1417. 20. maj - 28. juli.


Hansereces af hansedagen, som blev påbegyndt i Rostock og afsluttet i Lübeck.

Recessen indeholder følgende punkter vedrørende danske forhold:

17) Et brev fra kong Erik 7. af Pommern til hansestæderne, i hvilket han klager over Danzigs råds ageren i en sag om en person kaldet Dordewand, bliver læst højt. Hertil svarer Danzigs rådsudsending Nicolaus Rogge, at rådet i Danzig allerede har sendt sit skriftlige svar til kong Erik, hvorpå dette svar bliver læst højt. Derefter udfærdiger hansestædernes udsendinge i fællesskab et skriftligt svar til kong Erik.

18) Hr. Timme Itzehude, præst i Oldenburg, træder på vegne af Heinrich 4., hertug af Slesvig, frem for hansestædernes udsendinge og viser dem to breve fra hertug Heinrich til hansestædernes rådsudsendinge, nemlig for det første et brev, hvori hertug Heinrich meddeler dem, at herrer og stæder skal være ham mægtige til at afsige en voldgiftsdom i striden mellem ham og kong Erik 7. af Pommern, og for det andet et brev, hvori hertug Heinrich meddeler dem, at han sender Timme Itzehude, præst i Oldenburg, til hansedagen.

19) Da Timme Itzehude har vist hansestædernes rådsudsendinge disse to breve, overbringer han sit budskab fra hertug Heinrich. Her siger Timme Itzehude, at hertug Heinrich ønsker, at hansestæderne skal bede kong Erik om at tage hertug Heinrich til nåde og lade hertug Heinrich blive ved hertugens fædrene arv. Desuden er hertug Heinrich villig til at underkaste sig voldgiftsdommen. Da hansestædernes rådsudsendinge har hørt Timme Itzehudes budskab, hidkalder de hr. Fikke v. Vitzen, således at han også kan høre Timme Itzehudes budskab og viderebringe det til kong Erik. Derefter overbringer hr. Timme Itzehude atter sit budskab.

20) Da Fikke v. Vitzen har hørt Timme Itzehudes budskab, siger han til hansestædernes rådsudsendinge, at det glæder ham, at hertug Heinrich nu er villig til at følge retten. Dog havde det ifølge Fikke v. Vitzen været nyttigt, om hertug Heinrich havde fulgt retten langt tidligere. Endvidere meddeler Fikke v. Vitzen, at kong Erik også er villig til at underkaste sig voldgiftsdommen. Endelig beder Fikke v. Vitzen hansestædernes rådsudsendinge om at skrive et brev til kong Erik.

21) Herpå svarer hansestædernes rådsudsendinge Timme Itzehude, at det glæder dem, at hertug Heinrich er villig til at underkaste sig en voldgiftsdom. I forlængelse heraf meddeler de, at de allerede har skrevet til hertug Heinrich for at aftale et møde mellem hansestædernes rådsudsendinge på den ene side og hertug Heinrich, hertugens onkel Heinrich 3., greve af Holsten, samt deres råd på den anden side. Sluttelig opfordrer de Timme Itzehude til at arbejde for, at dette møde kan komme i stand.

37) I betragtning af de store skader, som er blevet påført hanseforbundet grundet krigen imellem de holstenske herrer og kong Erik, har hansestædernes rådsudsendinge besluttet, at hansestæderne skal hjælpe de stridende parter til en fredelig løsning. Såfremt den ene af stridens parter ikke vil rette sig efter den fredelige løsning, skal hansestæderne understøtte den part, som fortsat vil rette sig efter den fredelige løsning. Skulle nogle hansestæder af den årsag blive inddraget i krigen, skal de andre hansestæder understøtte disse hansestæder, da den fredelige løsning på striden er til alle hansestædernes bedste.

40) Hertug Heinrich og grev Heinrich sender hansestædernes rådsudsendinge et svar på det brev, som hansestædernes rådsudsendinge har skrevet. I dette svar meddeler hertug Heinrich og grev Heinrich, at de ønsker at afholde et møde den 9. juni 1417.

41) Fikke v. Vitzen træder frem for hansestædernes rådsudsendinge og siger, at det er alment kendt, at kong Erik har forhandlet med udsendinge fra hansestæderne på Lollands Albue. Endvidere har kong Erik forhandlet med udsendinge fra hansestæderne i København. Begge steder har kong Erik erklæret over for de hanseatiske udsendinge, at han hele tiden har været villig til at underkaste sig en voldgiftsdom afsagt af fyrster og hansestæder. Derfor vil kong Erik nu gerne vide, hvad hansestæderne agter at gøre i denne sag, samt om hansestæderne fortsat vil bistå kongen.

