Sprog: Latin
Pave Eugenius 4. (1431-47) ophæver et brev givet til en munk vedrørende et hospital inden for klosterets (Odense Skt. Knuds kloster) indhegning.
Pave Eugenius 4. annullerer Roskilde domkapitels valg af Jens (Pedersen (Jernskæg)), provst i Roskilde, til biskop i Roskilde og udnævner den samme til biskop i Roskilde. Samtidig er der udstedt lignende skrivelser addresseret til kapitlet i Roskilde, gejstligheden i Roskilde by og stift, menigheden i Roskilde by og stift samt alle domkirkens undergivne, ærkebiskoppen i Lund og kong Erik 7. af Pommern.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Jens Pedersen (Jernskæg), provst i Roskilde, er blevet udnævnt til biskop sammesteds efter biskop Jens (Andersen (Lodehats)) død.
Det pavelige kancellis optegnelse om at pave Eugenius 4. udnævner Jens Pedersen (Jernskæg), provst i Roskilde, til biskop sammesteds efter biskop Jens (Andersen (Lodehats)) død.
Pave Eugenius 4. tillader biskop Jens (Pedersen (Jernskæg)) i Roskilde at lade sig indvie af hvilken som helst biskop, han foretrækker.
Pave Eugenius bevilger en supplik af kong Erik 7. af Pommern om at hans kapellan og bordfælle Erik Pedersen, dekan i Skara, får provision på provstiet og på kanonikat og præbende i Roskilde, som ventes at blive ledige ved den hidtidige indehaver Jens (Pedersen (Jernskægs)) udnævnelse til biskop sammesteds, skønt Erik Pedersen i forvejen har dekanatet i Skara og kanonikater og præbender i Skara og Lund.
Biskop Jens Pedersen (Jernskæg) i Roskilde betaler en del af sine servispenge til det pavelige kammer gennem Roskilde kannikerne Tyge Jensen og Jens Tygesen.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Tyge Jensen og Jens Tygesen, kanniker i Roskilde, som prokuratorer for Jens (Pedersen (Jernskæg)), udvalgt biskop i Roskilde, har lovet at betale servispenge til det pavelige kammer og kardinalkollegiet, takseret til 1000 guldfloriner, samt de fem mindre afgifter; kardinalkollegiets andel skal fordeles mellem 12 kardinaler. Halvdelen af pengene skal betales inden for de førstkommende otte måneder, den anden halvdel inden for de derpå følgende otte måneder.
Lucidus (de Comitibus), kardinaldiakon af Santa Maria in Cosmedin og kardinalkollegiets kammermester, kvitterer Jens (Pedersen (Jernskæg)) for betaling af en del af hans servispenge til kardinalkollegiet, 100 guldfloriner, betalt gennem Nicolaus de Leys, pavelig akolyt.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Jens (Pedersen (Jernskæg)), biskop i Roskilde, har betalt 100 guldfloriner som en del af sine servispenge til kardinalkollegiet; pengene skal fordeles mellem 12 kardinaler.
Franciscus (Condulmarus), pavelig kammermester, kvitterer Jens (Pedersen (Jernskæg)), udvalgt biskop i Roskilde, for at have betalt en del af sine servispenge til det pavelige kammer, 100 guldfloriner, samt en af de mindre afgifter, takseret til 41 guldfloriner, 33 solidi og 4 denarer i romersk mønt, betalt på vegne af Tyge Jensen og Jens Tygesen, kanniker i Roskilde, af Cosimo og Lorenzo de' Medici.
Pave Eugenius 4. bevilger en supplik om at tilstå 2 års og 80 dages aflad til alle, der i de næste 20 år besøger Vor Frue kirke i Vordingborg og rækker en hjælpende hånd til dens genopbyggelse på de sædvanlige helligdage for Kristus og jomfru Maria.
Det pavelige kancellis optegnelser om at Jens (Pedersen (Jernskæg)), biskop i Roskilde, har betalt forskellige afgifter i forbindelse med sin udnævnelse til biskop:1) 41 guldfloriner, 33 solidi og 4 denarer for en af de fem mindre afgifter; 2) 50 guldfloriner for afgiften pro sacra; 3) 1 guldflorin for seglafgift; 4) 16 guldfloriner, 33 solidi og 8 denarer for afgiften pro subdiacono.
Optegnelse af den pavelige kammerklerk Pantaleon om at Jens (Pedersen (Jernskæg)), biskop i Roskilde, har betalt én af de mindre afgifter, 41 guldfloriner, 33 solidi og 4 denarer.
Anders Strangesen (Gagge), kannik i Lund, opretter testamente til fordel for gejstlige institutioner og enkeltpersoner. Herunder betænkes domkapitlet i Lund med Anders Strangesens hus, som skal finansiere en årtid for ham selv og hans forfædre.
