergsted, som fru Kristine Eriksdatter (Skarsholm), hr. Gevert Bydelsbaks (af Bregentved) enke, havde pantsat til ham, er blevet indløst på lovlig vis.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 4. september 1410, i hvilket Edel Jakobsdatter (Basse), enke efter hr. Barnum Eriksen, kvitterer dronning Margrete for betalingen af Skarsholm med mere gods, både for de tidligere modtagne beløb og for de 400 lybske mark, som skal betales til sanktmortensdag.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 12. december 1410, hvorved hr. Hans Podebusk kvitterer dronning Margrete for 1200 lybske mark, hvoraf han har haft Sønderlyng herred i pant for de 1000 mark.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 15. februar 1402, hvorved Klaus Doget, ridder, og Juliane, hans hustru, overlader Utnaby på Öland til dronning Margrete tillige med alle breve herpå.

Kong Erik 7. af Pommern tager borgerne i Tommarp, Skåne, under sin beskyttelse og stadfæster de privilegier, som de har fået af tidligere konger i Danmark.

Jens Ågesen Lind, væbner, bekræfter at have solgt og skødet alt sit gods i Egå og Egå sogn i Lisbjerg herred til Jens Mogensen (Lang), kannik i Århus domkapitel. Han vedkender sig at have modtaget 15 lødige mark sølv.

Bo (Mogensen (Lang)), biskop i Århus, skriver til borgmestre og råd i Århus angående et netop indgået forlig mellem ham og domkapitlet i Århus på den ene side og borgerne i Århus på den anden side.I forlængelse heraf meddeler biskop Bo, at der ikke kan holdes gudstjeneste i domkirken, da de gejstlige, som skulle varetage den, er fordrevet fra domkirken og ikke kan få sikkerhed for liv og gods.

Kong Erik 7. af Pommerns beskærmelsesbrev for Skælskørs borgere. Han under og stadfæster dem også alle de privilegier, frihed og nåde, som hans forfædre havde undt og stadfæstet borgerne i Slagelse.

Tingsvidne fra Lunds landsting om, at hr. Peder Spoldener erklærer, at han for sin brøde har forbrudt sit liv og sit gods til kongen, og at hans gård Klågerup skal nedbrydes, når kongen vil.

Jens Hvid skøder og sælger gods til Henrik Bosen.

Landstingsvidne om Marine Gribs overdragelse af gods i Skullerup til Næstved Skt. Peder kloster.

Kristian Wille, væbner, kvitterer borgmester, råd og almue i Århus på Kong Eriks vegne for 100 mark lybsk af deres skat, som var forfalden sidste Skt. Mortens dag.

Hr. Jens (Bondesen) Due (Glob), ridder, beder borgmestre, rådmænd og almuen i Århus om omgående at sende 30 bevæbnede mænd til Flensborg for at hjælpe kongen med at forsvare landet, da hertugen og greven samler deres mænd og agter at belejre Flensborg.

Tingsvidne af Stevns herredsting i Store Heddinge om, at Jakob Knudsen [Akeleye] er erklæret kvit for skifte, arv og gæld efter sine forældre.

Ture Stensson (Bielke), ridder, pantsætter Sven Båd, væbner, gården Vastad med kværn og en gård i Skällentorp i Eftra sogn, Halland, for 300 mark rede penge.

Hr. Jens Truedsen (Due) ridder af Svenstorp oplader til ridder hr. Niels Svendsen (Sparre) af Ellinge de gårde i Brönneslöv og Barsebäck, som Porse Jakobsen af Brönneslöv havde pantsat til ham.

Kong Erik 7. af Pommern bekendtgør at have taget abbedissen og konventet i Vreta kloster samt alle deres godser, tjenere, tyende og fæstere under sin beskyttelse.

Kong Erik 7. af Pommern pålægger almuen i Viken at udrede udfareleding i anledning af den forestående krig.

