Sprog: Latin
Adventius, biskop af Metz, kundgør, at han efter kongens befaling har påbudt tre dages faste i juni måned undtagen for de syge, som kan frigøre sig ved almisser og bønner.
Kong Karloman tilbagegiver abbediet Saint-Sulpice i bebyggelsen uden for Chalons-sur-Marne til kirken Saint-Etienne i Chalons-sur-Marne.
Hildegarius, biskop af Beauvais, skriver til biskop Wodo af Soissons om en mulig rejse til Rom.
Biskop Oveco af León giver gods, liturgiske genstande, bæger m. m. til det af ham selv grundlagte kloster San Juan de Vega.
En domstol under forsæde af biskop Gonzalo af Léon tildømmer klostret san Cosme y san Damián i Abeliar gods som Arborio og Maria havde overdraget til klostret, hvilket var blevet bestridt af Velasco Hánniz.
Nonnen Gaudiosa og hendes nevø Garcia med tilnavnet Citi giver for deres sjæls frelse gods i Fresno de la Veja i Castillo de la Veja og i Santa Colomba (de Valdeareas) til klostret San Cipriano de Valdesaz.
Zulemán og hans hustru Cida samt Didago og dennes søster Vellida sælger til klostret San Miguel (da la Vega) to jorder i Trabajo.
Kong Knud 2. den Store skænker gods til St. Cuthbert i Durham og bekræfter hidtidig godsoverdragelse til denne kirke.
Reg. Dan. nr. 109* = *40: testamente af Torsten. Denne er ikke som Suhm, Hist. af Danmark IV 131, mente dansker, men angelsakser, søn af Sustwine, cf. C. F Hart, The Early Charters of Essex nr. 48 og 59 og D. Whitelock, Anglo-Saxon Wills 189-90.
Biskop Drogo af Thérouanne henvender sig til ærkebiskop Wido af Reims.
Eadward, konge over Anglerne, til Wulwius, biskop af Dorchester m. fl. Kongen kundgør et mageskifte mellem Ælfwinus, abbed af Ramsey, og Leofricus, abbed af Peterborough. Abbed Ælfwinus har af abbed Leofricus modtaget ni virgatæ jord i Lodington.
Kong Henrik I af Frankrig fornyr på anmodning af biskop Fulco af Amiens og grev Gualterus sammesteds de friheder og immuniteter, hans forgængere havde skænket kirken og kannikesamfundet i Amiens, idet han havde forstået, at nogle hellige stiftelser havde mistet deres privilegier ved skødesløshed, men særlig at kirken i Amiens ikke blot mistede sine privilegier, men også jorder og øvrigt, allerede dengang under normannernes angreb, da de jævnede den med jorden.
Vilhelm, konge (over Anglerne) kundgør for Ægelmar, biskop af Elmham m.fl., at jurisdiktionen over de halvniende hundrede skal ligge under klosteret Bury St. Edmunds.
Kong Edgar af Skotland kundgør, at han ved indvielsen af Vor Frue kirke i Coldingham har skænket landsbyen Swinton til brug for munkesamfundet ved St. Cuthbert i Durham.
Thor Longus kundgør, at han har skænket St. Cuthberts kirke i Durham og munkesamfundet sammesteds det øde Ednam, som hans herre kong Edgar af Skotland havde givet ham, samt en hide til frelse for kong Edgars, sine forældres og søskendes sjæle.
Grev Baudoin 7. af Flandern erklærer at Dodo har givet klostret Bourbourg noget jord beliggende mellem Drincham og sumpen vest derfor.
Karl, greve og søn af danernes konge bekendtgør, at brødrene Walter og Conon har skænket en tredjedel af korntienden i Oudenburg til klosteret dersteds.
Lambert, abbed i St. Bertin, fornyer sin oldefaders brev om byen Arques' immunitet.
Karl, greve og søn af Knud, Danmarks konge tilbageleverer jord til abbeden for Saint-Pierre de Gand, hvem jorden var blevet uretmæssigt afvundet.
Eustathius 3., greve af Boulogne, fritager klostret Saint-Bertin for visse afgifter af jordegods.
Alexander Malfe, Simon, jarl af Northampton, Alexander Malfes herre, har skænket munke af cistercienserordenen Saltrey til at grundlægge et abbedi.
Vidisse af Frederiks, romersk konge, brev angående grænseskel imellem det romerske imperium og Danmarks rige.
Pave Hadrian stadfæster for ærkebiskop Eskil det lundensiske ærkesædes primat over Sverige og foreskriver, på hvilken måde ærkebispen af Uppsala skal modtage konsekration og pallium.
Overenskomst om broderskab imellem Saint-Saulve kloster i Valenciennes og Allehelgens kloster i Lund.
Pave Alexander 3. tager cistercienserklostret i Cîteaux i sin beskyttelse og stadfæster dets rettigheder og besiddelser, heriblandt særlig Cîteaux, 16 abbedier, hvorunder næstsidst Herrevad kloster, samt klostrets jordegods i Frankrig.
Amanry, latinsk patriark af Jerusalem, bekræfter kapitlet ved Gravkirken i dets besiddelser bla. det i fællesskab med patriarken ejede gods i Danmark.
Cistercienserordenens generalkapitel forordner, at man i hele ordenen skal forholde sig over for ærkebiskop Eskil af Lund som over for en munk.
Aron af Lincoln eftergiver William Fossard og dennes fader gæld at betale mikkelsdag 1176 for 1260 mark til sig selv og andre navngivne personer, herunder Deulecresse fra Danmark.