42) Hertil svarer hansestædernes rådsudsendinge, at Fikke v. Vitzen selv har hørt Timme Itzehudes budskab fra hertug Heinrich, hvorfor hansestædernes rådsudsendinge nu er i færd med at planlægge et møde med de holstenske herrer vedrørende sagen. Skulle dette møde komme i stand, vil hansestædernes rådsudsendinge gøre alt, hvad de kan, for at det skal komme til en god ordning imellem de stridende parter. Ifald det ikke kan komme til en god ordning ad den vej, vil hansestæderne hjælpe kong Erik med at opnå en løsning ad rettens vej. I forlængelse heraf beder Fikke v. Vitzen hansestædernes rådsudsendinge om at skrive dette til kong Erik, men hansestædernes rådsudsendinge svarer, at hvis Vicke v. Vitzen er i stand til mundtligt at overbringe dem budskaber fra kong Erik, så vil han også være i stand til mundtligt at overbringe kong Erik budskaber fra dem.

60) Hansestædernes rådsudsendinge er blevet enige om, at der ikke må skibes korn igennem Øresund eller igennem Storebælt.

61) Hansestædernes rådsudsendinge udfærdiger i fællesskab et nyt brev til hertug Heinrich, hvori de fastsætter mødet imellem de holstenske herrer og hansestædernes rådsudsendinge til 15. august 1417.

62) Eftersom hansestæderne endnu ikke ved, hvem der har ret i striden imellem de holstenske herrer og kong Erik, er hansestædernes rådsudsendinge blevet enige om, at de vil blive hos kong Erik imod de holstenske herrer, da kong Erik i højere grad har forpligtet sig til at rette sig efter voldgiftsretten. Ifald Lübeck af den årsag bliver påført skade, forpligter de andre hansestæder sig til at bære skadesomkostningerne.

88) Hansestædernes rådsudsendinge er blevet enige om, at ingen hanseatisk oldermand må opholde sig i Malmø eller andre steder i kong Eriks tre riger, medmindre han er borger i en hansestad. Endvidere må de hanseatiske oldermænd kun forsvare eller beskærme folk med hanseatisk ret, hvis de er borgere i en hansestad.

100) Rådsudsendingene fra Stralsund og Greifswald, som var redet hjem for at rådføre sig med deres respektive råd, vender tilbage til hansedagen for at fortælle de andre hanseatiske rådsudsendinge, at rådene i Stralsund og Greifswald har besluttet, at det vil være bedst at indgå en aftale med kong Erik. I forlængelse heraf besluttes det, at de preussiske og livlandske stæder skal skrive til de andre hansestæder, om de vil være med i aftalen med kong Erik eller ej.

101) Hansestædernes rådsudsendinge har modtaget et svar fra hertug Heinrich, hvori han meddeler, at han vil have sine voldgiftsmænd i Gottorp 15. august 1417.

110) Hansestædernes rådsudsendinge har udfærdiget et brev til kong Erik, hvori de beder kong Erik om at medbringe sine voldgiftsmænd til det møde, som skal holdes i Flensborg 15. august 1417.

Tekst

Witlik sii, dat in deme jare unsis herren 1417 (ascensionis Domini[1] ) to der dachvard, de bynnen Rostoke to holdene vorramet unde darsulves angeheven wart, aver vort to Lubeke gelecht unde dar geendet, vorgaddert weren de herren radessendeboden der stede van der D{ue}tschen hense hir na genompt, de se gehandelt hebben desse nascreven stucke unde articule.

Unde de seten to dessir tiit aldus: to der vorderen handt: van Rostok her Ulrik Grulle ; van deme Stralessunde her Symon van Urden , her Johan Burouwe ; van der Wysmer her Gerd Belouwe , her Hinryk Dargessowen ; van Stettin her Gerd Rode , her Jacob van Grulle ; van Gotlande her Cord van deme Berghe , Johan Duseborch ; ut Prutzen, van Dantzke her Clawes Rogge ; ute Liiflande, van der Ryghe her Tydeman Nyeloo ; van Darpte her Herman Sasse ; van Revele her Hinrik Parenbeke ; van Deventer her Everd Leuwenkamp ; van Zutphen her Gerd de Meyeer (mit[2] macht der van Nymeghen); van Harderwiik Moyt Stevensson ; unde to der luchteren handt: van Brunswyk her Herman van Vechtelde , her Johan Horneborch ; van L{ue}nehorch her Albert van der Molen unde her Johan Schellepeper ; van dem Gripeswolde her Johann Hilgeman unde van Lubeke her Jordan Pleskouwe , her Cord Brekewold , her Marquard van Damen , her Nicolaus van Stiten , her Albert tor Bruggen unde her Tydeman Sten . Unde to der ersten tokomenden dachvard schal man dar vurder up vordacht sin, wo de radessendeboden der stede mer sitten scholen.