Kong Erik 7. af Pommern bekendtgør at have taget abbedissen og konventet i Askeby kloster samt deres sysselmand, fremtidige godser, fæstere, tyende og tjenere under sin beskyttelse.

Kong Erik befaler håndværkere i Bergen at betale til krigsførelsen.

Anders Andersen Skjold, væbner, mageskifter syv ørtug skyldjord på Herslev mark i Sømme herred og hele sin hovedgård, med sin hustru, Gyde Ingvarsdatters gods i Flakkebjerg i Vester Flakkebjerg herred.

Kong Erik 7. af Pommern tager borgerne i Landskrona under sin beskyttelse og giver dem en række privilegier.

Henrik Eriksen erklærer at have solgt sin hovedgård Saksdal og en gård i Lindum til Eskil Jakobsen (Basse).

Kong Erik 7. af Pommern giver bønderne i Herrested i Vindinge herred alle de privilegier, som andre birker på landet har. Til gengæld skal bønderne betale skat og yde arbejdskraft til Nyborg slot.

Tingsvidne af Roskilde byting om Jens Jonsens skødning af en gård i Roskilde til Niels Olufsen.

Katrine Larsdatter, Lars Jensens hustru, opretter sit testamente til fordel for kirker, klostre og enkelte personer, hvorved bl.a. Skt. Laurentius' kirke i Lund får halvdelen af et stenhus i Malmø, hendes sognekirke, Skt. Oluf kirke, får tre mark skånske penge, klostret i Lund fire grot, hendes skriftefader en sølvske, hendes søster en rød kjortel og hendes søsterdatter en rød kåbe og en hætte.

Kong Erik 7. af Pommern tager kapitlet i Haderslev og alt dets gods under sin beskyttelse og under kapitlet frihed for alt dets gods.

Skrivelse fra hr. Jens (Bondesen) Due (Glob), ridder, til borgmestre og råd i Århus, hvori han meddeler, at Jesse Brun og de andre folk fra Århus, som har gjort tjeneste i kong Erik 7. af Pommerns hær, har opført sig som dannemænd. Da disse nu har fået orlov, beder Jens Due borgmestre og råd i Århus om at sende andre folk med rustning og forplejning.

Niels Gødekesen, væbner, i Skårup (på Sydfyn) bekendtgør at have pantsat sit gods i Gerlev, Slagelse herred, som han havde i pant fra sin hustrus far, Jens Jensen Sosadel, og hvor på Niels Pedersen bor, til Tetze Rosengård i Kværkeby.

Hr. Jens Thomsen med flere skøder ejendom i Prædikerløkke i Harte sogn til sognepræstens bord i Kolding for deres sjæles salighed.

Peder Due, kannik i Lund, udsteder fredlysningsbrev, ifølge hvilket de handlende på markedet i Falsterbo ikke må fremsætte ukvemsord eller indlade sig i slagsmål.

Riddere og væbnere bevidner kong Erik 7. af Pommerns indførselsbrev på Åbygård i Ivetofta sogn til Bosjö kloster.

Henrik von Berge erklærer, at Alard Zarnin gennem en mellemmand har indløst sin pantsatte jord i København og giver ham pantet tilbage.

Christenze Knudsdatter skænker Kingelstad gård i Ottarp sogn i Rönnebergs herred (nu i Luggude herred) til Bosjö kloster.

Nonnerne i Bosjö kloster kvitterer Ingeborg Madsdatter, enke efter Eskil Ged, for gods skænket af samme Ingeborg til klosteret og Skt. Nikolaj alter.

Kong Erik 7. af Pommern fælder dom i en sag imellem Bent Piik og Bosjö kloster, hvorefter klosteret skal beholde det af Bent til klosteret pantsatte gods og ikke genoverdrage det, før rigtig betaling er blevet erlagt.

