Borgmester, foged, rådmænd og indbyggere i Horsens vidner om, at Lave Dus, der tjener hos Niels Stensson (Natt och Dag) i Sverige, er født i ægteskab.

Tingsvidne af Morsø Nørreherreds ting om sandemandsed om markskel mellem Vettels', Bjørndrups, Tødsøs, Vodstrups og Rolstrups marker, og om lavhævd på et kær, en have og seks agre ved Rolstrup, to øde bol og to øde gårdsteder i Ulfs byggested samt Porshave som klostrets rette enemærke.

Jens Pedersen af Husum, Jens Sigersen af Hørsholm, Jens Svendsen af Sandbjerg, og Jens Mikkelsen, hr. Jens Grims svend, erklærer, at Cecilie Olufs i Hørsholm – adspurgt af Jakob Klementsen af Brønshøj – svarede, at hendes afdøde mand Oluf Jensen aldrig havde været værge for sin broders børn, eller på deres vegne oppebåret gods eller penge. Han har heller ikke haft den gård, der ligger syd for rådhuset og vest for Vor Frue kirke i København – eller nogen gård i eller uden for byen – i retmæssig besiddelse på vegne af sin broders børn.

Tingsvidne af Holmans herredsting om, at fru Ingerd (Hermansdatter) af Højgård, enke efter Niels Vognsen, har skødet Ribe kapitel sit gods i Gårslev sogn og vedkender sig at have modtaget betaling derfor.

Aftale mellem befuldmægtigede fra henholdsvis det svenske og det danske rigsråd om genindsættelsen af kong Erik 7. af Pommern, rigernes forening, gensidig hjælp i krig, hvert riges uafhængighed og valg af konge.

Cecilie (Pedersdatter (Krag)) har med sin nuværende ægtefælle Anders Jensen (Halvegges) og sine arvingers samtykke givet en gård i Sværdborg i Hammer herred til sankt Agnete kloster i Roskilde for sjælemesser for sig, sin forhenværende ægtefælle, Niels Ingvarsen (Griis), sin søn, Erik Nielsen (Griis) og sine forældre.

Köne Muntenbrog, bymand i Landskrona, sælger med sin hustru Dorotheas samtykke sin gård i Landskrona til Steffen Jensen, guldsmed i Lund.

Søster Kristine (Jensdatter), priorinde i sankt Agnete kloster i Roskilde, og konventet samme sted har med biskop i Roskilde Jens (Pedersen (Jernskægs)) råd udlejet alt klostrets gods i Sønder Jernløse til Cecilie Kragsdatter og hendes ægtefælle, Anders Jensen, så længe parret lever. Cecilie Kragsdatter og hendes mand skal hvert år give klostret 12 pund korn i landgilde for tre årtider. Når begge er døde, skal godset returneres til klosteret.

Niels Jensen (Øster Lindet-slægten) skøder en gård i Emmerlev sogn til kapitlet i Ribe.

Brune Erik (Eriksen (Banner (Høegh))) i Hedegård skøder Niels Eriksen af Landting al sin rettighed i Nørhedenæsgård og Kurgård i Kvols sogn i Fjends herred og erklærer at have modtaget fuld betaling derfor.

Tingsvidne af Fyns landsting om, at Thomas (Pedersen) Juel af Krogsbølle lidt før kyndelmisse havde skødet Eggert (Kristiansen) Frille alt sit gods på Fyn og havde modtaget fuld betaling derfor.

Lave (Kristensen) Rød (Høg) giver og skøder Dueholm Kloster to gårde i Sundby og Lynggård i Tødsø sogn som sjælegave for sig og sine forfædre.

Borgmestre og rådmænd i Malmø bevidner, at Bosjö kloster havde fire favne mur at mure op på klosterets gods i Malmø.

Broder Oluf, prior i dominikanerklosteret i Århus, og konventet sammesteds fritager foged, borgmestre, rådmænd og almue i Århus for al den trætte, som har været mellem dem, fordi de havde fået Hans Guldsmed af nævnte kloster.

Tingsvidne af Hviding herredsting om, at den nu afdøde hr. Jens Lavesen af Højer på Ribe kapitels vegne havde skødet hr. Iver Tordsen en gård, der hedder Søndergård og ligger i Rejsby sogn.