Cistercienserordenens generalkapitels dekret fra Citeaux, der pålægger abbeden af Øen bod for at have indladt kvinder inden for murene; om dekretet skal henføres til Holme kloster eller det franske abbedi af samme navn, l'Isle-Dieu, Marmoutier, kan ikke afgøres.
Cistercienserordenens generalkapitel forordner, at abbeden i Løgum kloster, som har rejst sine munke mod klostrets faderabbed, inden pinse skal give møde i Cîteaux tillige med kantoren fra Herrevad kloster.
Cistercienserordenens generalkapitel overlader abbederne af Whiteland og Tracton at mægle forlig imellem kongen af Danmark og Norge og abbediet Aberconway.
Dansk anmodning til pave Cølestin om at ekskommunikere Frankrig som følge af forstødningen af Ingeborg.
Pave Cølestin 3. bekræfter Alexander 3.s buller af 2. marts 1168 og 9. september 1170, hvorved denne bekræfter kapitlet ved Gravkirkens besiddelser, bla. in Datia.
Cistercienserordenens generalkapitel forordner, at abbederne fra Danmark og tilstødende lande, der ikke er mødt på kapitlet, skal straffes med suspension og bod.
Pave Innocens III pålægger kong Filip August af Frankrig at tage den danske konges søster Ingeborg til sig som sin retmæssige hustru.
Ralf Potte overdrager en ejendom til Simon Balehorn. Blandt vidnerne Willelmo de Danemarch.
Pave Innocens III svarer ærkebiskop Anders Sunesen af Lund på en række spørgsmål, dels om ægteskaber i forbudte grader, om præster, der har haft friller, om rækkevidden af et privilegium af ærkebiskop Eskil, der bevilger et kloster bispetiende fra dets gods og om grevskabet Holsten, dels om opkrævningen af Peterspenge fra Sverige, og pålægger ærkebispen at tilskynde ærkebispen af Uppsala og de øvrige svenske bisper til at møde op på Laterankonciliet.
Skatmesteren William skænker gods til St. Mary Clerkenwell for en årtid. Blandt vidnerne Walter fra Danmark.
Robert de Diva, johanniterprior af England, udlejer til Robert fra Danmark en grund i London.
Oliva, datter af den afdøde Robert fra Danmark, overdrager et hus i London til Holy Trinity.
Marsilia, enke efter Robert de Dacia, bekræfter sin afdøde mands gaver til Holy Trinity, London.
Richard, prior for Holy Trinity i London, overdrager prioren af Ware huset, som før tilhørte Robert de Dacia.
Pave Gregor IX giver prædikebrødrenes prior en befaling. Indgået til klostret i Lund.
Pave [Innocens 4] pålægger provsterne i Ribe og Slesvig at hjemkalde på lovlig vis det gods, som uretmæssigt er afhændet eller bortkommet fra Århus domkirke.
Biskop Peder af Århus henlægger nogle agre i Hyllested mark til en præbende ved Århus domkirke.
Kendelse om, at godset i Rugtved tilhører Næstved Sankt Peders kloster, cf. efterfølgende diplom.
Kong Kristoffer 1. overlader Næstved Sankt Peders kloster det gods i Rugtved, som hr. Esbern Nielsen havde skænket det.
Kong Kristoffer (1-3?) stadfæster Odense Sankt Knuds klosters privilegier.
Hugo, kardinal af Santa Sabina, legat, pålægger gejstligheden i Tyskland, Danmark, Böhmen, Polen og Mähren m. fl. at fejre Sankt. Dominicus' dag 5. august med visse officier og uddeling af indulgens.
Biskop Peder af Roskilde afstår forskellige biskoppelige rettigheder til Næstved Sankt Peders kloster mod en årlig ydelse af en læst mel.
Alexander 4. pålægger ærkebisper og bisper per Almanie, Francie, Dacie et Boemie regna at tvinge augustinereremitterne til at bære sorte kutter til 1. november.
Tilladelse til Tyge Pust (?) til at forblive i ægteskab med Gunhild på trods af dennes slægtskab i tredje og fjerde grad med Tyges afdøde hustru Kristine.
Albrecht af Braunschweig overdrager to huse i Wichtenbek og Klein-Bünstorf, frivilligt opladt til ham af Segebrand von Wittorf, til Ebstorf kloster på den betingelse, at, ifølge det der er omtalte Segebrands ønske, den fromme kong Erik af Danmarks og vor faders, den højbårne hertug Otto af Braunschweig, minde skal holdes i hævd ved Ebstorf kirke og nonnekloster, og deres årlige bisættelsesdag skal højtideligholdes af nonnerne fra kirken.
Hertug Albrecht af Braunschweig anbefaler sin kapellan Johan van Repin til den engelske konge.
Pave Urban IV underretter ærkebiskopper og biskopper om, at han har pålagt Walter, biskop af Worcester, at prædike korstog til hjælp for det hellige land. Breve af samme indhold sendes til Castilien, Portugal og Danmark.
Pave Urban 4. dispenserer magister Johan van Hesche, Danmarks konges kapellan, for illegitim afstamning.
Dominikanernes provincialprior og franciskanernes provincialministre i Frankrig og regno Dacie får pålæg af Clemens 4. om at prædike korstog mod sultanen af Babylon.
Paverne Clemens 4., Gregor 10. og Nicolaus 5. stadfæster Odense Sankt Knuds klosters privilegier.
Pave [Clemens 4] pålægger bispen i Viborg og abbeden i Øm at hjemkalde på lovlig vis det gods, som uretmæssigt er afhændet eller bortkommet fra Århus domkirke.
Pave Clemens 4. befaler, at alene hans tilladelse rækker til brødrenes modtagelse af syndsbekendelse.
Heinrich von Fürstenberg, preceptor for Johanniterne per Almaniam, Boemiam, Ungariam, Poloniam et Daciam udsteder brev om salg af hus i Hagnau.
