Sprog: Middelnedertysk
Johan Gryzewold og Herman Rampe kvitterer hr. Erik Bydelsbak på Gerhard Sellins vegne for gods, der strandede ved Frishoghe.
Borgmestre og rådmænd i staden Hamburg beder borgmestre og rådmænd i Ribe om at være Radeke Wagenmann samt Lydeke og Johan Tzeven behjælpelige med at få udleveret gods, der er bjerget fra Arnd Zedikes og Tideke Juttes kogger, som sank ud for Ribes havn.
Skipper Herman Schlochow, borger i Danzig, Morten Scheel og Peder Resenkerke, hr. Konrad Leskows svende, slutter overenskomst med hr. Predbjørn Podebusk om bjergningen af strandet gods ved Nørre Vosborg.
Biskop Johan af Slesvig erklærer, at dronning Margrete har betalt de 2000 mark lybsk, for hvilke ridderen hr. Niels Iversen og fem andre riddere havde stillet sikkerhed.
Henrik van Krummesee af Anker lover hertug Erik 4. den ældre af Sachsen-Lauenburg, at han inden 6 år vil genkøbe den årlige afgift af landsbyen Schretstaken, som han havde solgt til testamentseksekutorerne efter hr. Johan v. Seven, kannik i Slesvig.
Pfalzgrev Johan meddeler staden Frankfurt am Main sin og sin hustrus tilbagekomst, og beder om ledsagelse under resten af rejsen til Frankfurt.
Bernhard von Vreden, der erklærer på et vist tidspunkt at have været i hr. Tord (Bondes) tjeneste, da han kom til de tyske købmænd i Sverige eller Danmark, truer de tyske købmænd i Novgorod med gengældelse for de tab, de har påført ham.
Borgmester, råd og hele byen Ribe erklærer, at Kristian Frellevsen er født af gode riddere og væbnere og ikke er borger i byen og ikke har svaret skat sammen med dem.
Borgmestre og råd i Ribe erklærer, at Kristian Frellevsen, der tidligere lovligt har forfulgt Jens Tygesen efter byens ret og på tinge af kongens foged og råd fået bekræftet sin ret hertil inden for byfreden, på ny på tinge har anmodet begge myndigheder om sin ret, men at kongens mand har trukket sig tilbage, hvorfor Kristian Frellevsen forgæves har bedt Jens Tygesen stille sikkerhed for at give møde for dronning Margrete.
Oldermændene for smedelavet i Lübeck bevidner, at Peter Vüst har udsonet sig med deres medbroder Heine v. Leze angående den sag, der havde fundet sted i Skåne.
Tingsvidne om, at Godskalk Porsfeld under tvang har udkøbt Mads Pallesen af Holbøl mølle, skønt det var bondegods.
Henrik Smalsted kvitterer dronning Margrete for seks tønder smør.
Forbund sluttet mellem Albrecht, konge af Sverige og hertug af Mecklenburg, Erik, hertug af Sachsen, og Henrik, biskop af Osnabrück.
Otto Meinerstorp, kaldet Koler, og hans sønner Timme, Henneke og Henrik Meinerstorp, Henning Meinerstorp og Henneke lover hertuginde Elisabeth af Slesvig og grev Henrik af Holsten evig orfejde på deres slægtning præsten hr. Nicolaus Meinerstorps vegne.
Borgmestre og rådmænd i stæderne Rostock og Wismar kvitterer kong Erik 7. af Pommern og dronning Margrete samt borgmestre og rådmænd i Ålborg for det gods, der er bjerget ved Skagen fra skipper Scherves skib.
Fru Eline, enke efter hr. Klaus Doget, erklærer, at hun på råd af dronning Margrete, som hendes mand testamentarisk havde indsat som formynder for deres børn, har solgt alt det gods i Batevitz, som den afdøde havde fra hr. Bertold van Osten for 1100 mark stralsundsk, til Wulf Wulflam.
Johan van der Dolle, kommendator i Rehden, Albrecht Rode, borgmester i Thorn, og Konrad Leskow, borgmester i Danzig, erklærer, at de på vegne af den tyske orden og dens højmester har modtaget 9000 nobler af kong Erik 7. af Pommern og derefter agter at drage til Gotland for at overgive øen med Visby til kongen, og at kongen har givet højmesteren brev om evig fred, som højmesteren senere skal give genbrev på
Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at hr. Ulrich v. Jungingen, højmester for den tyske orden, efter at have modtaget 9000 engelske nobler har overgivet ham Gotland med Visby, hvorved al strid mellem ordenen og Danmark, Norge og Sverige er blevet bilagt.
Tule Troelsen og Ume Mogensen, borgmestre i Simrishamn, og råd og borgere sammesteds erklærer, at de har givet de købmænd, der plejer at søge og ligge i byen, lov til at bebygge de arealer, de har købt.
Henrik Brockdorf, væbner, sælger med samtykke af grev Henrik af Holsten og fru Elisabeth, hertuginde af Slesvig, grevinde af Holsten, Stormarn og til Schauenburg, alt sit gods i Steinrade til hr. Albrecht Rodenborg, kannik i Lübeck, hvorunder nævnes den ene skov (hvis træ skal bruges til at brænde kul), der hedder den store danske mose, der er 40 mark værd, når man fælder træet og laver kul. Og den lille danske mose er 24 mark værd.
Grev Henrik af Holsten og Elizabeth, hertuginde af Slesvig, stadfæster Henrik Brokdorps godssalg til Albrecht Rodenborg, kannik i Lübeck, cf. nr.
Skrivelse fra hansestædernes sendebude til de preussiske stæder, hvori det omtales, at dronningen af Danmark har til hensigt at forbyde brugen af al tysk mønt i Skåne.
Mads Gjordsen, væbner, erklærer at skylde Henrik Smalsted, væbner, 24 mark lybsk, at betale førstkommende mortensdag i Sivert Kroks hus i Flensborg eller et andet sikkert sted.
Ivan Sassen, præst i Odense stift, indsætter Klaus Jungvrow, borger i Lübeck, til sin befuldmægtigede til at oppebære de 100 mark lybsk, som Bernhard Woltorp skylder ham.
Werner Hoop, rådmand i Lübeck, kvitterer hr. Erik Bydelsbak for 1565 mark lybsk på dronning Margretes vegne.
Hansestædernes befuldmægtigede meddeler de preussiske stæder, at de har berammet et ny møde til 9. juli i Wismar, bl.a. til drøftelse af betalingsmidlerne i Skåne.
Peter Hoop kvitterer på sin fader Werner Hoop hr. Erik Bydelsbak på dronning Margretes vegne for 165 mark.
Dronning Margrete svarer Ulrich v. Jungingen, højmester for den tyske orden, at hun allerede har gjort, hvad hun kunne vedrørende det skib, højmesteren har skrevet om, og at hun skriver til kapitlet i Lund og biskoppen af Roskilde om de andre anliggender.