Kong Erik 7. af Pommern giver på rettertinget hr. Sten (Tygesen) Basse låsebrev på dennes gods i Bullerup og Kærby (nu: Over Kærby) i Drigstrup sogn, Ladby og Kirsinge i Kølstrup sogn i Bjerge herred; samt i Radstrup, Holev og Klarskovgård (Marslev sogn i Bjerge herred), som denne havde købt af hr. Aksel Andersen (Mule af Kjærstrup), og tillige på hans gods i Rågelund (Åsum sogn i Åsum herred).

Tingsvidne af Fyns landsting om, at Eggert Kristiansen Frille til Oregård på samme ting forsvarede sig imod den af Mads Jensen og Henrik Pors mod ham rettede beskyldning for at have forhandlet i Flensborg med Adolf 8., hertug af Slesvig, til skade for kongen og riget.

Grete (Henriksdatter (Brockdorf)), enke efter Jens Pedersen (Panter) af Løgismose, skylder Bertold Jakobsen, rådmand i Assens, 24 lybske mark, for hvilke hun pantsætter ham sin gård i Flemløse sogn i Båg herred.

Tingsvidne af Fyns landsting om indledningen af en voldgiftssag mellem hr. Hans Klausen, sognepræst i Ringe, og Jens Elling af Ryslinge.

Præsten Toste Nielsen sælger en halv gård i Lund i Skt. Johannes sogn til Jakob Fald.

Kirstine, Asser Skånings enke, skøder og oplader al sin rettighed i en gård i Næstved til Næstved Skt. Peder kloster.

Kirstine, Asser Skånings enke, erklærer, at den skødning, som hendes søn hr. Oluf gjorde til Næstved Skt. Peder kloster, var sket med hendes samtykke.

Jens Olsen fuldbyrder sin datters Kirstines skødning til Næstved Skt. Peder kloster.

Mogens Tygesen (Ravensberg) stadfæster og fuldbyrder skødning af gods i Kalkerup og Dysted til Næstved Skt. Peder kloster.

Tingsvidne af Hannæs ting om, at Esge Svendsen fik et tingsvidne med otte mænd, der vidnede om, at Niels Glob i Vesløs med urette aftvang Jens Torstensen en gård i Øsløs, for hvilken han aldrig fik nogen penge.

Tingsvidne af Hviding herredsting om Ribe ærkedegn Klaus Christensens skødning af Vedstedgård og tre andre gårde til Anders Brok på vegne af Ribe domkapitel.

Kong Erik den 7. af Pommern tildømmer på det kongelige retterting for fjerde gang Sten Basse tre gårde i Tuse Herred.

Peder (Assersen) Vinter (af Vodstrup), væbner, pantsætter sin gård i Vodstrup og al sin ret i Vodstrup mark til sin broder Harald Assersen (Vinter af Vodstrup); efter dennes død skal gården indløses fra hans arvinger for 100 mark penge.

Rigets råd i Sverige skriver til indbyggerne i Östergöẗland, at Karl Knutsson er rigets sande marsk, og beder dem om hjælp imod Nils Stensson, som undertrykker Sveriges Tre Kroner med Dannebrog.

Tingsvidne af Biskopskibelse ting om, at Niels Lassen ikke havde tilsagt Gunver Gerkesdatter ægteskab.

Hans Laxman, ærkebiskop i Lund, giver kapitlet i Lund besked om, at alt er i god orden på Bornholm og beder dem om at besegle den kvittering, som han har givet sin foged.

Mads Pedersen, bymand i Lund, erkender at skylde Klaus Nielsen (Sparre) af Ellinge 10 lødige mark, for hvilke han pantsætter ham en gård i Lund.

Mogens Pedersen (Due (Glob)) af Damsgård stadfæster en gave på en gård i Ejerslev fra sin søster Else (Pedersdatter Due (Glob)) til Dueholm Kloster.

Else Pedersdatter (Due (Glob)) giver Dueholm Kloster en gård i Erslev mod livsvarigt ophold i klostret.

Sveriges rigsråd overvejer grunde til at beholde kong Erik 7. af Pommern som konge.