Heinrich v. Fürstenberg, præceptor for Johanniterne per Almaniam, Boemiam, Ungariam, Poloniam et Daciam bekræfter salg af gods fra johanniterne i Überlingen til biskoppen af Konstanz.
Ærkebiskop Jakob Erlandsen af Lund vidimerer Clemens 4.s brev af 25. juni 1268 til kardinal Simon af Santa Cecilia og Ludvig 9.s brev af 4. juli 1268, hvorved cistercienserordenen i Frankrig fritages fra at yde pengebidrag til kirkelige udsendinge, og hvorved ordenen garanteres sine privilegier og friheder.
Abbeder og menige konvent i klostret St. Urban og kommendator og johanniterbrødrene i Thunstetten afslutter en strid om kirkegods og tiender i Lotswil og Thunstetten samt om vandløbet Langeten ved mægling.
Peder, biskop af Odense, er til stede ved overflytningen af helgenlevninger til greverne af Flanderns kapel.
Biskop Peder af Odense indvier Augustinereremitternes kirke i Louvain.
Paverne Clemens 4., Gregor 10. og Nikolaus 5. stadfæster Odense Sankt Knuds klosters privilegier.
Hr. Niels Jakobsen, kældermester, køber en gård i Ørslevvester af Ove Dyre.
Sorø kloster erhverver en gård i Ørslevvester ved mageskifte med kirken i Sigersted.
Fyrst Wizlaus 2. af Rügen sælger landsbyen Cordshagen til klostret Neuenkamp, blandt vidnerne dominus Andreas, i 2. udfærdigelse dominus Andreas de Borneholme.
Biskop Stephan af Paris fordømmer 221 påstande fremsat bla. af Boetius de Dacia.
På opfordring af Hermann von Brunstern, johanniternes storpræceptor i rigerne Böhmen og Danmark, endvidere i Østrigs, Mährens og Polens lande stadfæster dronning Kunegunde af Böhmen et gavebrev fra hertug Sobislaus af Böhmen til fordel for johanniterne.
Dronning Kuningunde af Böhmen fritager johanniternes mænd og gods i Grölnitz og i hele provinsen Troppau for kongelig jurisdiktion efter opfordring af Hermann v. Brunstern, johanniternes storpræceptor i rigerne Böhmen og Danmark, endvidere i Østrigs, Mährens og Polens lande.
Kong Erik 5. Glipping mageskifter gods med.... (?), hvilket 1291 stadfæstes af Erik 6. Menveds.
Nidaros domkapitel samt abbederne i Tautra, Nidarholm og Helgeseter erklærer at have undersøgt Indhereds kirkers og gejstlig gods' fritagelse for kongelige skatter. Blandt beseglerne Peder fra Danmark, broder i prædikebrødreordenen.
Hermann v. Brunstern, johanniternes storpræceptor i rigerne Böhmen og Danmark, endvidere i Østrigs, Mährens og Polens lande bekræfter en donation af smykker og relikvier til ordenen fra grev Adolf 7 af Berg og hans gemalinde Elisabeth.
Rådet i Næstved skriver til officialerne i Kölns Sankt Columba sogn angående et vidnesbyrd om salg af en til to brødre i Næstved tilfaldet arv i Köln.
Rådet i Næstved skriver til officialerne i Kölns Sankt Columba sogn angående et vidnesbyrd om salg af en til to brødre i Næstved tilfaldet arv i Köln.
Indførsel i Kölns Schreinsbuch om salg af en arv tilfaldet Henrik og Godtfred, brødre og borgere i Næstved, fra deres afdøde forældre, borgere i Köln.
På opfordring af Hermann v. Brunstern, johanniternes storpræceptor i Tyskland, Böhmen, Østrig, Mähren, Polen og Danmark fritager hertug Albrecht 2. af Sachsen og regent i Mähren johanniterne i Mähren for alle skatter og ydelser.
På et parlament i Northampton beder John Peckam, ærkebiskop af Canterbury, kongen om, at de kirkelige privilegier og friheder, der var givet af briternes, sachsernes og danskernes konger, bliver stadfæstet.
Biskopperne Peder af Viborg og Jens af Odense afsiger dom i striden mellem biskoppen af Ribe og arvingerne efter Mogens Hågensen om godset i Jerlevskov.
Ti bisper eftergiver alle dem, der besøger Ribe domkirke på visse festdage eller yder hjælp til kirkens bygning, 40 dage af den dem pålagte kirkebod.
Ti bisper eftergiver alle dem, der besøger Næstved Sankt Peders kloster, 40 dage af den dem pålagte kirkebod.
Biskop Jens af Århus, kongens kansler magister Morten, drosten Peder Nielsen, Niels Hamundsen og Kristian Tupesen bevidner, at Svend Bonde og Jens Basse har skødet deres gods i Jerlevskov til biskop Kristian af Ribe.
Kong Erik 6. Menved havde skænket et grundstykke i Roskilde til Sorø kloster.
Pariseruniversitetets kansler giver graden licentiam in decretis til en række personer i nærværelse af en række vidner, bla. Jacob Dansker.
Ærkebiskop Jens Grand af Lund har betalt 300 guldfloriner til kurien for sit besøg.
Johanniterstatut. Prioren i Danmark må medføre 8 heste på visitatsrejse.
Pavens forskrift for prøvning af vidnesbyrd om Margretes levned og underne ved hendes grav.
Paven pålægger ærkebispen af Lund, der har forelagt ham beretninger om underne ved Margretes grav i cistercienserklostret i Roskilde, at undersøge og prøve hendes levned og de omtalte undere og give besked om resultatet.