Dronning Margrete svarer borgmestre og råd i Danzig, at hun allerede har gjort, hvad hun kunne, vedrørende det skib, de har skrevet om, og at hun skriver til kapitlet i Lund og biskoppen af Roskilde om de andre anliggender, men minder samtidig om, at Konrad Letzkow ikke har sendt kvittering for det gods, han har fået på tro og love.
Fogeder, sluttere og hele landet Ditmarsken slutter forbund med kong Erik 7. af Pommern, dronning Margrete og de tre nordiske riger.
Biskop Johan af Slesvig kvitterer dronning Margrete og Erik Bydelsbak for 100 mark lybsk, som denne har betalt hans tjener Werner Fischer, borger i Lübeck, i Skåne.
Biskop Björn af Åbo, der har erfaret, at Peder Torvastesson, borger i Reval, er død, beder rådet sammesteds om at hjælpe den afdødes brødre, som længe har været udenlands og også været hos dronning Margrete, til arven efter ham, når de begge eller en af dem kommer til byen.
Hertugerne Barnim 6. og Vartislav 8. af Pommern (-Wolgast) kvitterer kong Erik 7. af Pommern og dronning Margrete for de 500 mark stralsundsk, som de dette år skulle oppebære af tolden i Skåne.
Overenskomst mellem kong Erik 7. af Pommern og grev Henrik af Holsten på egne og hertuginde Elisabeth af Slesvigs og hendes børns vegne om, at kongen skal have Flensborg i pant for 10000 mark lybsk, dog undtages, hvad grev Klaus' datter og fru Helene af Haderslev ejer, og borgen Nyhus, som er pantsat til Lars Heest, men dette sidste forhold skal bringes til ophør inden otte uger.
Grev Henrik af Holsten og Elisabeth, hertuginde af Slesvig, pantsætter Flensborg by og borgen Nyhus til kong Erik 7. af Pommern og dronning Margrete for 11400 mark lybsk, dog med undtagelse af, hvad hertuginden af Sachsen, grev Klaus' datter, og fru Helene af Haderslev skal have.
Kong Erik 7. af Pommerns genbrev til forrige brev.
Henrik Quekel kvitterer ridderen hr. Erik Bydelsbak for 330 mark lybsk på dronning Margretes vegne.
Hertug Bugislav af Pommern skænker med fuldmagt fra vor kære brodersøn, kongen af Danmark, staden Stargard fogediet og domsmyndigheden.
Kristian Ritter og Hilmer Lopow, borgmestre i Hamburg, og Albrecht Screye, rådmand sammesteds, aflægger beretning om deres forhandlinger med det nye og gamle råd i Lübeck samt hertugen af Sachsen-Lauenburg.
Biskop Johan af Slesvig kvitterer dronning Margrete og kong Erik og ridderen hr. Niels Iversen for 339 ½ mark lybsk, som sidstnævnte havde bragt ham.
Hr. Erik Krummedige sælger 50 mark årlig afgift af landsbyer i Gelting og Tøstrup sogne til kapitlet i Slesvig for 500 mark.
Elisabeth Veckinchusen sender sin ægtefælle Hildebrand Veckinchusen en redegørelse for en række købmandsforretninger, herunder: Fremdeles så er den balle damaskklæde kommet tilbage fra Skåne, og den har jeg også sendt ham, og Dietrich Swarte, han ville der sige ham, hvad han skulle gøre.
Borgmestre og råd i Reval anmoder kong Erik 7. af Pommern at hjælpe deres borgere og nogle købmænd, som er blevet overfaldet af Tord Bondes tjenere, til erstatning for deres tab.
Brev fra fogeden og rådet i Ystad om skipperen Lorenz Vents strandede skib og Stig Olsens fremfærd ved strandingen.
Kopi af det lybske borgerskabs klagebrev over det gamle råds styrelse sendt til Danmark, i hvilket rådets politik overfor sørøveriet og de tre nordiske riger kritiseres.
Borgmestre og rådmænd i Hamburg beder borgmestre og rådmænd i Rostock om at udlevere det gods tilhørende Dietrich Simpsam, borger i Hamburg, som dennes tjener Herman Johanson efter befaling havde ført til Skåne, hvorfra han skulle have været rejst videre til Trave, men i stedet kom til Warnow under et uvejr, hvorefter han blev syg og døde.
En forordning om regnskabsaflæggelse omtaler købmænd fra Skåne.
Thomas Bulle sværger orfejde i anledning af, at der var blevet kastet folk over bord mellem Skåne og her.
Indførelse i Thorns pundtoldregnskab om et sendebud til Danmark.
Optegnelse i Deventer bys regnskab om udgifter til Andries, sendebud fra dronningen af Danmark.
Optegnelse om sendebud fra dronningen af Danmark i Deventer bys regnskab.
Klaus van Vitzen kvitterer rådet i Stralsund for 600 mark.
Notits i pundtoldregnskabet for 1410 om udgift til et sendebud til Danmark.
Predbjørn Podebusk, ridder, pantsætter al den ret, han havde erhvervet af søstrene Eufemia, Grevinde af Naugard, og Elisabeth, døtre af Henning Podebusk den Yngre, til grevskabet og godset Streu til biskop Peder af Roskilde for 4000 mark lybsk.
Predbjørn Podebusk, ridder, beder herrerne Anders Jakobsen, Klaus Grubendal, Fikke Smeger, Erik Thomsen, Henrik Då og Peder Nielsen af Vollerup samt Hartvig Tralow og Alard Zarnin om at hænge deres segl under hans brev af 1410 25. marts, nr.
Henrik Zomerman fra Reval kvitterer kong Erik 7. af Pommern og dronning Margrete samt Jens Eriksen, deres foged på Gotland, for udlevering af bjerget gods fra en stranding på Gotland.
Hansestædernes udsendinge beder kong Erik 7. af Pommern om at vise sig nådig mod grev Henrik af Holsten og den afdøde hertug Gerhard 6. af Slesvigs børn.
Hansestædernes rådsudsendinge beder kong Erik 7. af Pommern høre velvilligt på, hvad deres til ham udsendte befuldmægtigede vil forelægge ham om de skader og tab, hansestæderne har lidt i hans riger.
Hansestædernes rådsudsendinge, der gennem hr. Klaus Voge, borgmester i Stralsund, har erfaret, at Stralsund og Greifswald agter at sende befuldmægtigede med hertug Vartislav 8. til kong Erik 7. af Pommern, beder de to byer om, at deres udsendinge også må forhandle med kongen om mønten og overgreb mod hansekøbmændene på hansestædernes vegne.
Foranlediget af de store skader, som sørøverne har forvoldt stæderne og købmændene, meddeler de i Hamburg forsamlede rådssendebud de fra dette møde fraværende hansestæder, at hvis nogen sørøvere noget sted skulle udruste et skib, det være sig i Nord- eller Østersøen, så vil vi forstærke vort forsvar imod dem, dobbelt så godt som de lybske stæder.
Willem Grulle kvitterer kong Erik for 350 nobeler, som han modtog for 60 læster rug.