Kristine Jensdatter, priorinde i sankt Agnete kloster, og konventet sammesteds lader deres forstander Anders Jensen og hans hustru være fri for yderligere regnskab og takker ham for at have taget sig af dem, deres kloster og gods på en god og tilfredsstillende måde.

Kong Erik skriver angående bilæggelse af striden med Sverige.

Erik (Pedersen) Kid af Jørsby, væbner, foretager et mageskifte med Dueholm Kloster, således at klostret skal have to gårde i Erslev og en gård i Øster Jølby, som Jens (Pedersen) Frost (Bild) af Frøslevgård har i pant, mod at overlade Erik Kid alt klostrets gods i Jørsby, nemlig to gårde samt Skåningsgård og et bol.

Ribe byting vidimerer Otto Snafs pantebrev af 1420. 22. november, hvori han pantsætter Morten Jensen sit arvegods.

Bengt Stensson, Bo Stensson m. fl. slutter på kong Eriks vegne en våbenhvile med Karl Knutsson, marsk og rigsforstander. Våbenhvilen skal gælde til den 11 november.

Tingsvidne af Malmø byting om, at Henrik Teilstorp skøder kapitlet i Lund et stenhus i Malmø, som han havde fået med sin hustru Anna, i tillæg til en i gården liggende bod.

Erik (Pedersen) Kid af Jørsby skøder Dueholms Kloster en gård i Sejerslev, mod at klostret hver uge holder en messe for Peder Pedersen Bang, som Jens Mikkelsen Munk slog ihjel.

Erik Nielsen (Rotfeld) af Bratskov skøder Dueholm Kloster en gård i Øsløs og en gård i Højstrup, som han hjemler det, indtil han for klostret indfrier den gård i Sønder Arup, som Mogens Mogensen (Due (Glob)) havde i pant af ham.

Erik Nielsen (Rotfeld) af Bratskov, væbner, giver og skøder Dueholm Kloster en gård i Sønder Arup som sjælegave for sig og sine forfædre, og han forpligter sig og sine arvinger til at udlægge mere gods til klostret, hvis gården ikke fuldt ud kan yde seks pund korn i afgifter.

Sten (Tygesen) Basse (af Tybjerg), ridder, skifter en gård med fæster i Nørre Jernløse med sankt Agnete kloster i Roskilde mod klosterets gård i Hjelmsølille. Hvis gården i Nørre Jernløse bliver dem lovligt afvundet, forpligter Sten Basse sig til at godtgøre dem med en tilsvarende gård eller at give dem deres egen gård igen.

Isak Strangesen, borger i København, sælger hr. Martin Jensen, ridder, en gård i Bjørnebrogade i København.

Ingefred, enke efter Peder Nielsen, erklærer sammen med sine sønner Jakob Pedersen og Niels Pedersen at have solgt deres gård i Bjørnebrogade til Henning van Hafn, høvedsmand på Vordingborg.

Svenning Andersen (Vinter) af Vodstrup, væbner, eftergiver sin farbroder Harald Assersen (Vinter af Vodstrup) alt, hvad der har været imellem dem, både på sin faders og sine egne vegne, og overlader ham i Nørtofte en ager, der grænser op til Harald Assersens jord.

Overenskomst mellem rigsråder fra Danmark og Sverige, hvorved aftalen i Kalmar den 9. juli 1439 stadfæstes, dog med undtagelse af det punkt, hvor de var blevet enige om, at kong Erik 7. af Pommern skulle være deres konge på livstid, der slettes. Et nyt møde mellem rigsrådene i de tre riger fastlægges at afholdes i Kalmar næstkommende sankthansdag.

Peder Mogensen (Due (Glob)) af Galtrup, væbner, skøder med sin moders samtykke Dueholm Kloster en jord ved Hyldig.

Tingsvidne af Fuglse herredsting om et bol i Havløkke by.

Mogens Tygesen (Ravensberg) fuldbyrder og stadfæster sin broders salg og skødning af gods i Kalkerup og Dysted til Næstved Skt. Peder kloster.

