Sprog: Gammeldansk
Torben Esgesen (Udsen) af Rimsø har solgt og skødet gods i Djurs Nørre herred, bl.a. sin gård Tolstrup i Rimsø sogn, til Jens Ovesen (Kås), kaldt Lange Jens, af Gravlev.
Vidnesbyrd af fogden i Ars herred m.fl. om, at de har indført Merde Assers i to gårde i Bregninge efter kongens lovmålsbrev.
Kong Erik den 7. af Pommern tildømmer på det kongelige retterting for første gang Sten Basse tre gårde i Tuse Herred.
Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at Cecilie (Tygesdatter Impe), enke efter Niels Jakobsen Bille, og hendes søn Oluf Bille på rettertinget skødede deres gods i Borup og Tingtved i Merløse herred til hr. Sten Basse, ridder.
Befaling om at indstævne kannikken Johannes Borssows arvinger for biskoppen.
Broder By, væbner, skøder og sælger en gård, som hedder Mannarp, i Harplinge sogn til borgmester og råd i Halmstad for 10 lødige mark.
Lars Nielsen Bomøve (Lange (Munk)), væbner, skøder Dueholm Kloster en gård i Ljørslev, som han tidligere fik af klostret, og for hvilken han har modtaget betaling af Lars (Larsen) Hvas (af Ormstrup) og hans broder.
Oluf Akselsen (Thott) stifter et kapel ved Næstved Skt. Peder kloster sammen med sin hustru Johanne.
Jes Nielsen Dyre overdrager og skøder gods i Næstved til Torben Jensen på vegne af sin hustru Kirstine.
Adelheid befaler Claus Rostock at skøde en gård i Vordingborg til Næstved Skt. Peder kloster.
Benedikte Kristiansdatter i Kovstrup erklærer at have givet til Sønderhå kirke og præstebord en gård i Jestrup, der yder tre pund korn årligt, på det vilkår at kirken hvert år til evig tid skal oppebære halvandet pund korn, og sognepræsten skal holde fire præster og fire fattigfolk for de halvandet pund korn af de tre, som han skal have til sit bord.
Tingsvidne om, at Troels Krog, bymand i Køge, skøder sin gård med al dens tilliggende til Egbert. Gården er 16 sjællandske alen i bredde og længde og ligger i Køge lige syd for Velands gård. Troels Krog garanterer Egbert og hans arvinger evigt eje af gården, fri for enhvers tiltale.
Lars Nielsen, præst i Enslöv og oldermand i Kalentegildet i Halmstad, på vegne af kleresiet, og Jens Assersen, landstingssaghører i Sønder Halland og oldermand i det samme gilde, på vegne af menigheden med flere gildebrødre skifter med Peder Lykke (Bille), ærkebiskop i Lund, en gård i Grinnaryd i Abild sogn i Årstads herred mod en gård i Knebilstorp i Söndrums sogn i Halmstads herred.
Tingsvidne af Åhus slot om en strid om et pantebrev mellem Niels Jensen (Galen) af Hammar og Jakob Akselsen (Thott). Niels fortalte, at Oluf, Jakobs tidligere tjener, havde sagt på Villand herredsting, at Niels havde tæsket ham om natten og taget Jakobs segl fra ham. Derudover havde Oluf sagt, at Niels selv havde beseglet det brev, som han havde på det pantegods, han havde fået af Jakob. Derefter fortalte Samsing og Magnus, to af Jakobs andre tjenere, at der var en strid mellem Jakob og hans svende, som begyndte efter Niels var gået i seng. Desuden sagde de, at det var Samsing, ikke Oluf, som var i besiddelse af Jakobs segl den nat. Om morgenen fik Jakob sit segl igen og ifølge dem var det ham, der beseglede det pantebrev, som Niels nu har.
Niels og Anders (Andersen) Petz, brødre, lader hr. Esge (Jensen) Brok af Gammel Estrup købe en øde mark, der kaldes Borup mark og som Henrik (Pedersen) Prips arvinger har i pant af deres mor, fru Mette af Rosenholm.
Jens (Andersen (Lodehat)), biskop i Roskilde, stadfæster en gave fra sin forgænger Peder (Jensen (Lodehat)) til Eggert Schulte, borger i København, da gavebrevet herom var gået tabt ved en brand. Gaven bestod af en gård ved stranden i København og var givet for den tjeneste, som Eggert Schulte havde ydet biskop Peder og den hellige kirke.