Henrik, biskop af Osnabrück, greve af Holsten, Stormarn og Schauenburg og ... Henrik ... hertug af Slesvig, greve af Holsten, Stormarn og Schauenburg danner forbund med grev Adolf af Schauenburg rettet mod kongen af Danmark.
Forlig imellem kong Erik 7. af Pommern på den ene side og hertuginde Elisabeth af Slesvig og grev Henrik af Holsten på den anden side, hvorved afgørelsen af deres stridigheder udlægges til mægling i Flensborg 14 dage efter Sankt Mikkelsdag.
Vilhelm Doget kvitterer for modtagelsen af 31 engelske nobler, som Anders Mortensen, borgmester i Malmø, har tilbagebetalt ham på dronning Margretes vegne.
Hertuginde Elisabeth af Slesvig og Henrik, biskop af Osnabrück og greve af Holsten og Stormarn, lover at overholde de af hertug Henrik af Braunschweig og Lüneburg og hertug Johan af Mecklenburg foranledigede aftaler med Erik af Pommern. Ti navngivne riddere lover for deres herre og frue at overholde aftalerne, og medbesegler brevet.
Rådet i Stralsund bevidner en dom angående skipperen Johan Petersson, som var i Skåne med en fragt, som skulle sejles til Reval. I Skåne befandt vor foged, hr. Arnold Poleman, sig. Ham sendte vi besked om, at der var sørøvere på søen og at han skulle sørge for, at vore borgere og hansekøbmændene slap uskadt fra dem. På grund af sørøverne, der lå på søen til skade for hansekøbmændene, og af hensyn til vore borgere prøvede hr. Arnold at få denne skipper til at sejle til Stralsund. Det ville de købmænd, der havde hyret skipperen, ikke gå med til. Det endte med, at hr. Arnold og førnævnte købmænd af denne årsag bragte sagen for de almindelige fogeder i Skåne, hvor sagen fik en retslig afgørelse, således at skipperen skulle sejle til Stralsund.
Walter van Woytyn, borger i Brügge, kvitterer dronning Margrete for 145 nobler, som han har fået udbetalt for det gods, der blev beslaglagt ved Norges kyst.
Skipperne Storborn, Alf van Greverorde og Johan Schuring takker staden Bremen for tilbageerobringen og bevogtningen af gods tilhørende dem fra fetaljebrødrene på vegne af vor nådige herre, kongen af Danmark og rådet i Stockholm, idet skipperne får udleveret deres gods, og erklærer, vi skal give dem det i forvaring på vegne af vor førnævnte nådige herre kongen og staden Stockholm, således at de til evige tider skal forblive fri for retskrav angående det samme gods, og de får deres kogge frit tilbage med fetalje, takkel og tov, som den var, da vor førnævnte nådige herre kongen lod den tage fra skipperen Poleman i Øresund.
Vidisse af traktat fra 1392. 12 juli mellem dronning Margrete og grev Klaus af Holsten og dennes brødre.
Tideman Sten, rådmand i Lübeck, likviderer brevet, af hvilket det fremgik, at kong Erik skyldte ham 5000 rhinske gylden.
Traktat mellem kong Erik og hertuginde Elisabet af Slesvig og grev Henrik af Holsten.
Kong Erik frisiger borgere, rådmænd og købmænd i Bremen for det gods, som blev erobret ved Stockholm.
Klaus Limbek erkender at have lånt 1000 mark af dronning Margrete.
Erik 7. af Pommern bekendtgør at være Lene, som havde været Henrik van Aneveldes hustru, skyldig for 1000 lybske mark, som skal betales tilbage til fastelavn i Stralsund i hr. Arnt Polemans hus.
Henrik Powisk og Klaus van der Wische lover at betale 200 mark penninge til Reimer Sehested og Sivert Sehested.
Hamburg skriver til Lüneburg angående værdien af danske penge.
Elisabeth, hertuginde af Sachsen, gør vitterligt for råd og borgmestre i Flensborg, at dronning Margrete har kompenseret hende for afgift og ret i denne by, og befaler, at afgiften årligt tilfalder dronning Margrete, så længe som aftalt.
Elisabeth, hertuginde af Sachsen, befaler borgerne i Åbenrå at adlyde dronning Margrete.
Hertuginde Elisabet af Sachsen kvitterer på vegne af Henrik Gartow dronning Margrete for 100 mark lybsk.
Hertug Erik og hertuginde Elisabeth af Sachsen pantsætter byen og slottet Åbenrå med tilliggende len i birkerne Varnæs, Søderup og Alslev, sognene Kværn og Stenbjerg i Angel, deres rettighed i staden Flensborg samt Sønder-Rangstrups herred, Rise herred og det halve af Barsø til dronning Margrete i en 5-års periode for 3000 mark lybsk.
Kong Eriks og dronning Margretes revers til hertug Erik af Sachsen og hertuginde Elisabeth, grev Klaus' datter, af Holsten, i anledning af pantsættelsen af Åbenrå, Flensborg m.m.
Forlig mellem kong Erik og hertuginde Elisabeth af Slesvig samt grev Henrik af Holsten hvorved kongen tilstedes at beholde Nyhus slot, Flensborg samt Wikes- og Husby-herreder i 5 år fra næstkommende sankt Hansdag som pant. Dronning Margrete tilstedes at beholde Lille Tønder slot med fogderiet, dvs. Tønder herred m.v. Bispen af Slesvig erholder Svavsted og Stubbe, og hertuginden og greven får Als, Ærø og Sundeved m.v.
Traktat mellem kong Erik, hertuginde Elisabeth af Slesvig og hendes børn, samt grev Henrik af Holsten om en 5-årig fred.
Biskop Johan af Slesvig og adskillige ridderes og væbneres vidnesbyrd om, at hertuginde Elisabeth af Slesvig og grev Henrik af Holsten samt biskoppen af Osnabrück havde indrømmet kong Erik og dronning Margrete at beholde Nyhus slot med Flensborg, Vis- og Husby-herreder i en 5-årig periode fra næstkommende sankt Hansdag, samt Tønder slot med fogderiet, Tønder-, Slogs-, Højer-, Horsbøl-, Bøking-, Viriks-, Beltring-, Pelworm-, og Før Østerherred, Sild, Ejdersted, Everskøb og Udholm i så lang tid, som brevene anviser.
Klaus von Vitzen erkender at have lånt 1000 lybske mark af dronning Margrete.
De flanderske stæder sender de preussiske en afskrift af deres brev af samme dato til de forskellige korporationer, heriblandt Skånefarerne.
Hansestædernes udsendinge meddeler rådet i Danzig og i de andre preussiske stæder, at de bl.a. har forhandlet angående mange fortrædeligheder og besværligheder for den tyske hanses købmand ved Skåne, således som de højlydt og heftigt beklager.
Hertuginde Elisabet af Slesvig og grev Henrik af Slesvig kundgør, at de accepterer voldgiftskendelsen (cf. foregående nr.)