Pave Eugenius 4. bevilger to supplikker.Den første af kong Erik 7. af Pommern om at kongens kapellan Oluf Då, kannik i Roskilde, får provision på provstiet og kanonikat og præbende sammesteds, som ventes ledige ved den hidtidige indehaver Jens (Pedersen (Jernskægs)) udnævnelse til biskop sammesteds, skønt Oluf Då i forvejen har kanonikater og præbender i Roskilde og Lund og sognekirken i Skibby.Den anden af Jens Ulvsen, klerk fra Roskilde, om at få provision på kanonikat og præbende i Roskilde, som vil blive ledige, når Oluf Då får provstiet og nyt kanonikat og præbende sammesteds.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Gobelinus Bolant fra Køln stift, teologisk baccalar og augustinereremit, er blevet udnævnt til biskop i Børglum.
Pave Eugenius 4. udnævner Gobelinus Bolant til biskop i Børglum, idet han tidligere har reserveret sig retten til at tildele embeder i denne kirke. Ved lignende skrivelser bekendtgøres det også for kapitlet, gejstligheden og menigheden i Børglum samt domkirkens undergivne og for ærkebiskoppen i Lund og kong Erik 7. af Pommern.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Gobelinus Bolant, valgt til biskop i Børglum, personligt har lovet at betale servispenge til det pavelige kammer og kardinalkollegiet, takseret til 66 2/3 guldfloriner, såvel som de fem mindre afgifter; halvdelen skal betales inden for otte måneder, resten inden for de derpå følgende otte måneder. Servispengene til kardinalkollegiet skal fordeles mellem 12 kardinaler.
Lucidus de Comitis, kardinaldegn i S. Maria in Cosmedin, kvitterer Gobelinus Bolant, biskop i Børglum, for betaling af en del af hans servispenge og en af de mindre afgifter til kardinalkollegiet.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Gobelinus Bolant, biskop i Børglum, har betalt en del af sine servispenge til kardinalkollegiet; pengene skal fordeles mellem 12 kardinaler.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Jens Tygesen har lovet at betale annater af kanonikat og præbende i Roskilde.
Daniel (Scotto), biskop i Poreč og pavelig skatmester, kvitterer Jens Tygesen, kannik i Roskilde, for at have betalt annater af kanonikat og præbende i Roskilde, takseret til 14 guldfloriner.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Daniel (Scotto), biskop i Poreč og pavelig skatmester, har modtaget 14 guldfloriner af Jens Tygesen, kannik i Roskilde, til fuld betaling af annater af kanonikat og præbende i Roskilde.
Optegnelse af Rosellus, klerk i det pavelige kammer, om at Gobelinus, biskop i Børglum, har betalt: 1) en af de mindre afgifter til det pavelige kammer, takseret til 2 guldfloriner og 43 solidi; 2) for ordinationsgudstjeneste (pro sacra) (3 guldfloriner, 16 solidi og 8 denarer); 3) seglafgiften (1 guldflorin); 4) for subdiakon (1 guldflorin, 5 solidi og 7 denarer).
Pave Eugenius 4. bevilger en supplik om at tilstå tre års og 120 dages aflad til alle, der på sankt Mauritius' og Margretes helligdage besøger de samme helgeners kapel i Øster Marie kirke på Bornholm, som er grundlagt af Åge Nielsen (Sparre), høvedsmand på Hammershus; tilladelsen gælder for al fremtid.
Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af magister Knud Mikkelsen, kannik i Århus, om at paven vil udpege en prælat, der skal modtage Jens Tygesens frivillige resignation af kanonikat og præbende i Roskilde, og i stedet overdrage dem til Knud Mikkelsen selv, skønt han i forvejen har kanonikat og præbende i Århus, og skønt kirkens statutter har den bestemmelse, at ingen kan opnå kanonikat og præbende foruden ved valg fra et mindre til et større.
Pave Eugenius 4. tillader ærkebiskoppens foged Åge Nielsen (Sparre) fra Lund stift og hans hustru at vælge en skriftefader, som kan meddele dem fuld syndsforladelse i deres dødsstund.
Pave Eugenius 4. tilstår et års og 40 dages aflad til dem, der på Mariæ himmelfart besøger Vor Frue kapel i Nicolai kirke i Halmstad og rækker en hjælpende hånd til dens bygningsfond.
Paven giver aflad til dem, der på bestemte dage besøger Vor Frues kapel i Sankt Nicolai kirke i Halmstad.