Peder (Lykke (Bille)), ærkebiskop i Lund, giver sin køgemester Anders Pedersen to gårde i Fosie i tillæg til biskopstienden samme sted og beder kapitlet i Lund at give dets samtykke dertil og hænge dets segl under brevet.
Peder (Lykke (Bille)), ærkebiskop i Lund, beder kapitlet i Lund om at tillade Erik Pedersen (Thott) at modtage det præbende, som ærkebiskoppen havde tildelt ham.
Thomas (Pedersen) Jul, væbner, skøder til Eggert (Kristiansen) Frille, høvedsmand på Oregård, al sin skov i Vråskov og på Bårdesø mark, foruden den mængde skov, som en vorned i Krogsbølle har brug for til gærdsel og brændsel, og han bekendtgør at have oppebåret fuld værdi derfor. Såfremt Thomas Jul vil pante eller sælge gods i Krogsbølle og i Bårdesø, skal Eggert Frille have førsteret hertil.
Vidnesbyrd udstedt af ærkedegnen Jens Povlsen m.fl. om, at kirkeværgerne ved Skt. Mortens kirke på Skt. Peters kirkes vegne har solgt en "bodestæt" til kannikken Jens Jensen i Lund.
Biskop Jens af Roskilde bevidner, at hr. Niels Isaksen, hr. Vestes prokurator, tilbød at underkaste sig rettens afgørelse om det gods i Emislöv, som hr. Abraham Brodersen i sin tid gav til det af ham stiftede Vor Frue alter i Lund domkirke; men modparten, Oluf Akselsen, udbad sig en en frist på otte dage til at fremskaffe sin faders adkomstbrev på godset.
Morten Hartvigsen, bymand i Køge, udlejer på vegne af sin niece Katrine Henriksdatter og hendes børn deres gård i Roskilde til Jens Klementsen, rådmand i Roskilde, for 12 år mod en årlig landgilde på tre skilling grot til betaling ved påske. Jens Klementsen skal betale gårdens byskatter og vedligeholdelsesomkostninger uden afkortning i landgilden. Evt. nybygninger skal holdes inden for rimelighedens grænser, men omkostningerne skal godtgøres ham, inden ejendommen vender tilbage til Katrine Henriksdatter og hendes børn.
Jens (Andersen (Lodehat)), biskop i Roskilde, udsteder en kvittering til Anders Jensen af Store Havelse for fremlæggelse af et godt regnskab på gården Selsø, på hvilken den sidstnævnte var foged.
Erik 7. af Pommern pålægger på rettertinget Stig Pors af Øllingsø inden fem dage at fyldestgøre Maribo kloster for det gods i Rødby, som Poul Stigsen havde givet det.
Mikkel Andersen (Vinter af Vodstrup), væbner, skøder gården Datterbarnshave i Tødsø, en otting jord i Bjørndrup og en otting jord i Tødsø sogn til sin broder Svenning Andersen (Vinter af Vodstrup), væbner, for 20 lødige mark sølv.
Gyde Anders' (Ingversdatter), enke efter Anders (Andersen) Skjold af Herslev, skænker som sjælegave til sankt Agnete kloster i Roskilde en fjerding jord i Herslev, som Anders Skjold havde købt af Peder Nielsen af Lundby.
Adkomstbrev af Næstved byting om ejendomsretten til et stykke jord ved Skovkloster. Abbed Niels Ravn i Skovkloster efterlyste på Næstved byting, om nogen kendte noget til, hvorvidt en tidligere abbed i Skovkloster havde forlenet den jord, som nu kaldes Husvolden, til Peter Arildsen, den tidligere prior i Sortebrødre Kloster, og til hr. Valdemar Bydelsbak. Niels Ravn ville også gerne vide, om førnævnte jord var klostrets rette jord, og om den tilhørte den udmarksjord, som bymændene i Næstved lejede af klostret. Tolv mænd undersøgte sagen og vidnede, at de havde kunnet konstatere, at abbeden i Skovkloster havde forlenet jorden til de to førnævnte mænd. Derudover vidnede tolv mænd, at "Husvolden" ganske rigtigt var klostrets rette egen jord og tilhørte den udmarksjord, som bymændene havde til leje.
Biskop Audun meddeler, at han har løst Bergsvein Nikulassön fra det band, denne var ifaldet i en proces med pavens prokurator Johannes Borsow.