Grev Gerhard 2. af Holsten overdrager Konrad von Estorff tienden i Westerweyhe som len. Givet i Nykøbing i det Herrens år 1296 søndag efter Helligtrekonger.
Et dokument fra 1296 fra Saint Benoit klosteret under overskriften Danmarks kollegium bekendtgør et hjem for skolarerne fra Sverige, af den tyske nation, som disse allerede siger at have til leje.
Peter, patriark af Konstantinopel, 3 ærkebiskopper, herunder Jens af Lund, samt 20 biskopper giver hver 40 dages eftergivelse af kirkebod til dem, der besøger augustinereremiternes kirker i provinsen Tyskland.
Ærkebiskop Jens Grand udsteder sammen med andre biskopper indulgensbrev til St. Helens chapel of Driffield.
Ærkebiskop Jens af Lund eftergiver sammen med 19 andre ærkebisper og bisper alle, der yder sognekirken og hospitalet i Marburg hjælp, 40 dage af den dem pålagte kirkebod.
Peter, patriark af Konstantinopel, ærkebiskop Iohannes lundensis samt fire ærkebiskopper og 14 biskopper eftergiver hver især 40 dages kirkebod til dem, der besøger dominikanernonnerne i Schwyz.
Pave Bonifacius 8. eftergiver alle dem, der på visse festdage besøger det alter for Vor Frue og Sankt Morten, som provst Morten Dansker har ladet opføre i kirken i Slesvig, 1 år og 40 dage af den dem pålagte kirkebod.
Ærkebiskop Jens af Lund, 2 ærkebisper og 9 bisper eftergiver 40 dages kirkebod for dem, der besøger kirken Sankt Maria ad gradus (Mariengrad) i Köln på en række festdage.
Rådet i Viborg skriver til rådet i Lübeck angående arv efter Herman Loggen til Alekes søn. Aleke og sønnen konstituerer Herman Lindeman til at få arven udleveret.
Helmig Grove og hans søn Johannes skylder Christian fra Næstved og Henning søn af Holden 200 mark i hamburgsk mønt at betale 1302 22.april. Hvis de omtalte Christian og Henning så ikke kommer, så skal den, der viser breve fra staden Næstved på deres vegne om at han er et troværdigt bud, have de omtalte penge udbetalt.
Henrik v. Wickede og Alois Braken kautionerer for Hildebrand Suderman i anledning af et brev til grev Jakob af Norge.
Notaren Ivo af Castello opsætter et dokument om, at magister Martinus fra Ribe, kannik i Paris, har frafaldet sine indvendinger mod den franske gejstligheds appel af 1303 24. juni, i hvilken Bonifacius 8.s bandlysning af kong Filip af Frankrig var appelleret til et almindeligt koncilium.
Hr. Abjørn Sixtensson, hertug Erik af Sveriges drost, erhverver gods på Sjælland ved mageskifte med hr. Filip Ulfsson.
Forlig mellem franciskaninderne i Bocholt og søstrene Greta og Walburgis van Schoenenberg i en strid vedr. en sum på 90 Mark, som de sidstnævntes broder, borger i Ribe, har testamenteret dem, men som klostret gør krav på
Dominikanerordenens generalkapitel i Padova tilbagekalder broder Heming fra den danske provins fra studiet i Paris som straf, fordi han drog bort fra sin provins uden en fælle.
Bruno fra Haderslev, Herman og Gerhard fra Bremen indløser 100 mark penge.
Jakob fra Danmark omtales som kommendator for johanniterordenen i Utrecht.
Kong Erik 6. Menved tildømmer Bäckaskog kloster nogle jorder op til Kiuge mark.
Jakob fra Danmark, kommendator for johanniterhospitalet i Utrecht udnævnes af pave Clemens V til biskop over Syros (Ægæerhavet)
Clemens V skriver 3 breve til kongen af Danmark, Danmarks ærkebiskopper (!) og biskopper og Danmarks adel, at det er blevet besluttet at overdrage tempelriddernes gods til johanitterne, og beder dem være disse behjælpelige med at skaffe dette gods.
Pariseruniversitetet vedtager på forslag af dets rektor, Hemming fra Danmark, at ingen magistre, der ikke holder forelæsning, eller edsvorne retsbetjente må deltage i universitetsmøderne.
Appel til det apostolske sæde fra adskillige magistre og skolarer ved Pariseruniversitetet om, at de ikke skal tvinges til at bidrage til dækning af dettes gæld.
Fulco de Villaretto og generalkapitlet på Rhodos fornyer Leonardus de Tybertis fuldmagt til visitation af husene i Tyskland, Danmark og Norge.
Hertuginde Ingeborg af Sverige skænker gods i Halland til Rolf Skytte.
Ærkebiskop Esger af Lund m. fl. giver Sankt Georgii kirke i Köln indulgensbrev med eftergivelse af 40 dages kirkebod på en række festdage.
Ærkebiskop Esger af Lund m.fl. giver Sankt Maria ad gradus (Mariengrad) kirke i Köln indulgensbrev med eftergivelse af 40 dages kirkebod på en række festdage.
Besøgende ved Paradisklosteret i Köln stift eftergives 40 dages kirkebod. Blandt udstederne ærkebiskop Esger af Lund.
Ærkebiskop Esger af Lund med flere ærkebisper og bisper: indulgensbrev til to kapeller ved Kurien.
Ærkebiskop Esger af Lund m.fl. eftergiver alle, der yder klostret Zum Heiligen Kreuz i Saalburg hjælp, 40 dage af den dem pålagte kirkebod.
Indulgensbrev, blandt hvis udstedere er ærkebiskop Esger af Lund.