Kong Erik 7. af Pommern indfører Bosjö kloster i Åby gård i Ivetofta sogn (se også ).

Kong Erik 7. af Pommern giver hr. Aksel Pedersen (Thott), ridder, seks af kronens bondegårde i forlening og bekendtgør at have taget både disse og de der hjemmehørende bønder under sin beskyttelse.

Svend Toresen (Båd), væbner, kvitterer for arveskiftet med fru Cecilie, Jens Ufs datter og Hartvig Limbeks enke, og hr. Bent Piiks arvinger, og han erklærer at ikke have nogen videre fordring hos medarvingerne.

Peder Tuesen, abbed i Ås kloster, Svend Sture, ridder, Knud Ribbing og Bent Knudsen, væbnere, erklærer at have bevidnet, at hr. Sorte Jens tilstod, at hans far hr. Svarteskåning havde solgt gården Kappekulla i Fjärås sogn til ridder Bent Piik for 24 lødige mark.

Peder Tuesen, abbed i Ås kloster, Svend Sture og Sorte Jens, riddere, samt Knud Ribbing, væbner, bevidner et arveskifte mellem fru Cecilie, Jens Ufs datter, og Svend Toresen Båd, efter den sidstnævntes hustru Kristine, hr. Bent Piiks datter.

Oluf Nielsen Bille af Æbeltved (nu Severinsminde), væbner, sælger til væbner Sten Basse af Tybjerg gods i Tingtved, Søstrup sogn, Merløse herred, som hans mor, Cecilie Jensdatter, havde overladt til ham.

Jens Lauridsen væbner af Sjörup pantsætter sit gods i Oxie herred, som han havde fået af sin hustru, til ridder Niels Svendsen (Sparre) af Ellinge for seks lødig mark.

Tingsvidne af Falsterbo byting om, at Johanne Knopsdatter på hr. Niels Svendsens vegne afstod nogle gårde i Falsterbo til borgeren Bonde Petersen.

Ås klosters mageskifte med Ove Torbensen. Abbed Peder Tuesen overdrager klostrets gård Heberg i Årstad og en ødegård i Sibbarp til Ove Torbensen i bytte for en gård i Grimeton.

Åge Torbjørnsen giver ti lødige mark i morgengave til sin hustru Ingeborg. Herfor pantsætter han to gårde, en i Gödeby og en i Gisslestad, den sidstnævnte i Ljungby sogn.

Rådmændene i Malmø bevidner, at borgeren Niels Exing har købt en gård af Cecilie Mikkelsdatter.

Hr. Aksel Andersen erklærer at være kommet overens med Sten Basse om et skifte på deres hustruers vegne.

Jesper Klausen pantsætter en gård i Slagelse ved Kalsted Led til Sakse Ødgersen for en gæld på seks mark penninge med det vilkår, at han hvert år skal give Sakse Ødgersen 1 lødig mark i leje af den samme gård.

Nonnerne i Bosjö kloster kvitterer Jens Povlsen, ærkedegn i Lund, for 100 mark lybsk.

Viffert Jonsen vedgår at have overgivet en sag til afgørelse ved voldgift. Han og fire af hans venner skal sammen med modparterne i voldgiftssagen og deres fire venner møde op på Vebbestrup kirkegård, hvor sagen skal afgøres med hr. Bonde Due, ridder, som opmand. Hvis hr. Bonde eller nogen af de otte gode mænd af en eller anden grund ikke kan være til stede på det givne tidspunkt, skal en stedfortræder udnævnes. Og hvad voldgiftsmændene siger til forlig, eller hvilken afgørelse hr. Bonde træffer om sagen, hvis voldgiftsmændene ikke kan blive enige med hinanden, binder Viffert Jonsen sig til at holde uden modsigelse.

Tingsvidne af Slagelse herredsting om trætte mellem hr. Evert Jacobsen og Niels Jensen Sosadel om gods i Slagelse herred.