Tingsvidne af Malmø byting, om at Hans Pedersen Spaldener, væbner, af Klogerup skødede sin gård til Trued Nielsen (Due) af Skabersjö. Denne gård og alt dens tilliggende (inkl. jord og hus) ligger øst for Evert Suders gård og nord for Skt. Peders gade. Hans Pedersen Spaldener erkendte at have modtaget fuld betaling for den.
Bo Stensson (Natt och Dag), ridder, i Bergunda erklærer at skylde hr. Anders Nielsen (Jernskæg), ridder, i Dronningholm og dennes hustru Margrete Hennekesdatter (Bækman) 40 lybske mark i hvide engelske. For denne sum pantsætter han dem to gårde i Roestorp i Svarttorp sogn ved Rumlaborg samt alle andre gårde, som han ejer i dette sogn. Indtil pantet bliver indfriet, hvilket skal ske ved mortensdag, skal Anders Nielsen og hans hustru årligt oppebære alle indtægter af de nævnte gårde uden modregning i gældens hovedstol.
Jakob Jensen Skrædder, byfoged i København, og seks andre vidimerer Erik af Pommerns brev af 1428. 29. august, hvori han overdrager sin og kronens ret i en gård i København til Eggert Schulte, samt Roskildebispen Jens Andersen Lodehats bekræftelse af 1431. 15. april om samme sag.
Kong Erik 7. af Pommern tildømmer på rettertinget Tommarps Kloster en gård i Gaddaröd.
Ivar Tordsen, ærkedegn, og Ribe domkapitel udlejer på livstid til hr. Erik Nielsen (Gyldenstierne) af Tim, ridder, forskelligt gods i Hind herred: Rybjerggård med mølle, møllested og mere gods, som kapitlet havde købt af hr. Niels (Svendsen) Krag (af Jylland), og kapitlets gods i Hee og Stadil sogne med undtagelse af Opstrupgård.
Biskop Audun af Stavanger optages i minoriterordenens broderskab i Danmark.
Jens Mortensen, roskildebiskoppens official, Evert Jakobsen, Jens Vele, Ingmar Tuesen, kannikker i Roskilde, Tue Porse, byfoged, Ingvar Karlsen, borgmester, og Peder Sveje, bymand sammesteds, bevidner, at hr. Hans Hennikesen, evig vikar i Roskilde, foreviste dem en gammel jordebog med optegnelse af det gods, som Peder Nielsen (Jernskæg) af Skjoldenæs havde skænket til Skt. Lucius' alter i Roskilde domkirke.
Fru Elisabeth (Jensdatter (Rosenkrantz)), enke efter hr. Jon Jakobsen (Lange med tre roser), skænker sit arvegods efter sin moster fru Kirstine (Timmesdatter (Krummedige)) af Sandholt til Maribo kloster, med undtagelse af det gods, som hun tidligere har givet Rikman van der Lanken og stadig tillader ham at have. Fru Elisabeth opfordrer alle til at hjælpe klostret med at opnå besiddelse af godset, der forholdes det med magt. Hendes søn hr. Timme Jonsen (Lange med tre roser) havde tidligere pantsat det nævnte gods til hendes broder Erik Jensen (Rosenkrantz) for 100 mark sølv i kongens engelske sterlinge, men hr. Timme har meddelt hende, at han allerede har befalet Mads Andersen at indløse pantet. Fru Elisabeth afviser rygterne om sin død og beder fru Lucie (af Vedtofte) lade klostret nyde godsgaven i fred, da den også er givet for dennes ægtemands sjæl, ligesom for fru Elisabeths og hendes forfædres sjæle.
Jens Nielsen, som kaldes Bransvig af Åkarp, erkender at skylde Klaus Nielsen, væbner, ti lødige mark, for hvilke han pantsætter ham sin gård i Galtabäck i Himle herred i Nørrehalland. Løsningsdagen skal være på sankt Thomas' dag før jul (21. december), og når godset indløses, skal det års landgilde følge hovedstolen.
Kong Erik den 7. af Pommern befaler Peder Oxe m.fl. at indføre hr. Sten Basse i Butterup, som på det kongelige retterting fire gange er ham tildømt på Cecilie Billes vegne.
Asser Pedersen giver hr. Broder Svendsen, ridder, fuldmagt til af hr. Ture Stensens arvinger at oppebære de penge, denne skyldte hans afdøde broder Lasse Pedersen.