Ærkebiskop Esger af Lund og 3 andre ærkebisper samt 13 bisper eftergiver kirkebod for dem, der besøger Vor Frue kirke og karteuserklosteret i Val de Sainte-Aldegonde.
Ærkebiskop Esger af Lund m.fl. udsteder indulgensskrivelse til alteret for de 10.000 jomfruer i Sankt Gallus' kapel i Münster.
Pave Johannes 22. overdrager Heinrich de Monte (vom Berge) et kanonikat ved Vor Frue i Hamburg, skønt han i forvejen har kanonikat og præbende i Lunds stift.
Ærkebiskop Esger af Lund, 3 ærkebiskopper og 9 bisper giver dem, der besøger klostret i Rinteln fritagelse fra 40 dages kirkebod.
Esger, ærkebiskop af Lund, samt 1 ærkebiskop og 3 bisper tildeler alle, der besøger Sankt Barbaras alter i klostret Georgenberg vor Frankenberg fritagelse for 40 dages kirkebod.
Ærkebiskop Esger af Lund med flere ærkebisper og bisper: indulgensbrev til to kapeller ved Kurien.
Kong Magnus stadfæster hertuginde Ingeborgs gave af Algö til Birger Persson.
Kong Kristoffer (1., 2. eller 3.) stadfæster Odense Sankt Knuds klosters privilegier.
Kong Magnus stadfæster en gave af hertuginde Ingeborg til Linköpings domkirke.
Kong Magnus giver sin kansler Filip, dekan i Linköping, sin andel i Kulebodryd.
Niels Tuesen af Hørby, Bent, Niels Urne og Karl, sønner af Niels Tuesen overgiver gården Åkarp testamenteret af afdøde fru Ingeborg, datter af Magnus kaldet Skiænkiæræ, til Gudhems kloster.
Instruks til Oliver de Leyn, prior i Arnhem, og Eberhard v. Kistenburg ang. visitation i Böhmen og Danmark.
Indulgensbrev ved Francesco af Perugia og 13 andre biskopper, herunder Jens af Roskilde, til nonneklosteret Bürvenich af cistercienserordenen.
1 patriark 1 ærkebiskop og 14 bisper, heriblandt biskop Jens af Roskilde på 12. plads udsteder indulgensbrev på 40 dage.
Reineke Skrædder oplader i nærvær af rådmændene i Flensborg helligåndshuset dersteds et præbende på visse betingelser.
Indførsel i Niederstadtbuch. Thideman fra Köln skylder Thideman Rind fra Randers 10 mark sølv.
Indførsel i Niederstadtbuch: Johan van Mölln og hans nevø af samme navn skylder Thideman Rind fra Randers 23 mark penge.
Indførsel i Niederstadtbuch: Meyno d. Unge og hans broder skylder Thideman Rind fra Randers eller hans søn 17 mark penge.
Indførsel i Niederstadtbuch: Johan van Berckentin skylder Thideman Rind fra Randers 54 mark penge.
Pave Johannes 22. meddeler hertug Albrecht af Sachsen, at han ved provision har givet hans sendemand, kanniken Hellembert v. Fischbek, et kannonikat og en præbende, en dignitet eller et personat i Slesvig kirke som tegn på, at han ikke fæster lid til rygterne om Hellembert.
Tirsdagen før apostlen Sankt Thomas dag blev magister Peder fra Danmark, kannik i Ribe, valgt til rektor for universitetet, i hvis embedsperiode særligt må huskes forliget imellem pariserkapitlet og universitetet i anledning af arven efter en ved kapitlet residerende kannik, som ligeledes studerede ved universitetet.
Kong Kristoffer 2. skriver til Sorø kloster om udsendelse af et brødresamfund til Knardrup kloster.
Indførsel i Niederstadtbuch: Brødrene Albrecht og Dithmar erklærer at være blevet tilbagebetalt 1400 floriner, som de havde lånt til biskop Jens af Roskilde.
Magister Peder fra Danmark, rektor for Pariseruniversitetet, meddeler, at en strid med Pariserkapitlet om en arv er blevet bilagt.
Greverne i Lindau indgår aftale med markgrev Friedrich af Meissen og grev Bertold af Hennenberg. En gældspost på 3000 mark brandenburgsk fra den danske konge nævnes.
Kommiteret Guillelmus Gilberti anviser til det apostoliske kammer 7339 floriner 204 denarer til messe og så videre efter afdøde ærkebiskop Jens Grand.
Indførsel i Niederstadtbuch: Johan van Mölln, garver, skylder Thideman Rind fra Randers 8 mark penge.
Indførsel i Niederstadtbuch: Heinrich Vordermast skylder Thideman Rind i Randers 50 mark penge.
Under udgifter for grevskabet Hainaut til almisser anføres 8 skilling til 3 fattige præster fra Danmark, som kom fra Rom.
Indførsel i Lübeck Niederstadtbuch: Heinrich Vordermast skylder Godske Skrædder fra Roskilde 100 mark penge.
Indførsel i Lübeck Niederstadtbuch: Gerhard Jachin skylder Oluf Pedersen fra Ystad 8 mark penge.
Heinrich Hamer, Peter kaldet Bi og Evert de Ore fra København har afstået fra krav mod Stralsund og andre.
Gregers Pedersen (Hak) pantsætter sit gods i Halmstad herred for 123 mark skånsk til Niels Karlsen.
Indførsel i Lübeck Niederstadtbuch: Thideman fra Köln skylder Thideman Rind fra Randers 11 mark sølv.
Indførsel i Lübeck Niederstadtbuch: Heinrich Renum, Nikolaus Friso og Werner Tector skylder Niels Danske fra Ribes søn Johan 50 mark penge.