Fragment af tingsvidne af Haderslev herredsting med vidisse af samme tings vidisse af Klaus Limbeks pantebrev af 1417. 29. september, samt bevidnelse af samme Klaus Limbeks skødning af det pantsatte gods til kantor og kapitel i Haderslev.

Dom af Sjællands landsting i en sag mellem på den ene side Hans Rosenbom, kannik i København, på vegne af kapitlet, og Jakob Klementsen i Brønshøj på egne vegne, og på den anden side Peder Hemmingsen, bymand i København, om en jord i Skt. Petri sogn sammesteds, der ligger syd for rådhuset og vest for Vor Frue kirke. Jorden tildømmes Jakob Klementsen som ejendom og kapitlet som pant.

Sjællands landsting vidimerer efter anmodning af Peder Svej, som tjener hr. Aksel Pedersen (Thott), fire breve af henholdsvis 1435. 26. juli, 1437. 11. august og 1438. 13. marts, der alle vedrører hr. Aksels erhvervelse af hovedgården Ordrup med tilliggende.

Klaus Christensen, ærkedegn i Ribe, bevidner i et sognevidne fra Hviding sogn, at Nisse Svolmsen skødede sine enge i Hviding sogn til Anders Brok, kannik i Ribe.

Biskop Henneke af Odense bevidner, at Henrik Danielsen, rådmand i Nakskov, og dennes hustru Katrine har skødet alt deres gods til Nakskov Helligåndskapel mod ophold resten af deres levetid.

Et sandemandsbrev om markskel mellem Årup Gårde (Vognsild sogn) i Gislum herred og Østerbølle (Østerbølle sogn) og Knudstrup (Vesterbølle sogn) i Rinds herred.

Ærkebiskop Hans Laxmand af Lund bevidner, at kong Christoffer 3. af Bayern har givet sig i rette med Ribe domkapitel i striden om gods i Ribe og Kalvslund herred, som Erik Nielsen havde til Riberhus på kronens vegne.

Kong Christoffer 3. af Bayern og ærkebiskop Hans Laxmand af Lund afgør i fællesskab ved dom striden om den rette betaling af tiende i stifterne Ribe, Århus, Børglum, Viborg og Odense således, at biskopperne skal give afkald på den biskopsgave, de hidtil har modtaget i stedet for bispetiende; til gengæld skal alle indbyggerne i de nævnte stifter fremover betale en fuld tredjedel af tienden til biskopperne, og én tredjedel til sognepræsten, samt én tredjedel til sognekirken.

Biskop Christian af Ribe bevidner, at Christine, enke efter Esge Nielsen, har givet afkald på sin mulige ret til det gods i Vester Vested sogn i Hviding herred, som Lave Degn havde afstået til domkapitlet.

Mette Ottesdatter fik et tingsvidne om, at den mølle, som ligger ved Gedsted å, samt alt dens tilliggende, såsom mølledammen, møllestedet og fiskegården, har tilhørt Vester Elkær i hundred år ukæret for alle mænds tiltale i både Gislum herred og Rinds herred og er Vester Elkærs rette eje.

Jakob Mogensen, provst i Odense, bevidner sammen med yderligere to gejstlige og tre verdslige, at hr. Claus Rønnow, på kongens vegne på landemode i Odense rejste sag mod Jeppe Klemensen, borger i Odense, for uretmæssigt at tilbageholde gods, som hans svogre havde forbrudt for højforræderi.

Biskop Henneke af Odense bevidner sakskøbingborgeren Jesse Hugafs skødning af en bod til præstebordet i Skt. Pouls kirke i Sakskøbing.

Oluf Jensen, roskildebiskoppens official, bevidner, at brødrene Jens Nielsen, borger i Roskilde, og Jakob Nielsen af Lille Havelse, skødede deres mødrene arv til deres morbroder, hr. Evert Jakobsen, kannik i Roskilde, og at de derpå i fællesskab skødede arven til St. Vilhelms alter i Roskilde domkirke og oplod den til dets præst, Hans Tidekesen, for afholdelsen af messer og årtider.

Jens Madsen får et fuldt sognevidne af otte dannemænd om, at den bæk, som løber fra Lillevejle å, har tilhørt ham i fyrre år, og at den bygning, der blev bygget året før, er ulovligt opført. Desuden bliver det slået fast, at biskoppens gård aldrig har ligget nede ved bækken.