[.....]

<17> Vortmer wart gelesen des herren konynges breff[a] van Dennemarken, daer ane he clagede over den rad van Danczik van enes wegen, geheten Dordewand . Dar to her Nycolaus Rogge , sendebode van Danczik, antworde, dat se deme herren koninge ere antwerde wedder dar up geschreven hadden[b]; welkes breves utschrift hee lesen let. Dar up deme herren koninge wedder geschreven wart, alse hir na steit.

<18> Vortmer quam her Tymme (Itzehude[3] ), kerkhere to Oldenborch, vor de stede van des hertegen wegen van Slesewik, unde antworde en enen breff mit ener credencien, ludende aldus:

Hinricus Dei gracia dux Sleswicensis (etc. = DD 1417. 27. maj, nr. 14170527001)

Unse vruntliken gunste (etc. = DD 1417. 25. maj, nr. 14170524001)

<19> Uppe welke credencien de sulve her Tymme sin werff warff vor den steden, (geliix[4] alse in deme vorscreven breve steit). Also se dat gehort hadden, vorbodeden se vor sik Vicken van Vicen , des heren konynges rad van Dennemarken, dat werff mede to horende, (uppe[5] dat he dat nasecgen mochte). Dar de sulve her Tymme aver sin werff warff in aldusdanen worden: Min herre van Sleswik biddet juw, dat gii vor eme manen unde bidden willen den herren konyng van Denemarken, dat he ene neme to gnaden, unde late ene by synes vader erve umme synes vordenstes unde magesschop willen; he wil eme dar af denen, also he to rechte schal, alse gii seggen. Unde mach he dar ane juwer bede nicht gheneten, so schole gii unde sine heren over eme to eren unde to rechte mechtich wesin, dat gelde ere, lande, liif unde gud, also dat he wil don unde nemen, nemen unde don, welker sik in deme rechte boret[6] vortogande na juweme, siner heren unde vrunde seggende, umme alle tosprake, de de ene to deme anderen heft. Unde wolde he alle dit nicht nemen, so biddet he, dat gii des willen vordenken unde kundigen dat juwen vrunden unde steden. Dat wil he gerne jegen juw vordenen, wor syn denst ju bequeme is.

<20> Dar to antwerde Vicke van Vitzen : Leven vrundes. Also sik hertoge Hinrik vorbut in dat recht, dat hebbe ik gerne ghehort. Hadde he dat lange wohl hebben gedan, dat hedde nutte gewest. Doch so weten de juwe wol, wo se van mynen heren, dem konynghe, gescheden syn; dar ik over den saken en deyl nicht geweset byn; doch so synt gii over mynes heren gnaden, des koninges, ere unde rechtis wol mechtich. Dar umme wes gii dar gudes to don willen, dat stad to juw; ik en hebbe dar nene bevelynge aff; men allene beghere ik eyne antword van juw, dar my myn herre to jw umme overgesandt hevet.

<21> Hir up de stede antworden deme vorscreven hern Tymmen : Dat sik unses heren gnaden, hertoge Hinrik , vorbut, ere unde rechtis by synen heren vrunden unde uns to blyvende, is uns leff, unde horent gerne, unde hopen, dat[7] des heren koninges gnade ok gerne also don wille. Hir umme wy nu alrede hertoge Hinrik unse breve gesand hebben, biddende, dat he up ene legelike stede enen dach jegen uns holden wille, dar he by synen vedderen, greven Hinrik , unde erer beyder rad, up dat id nicht vele rugghetoghes en hebbe, bringe[8] . Des bidde wy ju ok, dat gii dyt werff annamen unde bearbeiden, dat id sche, wente wy gerne umme des gemenen gudes unde umme vredes willen der lande den arbeit unde koste nicht sparen wolden. God almechtich wet id wol, dat wy so vele gudes nicht dar to don kunden, alse wy gerne deden. Ok[9] so willen wii deme herren hertegen enen breff dar af senden, welke hir na screven steit:

Post salutacionem. Leve hochgheborne herre (etc. = DD 1417. 3. jun., nr. 14170603002)

[.....]