Pave Johannes 22. til ærkebiskoppen af Bremen. Grev Gerhard af Holsten er trængt ind i sakristiet i Slesvig og har røvet penge, som var indsamlet i kongeriget Danmark til paven. Ærkebiskoppen skal undersøge sagen og under trussel om ekskommunikation kræve pengene tilbage.
Indførsel i Lübeck Niederstadtbuch: Ludvig Omeke skylder Godske Skrædder fra Roskilde 100 mark penge.
Kong Kristoffer 2. erkender at skylde Herman Wittenborg, borger i Lübeck, 200 mark lybsk og oplader ham derfor 20 mark indtægt af Burg i 10 år.
Fragment af regnskab over modtagne studieafgifter. Heriblandt in uico Anglorum..... Nicholaus de Dacia cum 4 sociis.
Indførsel i Lübeck Niederstadtbuch: enken efter Meinric van Cremin, Beate, overdrager Johan Sak bestyrelsen af gældsposter til sin afdøde mand.
Heyleke og Herman Trorenicht stiller sikkerhed for gods, der skal overgives til Køneke og hans bedstemoder Mechtild i Kopmanhaven.
Magister Petrus dictus Wint de Dacia og ni andre af den engelske nation under universitetet i Paris fastsætter nye bestemmelser om valg til nationens embeder.
Herman Warendorp lader Ludolf van Berg som kommissionær tage klæde med til Skåne.
Indførsel i Lübeck Niederstadtbuch: Herman Clendorst befuldmægtiger Dietrich Alba og Johan Vundergud til at stifte gæld på hans vegne, når han drager afsted til Danmark.
Borgerne i staden Ribe erkender bl.a. at skylde Herman Wittenborg 135 mark lybsk for klæde.
Indførsel i Lübeck Niederstadtbuch: Albrecht, søn af Jens Kremere fra Åhus, skifter med sine slægtninge.
Kong Magnus til Lübeck, Rostock, Stralsund og Wismar om købmændenes klager over at være blevet beskattet under overvintring i Lund og Malmø
Universitetet i Paris stadfæster det forslag til den engelske nations forfatning, som dennes prokurator magister Petrus de Dacia dictus Winter m.fl. fremsatte 1332 23. februar.
Kommiteret Guillelmus Gilberti anviser til det apostoliske kammer bla. 450 floriner for salg af bøger tilhørende afdøde ærkebiskop Iohanne.
Ridderen Lars Jensen skylder Johan v. Putbus og Tetze 168 mark sølv + 260 mark + 73 mark + 120 mark + 100 mark og pantsætter Strey herfor.
Indførsel i Lübeck Niederstadtbuch: Niels Munk skylder Nikolaus Burgen 100 mark sølv af kölnsk vægt.
Ærkebiskop Burchard af Bremen og domkapitlet beder kapitlet i Hamburg om at overlade dem noget af den chrisma, der er indviet per dominum episcopum Sleswicensem.
Kong Magnus af Sverige skænker Halsten Petersson Gäddegöl, Svarthöfdaryd, Ulvsmåla, Eringsboda og Broddamåla.
Herman Grawesten testamenterer bl. a. halvdelen af en gård og halvdelen af en stenkælder i København til sin hustru og søn.
Kong Edward 3. af England pålægger fogederne i Scarborough at undersøge sagen om sørøveri begået mod John de Nesbit fra Hartlepool og John Lambe fra Great Yarmouth.
Linnedvæverne Henneke og Herman bliver proskriberet, dvs. udvist fra Rostock.
Indførsel i Lübeck Niederstadtbuch: Markvard Hiddensen fra Eckernförde skylder Herman Cymete 16 mark.
Væbneren Adam von Hamme anerkender sin broder Wedekinds salg af jord i Hamme. Datum Paddeborch.
Indførsel i Lübeck Niederstadtbuch: slesvigkanniken Henrik og lübeckernotaren Nikolaus Magnus skylder Lübbert Schwartz 35 mark penge.
Franciskanerordenens generalkapitelakter. Acta generalis capituli Assisii 1340. §14. To almene studieforløb blev forordnet, nemlig i Lissabon og i Roskilde i provinsen Danmark.
Falsterbo nævnes i Otto Francke, Das Verfestungsbuch der Stadt Stralsund (1875) nr. 167. Værket har ikke været muligt at konsultere ultimo 2007.
Hertug Bugislav af Pommern-Wolgast stadfæster besiddelser for klostret St. Jürgen vor Rambin og lover at gå ind for, at Roskilde biskop og kapitel overdrager patronatsret over sognekirken i Rambin til klostret.
Indførsel i Lübeck Niederstadtbuch: 6 navngivne personer fra Slagelse forpligter sig til at holde alle andre skadesløse for de 210 mark, de skylder Henneke Kerkenbreker.
Kong Magnus pantsætter Tierps og Wåla herred til Gisle Elinason. Blandt vidnerne Johan Kristianson, foged over Skåne.
Biskopperne Hermann af Øsel og Oluf af Reval samt Livlands ridderskab og adel beretter i tre enslydende breve om en hedensk opstand.
Clemens 6. giver Heinrich Cusvelt, vikar i Lübeck, ventebrev på kanonikat og præbende i Hamburg, som er ledige ved udnævnelsen af Heinrich Warendorf til biskop af Slesvig.
Livlands adel og ridderskab beretter til pave Clemens VI om hedningenes angreb på bispedømmet Øsel.
Biskop Oluf af Reval og abbeden af Padis beretter til pave Clemens VI om den livlandske ordens vellykkede kamp mod de frafaldne ester.