Willem van der Linden kvitterer for modtagelsen af 192 mark lybsk, som han har oppebåret af dronning Margrete.
Tord Röriksson Bonde erkender, at et angreb i Narva for tre år siden er sket på hans befaling.
Kong Erik, der har ladet bygge et slot i Visby på Gotland, bekræfter stadens privilegier, og bestemmer retsforholdet mellem stad og slot.
Reces vedtaget af rådene i Lübeck, Hamburg og Lüneburg om fælles møntfod.
Kong Erik lover hertug Ulrich af Mecklenburg, der har forpligtet sig til hans og dronning Margretes tjeneste, 500 mark stralsundsk årlig.
Hertug Vartislav af Stettin anerkender Predbjørn Podebusks salg af gods ved Streu på Rügen til biskop Peder af Roskilde og tilsiger sin beskyttelse så længe godset hører under biskoppen eller dennes efterfølgere.
Hanseudsendingene i Wismar meddeler Hansestæderne, at der er indløbet adskillige klager fra de hanseatiske købmænd og stæder, om hvordan den samme købmand i mange lande er blevet forurettet svært og smerteligt på trods af deres privilegier med strandhugst, med dårlig mønt og mange andre sager; og hvordan han fremdeles bliver skadet på liv og gods både til vands og til lands af alle og enhver i England, i Skåne og andre steder på trods af deres privilegier på alle mådert, så at vi frygter, der ikke kan foranstaltes nogen forholdsregler eller forordninger herimod, og at Hansen vil gå til grunde, hvilket dog vil være til fordærvelig skade overalt, så vi bliver nødt til at forsøge, om vi kan afvende det. Derfor anmoder man indstændigt hansestæderne om at deltage i et kommende møde i Lüneburg d. 10. april angående disse forhold.
Hertug Ulrich af Stargard og Rostock tilsiger kong Erik og dronning Margrete sin hjælp i form af 100 bevæbnede mænd, for hvilke kongen og dronningen skal betale 500 lødige mark i kvartalet.
Hertug Vartislav af Stettin tilsiger kong Erik og dronning Margrete sin hjælp i form af 10 bevæbnede mænd, for hvilke kongen og dronningen skal betale 500 lødige mark i kvartalet.
Hertugerne Otto og Kasimir af Stettin tilsiger kong Erik og dronning Margrete deres hjælp i form af 100 bevæbnede mænd, for hvilke kongen og dronningen skal betale 500 lødige mark i kvartalet.
Hertug Johan d. Yngre af Mecklenburg tilsiger kong Erik og dronning Margrete sin hjælp i form af 100 bevæbnede mænd, for hvilke kongen og dronningen skal betale 500 lødige mark i kvartalet.
Hertug Johan af Mecklenburg erkender at skylde dronning Margrete 500 lødige mark
Hertug Vartislav af Stettin tilsiger dronning Margrete og kong Erik sin støtte og låner 4000 mark stralsundsk.
Hertug Vartislav af Stettin erkender at skylde 500 lødige mark til dronning Margrete, som kan vælge at lade sig betale tilbage med 100 bevæbnede mænds tjeneste i et kvartal.
Herman Schrydde løser fem riddere og en væbner fra det løfte, de havde givet til denne på grev Henrik af Holstens vegne.
Anders Martinssons med fleres gældsbrev til Albrecht Lippe, borger i Lübeck.
Kristian Frellevsen oplader to åbne breve, som hertug Henrik af Slesvig har beseglet, til Henneke Limbek.
Hertug Erik af Sachsen kvitterer Albrecht v. d. Lippe for 100 lødige mark, som denne har udredt på kong Eriks vegne som betaling for hertugens tjeneste.
Hertug Erik af Saksen og hertuginde Elisabeth kvitterer Albrecht von der Lippe, der på dronning Margretes vegne har betalt en restgæld på 800 mark lybsk.
Dronning Margrete og kong Erik anmoder de fra Hansestædernes i Lyneborg forsamlede sendebude om at have tillid til den af dem udsendte kapellan, hr. Herman.
Rådmændene i Stettin meddeler samme i Reval angående Stettiner-borgeren Hans Dukers salg af et skib, som denne havde solgt til Lorenz og Mikkel Lassen i København, at skibet er genoverdaget Hans Duker.
Borgmestre og rådmænd i Stralsund løser landsbyerne Hagen og Zirkow ved Streu til Biskop Peder af Roskilde for 400 mark sundensisk, som således slås af den sum på 5000 mark sundensisk, som Predbjørn Podebusk havde tilsagt for køb af gods, der indbefattede disse to landsbyer.
Ridderne Predbjørn Podebusk, Wedeke Buggenhagen og Fikke v. Vitzen kundgør en med 10 navngivne skippere indgået overenskomst angående chartringen af deres skibe til kong Erik og dronning Margrete.
Byen Flensborgs beretning til dronning Margrete om en injuriesag mellem Konrad Martens og Jesper Stubbestorp, der havde kaldt hin en forræder.
Kong Erik af Pommern giver Lüneburgs borgere ret til at handle på sine riger, da de ikke støtter deres landeherrer, hertug Bernhard og hertug Henrik.
Den tyske købmand i Brügge bevidner, at de varer, som Everd v. Meghen havde sejlet til Skåne for at de skulle sejles videre til Livland var købt kontant og ikke på kredit.
Hertug Ulrich af Mecklenburgs voldgiftskendelse i stridighederne mellem kong Erik og dronning Margrete på den ene side, og hertug Henrik af Braunschweig og hans søster hertuginde Elisabeth på den anden side angående en treårig fred.
Hertug Ulrich af Mecklenburg erklærer, at dronning Margrete på sin søns vegne mødte og bød sig til rette, da han mæglede ved Flensborg, men ikke hertug Henrik af Braunschweig eller dennes onkel.
Henrik Vos, ridder, kvitterer for den betaling, han har modtaget for sin tjeneste for kong Erik og Dronning Margrete af Danmark, og tilsiger yderligere tjeneste.
Fikke Stralendorp, væbner, kvitterer for den betaling, han har modtaget for sin tjeneste for kong Erik og dronning Margrete af Danmark, og tilsiger yderligere tjeneste.
Kong Erik erkender at han har overdraget Hans Grüter, borger i Lübeck, en del af sin søster Katrines medgift, som han endnu skyldte sin svoger, hertug Johan af Bayern, pfalzgreve ved Rhinen.
Johan af Mecklenburg kvitterer for modtagelsen af 500 mark, som kong Erik var ham skyldig.
Pärnau meddeler Reval, at kongen (Erik) af Danmark har skrevet, at ingen skal sejle ud for ikke at lide skade.
Detlev Wensyn, hr. Detlev v. Ahlefeldt og Wippert Wensyn, væbner, stiller garanti for betalingen af den gæld på 88 mark penninge, som Otto Sested har til brødrene Dietrich og Heinrich Blome.