<37> Vortmer hebben de stede angesien den groten schaden unde anval, de deme copmanne tokomen mochte van des krighes wegen, den de herre koning to Dennemarken unde de Holtstenherren tosammende hebben, welke herren doch ere recht van sik vorboden hebben to blyvende by heren, vrunden unde steden. Sint nu de stede umbequemeliken togader blyven mogen unde quad were to vorleggende, oft men de mit der hulpe Godes vorscheden kunde, so hebben de radessendeboden der stede en gedregen[10] , uppe dat des copmans schade unde vorderff nicht hoger up en sta, dat by welken steden de heren an beyden ziiden ere recht setten willen, dat de dat recht to sik nemen scholen, also dat id God geve, dat se de vorschededen. Unde weret, dat der herren welk de vorschedinge nicht holden wolde, so willen de anderen stede myt den steden, de de entschedinge gedan hebben, blyven by den herren, de de entschedinge holden wil, also lange, dat de andere herre holde, also he vorscheden is. Quemen hir van de stede, de de entschedinge don, in jenige veyde edder krich, so willen de stede menliken blyven by den steden, de de vorschedinge dan hedden, want se de vorschedinge don van der gemenen stede wegen umme des gemenen copmans besten wille, alse vor screven is etcetera.

[.....]

<40> Upp den vorscreven der stede breff, an den hertegen van Slesewik unde greven Hinrik van Holtsten gesandt, schreven se den steden wedder, alse hir na schreven steit:

Hinricus Dei gracia dux Sleswicensis, Hinricus eadem gracia comes Holtzacie (etc. = DD 1417. 3. jun., nr. 14170603003)

<41> Vortmer quam Vicke van Vicen , sendebode des heren koninges to Dennemarken erbenomet, unde seide vor den steden: alse se wol wisten, wes de herre konyng handelt hadde mit den sendeboden, de by eme weren to deme Lalandes Ellenboghen; ok hadden de sendeboden, de nelkest by eme weren to Copenhaven, en wol berichtet, dat de herre koning sik alle tiit vorboden heft, sines rechtes to blyvende, by den steden allene, edder by heren unde steden, edder by herren allene: nach deme dat he sik also hoge vorbut unde sin recht by juw steden settet, so wolde he gerne weten, wo gii stede by eme don willen, unde menet, dat gy jo by syner hulpe unde by synem rechte blyven willen.

<42> Dar up de radessendeboden myt besprake antwerden: also Vicke sulven wol wuste unde ghehord hadde, wat de pape, her Tymme , kerkherre to Oldenborch, van sines herren, hertogen Hinriks to Slesewik, up hertegen Hinrik breff unde credencien vor den steden in Vicken jegenwardicheit geworven hadde, also dat sik hertoch Hinrik des vorbode, dat herren, vrunde unde stede scholden syner to eren unde to rechte mechtich wesen, in sulken worden, alse in dessem recesse vor screven steit, dar up de stede arbeideden umme enen dach myt den Holtsten herren to holdende; wolde sik dat also vorvolgen, alse de pape warff, so wolden de stede vlitliken dar to arbeiden, dat id to guder sate komen mochte; unde wes den steden dar weddervare, dat wolden se deme heren konynge gerne vorscriven; weret ok, dat de stede dat bevunden, dat sik dat also nicht vorvolgede, alse efte we rechtes nicht beloven wolde, so willen se by deme rechte bliven. Do bat Vicke , dat de stede deme heren koninge dat also wolden vorscriven. Dar em to geantwordet wart, na deme dat he nogaftich were, dat werff to en to wervende van des heren koninges wegen, so were he ok nogaftich, dat antworde wedder to deme heren koning to bringende.

[.....]

<60> Vortmer[11] hebben de stede en gedregen unde geramed, dat men nyn korn schepen sal dor den Orssund edder dor den Beld, noch ut der Elve edder ut der Wesere anders, denne ute den hensesteden. Welker schipher dar entegen dede, den schal men in nener hensestad mer laden noch vorvrachten. (Unde[12] de coplade scullen des bewisinge bringen van dar, dar se dat korn geschepet hebben.) Unde welk kopman in der henze begrepen dat breke, de schal dat gud vorloren hebben. Breke dat ok we, de in de henze nicht horde, de schal na der tiit nene handelynge noch vorkerynge mer hehben in den hensesteden, noch nemandt myt eme, de in de henze horet.