Indførsel i Lübeck Niederstadtbuch: Bernhard og Siegfried Bocholt skylder slesvigkanniken Markvard 150 (mark)
Geses, Heinrich Gerbers hustru, testamente, bla. omfattende hendes søster Grete i Danmark.
Fiskeren Thideke Lale bliver proskriberet, dvs. forvist, fordi han har såret lange Lydeke i Falsterbo i Skåne.
Pave Clemens VI overdrager til abbed Nicolaus i Skt. Mariaklostret ved Stade, domthesauraren i Bremen og provst Nicolaus i Skt. Georgkapellet i Stade at afgøre striden imellem Hinricus Vogt, kannik i Slesvig og Bardewick, og kapitlet i Bardewick angående en ledig præbende.
Pave Clemens reserverer et beneficium for Nicolaus Zirich under kirken i Bremen. Følgebrevet er rettet til bispen af Avignon, provsten i Slesvig og Johannes de Pistoriis (Pistoia)
Rådet i København beder rådet i Lübeck overgive arven efter tykke Johan til dennes søster Valborg. Hendes mand Jens Vispørting skal erholde arven.
Notaren Nikolaus fra Rügen, klerk i Roskilde stift, udfærdiger notarialvidne angående oprettelse af et alter og bestemmelser vedrørende patronatsretten.
Slagter Rescoke er blevet proskriberet, dvs. forvist fra byen, fordi han har købt to svin af en dansker, men ikke betalt.
Heinrich van Unna, kannik i Roskilde og Bonn vidimerer brev af 1345. 12. maj om oprettelsen af et vikariat i Stralsund og bestemmelser vedrørende patronatsretten.
Paven til en række johanniterprioraters priorer om deltagelse i ordenens koncilium 1. april 1346. På samme vis til prioren .. over Danmarks huse.
Lydeke fra Helsingborg bliver proskriberet, dvs. vist ud af byen.
Peder fra Helsingborg bliver proskriberet, dvs. vist ud af byen.
Officialen i Münster kundgør, at Bernhard von Houele, kannik i Münster, på sin broders vegne, domdekan i Bocholt, har rejst klage mod tre søskende, fordi en pengesum, som testamentarisk var henlagt til kirken i Bocholt af en borger i Rypen, cf brevet af 1307 20. april, ikke var betalt endnu.
Gert Mertens er blevet proskriberet, dvs. forvist fra byen, fordi han har tilegnet sig en arv på 200 mark, som tilhørte Johan, søn af Magh fra Næstved.
Peder fra Danmark, pavelig pønitentiar, døde ved kurien: exekutorerne betalte 60 floriner ved forlig.
Provst Heinrich v. Broda bl.a. til gejstligheden i Roskilde stift angående et ham af paven overdraget mandat til at stadfæste absolveringen af hertug Bugislav af Pommern-Wolgast, hans moder Elisabeth og rådet i Stralsund og i forbindelse hermed ophæve interdiktet. Absolveringen og ophævelsen af interdiktet var forudgående blevet forkyndt af Heinrich, som havde indtrængt sig som biskop i Schwerin. Gejstligheden skal herefter forkynde hertugen, hans moder og rådet i Stralsund for absolveret og interdiktet for ophævet.
Universitetet i Paris præsenterer over for biskop Fulco af Paris magister Johannes Buridan til kapellaniet ved St.-André-des-Ars, i hvilken forbindelse Mikkel fra Danmark nævnes som den engelske nations prokurator.
Israel Birgersson, lagmand i Uppland, sælger gods i Nyby, som han har erhvervet tidligere af ridderen Niels Ågesen, til ærkebiskop Hemming af Uppsala.
Kong Magnus akkrediterer Knut Folkason og Magnus Nilsson.
Jakob Kruse i Stralsund skriver testamente, bla. til sin brodersøn i Helsingborg.
Rådet i Roskilde skriver til rådet i Lübeck og beder om, at arven efter afdøde Cecilie udleveres til Heyneman på vegne af Jakob Haring.
Johan v. Wismar testamenterer bla. gods i Skåne til sine sønner.
Jens Sjællandsfar skøder sin gård i Næstved til Næstved St. Peders kloster.
Rådet i Randers skriver til rådet i Lübeck angående Gerlak Rinths arv, som består i en halv ejendom og en bryggekedel, efter hans svigerfader Niels Gerlavsen.
Rådet i Randers skriver til rådet i Lübeck angående overdragelse af arv til Niels Pedersen fra dennes afdøde onkel, Nicolaus Brun. Peder Munk udnævnes ved samme lejlighed til prokurator.
Rådet i Nakskov skriver til rådet i Lübeck og beder om udbetaling af en arvesum efter Timme Tidemansen til Peder Olufsen.
Rådet i Ribe skriver til rådet i Lübeck angående udlevering af Pilgrims og Hilles mødrene arv. Pilgrim indsættes ved samme lejlighed som Hilles prokurator.
Johan Rostorp, Johan fra Hamel og Bertold er blevet proskriberet, dvs. forvist fra byen, fordi de har såret to danskere fra Gedser.
Biskop Bertram af Lübeck vidimerer kong Valdemars brev af 15. juli 1341 (Dipl. Dan. 3. rk. I nr. 186)
Tord fra Gedser er blevet proskriberet, fordi han har dræbt sin onkel Torsten.
Rådet i Ribe skriver til rådet i Lübeck angående salg af halvdelen af et arvet hus dersteds til Johan v. Wicken, som ved samme lejlighed bedes tilskrevet og tilkendt samme ejendom.
Valdemar 4. Atterdag kvitterer Lübeck for modtagelsen af den årlige rigsskat.