Væbneren Lars Dues pantebrev til Skt. Olufs kirke på en gård i Brösarp, som pantsattes til klosteret for otte gylden.
Magistraten i Lund meddeler borgeren Karl Tidekesen skøde på en gård i Lund, som han havde købt af Hans Tinnesen.
Aftale imellem Næstved Skt. Peder kloster og sortebrødrene i Næstved om udvidelse af sortebrødrenes jorder i Næstved.
Hr. Henneke Olsen oplader og skøder gods i Næstved til Næstved Skt. Peder kloster.
Kapitlet i København erklærer at have modtaget 500 nobler af kong Erik 7. af Pommern for en evig gudstjeneste og psalterlæsning i Vor Frue Kirke for ham, dronning Filippa, Margrete og hans andre forfædre og forgængere.
Tingsvidne om, at Peder Bryske har skiftet med sin svoger Hans Laurensen og har tilskødet ham en jord med alt tilliggende. Grunden ligger i Køge mellem Lars Timbres gård og Tyge (Jensen)s jord. Peder Bryske og hans arvinger garanterer Hans Laurensen og dennes arvinger evigt eje af jorden fri for enhvers tiltale.
Tingsvidne om, at Tyge Jensen har solgt og skødet en gård og jord til Niels Brodersen, præst i Ejby. Grunden ligger i Køge mellem Jes Smids gård og Hans Laurensens jord, som var skødet ham samme dag. Tyge Jensen garanterer Niels Brodersen og dennes arvinger evigt eje af godset fri for enhvers tiltale.
Erik 7. af Pommern pålægger på rettertinget arvingerne efter hr. Folmer Jakobsen (Lunge) inden 10 dage at acceptere indløsning af det falsterske pantegods, som fru Anne Arvidsdatter, enke efter Borkvard Limbek, har skødet til Maribo kloster.
Peder Nielsen [Bing] skøder gods i Rønneberg herred til hr. Niels Svendsen [Sparre]
Peder Nielsen [Bing] skøder gods i Rønneberg herred til hr. Niels Svendsen [Sparre]
Arild Klementsen, dekan i Linköping, erklærer at skylde Vor Frue Kirke i København 225 mark lybsk for sten og kalk, som han på kongens vegne fik til byggearbejde for den afdøde dronning. Gælden forfalder til betaling til næstkommende påske. Såfremt den ikke bliver betalt, pantsætter Arild Klementsen to møller i og ved København for beløbet: den ene inden for Nørreport, den anden ved stranden uden for Vesterport.Kirkeværgerne skal modtage møllerne og på kirkens vegne oppebære indtægterne, der skal betale af på gælden. Eventuelle udbedringer på møllerne foretaget af kirken skal betales af de årlige indtægter.Når gælden er fuldt ud afdraget, skal møllerne gives tilbage til Arild Klementsen eller hans arvinger i den stand, hvori de til den tid forefindes.
Kong Erik 7. af Pommern tildømmer på rettertinget hr. Sten Basse fire gårde i Nyborg.
Tingsvidne om, at Hans Laurensen har solgt og skødet en jord til præsten Niels (Brodersen) i Ejby. Jorden ligger i Køge nord for Lars Timbres gård og var tidligere blevet tilskødet Hans Laurensen af Peder Bryske. Hans og hans arvinger garanterer Niels og dennes arvinger evigt eje af jorden, fri for enhvers tiltale.
Væbnerne Anders Henriksen, Jens Henriksen og Erik (Pedersen?) Kid skænker Dueholm Kloster grunden ved Middelstmølles mølledam i Lødderup for et gravsted i klostret for deres moder, Katrine Henriks; og de stadfæster tillige deres fader Henrik Mogensens overdragelse til klostret af en have ved Dalgård, samt afstår al ret til den jord, som ligger til Vestergård sammesteds.
Esger Torbjörnsson i Forstena giver Åge Akselsen (Thott) af Hjuleberg sin gård i Nädhult i Kinnared sogn i Halmstads herred og alle sine rettigheder til ejendom i samme by.
Jens Klementsen, bymand i København, sælger en øde grund med sin kone Mettes samtykke til Hagen Jensen. Grunden ligger i Skt. Peders sogn i København og strækker sig nordpå ud til bygraven ved møllen.
Tingsvidne af Københavns byting om, at Jens Klementsen i Pilegård, bymand i København, på vegne af Hagen Jensen, kong Eriks tjener, har skødet en grund vest for Nørreport, i Sankt Petri sogn i København, til Jakob Svendsen, rådmand sammesteds.