Pave Eugenius 4. imødekommer en ansøgning af Arnold Nielsen, præst i Århus stift, om at få provision på kanonikatet og præbendet Tved, tillige med den med disse forenede sognekirke Skt. Olai i Århus, ledige ved den tidligere indehaver Niels Butzes død, og sognekirken Skt. Martin i Brabrand, ledig ved den tidligere indehaver Niels Pedersens død, og om dispensation til på livstid frit at forene disse kirker og embeder og til at udnævne evige vikarer ved dem uden biskoppens tilladelse.
Pave Eugenius 4. meddeler kong Erik 7. af Pommern, at han tidligere har reserveret sig retten til at besætte ærkebispesædet i Uppsala; derfor har han kasseret Uppsala domkapitels valg af magister Olavus Laurentii, provst sammesteds, til ærkebiskop, men derefter udnævnt denne ved provision; han beder endvidere kongen støtte den nye ærkebiskop i sin gerning.
Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af abbeden, prioren og konventet i benediktinerklostret i Cismar i Lübeck stift om at få tilstået aflad til alle, der besøger klostret, fordi det lider meget under krigen mellem kong Erik 7. af Pommern og holstenerne, og særlig under kongens sørøveres plyndringer.
Ulrik (Stygge), biskop i Århus, erkender at have foretaget et mageskifte med det af biskop Bo (Mogensen (Lang)) stiftede alter i Århus domkirke, hvorved biskop Ulrik får tre gårde i Vivild i Sønderhald herred med alle rettigheder, og alteret til gengæld får gods i Øster Lisbjerg herred og Sabro herred.
Biskop Nicolaus (Wulf) af Slesvig bekræfter den gældende regel om, at de ældre kanniker i Slesvig domkirke har fortrinsret til at avancere til bedre præbender, når disse bliver ledige, og han indskærper, at reglen gælder, selvom den nogle gange er blevet tilsidesat af hensyn til en yngre kannik.
Kong Henry 6. af England giver sine udsendinge Robert Shotesbrook og William Sprewer fuldmagt til at indgå traktat, evig eller midlertidig, med kong Erik 7. af Pommern.
Nonneklostret i Itzehoe får, efter ansøgning af hertugerne Gerhard og Adolf af Slesvig, bevilget aflad til dem, som på bestemte dage besøger og understøtter klostret.
Optegnelse om, at paven udnævner franciskanermunken Johannes Ørler de Moys fra Meissen stift til biskop i Gardar efter Gobelinus Bolants forflyttelse til Børglum.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Jens Mortensen gennem sin prokurator Arnestus Aurifabri har lovet at betale annater af provstiet i Roskilde.
Notits om, at en ridder og en retslærd skal sendes til Danmark som forhandlere for den engelske konge mhp. at indgå en traktat.
Ærkebiskop Peder (Lykke (Bille)) lægger det af hr. Abraham Brodersen (Båd) stiftede mariaalter i Lunds domkirke til Niels Isaksen (Lodehats) præbende, efter at det er blevet ledigt ved, at præsten Veste Povlsen har givet afkald på det.
Abbed Niels i Sorø kvitterer hr. Peder Oxe for betaling af dette års leje.
Biskop Jens (Pedersen (Jernskæg)) af Roskilde bekræfter alle de privilegier, immuniteter og friheder som tidligere biskopper har tilstået domkirkens præster, kanniker og bygningsfond.
Pave Eugenius 4. imødekommer en ansøgning af Knud Nielsen, kong Erik 7. af Pommerns kapellan og kannik i kollegiatskirken i København, om at få provision på Marias alter i Århus domkirke, ledig ved den tidligere indehaver Jens Nielsens død inden for den romerske kurie, skønt han i forvejen har kanonikat og præbende i København og sognekirken Trinitatis i Lille Lyngby.
Kapitlet i Slesvigs privilegium skænket de ældre prælater og kanniker angående valg af kanoniske indtægtskilder eller præbender indstiftet af biskop Nicolaus.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Jens (Pedersen (Jernskæg)), biskop i Roskilde, har betalt 100 guldfloriner som en del af sine servispenge til kardinalkollegiet; pengene skal fordeles mellem 12 kardinaler.
Notarialvidne hvorved Heinrich Rapesulver, borgmester i Lübeck, garanterer kong Erik af Pommern at ville indgive sig i en retssag, hvis ikke det lykkes at indgå et venskabeligt forlig i Svendborg.
Franciscus (Condulmarus), pavelig kammermester, kvitterer Jens (Pedersen (Jernskæg)), biskop i Roskilde, for at have betalt en del af sine servispenge til det pavelige kammer, 100 guldfloriner, modtaget på vegne af kammeret af Angelus (Cavazza), biskop i Arbe og pavelig viceskatmester, betalt gennem Cosimo og Lorenzo de' Medici.Samtidig udsætter han fristen for endelig betaling til otte måneder efter den oprindeligt fastsatte termin.