Ivan Bryske, ridder, kundgør, at al den uvilje og strid, der har været imellem ham og Adolf v. d. Heyde indtil denne dag, er fuldkommen bilagt ved mægling af hr. Tidemann Steen og hr. Hermann Poling, borgmestre i Lübeck, hr. Johann Schonenberg og hr. Heinrich Melberg, rådsherrer i Lübeck, samt begge parters gode venner, nemlig hr. Johann Tiesenhausen, ridder, og Heinrich Crumvote på Ivan Bryskes vegne og hr. Heinrich Schenkenberg og Johann Nienborg på Adolf v. d. Heydes vegne.
Grev Heinrich af Holsten erklærer, at han, fordi han ved Guds nåde er blevet udvalgt til timelig ære og herredømme, har fået til opgave at hjælpe og beskytte dem, som måtte have brug for det. Af den årsag tilstår han de gejstlige herrer i Bordesholm kloster forskellige rettigheder i landsbyen Lope som hjælp og understøttelse, fordi de har vendt sig bort fra timelig vellyst og søgt beskyttelse under Herrens hænder, på betingelse af sjælemesser for hans afdøde brødre hertug Gerhard af Slesvig og grev Albrecht af Holsten samt ham selv, når han er død. Imellem vidnerne er Hermann v. Büren, præst i Burg på Femern.
Gereke Woghenssoen, borger i Haderslev, sværger borgmestrene og rådmændene i hansestaden Lübeck orfejde (dvs. edeligt løfte om en fejdes ophør). Orfejden medbesegles af syv borgere i Haderslev.
Hertug Wartislaw af Stettin, fyrste til Rügen, skænker sin arv og del i møllen ved Goltze på Rügen til Peder (Jensen (Lodehat)), biskop i Roskilde, og dennes efterkommere i bispeembedet i Roskilde til evigt eje.
Hansereces: stæderne forhandler med kong Erik om brud på deres privilegier, som de i den anledning forsøger at få stadfæstet.
Hertug Heinrich af Braunschweigs klagepunkter mod kong Erik 7. af Pommern.1) Fru Kristine til Sandholt har taget 60 mark og to pund penge fra Heinrich Bodeker.2) Lyder Rantzau har taget varer fra Meyenrise (?) til en værdi af 200 mark.3) Hr. Berneke Skinkel tog et skib fra Heinrich Toden på Femernsund med varer til en værdi af 200 mark inden for fredsperioden.4) Hr. Berneke Skinkel har hindret fru Abele v. Buchwald i at få godset Harritslev og byen Bogense. Fru Abele v. Buchwald har været hos dronning Margrete angående denne sag, men dronningen har ikke hjulpet hende. Endvidere har hertug Gerhard og grev Albrecht skrevet om sagen på hendes vegne, men de har heller ikke kunnet bilægge striden, og skaden herfor beløber sig til over 1000 mark.5) Lydeke v. Buchwald, hans far og hans venner, som var i kong Håkons tjeneste, har også lidt skade. Således har Lydeke v. Buchwalds far grundet sin krigsdeltagelse haft skader for 800 mark. Han har tit og ofte beklaget sig til dronning Margrete desangående, men hun har hele tiden forhalet sagen.6) To af Detlef Hertes farbrors knægte er blevet slået ihjel i lenet Ravnsborg af bønder fra Stokkemarke, og Lyder Lydersen (Kabel) har frataget dem deres gods, både heste og ejendele, til en værdi af 300 mark.7) Walstorp har taget 60 heste fra sin farbror til en værdi af 300 mark lybsk.8) Fra hr. Sivert Dosenrode har de taget ni okser til en værdi af 45 mark.9) De har taget 30 mark i skat af hr. Erik Krummediges folk og to okser til en værdi af 10 mark og en hest til en værdi af 10 mark.10) Lyder Limbek har fanget hr. Eriks stakkels folk i Slogs herred, og han har taget deres gods til en værdi af 400 mark fra dem.11) Klaus Limbek og hr. Bjørn er sammen med flensborgerne redet hen til hr. Eriks gods, hvor de har taget ejendele fra ham og hans stakkels folk til en værdi af 1000 mark.12) Da hr. Lars Heest skulle give slottet Nyhus fra sig, fandt han en høvedsmands svend på en stjålen hest tilhørende Lars Heest selv til en værdi af 20 mark, men Lars Heest kunne ikke få denne hest tilbage.13) Efter Lars Heest havde givet slottet Nyhus tilbage til kong Erik, tog de alt, hvad Lars Heest havde på slottet Nyhus, og hertug Heinrichs søsters børn har måttet løskøbe ejendelene for 400 mark.14) Lars Heests hingst til en værdi af 200 mark er blevet bortført, og den er nu i en høvedsmands besiddelse. Den svend, som bortførte hingsten, har siden fået husly på Nyhus slot.15) Klaus Limbek, som er en af kong Eriks svende og råder, mener at have vundet Sønderborg, som er hertug Heinrichs søsters livgeding.16) Kong Eriks høvedsmænd har uretmæssigt fordrevet hertug Heinrichs søsters børns mand Henneke Dosenrode. I den forbindelse har Dosenrode lidt skade for omkring 1000 mark.17) Kong Eriks høvedsmænd har jaget en svend, nemlig hr. Reimer Sested, bort, og i den forbindelse er der blevet taget 200 mark i rede penge fra ham.18) Hr. Sivert Dosenrode har mundtligt aftalt med kong Erik, at han skulle give hertug Heinrichs søster 300 mark af byen Flensborg, som var hendes livgeding, men nu har kong Erik indtaget byen, og hun får intet deraf.19) Hr. Niels Iversen (Rosenkrantz) og dennes foged Schack Sested har inden for fredsperioden taget Niels Iversens gods til en værdi af 60 mark.20) Hr. Sven Nilsson (Sture) har erobret landet Ærø fra hertug Heinrichs søsters børn inden for fredsperioden, inden kong Erik havde sendt sit fejdebrev, og på den måde har han skadet hertug Heinrichs søsters børn og deres stakkels folk på Ærø for over 10000 mark.21) Hr. Sven og hr. Bjørn og deres tjenere har frataget borgere i Sønderborg deres skibe, korn og ejendele inden for fredsperioden, hvorved de har skadet dem for over 300 mark.22) Hr. Gerhard, præst i Hakenberg, og Otto Skinkel og deres folk har mistet korn og spæk til en værdi af 16 mark samt 16 svin til en værdi af 16 mark.23) Otto Stures folk har lidt skade, f.eks. mistede Peter Kok omkring 30 mark.24) Peter Stures folk har også lidt skade.25) Fru Sophie Stampes, hendes børn og folk har mistet 16 køer til en værdi af 32 mark. Desuden er der blevet taget korn fra hendes gård til en værdi af 40 mark. Desuden har hun mistet sine svin og gebyrerne for tilladelsen til at holde svin ("mastghelt") i hendes egne skove til en værdi af 100 mark. Desuden er hendes såsæd til en værdi af 40 mark blevet skadet. Dette gjorde hr. Anders Jeppesen. Endelig har de taget et skib fra hende til en værdi af 24 mark.26) Hr. Otto, hr. Tønne og deres venner har fået taget deres heste i fredsperioden til en værdi af 600 mark. Da de krævede dem tilbage, fik de lovning på det, men det er ikke sket. Desuden er deres ejendele, svin og får blevet taget fra dem til en værdi af 100 mark. Ligeledes har hertug Heinrich mistet 20 ørtug havre, og de har slået hans svende.27) Hr. Lars Heest har lidt skade for 1000 mark, og han har endnu ikke fået kompensation herfor.28) Klaus Skinkel har taget indtægterne af Klaus Sesteds gods svarende til 60 mark, og han har skadet godset for omkring 100 mark.29) Berneke Skinkel og hans folk har taget indtægterne af Lyder Pedersens gods svarende til 40 mark, og de har skadet det for 40 mark.30) Hr. Skarpenbergs svende har taget hr. Erik Krummediges folk til fange og holder dem stadig fanget, og de har taget 12 engelske skilling fra ham samt en øre havre.31) Længe inden der blev krig, fik hr. Erik Krummedige frataget to huse i Flensborg, og han har ikke fået dem tilbage endnu.32) Fru Anne v. Ahlefeldt til Søgård har lidt skade grundet brand og tyveri. Skaden beløber sig til 1000 lødige mark. Skaden er blevet påført hende af hr. Svend, hr. Otto Pyracin og Klaus Bondesen (Friis) samt af de folk, som plejer at ligge i Åbenrå.