Hans Spaldener i Klogerup, Skåne, skylder Peder Skåning i Fulltofta tolv lødige mark og en tønde smør. For denne gæld pantsætter han to gårde i Torrlösa i Onsjö herred. På den ene gård bor Jens Nielsen, der giver en lødig mark til landgilde, og på den anden bor Olaf Knudsen, der giver tre skilling i landgilde. Hvis de to førnævnte gårde af en eller anden juridisk grund bliver taget fra Peder Skåning, forpligter Hans Spaldener sig og sin familie til at erstatte Peder Skåning eller hans arvinger dem til samme værdi.
Jens (Andersen) Grim (Has) af Tosterup, ridder, og hans hustru, fru Katrine Rudsdatter, lejer på livstid et gods i Mölleberga sogn tilhørende Helligåndshuset i Lund af Jens Povlsen, ærkedegn i Lund, forstanderen af Helligåndshuset i Lund og konventet samme sted.
Henneke (Gyncelinsen) Mule, væbner, pantsætter (Niels) Esbernsen Bille i Hallelev halvdelen af sin gård i Trelleborg i Skåne for 16 lødige mark. Indtil pantet bliver indfriet, skal (Niels) Esbernsen Bille årligt oppebære alle gårdens indtægter uden modregning i gældens hovedstol. Det år gården indløses, skal indtægten følge hovedstolen.
Torkil Pedersen af Føvling, væbner, skøder sit gods i Åle sogn, Vrads herred, til hr. Esge Jensen Brok af Gl. Estrup, ridder. Det består af en grund, som hedder Donnerup med Donnerup fang og Havbjerg. Torkil og hans arvinger hjemler og tilstår godset til Esge og dennes arvinger, frit for enhvers tiltale. Torkil og hans arvinger forpligter sig endvidere til at yde Esge og dennes arvinger kompensation, hvis godset skulle blive dem lovmæssigt afvundet.
Kristine Eriksdatter (Skarsholm-slægten), enke efter hr. Torben Pedersen (Bille), opfordrer sine tidligere fæstebønder i Allindemagle på Sjælland til at vise ærkebiskop Peder Lykke (Bille) lydighed.
Koncilet i Basel stadfæster de indulgensskrivelser, som blev udstedt af paverne Martin og Eugenius.
Tingsvidne af Hasle herredsting om gods i Brabrand. Hr. Esge Jensen Brok af Essendrup, ridder, trættede med Arnd, kannik og official i Århus, om Grauinggård i Sindrup, Brabrand sogn. Hr. Esge sagde, at gården var Peder Krempes rette gods, og hr. Arnd, at det var Brabrand kirkes rette pantegods. Da fik hr. Esge et fuldt tingsvidne af otte gode dannemænd, som vidnede, at Grauinggård var Peder Krempes rette gods og aldrig var blevet afhændet fra ham. Derudover vidnede de, at Peder Krempe havde pantsat godset til Jens Hvidt, præst i Braband.
Biskop Ulrik af Århus bevidner sammen med ni gejstlige og verdslige vidner, at Henrik Sandberg havde opfyldt rigsrådets dom i sagen om drabet på Mads Assersen, og at den dræbtes frænder og venner derefter indgik forlig med ham.
Ove (Jakobsen) Lunge af Basnæs forpligter sig til at holde tre Roskilde-kannikker skadesløse for 36 lødige mark, dels til opfyldelse af hr. Peder Klausens testamente og dels til afholdelse af Jakob Ebbesens årtid.
Bennike Larsen, bymand i København, foretager med sin hustru Kristine Pedersdatters samtykke et mageskifte med Vor Frue kirke i København repræsenteret af dekanen og domkapitlet. Bennike, Kristine og deres arvinger skal af kirken have den halve gård, som Jens Nielsen Hallandsfar tidligere havde pantsat til den for 30 lødige mark i gode stæderpenninge, og han giver til gengæld kirken den grund i St. Peders sogn i København, som var Kristines fædrene arv.
Margrete Mogensdatter, priorinde i Bosjö kloster, udlejer to gårde i Norra Håslöv i Skytts herred til Jens Jonsen.
Thomas Esbernsen, bymand i Århus, har lejet jord i sankt Olavs sogn i Århus af borgmester, rådmænd og borgere sammesteds for en årlig leje på 20 grot.