Lucidus (de Comitibus), kardinaldiakon af Santa Maria in Cosmedin og kardinalkollegiets kammermester, kvitterer Jens (Pedersen (Jernskæg)) for at have betalt 100 guldfloriner som en del af hans servispenge til kardinalkollegiet, betalt gennem Cosimo og Lorenzo de' Medici.Samtidig udsætter han fristen for betaling af resten til otte måneder efter brevets udstedelse.
Ærkebiskoppen og biskopperne i Danmark henvender sig til paven i anledning af, at Uppsala domkapitel har valgt magister Olav Laurentii til ærkebiskop, hævder, at dette valg er ugyldigt, da kongens samtykke er nødvendigt, og at Olav er kommet med falske opgivelser overfor pavestolen og derfor ikke bør have provision, og beder paven om at stadfæste biskop Arnold af Bergen, hvem kongen anbefaler som ærkebiskop.
Det pavelige kancellis optegnelse om at biskoppen i Roskilde (Jens Pedersen (Jernskæg)) har betalt seglafgift for kvittering og for udsættelse.
Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Ludolphus Rotermunt, klerk fra Slesvig stift, om provision på evigt vikariat ved Skt. Katharinas alter i Mariekirken i Lübeck, hvorom der har været ført proces ved kurien mellem Mathias Sveni og Angelus de Ferentino, og som er ledigt, efter at Angelus er død og Mathias har givet afkald på sin ret. Desuden om dispensation for illegitim fødsel og til at besidde det evige vikariat samtidig med flere andre embeder.
Pave Eugenius 4. pålægger biskoppen i Teramo at træffe afgørelse i processen mellem Mathias Sveni, præst, og Angelus de Ferentino, apostolsk skriver, om evigt vikariat ved Skt. Katharinas alter i Mariekirken i Lübeck, ledigt enten ved Otto Stuctorps død eller ved biskop i Slesvig Nicolaus (Wulfs) frivillige resignation, og at overdrage Ludolphus Rotermunt al Angelus' rettighed til vikariatet samt besiddelsen af det.
Kong Erik 7. af Pommern skriver til pave Eugenius 4. og meddeler ham at det længe og med pavelig velsignelse har været skik, at intet valg af en ærkebiskop eller en biskop kunne være gyldigt uden kongens samtykke, og navnlig i Uppsala; endvidere at man for nylig uden kongens samtykke har valgt Olavus (Laurentii), provst i Uppsala, til ærkebiskop samme sted, skønt kongen sammen med sit råd enstemmigt har udvalgt Arnoldus, biskop i Bergen, til at skulle være ærkebiskop i Uppsala; kongen har sendt sin kapellan Knud Nielsen, kannik i Vor Frue kirke i København, til Rom med sit bønskrift og med biskoppernes vidnesbyrd om sagens forhold, men fra dennes breve har han erfaret at Olavus er kommet i forkøbet og med list og falskhed har indsmigret sig hos paven og er blevet gjort til ærkebiskop i Uppsala. Han beder derfor paven om at overføre biskop Arnoldus fra Bergen til Uppsala, og at indsætte kartheusermunken Goswinus som biskop i Bergen, som kongen tidligere har indkaldt til indføre kartheuserordenen i rigerne
Peder (Lykke), ærkebiskop i Lund, meddeler pave Eugenius 4. at kapitlet i Uppsala har valgt en ærkebiskop uden kongens samtykke og imod hans ønsker, hvilket strider mod sædvanen og er til stor skade for kongen, idet Uppsalas ærkebiskop har den højeste plads i rigsrådet, og han frygter at dette kan bringe kongen i strid med den svenske kirke; i sin egenskab af Sveriges primas beder han derfor paven om at imødekomme hans egne og kongens bønner og trække valget af ærkebiskoppen tilbage
Konciliet i Basel udsender sin generalskatmester, biskop Matthæus af Albenga, byder ham at opkræve pavestolens indtægter og tilgodehavende af alle slags og befaler alle kollektorer at være ham lydige og indbetale til ham alt, hvad de har opkrævet.
Kong Erik 7. af Pommern giver fuldmagt til sine forhandlere til at indgå traktat William Sprewer og Robert Shottesbrook på den engelske konges vegne.
Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Jens Mortensen. Da der er ført proces mellem Jens Mortensen og Oluf Då om provstiet i Roskilde for Geminianus de Prato, pavelig auditør, men det hævdes, at ingen af dem har rettighed til provstiet, har Jens Mortensen ansøgt om at få provision på det, såfremt sagen falder således ud, skønt han i forvejen har kanonikater og præbender i Roskilde og Ribe.