<61> Vortmer ward geramet enes breves deme hertegen van Slezewig, (aldus ludende[13] ):

Hochgeborne vorste, ghunstighe here (etc. = DD 1417. jul., nr. 14170799001)

<62> (Item[14] wente de stede in der zake twisschen den koning van Dennemarken unde den Holsten wesende noch nicht bedacht en sin, we recht edder unrecht is, so zint de stede na beyder dele vorbedinge des samentliken enes worden, dat se bi den heren koning bliven willen jegen de heren van Holsten, wente he sik hogher vorbut, den de Holsten. Unde eft den van Lubeke dar van yenich unwille, vordret edder schade van enstunde, so hebben de stede hir wesende gelovet unde secht, den schaden mede to dregende.)

[.....]

<88> Vortmer hebben de stede vorramet, dat nemant alderman des copmans wesen schal to deme Mellenbogen edder in anderen jeghenen in den dren riken, dar de copman vorkeret unde olderlude heft, he en si borgher in ener henzestad. Unde de olderman schal ok nemande vordegedingen efte beschermen mit des copmans rechte, he en sii borger edder borgerknecht, edder he en hebbe borgergelt in eyner hensestad. Weret ok, dat jemant, de borgere were edder sin knecht in ener henzestad, in den vorscrevenen jeghenen to schickende hadde, unde sik ut des copmans rechte geve in eyn ander recht, de en schal dar na nicht leng borger blyven in der stad, dar he tovoren borger ane was, unde noch in nener henzestad borger to werdende. Unde eft eme de alderlude en recht afzegeden, dat eme nicht behagede, dat mach he schelden vor de menen vogede; unde behaget eme dat dar nicht, so mach he dat schelden, alzo dat van oldinges eyn wonlik zede geweset ys.

[.....]

<100> Item alse de Sundeschen unde Gripeswoldeschen, de tho hus gereden weren, wedder quemen, brochten se bii de stede, wo ere rade umme des copmans besten willen gewegen hebben vor nutte, dat de stede hir in der jegen belegen de tosate anginghen myt dem herren konynghe van Dennemarken, alse des vorramet is, to jarscharen, unde dat de stede ute Liflande unde ute Pruczen ere ruggetoch hedden, unde den anderen steden wedder schreven bynnen jare unde dage, wer se mede in de tosate wolden edder nicht; weret ok, dat de stede, den id hir belegen is, dar nicht mede yn en wolden, so hadden ere rade doch enes dregen to ende, umme schaden to vormydende, de erem copmanne entstan mochte, dat se van stund an dem herren konynge vorscreven erer stede breve, de se mit sik besegelt gebracht hebben, senden willen, wes se by sine gnaden don willen; doch hebben se des also ramet, dat se jegen de hensestede unde copman nicht don en willen.

<101> Item[15] den steden quam eyne antwerde van deme hertegen van Slesewic, alse umme den dach, den se myt dem koninghe hebben upgenomen, ludende aldus:

Post salutacionem. Ersamen guden vrunde (etc. = DD 1417. 26. jul., nr. 14170726001)

[.....]

<110> Domino[16] regi Erico Dacie:

Irluchtigeste hochgeborne furste, leve gnedige here (etc. = DD 1417. 15. jul., nr. 14170715001).

Nota: dessen breff hebben de stede endrechtliken dem heren koninge gescreven, unde willen deme ok also volgen, alse he ynnehold.

[.....]

1. ascensionis Domini] mangler i A og B. 2. mit] mit - Nymeghen, mangler i A og B. 3. Itzehude] mangler i A, B og C. 4. geliix] geliix - steit, mangler i A, B og C. 5. uppe] uppe - mochte, mangler i A, B og C. 6. boret] varet, A. 7. dat] das, A. 8. bringe] mangler i A og C. 9. Ok] ok - steit, findes kun i A og C; i B, D og E findes i stedet følgende passus: Jodoch so wille wii deme heren hertoghen enen breff dar van senden, dat uns dar en antworde van kome, sunder togheringe. Bidde wii jw, dat gii dat also bestellen etcetera. 10. en gedregen] angedregen, A. 11. Vortmer] Fiat. L., tilføjet i margen i C. 12. Unde] Unde - hebben, mangler i A, D og E. 13. aldus ludende] mangler i A, C og D. 14. Item] Item - dregende, findes kun i D og E. 15. Item] Item - aldus, mangler i C og D. 16. Domino] Domino - ynneholde, findes kun i C; i E findes i stedet følgende passus: Item hebben de stede endrachtliken dem heren koninge screven enen breff, unde willen dem also volgen, alse he ynneholt, aldus ludende.
a. des herren konynges breff] det pågældende brev kendes ikke. b. geschreven hadden] det pågældende brev kendes ikke.

Oversættelse

I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.