Kong Erik 7. af Pommerns klageskrift omhandlende de skader, som holstenerne har påført kongens mænd. Klageskriftet indeholder følgende punkter:1) Hr. Morten Jensen (Gyrstinges) væbner ved navn Mathias er blevet taget til fange. Endvidere er han blevet frarøvet tre heste til en samlet værdi af 60 mark.2) Jens Skytte er blevet frarøvet en hest uden for Flensborg.3) Hr. Morten Jensen (Gyrstinges) væbner ved navn Jens er blevet taget til fange. Endvidere er han blevet frarøvet en hest til en værdi af 24 mark.4) Hr. Morten Jensen (Gyrstinges) væbner ved navn Mads er blevet taget til fange. Endvidere er han blevet frarøvet en hest til en værdi af 30 mark.5) Claus Bondesen, Markvard Breide og Herman Sletzen er blevet frarøvet alt deres gods i landsbyen Skelde.6) Kong Eriks borgere i Flensborg og kongens mænd er blevet frarøvet ni laster sild ved Eckernförde.7) Hr. Otto v. d. Knope og hr. Eiler Rønnow er blevet frarøvet alt, hvad de ejer i landet Holsten. Dette beløber sig til 300 mark.8) Hr. Reimer Sested er blevet frarøvet en hest.9) Hr. Erik (Segebodsen) Krummedige er blevet frarøvet hele sognet Schenefeld, som han ellers havde modtaget af de holstenske herrer.10) Hr. Sven Stures væbner er blevet taget til fange.11) En af kongens bønder er blevet frarøvet en hest til en værdi af 12 mark.
Hertug Heinrich af Braunschweig-Lüneburg skriver til rådet i Lübeck om sit forhold til kong Erik af Danmark.
Overenskomst mæglet af hertug Vartislav af Stettin, fyrste til Rügen, imellem kong Erik 7. af Pommern på den ene side og hertug Heinrich af Braunschweig på de slesvigske hertugers vegne på den anden side angående de fanger, som er blevet taget på begge sider.Ifølge overenskomsten skal en udlevering af fangerne på begge sider finde sted dels i Flensborg, dels i Gottorp.Endvidere bestemmes det i overenskomsten, at der skal holdes et møde den 25. november 1413 i Flensborg, hvor man skal drøfte spørgsmålet om skader og fredsbrud. På dette tidspunkt skal alle fanger være løsladt.
Kong Erik 7. af Pommern tager ridderne Johann Tiesenhausen og Peter Tiesenhausen, brødre, under sin beskyttelse som sine svende og tjenere.
Hertug Heinrich af Slesvig og grev Heinrich af Holsten sælger områderne og landsbyerne Moisling, Niendorf og Reecke i sognet Genin til Helligåndshuset i Lübeck for 1000 mark med forbehold for tilbagekøb efter otte år. Såfremt hertug Heinrich og grev Heinrich efter otte år ønsker at købe de nævnte områder og landsbyer tilbage, skal de et år i forvejen bekendtgøre dette. Derefter skal de i Lübeck inden for syv dage efter mortensdag betale 1000 mark til Helligåndshuset i Lübeck. Såfremt Helligåndshuset i Lübeck har bygget noget i de førskrevne områder og landsbyer, forpligter hertug Heinrich og grev Heinrich sig til at yde kompensation herfor ud over hovedsummen på 1000 mark.Såfremt de førnævnte landsbyer bliver afvundet Helligåndshuset i Lübeck ved retten, skal hertug Heinrich og grev Heinrich sammen med deres garanter, nemlig ridderne Herding Stake og Detlev Rixtorp samt væbnerne Otto Schlamerstorp, Lydeke v. Buchwald, Henneke Ratlow, Henneke Tralow, Lyder Heest, Detlev v. Buchwald, Johann Hummersbüttel og Marquard v. Siggem, ride til Lübeck, lige så snart det bliver forkyndt dem, og de må ikke drage ud af Lübeck, førend de har betalt de førnævnte 1000 mark til Helligåndshuset i Lübeck.Såfremt en af garanterne dør, skal hertug Heinrich, grev Heinrich og de resterende garanter indsætte en ny i den dødes sted inden for fire uger efter dødsfaldet, såfremt Helligåndshuset i Lübeck kræver det af hertug Heinrich og grev Heinrich.
Arnold Poleman fra Stralsund kvitterer på egne og Hans Goldewitz' vegne kong Erik 7. af Pommern for udbetalingen af forskellige pengesummer svarende til 4000 rhinske gylden. Arnold Poleman og Hans Goldewitz har modtaget 2437 ½ lybske mark af hr. Aksel Pedersen (Thott), ridder, samt 1000 stralsundske mark, 100 lødige mark og 45 lybske skillinge af hr. Anders Mortensen, borgmester i Malmø.Endelig har Arnold Poleman og Hans Goldewitz modtaget 2000 lybske mark af kong Eriks tjener Jens Jakobsen.
Hertug Ulrich af Mecklenburg kvitterer kong Erik 7. af Pommern for dette års udbetaling af 500 mark stralsundsk i overensstemmelse med kong Eriks erklæring desangående (). Udbetalingen af de 500 mark stralsundsk fandt sted mortensdag 1413 i toldhuset på Skanør.