Grete Henriksdatter (Brockdorf), mor til Lars Jensen (Panter) af Løgismose, og hendes svigerdatter Mette Pedersdatter (Present), enke efter den sidstnævnte, erklærer at skylde Bertold Jakobsen, rådmand i Assens, 30 lybske mark. For denne sum pantsætter de ham en gård i Sønder Broby i Sallinge herred med al dens tilliggende, med undtagelse af den mængde skov, som den vorned, der bor på gården, behøver til husbygning, brændsel og al sin oldengæld. Bertold Jakobsen skal årligt oppebære alt, hvad gården kan yde i afgift, uden modregning i gældens hovedstol. Gårdens indløsning skal kundgøres på Sallinge herredsting et ting før sankthansdag, og den skal derefter indløses på den næstfølgende mortensdag. Afgiften skal følge hovedstolen, også det år gården indløses.
Henrik Stangenberg, kannik og ribebiskoppens official, bevidner sammen med syv adelige og borgerlige bisiddere, at Anders Pors, bymand i Horsens, skøder sin arv efter Iver Thordsen, ærkedegn i Ribe, i Emmerlevgård og alt andet gods i Emmerlev sogn i Højer herred til domkapitlet i Ribe.
Kong Erik 7. af Pommern tildømmer Tommarps Kloster en gård i Gaddaröd og giver klostret låsebrev på ejendommen.
Oluf Pedersen, bymand i København, sælger til Arild Didriksen Skomager, bymand i København, al sin ret til en gård i Skt. Pedersstræde i Skt. Peders sogn sammesteds.
Anne Pedersdatter (Jernskæg), enke efter hr. Mikkel (Jensen) Rud, ridder, giver en øde gård i Dalby til sankt Clara kloster i Roskilde til vigilier og messer for sig og sine sønner.
Kong Erik påbyder hr. Frederik Wardenberg at udlægge den oppebørsel, som hr. Anders Jakobsen [Lunge] oppebar på hr. Folmer Jakobsen [Lunges] børns vegne.
Lave (Kristensen) Rød (Høg), væbner, overlader Dueholm Kloster en gård i Sundby, som han har i pant af sin broder hr. Anders (Kristensen) Frøst (Høg), præst, således at den frit skal komme til klostret, når hans moder Kristine Mogensdatter (Due) dør.
Tingsvidne af Næstved byting om visse rettigheder for Næstved Skt. Peder kloster.
Anklage fremført af abbeden i Næstved Skt. Peder kloster og Næstveds indbyggere om andre klostres uretmæssige tilegnelse af jordegods.
Klage over sortebrødrenes manglende skattebetaling af deres gårde i Næstved.
Klage over gråbrødrenes manglende skattebetaling af deres gårde i Næstved.
Næstved Skt. Peder kloster mageskifter jordegods i Sallerup med Niels Jensen.
Dom af Vindinge herredsting i en sag mod Hans Frost. Otte hæderlige mænd (dannemænd) vidnede, at han havde gjort sådanne ugerninger mod sin herre, at han efter landets lov enten burde dømmes til hængning eller til stejlen. Da ingen ville komme Hans Frost til forsvar, blev han dømt til at sættes på stejle som en forræder.
Anders Svendsen, bymand i Varde, overdrager Ribe kapitel Isbjerg mølle med tolv ørtug land i Skt. Jakobs sogn i Varde til afholdelse af ugentlige messer og årtid for Styke, som hans søn Peder Andersen havde slået ihjel.
Dom af Sjællands landsting i en arvesag mellem Jørgen Urne og Jens (Pedersen Jernskæg), biskoppen i Roskilde. Jørgen Urne sagde, at Zabel Kerkendrop, hans forfader, ejede Hørby og Hørby fang, og derfor havde han ret til godserne. Bispens repræsentant sagde derimod, at de tilhørte bispen. Landstinget fandt, at hr. Zabel og hans hustru Cecilie havde et ægte barn sammen, og at dette barn overlevede moderen men døde før faderen. Det første kapitel i den sjællandske lov udviser, at barnet arvede sin moder, at hr. Zabel siden arvede sit barn, og at hr. Zabels brødre arvede ham, fordi hr. Zabel ikke fik flere børn. Landstingsmændene kunne derfor ikke efter landets lov sige, at Jørgen Urne ejede de omstridte godser, medmindre han kom med bedre bevis.