Notarialinstrument af Theodericus Lukke, klerk fra Schwerin stift, hvorved Johannes Meynesti, ærkedegn i Rostock, kundgør, at han af Mogens Gødesen, kannik i Lund, har modtaget pave Eugenius 4.s bulle (), hvori den pavelige auditør Antoninus de Sancto Vitos dom i processen mellem Mogens Gødesen på den ene side og ærkebiskoppen og kapitlet i Lund på den anden side er indeholdt.Johannes Meynesti bekræftede bestemmelsen om, at Mogens Gødesen skulle indføres i kanonikat og præbende og optages som kannik i domkapitlet, og udfærdigede eksekutionsbrev herom, idet han samtidig fjernede Oluf Då og Poul Brun fra embedet.Efter at indsigelsesfristen for hans eksekutionsbrev var overskredet, mødte Niels Isaksen, kannik i Lund, op som repræsentant for dekanen og kapitlet i Lund og fremstillede og oplæste et klageskrift på papir mod eksekutionsbrevet, Johannes Meynesti selv og Mogens Gødesen, hvorved han søgte at appellere dommen, og skønt Johannes Meynesti ikke var i stand til at få en kopi af dette skrift, lovede han inden for en frist at udfærdige et appelbrev. Ved fristens udløb afviste han dog appellen som grundløs og erklærede, at Niels Isaksen, dekanen og kapitlet i Lund, Oluf Då og Poul Brun derved havde gjort sig hjemfaldne til den straf, som eksekutionsbrevet udviste, og han lod processen mod dem fortsætte.Imidlertid besluttede ærkebiskop Peder, kapitlet og Poul Brun sig for at efterkomme kravet og har nu indført Mogens Gødesen i kanonikat og præbende, optaget ham som kannik og ladet ham oppebære sine indtægter. Derfor kasserer Johannes Meynesti nu processen mod dem, idet dog processen mod ærkedegn Jens Poulsen, Niels Isaksen og Oluf Då består, og han reserverer retten til at absolvere dem for sig selv eller en overordnet.Han pålægger nu Hans Laxmand, dekan i Lund, at agere som sin subdelegat og absolvere ærkebiskop Peder, Poul Brun og de andre, der oprigtigt ønsker det, fjerne interdiktet over dem og pålægge dem hver især en passende kirkebod, efter at de har aflagt en højtidelig troskabsed på evangeliet.
Pave Eugenius 4. imødekommer en ansøgning af Peder fra Urskov, klerk i Århus stift, om på ny at få provision på sognekirken i Tiset, ledig efter den tidligere indehaver Niels fra Tovborgs død, skønt han allerede har et evigt vikariat i Århus. Peder har i forvejen fået kirken overdraget af biskoppen, men der er rejst tvivl om overdragelsens gyldighed.
Pave Eugenius 4. pålægger biskoppen i Odense at overdrage embedet som ærkedegn i Ribe, som er ledigt efter Iver Tordsens død, til Klaus Kristiansen (Frille), selvom han i forvejen har kanonikat og præbende i Ribe og provstiet i Jellingsyssel. Når han har overtaget embedet som ærkedegn, skal han imidlertid opgive provstiet i Jellingsyssel.
Klerken Peder fra Urskov fra Aarhus stift får ny provision på sognekirken i Tiset i samme stift, skønt han forud har et evigt vikariat i Aarhus.
Pave Eugenius 4. giver ridderen Ejler Rønnov til Ejsbøl i Slesvig stift lov til at have rejsealter.
Traktat mellem Danmark, Norge og Sverige på den ene side og England på den anden. Efter indledningen og redegørelsen for forhandlernes mandater falder traktaten i syv artikler.1. Kongen af England skal sørge for at retsforfølge dem, der sidste år havde overfaldet biskop Audun af Stavanger, ridderen Endrid Erlandsson og øvrige af Norges rigsråder, da de var på vej til forhandlinger i København. Kongen af Englands undersåtter skal yderligere anstille undersøgelse af, hvor overfaldsmændene holder til, og hvilke havne de benytter, hvem de var, og hvor de boede og bor. Således skal kongen af England udvirke erstatning til de berørte rigsråder.2. Hvad angår de skader, der blev forvoldt af engelske købmænd i Norges rige, særligt på Island, Finmarken og Hålogaland og i særdeleshed på biskop Johannes af Skálholt, skal disse straffes; ellers vil det være til skade for traktaten.3. De, der er blevet bortført fra Danmark, Norge og Sverige, skal frigives, og de skal have en kompensation for deres arbejde og tjeneste. 