Ridderen Heinrich v. Ahlefeld og væbnerne Iwan Pogwisch, Otto Schinkel, Johann Molteke og Heinrich Rantzau erklærer, at de har udsonet sig med rådet i Lübeck.Personerne Drewes Mund, Gottschalk v. d. Horne og Marquard v. d. Hagen er imidlertid ikke omfattet af sonen.Derudover fastsættes det, at lübeckerne stadig kan lægge sag an mod brevudstedernes hjælpere, såfremt lübeckerne har udeståender med dem.Endelig henvises sagen om sørøveri til et særudvalg bestående af begge parters forhandlere.
Bertold Rønnow og Henneke Kreyge Rønnow, væbnere, sælger med hertug Heinrich af Slesvig og grev Heinrich af Holstens samtykke () landsbyerne Lebatz og Borne i sognet Pronstorf med alle tilliggender til hr. Peter v. d. Linden, præst i Lübeck, til evigt eje for 500 lybske mark.I forlængelse heraf meddeler Bertold Rønnow og Henneke Kreyge Rønnow, at de har betalt 300 lybske mark til klostret i Segeberg, som klostret havde til gode i de to landsbyer.Desuden meddeler Bertold Rønnow og Henneke Kreyge Rønnow, at de sidste 200 lybske mark er gået ind i Bertold Rønnows søsters medgift.Endelig meddeles det, at hr. Peter v. d. Linden har tilstået Bertold Rønnow og Henneke Kreyge Rønnow, at de til enhver tid kan tilbagekøbe de to landsbyer, såfremt de i Lübeck til kyndelmisse betaler 500 lybske mark til salgsdokumenternes ejer.
Hertug Heinrich af Slesvig og grev Heinrich af Holsten bekræfter væbnerne Bertold Rønnow og Henneke Kreyge Rønnows salg af landsbyerne Lebatz og Borne i sognet Pronstorf med alle tilliggender til hr. Peter v. d. Linden, præst i Lübeck (jf. ).I forlængelse heraf meddeles det, at hr. Peter v. d. Linden har tilstået Bertold Rønnow og Henneke Kreyge Rønnow, at de til enhver tid kan tilbagekøbe de to landsbyer, såfremt de i Lübeck til kyndelmisse betaler 500 lybske mark til salgsdokumenternes ejer.
Heinrich 3., greve af Holsten, beder byen Kiel om at sende ham så mange bevæbnede mænd som muligt, da han har i sinde at undsætte Fresenborg ved Gottorp, som belejres af kong Erik 7. af Pommerns styrker.
Alliance imellem Lübeck, Hamburg, Holsten, hertugdømmet Slesvig og Erich af Sachsen.
Olof Thomasson kvitterer for de 40 mark i rigask mønt, som rådet i Reval på vegne af hanseforbundet har betalt til ham for de sidste 12 års leje af Gotenhof i Novgorod.Endvidere udlejer Olof Thomasson på landet Gotlands vegne atter Gotenhof til hanseforbundet for en tiårig periode. Lejen beløber sig til fem mark sølv i gotlandsk mønt pr. år.
Orfejde udstedt til byen Lübeck af Åge Pedersen kaldet Vrese, født i Malmø, som havde siddet fængslet i Lübeck for sørøveri.For orfejden garanterer Berhard v. Plessen, ridder, og Johann Cloet.
Rådmænd og indbyggere i de tre lande Ejdersted, Everschop og Udholm lover Heinrich 4., Adolf 8. og Gerhard 7., hertuger af Slesvig, troskab og lydighed og forpligter sig til ikke at indgå fred med nogen, især ikke med Ditmarsken, uden hertugernes tilladelse.
Rikwan Johansen, borger i Landskrona, skøder en gård i Landskrona til Vinold Brokman, præst i Lund.
Ellen Jensdatter, enke efter Gotzik Tinhuus (Skinkel), giver og skøder en gård i Nørre Vilstrup, kaldet Helvede, til kapitlet i Haderslev.
Heinrich 3., greve af Holsten, advarer borgerne i Kiel om, at kong Erik 7. af Pommern påtænker at angribe byen.
Rådet i Visby skriver til Johann Stoltevot, borgmester i Reval, om opkrævningen af nogle penge.
Skrå for skrædderne i Slesvig by givet af rådet i Slesvig.1) Hvis man vil udøve skræddergerningen, skal man forkynde dette for lavets oldermænd tre gange, nemlig til sankthans, derefter om mandagen efter mikkelsdag og endelig til jul. Desuden skal man være ægtefødt, man skal have et ubesmittet rygte, og ligeså skal ens hustru, såfremt man har eller skal have en hustru.2) Ens formue skal være på mindst to engelske pund, og der må ikke være tale om lån. Endvidere skal man foran oldermændene sy en herreunderkjortel, en herrefrakke med hætte og et par bukser af godt stof. Dette stof skal tilhøre en selv eller en anden, såfremt man ikke selv har godt stof. Såfremt arbejdet udføres tilfredsstillende, er man værdig til at udøve skræddergerningen. Derefter skal man give en halv tønde dansk øl, en skinke og brød for to skilling til optagelsen i lavet. Til byens råd skal man give 12 lybske skilling - både for erhvervet og for borgerskabet. Når oldermændene derefter kræver det, skal man holde en fest for lavet med fire komplette retter, en tønde dansk øl og et pund voks.3) Det er tilladt at pantsætte disse førnævnte beklædningsstykker, men man må ikke rejse ud af byen med sit gods. Såfremt man rejser ud af byen, mister man sit borgerskab og muligheden for at udøve skræddergerningen.4) Hvis man vil arbejde som overskærer, skal man holde en fest for skrædderne, ganske som det er beskrevet ovenfor, og man skal give byens råd 12 lybske skilling - både for erhvervet og for borgerskabet. Hvis man også ønsker at udøve skræddergerningen, så skal man forkynde dette, således som det er beskrevet ovenfor, og holde endnu en fest for lavet samt give rådet i byen seks skilling.5) Såfremt man som skrædder tager en dreng som lærling, skal man give lavet en tønde øl, en skinke, for to skilling brød, smør og ost samt et halvt pund voks.6) Såfremt en skrædder har en søn, som er født i Slesvig by, og som ønsker at udøve skræddergerningen, så skal denne søn være helt fri for at skulle betale gebyrer til lavet.7) Såfremt der opstår splid imellem en skrædder og en lærling, så skal man meddele dette til lavets oldermænd. Disse skal så genforene skrædderen og lærlingen.8) Hvis en lærling går fra sin plads før tid, skal han ikke tjene hos nogen inden for denne by. Såfremt en skrædder antager den pågældende lærling, skal han betale en bøde til lavet, nemlig en tønde øl.9) Hvis en skrædder ikke passer sit arbejde, så der bliver klaget over det, skal oldermændene sammen med to af byens rådmænd afsige dom i sagen.10) Såfremt en skrædder forbryder sig mod reglerne, således at lavet mister anseelse, og således at lavet må forsvare sig over for rådet, skal den pågældende skrædder betale bøde til både lavet og rådet, nemlig en tønde dansk øl til lavet og en tønde wismarsk øl til rådet.11) Såfremt en skrædder lader