Tingsvidne om at Anders Pedersen har skødet halvdelen af en gård, halvdelen af en brønd og en stenkælder til Jens Assersen.

Kong Erik giver borgerne i Vadstena ret til at bytte sig til seks ottendedele jord i Kvissberg og Huvudstad i Vadstena (Skt. Pers) sogn, som har en gunstig beliggenhed og som nu indehaves af kronens skattebønder. Disse skal have lige så meget jord tilbage af samme bonitet.

Tingsvidne af Brusk herredsting om, at ni bønder og to bymænd for deres sjæles frelse skøder ejendom i Prædikerløkke i Harte sogn til sognepræsten i Kolding.

Jens Nielsen (Løvenbalk) af Aunsbjerg, ridder, skøder godser til biskop Bo i Århus og hr. Henrik Timmesen, vikar ved Århus Domkirke, for et alter, som han lod oprette i Sankt Klemens kirke i Århus (Århus Domkirke).

Jens Pele d.Æ., væbner, fra Binderup, skøder to gårde i Udbyneder til hr. Erik Nielsen (Gyldenstierne), ridder, fra Demstrup.

Peder Steen (Due), ridder, boende i Vellinge, skøder sin stenhusgård, liggende i Vor Frue Kirkesogn i Roskilde til Ingvar Karlsen, bymand i Roskilde.

Kristine Bosdatter, enke efter hr. Evert Moltke af Veksø, pantsætter sine døtres gård i Atterup (Bavelse sogn, Tybjerg herred) til sin svoger, hr. Anders Jakobsen Lunge, ridder, for en gæld på tretten lødige mark. Med de tretten lødige mark har hun på sine døtres vegne betalt sin svoger Knud Andersen af Svanholm.

Tingsvidne af Bølling herredsting om ribekanniken Anders Broks tilbud til ridderen Jens Skram om at indløse noget gods i Borris sogn, som tilhører fru Adelheid, Lave Urnes enke. Anders Brok blev tilkendt at sekvestrere summen i fjerdingskirken og efter år og dag modtage godset som ejendom.

Peder Jensen, guldsmed og bymand i Kalundborg, oplader fem ørtug (skyld)jord i Kærby, Ars herred, som han har haft i pant af Niels Pedersen, til kong Erik i pant for fem lødige mark.

Kong Erik 7. af Pommern udsteder frelsebrev for Gudmund Arvidsson for tjenester gjort for riget, kong Erik selv, dronning Filippa og Eriks fætter og designerede efterfølger Bugislav. Således skal Gudmund Arvidssons fædrene og mødrene arvegods såvel som skattefrit gods, han måtte have købt, være frelst; dog må han selv og hans arvinger ikke sælge dette gods, således at kronen mister sin tjeneste deraf, og han og hans arvinger må ikke erhverve bondegods, således at kronen mister sin indtægt heraf.

Kong Erik 7. af Pommern udsteder frelsebrev for Sven Jönsson for tjenester gjort for riget, kong Erik selv, dronning Filippa og Eriks fætter og designerede efterfølger Bugislav. Således skal Sven Jönssons fædrene og mødrene arvegods såvel som skattefrit gods, han måtte have købt, være frelst; dog må han selv og hans arvinger ikke sælge dette gods, således at kronen mister sin tjeneste deraf, og han og hans arvinger må ikke erhverve bondegods, således at kronen mister sin indtægt heraf.

Kong Erik 7. af Pommern udsteder frelsebrev for Erik Djäken for tjenester gjort for riget, kong Erik selv, dronning Filippa og Eriks fætter og designerede efterfølger Bugislav. Således skal Erik Djäkens fædrene og mødrene arvegods såvel som skattefrit gods, han måtte have købt, være frelst; dog må han selv og hans arvinger ikke sælge dette gods, således at kronen mister sin tjeneste deraf, og han og hans arvinger må ikke erhverve bondegods, således at kronen mister sin indtægt heraf.