Ove Nielsen, generalofficial for biskoppen af Århus, erklærer, at en lavhævd på jord i Lindå mark i Lisbjerg herred, som Morten Jensen havde erhvervet, er blevet kasseret ved en proces for biskop og bedste bygdemænd, og at hr. Otte Nielsen af Bjørnholms og Anders Petz' adkomst til jorden skulle stå ved magt, indtil den måtte blive underkendt efter loven.

Jakob Olufsen, dekan i Roskilde, redegør for forløbet af retsagen mellem hr. Jakob Pedersen, kannik i Roskilde, og Peder Svej om retten til at slå græs på en ager og eng mellem Nybølle og Rumpe i Smørum herred og offentliggør den i denne sag af Oluf Då, provst i Roskilde, fældede dom, der gav Jakob Pedersen medhold.

Hr. Aksel Pedersen kvitterer hr. Niels Isaksen, ærkedegn i Lund, for 54 lødige mark, som han har modtaget af hr. Bo Pig på hr. Niels' vegne.

Hr. Aksel Pedersen meddeler sine sønner, hr. Stig Olufsen og hr. Iver Akselsen, at han har modtaget 54 lødige mark af hr. Niels Isaksen og pålægger dem at give hr. Niels det brev tilbage, de i givet fald måtte have modtaget af denne på alteret.

Peder Jakobsen, official for biskoppen af Ribe, bevidner, at Inge Klements erklærede, at Anders Brok, kannik i Ribe, for seks mark lybsk havde indløst ødegården Brændegård i Stauning sogn, som hendes afdøde mand havde haft i pant af Henneke Piksten, og som sidstnævntes arvinger havde overdraget Anders Brok til fuld ejendom.

Peder Jakobsen, viceofficial for biskoppen i Ribe, bevidner, at Oluf Jakobsen, rådmand i Ribe, for sig og sin søn afstod alle rettigheder til det gods, der var tilfaldet dem som arv efter Niels Mortensen, og som denne tidligere havde skødet til domkapitlet mod afholdelse af en årtid for den af ham dræbte Jens Madsen. Oluf Jakobsen skødede og stadfæstede tillige den godsgave, som Niels Mortensen havde givet domkapitlet for afholdelse af en årtid for sig og sin broder.

Claus Christensen, ærkedegn i Ribe bevidner sammen med seks andre gejstlige, at Niels Esgersen anklagede Henrik Smalsted for at ville hindre domkapitlet i udnyttelsen af dets besiddelse i Brøstrup mark, som det havde fået af Jens og Niels Mortensen, hvis arvinger godkendte gaven, og godkender, at besiddelsen er givet i fæste til Jes Lassen i Brøstrup.

Tingsvidne af Nørlyng Herredsting om, at Kristian Pedersen af Vestergård har fået tingets bekræftelse – et såkaldt stokkenævn – af, at Vestergård var Mogens Kruses fri sædegård og efter ham Jakob Mogensens.

Tingsvidne af Hassing herredsting om, at Jens Olufsen stjal en ko, en kalv og noget korn fra Kristian Pedersen, der blev tvunget til at købe dem tilbage.

Tingsvidne af Roskilde byting om roskildebispens official, hr. Jens Nielsens skødning, på biskop Olufs vegne, af gods i Roskilde til de evige vikarer sammesteds.

Tingsvidne af Odensebispens retterting om en strid mellem Birgitte, Bo Diures hustru, og Mikkel Grubbe om, hvorvidt Grubbe har ret til at drive oldensvin på to enemærker.

Tingsvidne af Hald herredsting om Niels Pedersen Glaverns skødning på Per Jakobesen Lystrups vegne af en gård i Tygstrup til Per Mikkelsen af Tygstrup.

Tingsvidne af Fyns landsting om Hans Rødsen i Fjeldsteds skødning af gods i Himmerslev til Sakse Tygesen i Åhøjrup.

Karen af Alsbjerggård, enke efter Vagn Jakobsen, skøder på Han herredsting et bol i Attrup til Helligåndshuset i Ålborg, hvor hun har valgt sit sidste hvilested.