4. Hvad angår arvingerne til dem, der blev myrdet af englænderne i Norges rige, skal de have en retfærdig arv. Hvad angår de skader, der er blevet forvoldt mod Norges riges fiscus, skal kongen af Danmark, Norge og Sverige skrive venskabeligt til kongen af England.5. Hvis engelske handelsfolk har lidt skade siden William Sprewer og John Grymesby var i København, skal den danske konge udrede erstatning herfor.6. De fem artikler skal stadfæstes, og kongen af Danmark, Sverige og Norge og dennes efterfølgere på den ene side og kongen af England og dennes efterfølgere på den anden skal fortfarende elske hinanden. Kongen af England vil ikke tillade nogen af sine undersåtter at skade kongen af Danmark. Hvis dette sker, vil det blive betragtet som majestætsfornærmelse. Hvis kongen af England bliver klar over at noget er under opsejling, vil han advisere kongen af Danmark, Sverige og Norge så hurtigt som muligt. Denne skal forholde sig på samme måde over for kongen af England. Traktaten skal ikke være til hinder for kongen af Danmarks, Sveriges og Norges støtte til paven, den romerske, ungarske og polske konge og Den tyske Orden. Kongen af England skal på sin side kunne støtte paven og romernes og Portugals konger, uden det skader traktaten. Kongen af Danmarks, Sveriges og Norges og kongen af Englands undersåtter skal frit kunne handle på hinandens riger, dog for kongen af Englands undersåtters vedkommende ikke på Island, Finmarken og Hålogaland og andre forbudte havne. Ligeledes må danske købmænd ikke handle på forbudte havne i England; de må dog godt søge ind til dem, hvis de er i havsnød.7. Hvis det alligevel skulle ske, at nogen går imod traktatens bestemmelser, skal traktaten ikke være brudt hermed. Går nogen imod traktatens bestemmelser, skal de straffes; hvis de respektive konger ikke vil gøre dette, kan man med rette bebrejde dem. Traktaten skal bekræftes med et kongebrev udstedt af hver af kongerne. Selv om dette ikke skulle ske, skal traktaten gælde alligevel. Særligt den engelske konge skal sørge for, at der ikke sker skade på Norges riges undersåtter. Der skal på ingen måde lægges skjul på eventuelle krænkelser af traktaten.
Pave Eugenius 4. tillader ridderen Erik Nielsen ((Gyldenstjerne) til Tim) og hans hustru at vælge en skriftefader, som kan meddele dem fuld syndsforladelse i deres dødsstund.
Lydeke Bæversten skænker alle sine bygninger i Ribe til Løgum kloster mod afholdelse af årtider for sig selv og sin bror Tidemand.
Biskoppen og kapitlet i Roskilde appellerer til konciliet i Basel angående den verserende sag mellem Oluf Då og Jens Mortensen om provstiet.
Pave Eugenius 4. pålægger biskopperne i Alet og Lübeck og ærkedegnen i Rostock at overdrage provstiet i Roskilde til Jens Mortensen.Jens Mortensen har ført proces ved kurien om provstiet (ledigt ved Johannes de Bortzows død) mod Oluf Då, klerk fra Roskilde stift, for den pavelige auditør Geminianus de Prato, som afgjorde sagen til fordel for Jens Mortensen og dømte Oluf Då til at opgive provstiet, til evig tavshed desangående og til tilbagebetaling af alle oppebørsler derfra siden processens begyndelse; da Jens Mortensen imidlertid frygter, at han ikke kan eksekvere dommen, har han anmodet om, at paven vil træffe afgørelse.
Hertugerne Adolf og Gerhard stadfæster deres afdøde bror hertug Heinrichs donation af et kapel viet til Maria beliggende i Klusris i Hanved sogn i Slesvig stift samt alt dets tilliggende til Ryd kloster.
Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Ludolphus Rotermunt, klerk fra Slesvig stift, om at få det overdraget til en auditør at give ham provision på evigt vikariat ved Skt. Katharinas alter i Mariekirken i Lübeck, hvis den verserende sag derom mellem Mathias Sveni og Angelus de Ferentino ikke falder ud til fordel for nogen af parterne, og at overdrage vikariatet til ham; desuden om tilladelse til at beholde vikariatet trods hans illegitime fødsel og flere andre embeder.
Pave Eugenius 4. tillader adelsmanden Peder Skram til Voldbjerg i Ribe stift og hans hustru at have rejsealter.
Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Mads Larsen, præst i Børglum stift, om at få bekræftelse på sin provision på sognekirken i Skallerup og det dermed forenede provsti i Vendsyssel, ledige ved den tidligere indehaver Niels Morsings død; Mads har allerede fået overdraget embederne af biskoppen, men siden er der opstået tvivl om overdragelsens gyldighed.
Pave Eugenius 4. bevilger to supplikker af kapitlet i Lund: Den første om tilladelse til straks efter matutinen at holde to på hinanden følgende messer, som kapitlet betvivler lovligheden af, fordi solen endnu ikke er stået op til den tid om vinteren.Den anden om at måtte tilstå samme aflad som på Kristi legemsfest til dem, som besøger kirken og deltager i gudstjenesten på Mariæ himmelfart, sankt Laurentius' og sankt Knuds helligdage og ved relikviernes fremvisning.