Lars Bokholt, kannik i Slesvig, har overdraget sin arvelod i et i Lübeck beliggende hus til Gerhard Siemz, og anerkender dennes ret til at gøre med arvelodden, som han vil; endvidere sine brødres ret til at gøre med deres arvelodder, som de vil. Ligeledes anerkender han andres ret til at gøre med deres andel i huset, hvad de vil.
Eggert Krummesse og Walter Homberg kvitterer på vegne af kong Valdemar 4. Atterdag byen Lübeck for 1800 pund lybske penge svarende til rigsskatten for 1352, 1353 og 1354.
Wessel Bokholt overdrager alt sit arvegods fra broderen Bertram Hoppemann til Godeke Alant.
Markvard, Heinrich og Nicolaus Gollwitz samt Henneke Merten og Peter Knop bliver proskriberet, dvs. udvist af byen, fordi de har slået Henneke Raboden ihjel i København.
Kong Valdemar 4. Atterdag kvitterer byen Lübeck for modtagelsen af rigsskatten på 600 pund lybske penge.
Kong Magnus af Sverige til rådene i Lübeck, Rostock, Stralsund og Wismar - svar på brev fra de fire stæder om ekstraskatter på deres borgere der overvintrer i Lund og Malmø i modstrid med stædernes privilegier.
Kong Valdemar 4. Atterdag kvitterer Lübeck for betaling af rigsskatten på 600 pund lybske sølvpenge.
Henrik, udvalgt biskop af Roskilde, til rådet i Stralsund, at han har videregivet dets brev til rådet i Roskilde.
Kong Valdemar 4. Atterdag kvitterer byen Lübeck for modtagelse af rigsskatten på 600 pund lybske penge.
Århus' anbefalingsskrivelse til rådet i Lübeck angående Jens Bilefeldts arv.
Optegnelse om navngivne danskere, der udplyndrede Henneke Ribnitz.
Rådet i Randers skriver til rådet i Lübeck angående nedsættelse af en bøde for ulovlig handel bedrevet af Henneke Sassen. Bøden nedsættes fra 18 skilling lybsk pr. borger i Randers til 4 mark lybsk i alt.
Kejser Karl 4. overdrager rigsskatten af Lübeck, som hidtil har været betalt kong Valdemar 4. Atterdag, til hertug Rudolf af Sachsen.
Tingsvidne af Kinds herredsting, hvor iblandt udstederne nævnes Oluf Djäkn, høvedsmand over Nørre Halland.
Birgitta Sigmundsdotter, nonne i Skänninge kloster skænker gods til Hults kirke. Blandt vidnerne Ahasverus, dominikanerordenens prior over Danmarks provins.
Råderne i Alès opfordres til at møde for Guilaume de Marchières og Alexandre l'Orfevre angående forhandlingen imellem hertugen af Normandiet og kongen af Danmark.
Rådet i Marsberg skriver til Lübeck om efterladenskaberne efter Herman v. Esheke, som er død i Skåne.
Erengisle Sunesson Jarl til borgmestre og råd i Reval om sin tjener Herman Hermansson Berkop, som er udeblevet med hans kogge.
Burchhard Plotze og Gerhard Kanemakers regnskab for udgifter ved belejringen af Helsingborg.
Søstæderne skriver til Elbing angående traktaten med kongen af Danmark.
Pierre Ameilh, ærkebiskop af Napoli, skriver til Nicolas Acciajuoli, stormarskal af Sicilien.
Rådet i staden Riga skriver til rådet i Lübeck om forholdsregler mod sørøveriet.
Johan og Hartvig Hummersbüttel kvitterer for modtagelsen af 630 mark lybsk og beder om at få gældsposten slettet fra Niederstadtbuch.
Erik Ebbesen befuldmægtiger Godeke Mynter til at modtage godset, som var tilbageholdt af rådet i Lübeck.
De preussiske stæder, samlet i Marienburg, skriver til stæderne i Nederlandene, Flandern og England samt til Stralsund og søstæderne, at de har besluttet kun at sende de preussiske købmænd gruppevis gennem Øresund og afbryde handelen på Danmark og Norge.
Søstædernes sendebude meddeler de preussiske stæder, at de har sendt Alardus til kongen af Danmark for at forhandle.
[De preussiske stæder] takker [Lübeck] for et brev til flådens høvedsmand med henvisning til en dansk troppekoncentration i Øresund og beretter om afsendelsen af 40 nederlandske og preussiske skibe dertil og beder om nødvendigt om støtte til disse.
Rådet i Stubbekøbing til rådet i Lübeck angående en arvesag.
De preussiske stæder klager hos kejseren over skader, som er tilføjet dem af kongen af Danmark og Norge.
Lübeck takker de preussiske stæder for fremsendelsen af opsigelsesbrevet til kongen af Danmark, beretter om aftaler med hertugen af Sachsen og greven af Holsten og beder de preussiske tropper om at komme rettidigt til Gellen.
[Breslau] svarer [Thorn] og lover at undersøge kongen af Danmarks planer.
Kejser Karl IV svarer på de preussiske stæders klager og meddeler, at han skriftligt over for kongen af Danmark, markgreven af Brandeburg og hertugerne af Schweidnitz og Stettin har arbejdet på, at der skulle sluttes fred mellem kongen og dem; i hvert tilfælde en våbenstilstand inden Mortens dag.
En preussisk stad [Danzig?] skriver til en anden [Thorn?] om et bud fra Kolberg.
[Thorn] har med sikkerhed erfaret, at kongen af Danmark og hans forbundsfæller er draget over havet og beder [Breslau] undersøge, hvilke ærinder kongen har hos kejseren.
[Breslau] meddeler [Thorn], at man har erfaret, at kongen af Danmark opholder sig hos starosten i Posen og har til hensigt at klage over Preussen og søstæderne hos den polske konge.