Kong Erik 7. af Pommern udsteder frelsebrev for Olof Andersson for tjenester gjort for riget, kong Erik selv, dronning Filippa og Eriks fætter og designerede efterfølger Bugislav. Således skal Olof Anderssons fædrene og mødrene arvegods såvel som skattefrit gods, han måtte have købt, være frelst; dog må han selv og hans arvinger ikke sælge dette gods, således at kronen mister sin tjeneste deraf, og han og hans arvinger må ikke erhverve bondegods, således at kronen mister sin indtægt heraf.

Kong Erik 7. af Pommern udsteder frelsebrev for Jösse Mörk for tjenester gjort for riget, kong Erik selv, dronning Filippa og Eriks fætter og designerede efterfølger Bugislav. Således skal Jösse Mörks fædrene og mødrene arvegods såvel som skattefrit gods, han måtte have købt, være frelst; dog må han selv og hans arvinger ikke sælge dette gods, således at kronen mister sin tjeneste deraf, og han og hans arvinger må ikke erhverve bondegods, således at kronen mister sin indtægt heraf.

Kong Erik 7. af Pommern udsteder frelsebrev for Peter Bengtsson for tjenester gjort for riget, kong Erik selv, dronning Filippa og Eriks fætter og designerede efterfølger Bugislav. Således skal Peter Bengtssons fædrene og mødrene arvegods såvel som skattefrit gods, han måtte have købt, være frelst; dog må han selv og hans arvinger ikke sælge dette gods, således at kronen mister sin tjeneste deraf, og han og hans arvinger må ikke erhverve bondegods, således at kronen mister sin indtægt heraf.

Kong Erik 7. af Pommern udsteder frelsebrev for Iver Fallesen (Staverskov) for tjeneste af riget, kong Erik selv, dronning Filippa og Eriks fætter og designerede efterfølger Bugislav. Således skal Ivar Falsens fædrene og mødrene arvegods såvel som frelst gods, han måtte have købt, være frelst; dog må han selv og hans arvinger ikke sælge dette gods, således at kronen mister sin tjeneste deraf, og han og hans arvinger må ikke erhverve bondegods, således at kronen mister sin indtægt heraf.

Katrine Jenskone pantsætter med samtykke fra sin datter Alike Erlands sin gård i Ribe til kannik Jens Pedersen for 40 mark lødigt sølv.

Biskop Peder af Ribe bevidner, at Alike Erlands gav sin moder Katrine Jenskone fuldmagt til at sælge, skænke eller pantsætte deres gård mellem Grønnegade og Normandsgade til kannikken Jens Pedersen.

Kong Erik 7. af Pommern skænker gården Kyse og Kyse fang til det kloster, som skal oprettes i Skemminge (nu: Maribo).

Alard Zarnin skøder Arild Klementsen, kantor i København, en grund i Saltboderne i Skt. Peders sogn i København.

Niels Mogensen erklærer ikke at have kendskab til, at Jeppe Krage har skødet sit gods i Gerlev til (Jens Jensen) Sosadel bortset fra en øre skyldjord og nogle penninge i skyld.

Overenskomst indgået mellem på den ene side kong Erik 7. af Pommern og Danmarks, Sveriges og Norges rigsråd og på den anden side domkapitlet i Roskilde, at København på begge parters vegne skal overdrages en biskop i rigets råd, indtil den nye biskop af Roskilde bliver indviet. Inden næste kyndelmisse eller senest seks uger efter, at den nye biskop har tiltrådt sit embede, skal et nævn af seks gejstlige og seks verdslige afsige kendelse, om København skal tilhøre kronen eller biskoppen.

Jens (Andersen Lodehat), udvalgt biskop i Roskilde, lover kong Erik 7. af Pommern at holde den aftale om København, som er indgået mellem kongen og Roskilde domkapitel 8. november 1416.