Pave Eugenius 4. tilstår samme aflad som på Kristi legemsfest til dem, som på Mariæ himmelfart, sankt Laurentius' og sankt Knuds helligdage og ved relikviernes fremvisning besøger Lund domkirke og rækker en hjælpende hånd til kirken.Samtidig tillader han, at kapitlet mellem begyndelsen af oktober og begyndelsen af april må holde to på hinanden følgende messer straks efter matutinen før daggry.
Pave Eugenius 4. imødekommer en ansøgning fra dominikanerklostret Skt. Katharina i Ribe om at bevilge 7 års og 280 dages aflad til dem, der besøger klostret og rækker en hjælpende hånd til kirkens og klostrets genopbygning og istandsættelse på følgende dage: mandag efter påske, mandag efter pinse og anden juledag. Klostret er brændt ned, og en stor del af deres udstyr med tiden blevet stjålet, således at brødrene ikke har husly og ikke er i stand til at passe gudstjenesten.
Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af prioren og konventet i dominikanerklostret Sankt Katharine i Ribe om at gentage den indulgens, som pave Bonifacius 9. tilstod klosterkirken 1. juli 1401, hvorved han eftergav alle, der på trinitatis søndag og den følgende uge besøgte klosterkirken og rakte en hjælpende hånd til dens bevarelse, lige så meget af deres kirkebod som dem, der besøger sankt Marcus' kirke i Venezia Kristi Himmelfartsdag, og bemyndigede prioren sammen med otte præster at meddele syndsforladelserne.
Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Poul Bryning, kannik i Lund, om tilladelse til på livstid at forene besiddelsen af en sognekirke eller et evigt vikariat med hans kanonikat og præbende, som ikke i sig selv yder en tilstrækkelig indtægt til hans underhold.
Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af kong Erik 7. af Pommern om, at der til dem, der besøger Vor Frue kirke i København på Mariæ fødselsdag og de 8 derpå følgende dage og rækker en hjælpende hånd til kirkens bygningsfond, må bevilges samme aflad som til dem, der besøger Skt. Petri ad vincula i Rom på dens helligdag (1. august), idet Vor Frue kirke er brændt ned fire gange og for nylig er blevet genopbygget med store udgifter til følge.
Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Jens Pedersen, kannik i København, som har været i besiddelse af sognekirken Skt. Michael i Nyköping i Strängnäs stift i mere end et år, om dispensation til ikke at lade sig vie til de højere gejstlige grader i fem år, mens han studerer i udlandet.
Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Oluf Nielsen Birting, klerk fra Viborg stift, om at få provision på kanonikat og præbende i Lund, ledige enten ved Hans Vilhelmsens død, eller ved, at det er frataget Mogens Gødesen, eller ved andres nedlæggelse af embedet for en offentlig notar.
Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Mads Larsen om at få bekræftelse på sin provision på provstiet i Vendsyssel og den dermed forenede sognekirke i Skallerup, ledige enten ved Niels Morsings død eller ved Oluf Nielsens, klerk i Viborg stift, frivillige resignation, skønt han i forvejen har prioratet i Hundslund kloster, som han beholder på biskoppens ønske; han har allerede fået overdraget sognekirken og provstiet af biskoppen, men siden er der opstået tvivl om overdragelsens gyldighed.
Pave Eugenius 4. pålægger biskopperne i Teramo og Lübeck og abbeden i Doberan kloster i Schwerin stift at overdrage kanonikat og præbende i Lund, ledige ved den tidligere indehaver Hans Vilhelmsens død, til Oluf Nielsen Birting, klerk fra Viborg stift.
Den offentlige notar Bartolomeus de la Porta, kannik i Novara, vidimerer på vegne af Olavus (Laurentii), ærkebiskop i Uppsala, og på forlangende af Ardicinus (della Porta), kardinaldiakon af skt. Kosmas og Damian, tre breve til pave Eugenius 4. angående kongens patronatsret over bispestolene i rigerne: 1) fra kong Erik 7. af Pommern, ; 2) fra Peder Lykke, ærkebiskop i Lund, ; 3) fra ærkebiskoppen og biskopperne i den danske kirkeprovins, . Vidimationen er bevidnet af Georgius de la Porta, pavelig protonotar, og Johannes Loher, kantor i Tréguier
Kapitlet i Lund udlejer alt sit gods i "Filuarp" eller "Siluarp" (muligvis en fejl for Steglarp) i Fuglie sogn (Skytts herred) til dets dekan hr. Hans Laxmand mod en årlig afgift på seks mark sølv i gangbar mønt, der forfalder 2. februar. Ingen må uden kapitlets tilladelse opgrave flere brudsten på dets jord, end det selv plejer at gøre til dets og domkirkens behov. Godset skal vende tilbage til kapitlets bestemmelse, når Hans Laxmand afgår ved døden eller i overensstemmelse med kirkeretten flyttes fra sit embede som dekan.