Frederik Wardenberg og Henneke Grubendal indkaldes til retterting, så at der kan fældes dom over deres strid.
Ove (Jakobsen) Lunge har af Niels Gagge og hans hustru, fru Ingeborg (Ovesdatter (Hase) (Bild)), fået fuldmagt til at indløse deres rettighed i Ordrup, med det vilkår at når de vil købe deres rettighed tilbage, da skal han lade dem gøre det uden nogen hindring, retsforfølgelse eller stævning til ting.
Kong Erik 7. af Pommern udsteder på foranledning af Ivar Jensen (Dyre) et adelsbrev til Povl Madsen, som får dennes våben samt skattefrihed for sig og hans efterkommere, dog med forbehold for krongods, bondegods og købstadsgods.
Oluf Rud, væbner, mageskifter to gårde i Enslöv sogn i Halland til Peder (Lykke (Bille)), ærkebiskop i Lund, mod to gårde i Kvibille sogn i Halland.
Klaus Steen, bymand i Ribe, og hans hustru Beke erklærer at skylde borgmestre og rådmænd i Ribe fire skilling og to mark penninge for det hus og jord, som han nu bor på. Denne sum penge skal de om et år betale ved to lejligheder, 18 skilling på sankthansdag og 18 skilling på skt. Andreas' dag. De skal desuden betale seks skilling i huspenge årligt, hvis dette afkræves i andre husstande i Ribe.
Jens Klementsen i Pilegård, bymand i København, sælger en gård ved Vommestuen på hjørnet af Vommestræde og Smedegade i Sankt Clemens sogn i København til Niels Pedersen, værkmester på Københavns slot.
Tingsvidne af Københavns byting om, at Jens Klementsen i Pilegård, bymand i København, skødede sin gård på hjørnet af Vommestræde og Smedegade i Skt. Clemens Sogn i København til Niels Pedersen, værkmester på Københavns slot.
Tingsvidne om, at Esbern Gad skøder en gård til Povl Pedersen på vegne af Gese, enke efter Mogens Bruse. Gården, som Mogens Bruse ejede og beboede, ligger i Køge mellem Lars Timbres gård og Mads Skyttes jord og er 16¼ sjællandske alen bred og lige så lang som Lars Timbres gård. Gese og hendes arvinger garanterer Povl og dennes arvinger evigt eje af gården, fri for enhvers tiltale.
Hans Spoldener i Klakorp sælger til sin søster "Arlw" en gård i Oxie herred.
Peder Lykke, ærkebiskop af Lund, beder sin broder Bent Bille om at sende nogle forsyninger til København.
Tingsvidne af Nørre Djurs herred om, at Mikkel Hennekesen har skødet en gård til Anders Jonsen.
Arild Svendsen og Niels Andersen, væbnere, mageskifter under en række nærmere bestemte betingelser med Ove (Jakobsen) Lunge af Basnæs, væbner, således at han får alt det gods, inklusive møllen i Ordrup, og alle rettigheder på Sjælland, som tilfaldt dem efter deres hustruer, og modtager til gengæld alt hans gods i Bilsbæk i Ørting sogn i Hads herred i Nørrejylland.
Landemodevidne givet i Tirsted kirke, at 12 dannemænd fra Fuglse sogn har svoret, at det gårdsædegods, som kaldes Pudevårsjord, rettelig tilhører Fuglse præstegård.
Kong Erik den 7. af Pommern giver Hans Mule låsebrev på en gård i Odense.
Bjørn Olufsen, ridder, giver alt sit gods i Torp (nuv. Lumby Torp) i Lumby sogn, Lunde herred til Skt. Hans kloster i Odense til gengæld for en evig messe for dronning Margretes sjæl samt sin egen, sine hustruers, børns og forældres sjæle.En messe skal afholdes hver dag; om mandagen for alle kristne sjæle, om torsdagen for Guds legeme, om fredagen for de hellige fem sår og på ugens øvrige dage for Vor Frue. Messerne skal afholdes ved Skt. Andreas' alter i det kapel som Bjørn Olufsen lod bygge i Skt. Mikkels kirke i Odense.Hvis klosterbrødrene ikke afholder de pågældende messer, har Bjørn Olufsens arvinger ret til at tage det tidligere nævnte gods tilbage og give det til en præst, som skal afholde messerne, indtil klosterbrødrene vil tage godset tilbage og selv afholde messerne.