Det pavelige kancellis optegnelse om, at biskop Gert (Pedersen (Gyldenstierne)) i Børglum har betalt en del af sine servispenge til kardinalkollegiet, 15 guldfloriner, som skal fordeles mellem otte kardinaler.
Pave Eugenius 4. tillader adelsmanden Otto Snafs (til Kjærgård) i Ribe stift og hans hustru Henrike van Hermskere at vælge en skriftefader, som kan meddele dem fuld syndsforladelse i deres dødsstund.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Gert Pedersen (Gyldenstierne), biskop i Børglum, gennem sin kapellan og prokurator Mads (Larsen) har lovet at betale sine servispenge til det pavelige kammer og til kardinalkollegiet, takseret til 66 2/3 guldfloriner, idet halvdelen skal betales inden for otte måneder, den anden halvdel inden for de derpå følgende otte måneder. Servispengene til kardinalkollegiet skal fordeles mellem otte kardinaler.
Lucidus de Comitis, kardinalkollegiets kammermester, kvitterer Gert (Pedersen (Gyldenstierne)) for betaling af en del af hans servispenge og en af de mindre afgifter, i alt 15 guldfloriner, til kardinalkollegiet, betalt gennem Cosimo og Lorenzo de' Medici.
Franciscus (Condulmer), pavelig kammermester, kvitterer Gert (Pedersen (Gyldenstierne)), biskop i Børglum, for betaling af en del af hans servispenge til det pavelige kammer, 15 guldfloriner, modtaget af Angelus (Cavazza), biskop i Poreč og stedfortrædende pavelig skatmester, såvel som en af de mindre afgifter til kammeret, 4 guldfloriner, 8 solidi og 4 denarer i romersk mønt, modtaget af kammerklerkene, betalt gennem Cosimo og Lorenzo de' Medici.
Franciscus (Condulmarus), ærkebiskop i Narbonne og pavelig kammermester, kvitterer Jens (Pedersen (Jernskæg)), biskop i Roskilde, for at have betalt 40 guldfloriner som del af sine servispenge til det pavelige kammer og 10 guldfloriner som del af de mindre afgifter. Pengene er modtaget på vegne af kammeret af Daniel (Scotto), biskop i Concordia og pavelig skatmester, og betalt gennem Cosimo og Lorenzo de' Medici.Samtidig udsætter han fristen for betaling af resten til otte måneder efter brevets udstedelse.
Det pavelige kancellis optegnelser om at Gert (Pedersen (Gyldenstierne)), biskop i Børglum, har betalt forskellige afgifter: (1) 4 guldfloriner, 8 solidi og 4 denarer for én af de mindre afgifter, (2) 1 guldflorin, 41 solidi og 4 denarer for afgiften "pro sacra", (3) samme beløb til "servientes armorum", (4) 1 guldflorin for seglafgift, (5) 1 guldfloring, 5 solidi og 7 denarer for afgiften "pro subdiacono".
Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Peder Oxe til Asserbo, væbner, dels om tilladelse til at have rejsealter, dels om tilladelse til, at han og hans hustru Mette (Johansdatter (Godov)) må vælge en skriftefader, der kan meddele dem fuld syndsforladelse i deres dødsstund.
Biskop Navne (Jensen (Gyrstinge)) af Odense, biskop Ulrik (Stygge) af Århus, biskop Jens (Andersen (Lodehat)) af Roskilde, biskop Sigge (Udsson (Vinstorp)) af Skara, biskop Nils (Ragvaldsson) af Växjö og biskop Nicolaus (Wulf) af Slesvig skænker aflad til Dalby og andre kirker.
Abbed Oluf og hele konventet i Ryd Kloster lover til gengæld for deres velgerninger at holde årlige messer og vigilier i Vor Frue Kirke i Flensborg og på Ryd Kloster til ære for hertugerne Adolf og Gerhard af Slesvig og til minde om afdøde hertuger.
Biskop Navne (Jensen (Gyrstinge)) af Odense, biskop Ulrik (Stygge) af Århus, biskop Jens (Andersen (Lodehat)) af Roskilde, biskop Sigge (Udsson (Vinstorp)), biskop Nils (Ragvaldsson) af Växjö og biskop Nicolaus (Wulf) af Slesvig skænker aflad til Kølstrup, Kærum, Allerup og Hårby kirker.
Jens Esbensen pantsætter en grund i Læderstræde til kapitlet i København for 16 gamle "Edderwardske" guldnobler.