sin lærling færdiggøre halvfærdigt arbejde, skal skrædderen betale en bøde til rådet på en tønde wismarsk øl til rådet og en bøde til lavet på en tønde dansk øl, så ofte som det sker. Såfremt en skrædder hemmeligt får nogen til at sy for sig, skal han ligeledes betale en bøde til rådet på en tønde wismarsk øl og til lavet på en tønde dansk øl. På den måde vil lavet forhindre, at personer uden tilknytning til lavet - det være sig personer fra byen eller udefra - påtager sig skrædderarbejde i byen. Alt, hvad der er blevet syet på ulovlig vis, tilfalder rådet og lavet.12) Såfremt en velbyrdig person - det være sig en mand eller en kvinde - havde i sinde at gøre det for en person udefra, så skal vedkommende meddele dette til lavet samt erklære over for lavet, at dette skete med deres viden og vilje.13) Til sankthans skal alle medlemmer af lavet mødes og spise og drikke sammen i fællesskab samt deltage i gudstjeneste i domkirken. Såfremt man bliver hjemme, skal man bøde seks penninge, medmindre det sker grundet lovligt forfald. I så fald skal man dog alligevel udrede seks penninge.14) Den yngste i lavet skal sige ja til at deltage i et møde, såfremt vedkommende bliver indkaldt til møde af oldermændene. Såfremt den yngste ikke siger ja til at deltage i mødet, skal vedkommende betale en halv tønde øl og et pund voks i bøde. Den, som ikke kommer til mødet, skal betale en bøde på seks penning. Såfremt vedkommende derefter rider væk, så skal man give vedkommende en bødestraf på en skilling.15) Lavsmøderne skal ikke holdes hjemme hos skrædderne, medmindre som minimum en af de rådmænd, som har ansvar for lavet, deltager i mødet.16) Den, som er yngst i lavet, skal tjene lavet, indtil vedkommende får en afløser. Endvidere skal enhver lærling i lavet fire gange om året betale fire penning til lavskassen. For drenge gælder det, at de skal betale to penning til lavskassen.17) Skulle det ske, at en person i lavet blev syg og fik brug for penge, så skal lavet låne vedkommende et beløb fra lavskassen. Såfremt den syge bliver rask, må vedkommende ikke rejse ud af byen, førend beløbet er betalt tilbage. Skulle det ske, at den syge dør, så har lavet krav på det af den afdødes bo, som svarer til det beløb, som lånet udgjorde. Endelig skal lavet begrave den døde på ærlig vis.18) Lavsmedlemmerne - det være sig en mand eller en kvinde - skal deltage i gudstjeneste for den døde. Hvis ikke de gør det, skal de betale seks penning i bøde. Endvidere skal lavsmedlemmerne selv eller pr. stedfortræder våge over liget. Såfremt de ikke gør det, skal de betale en bøde på seks penning.19) Såfremt en skrædder lokker en andens skræddersvend til sig før tid, skal vedkommende betale en bøde til lavet på en tønde dansk øl.
De hanseatiske købmænd i Novgorod skriver til rådet i Dorpat angående gotlændernes krav om erstatning for omkostningerne ved at have sendt udsendinge til Novgorod i året 1391.
Rådet i Hamburg skriver til rådet i Stralsund, at rådet i Lübeck skriftligt og mundtligt har meddelt rådet i Hamburg, at kong Erik har arresteret nogle borgere fra Lübeck og tilbageholdt deres gods.
Orfejde udstedt til byen Lübeck af Johann Bercken, som har siddet fængslet i Lübeck grundet den fejde, som Lübeck har med kong Erik 7. af Pommern.
Rådet i Visby skriver til de livlandske stæder angående erstatning for de omkostninger, som rådet i Visby har haft ved at sende udsendinge til Novgorod i 1391.
Rådet i Visby beder Johann Stoltevot, borgmester i Reval, og Heinrich v. Telgete, rådmand i Reval, om at medvirke til, at de livlandske stæder udbetaler erstatning til rådet i Visby for de omkostninger, som det har haft ved at have sendt udsendinge til Novgorod i 1391.
Kong Erik af Danmark meddeler købmændene i Riga, Reval og Dorpat, at hans råd har været i Lübeck for at mægle i striden mellem det gamle og det nye råd. Derpå er han af det nye råds sendebude i Konstanz blevet beskyldt for at ville indtage Lübeck, hvorfor han nu har erklæret Lübeck krig, og han ønsker i den forbindelse, at købmændende i de førnævnte stæder afbryder kontakten med Lübeck.
Johann 2., hertug af Mecklenburg, erklærer, at kong Erik 7. af Pommern har betalt ham 1000 stralsundske mark over to år, dvs. 500 mark i 1414 og 500 mark i 1415.
Orfejde udstedt til byen Lübeck af Peterken tor Borch, der som Heinrich Geferdes tjener hjalp med at fange og forråde de lybske borgere i Skåne.
Heinrich 4., hertug af Slesvig, og Heinrich 3., greve af Holsten, bekræfter, at der er blevet sluttet et forlig imellem dem vedrørende arven efter deres slægtning Anna af Mecklenburg, enke efter Adolf 7., greve af Holsten.
Hr. Erik (Segebodsen) Krummedige (til Rundtoft), ridder og drost i Sønderjylland, kvitterer over for borgmestre og rådmænd i Århus for modtagelsen af mel og malt.
Peder (Jensen (Lodehat)), biskop i Roskilde, Navne (Jensen (Gyrsting)), biskop i Västerås, Hans, greve af Naugard og herre til Eberstein, m.fl. bevidner, at de 2. januar 1416 har set et brev udstedt 26. februar 1364 i Rødby på Lolland af Adolf 7., greve af Holsten-Plön, i hvilket grev Adolf erklærer at have modtaget landet Femern som len af kong Valdemar 4. Atterdag, og at han er forpligtet til at tjene kongen og riget med 50 hjelme samt bistå disse i forholdet til andre fyrster og til hansestæderne.
Michael Küchmeister (v. Sternberg), højmester for Den Tyske Orden, skriver til sine udsendinge ved koncilet i Konstanz vedrørende truslen fra kong Erik 7. af Pommern.Højmesteren meddeler, at kong Erik 7. af Pommern har indledt en krig mod Lübeck, indgået et forbund med kong Vladislav 2. af Polen og hertug Witold af Litauen og nu truer Den Tyske Orden. Derfor anmoder højmesteren sine udsendinge om at opfordre den romerske konge Sigismund til - som om af sig selv - at tilskynde kong Erik til at være venligtsindet mod Den Tyske Orden. Opfordingen til kong Sigismund skal ifølge højmesteren fremsættes af udsendingene på en venlig måde og ikke i form af en klage over kong Erik. I det hele taget må kong Erik ikke få fornemmelse af, at højmesteren står bag dette forehavende.
Rådet i Wismar skriver til rådet i Lübeck angående nogle sørøvere, som hr. Ivan Bryske har fanget.
Eghard Hake (til Rogesdorf), væbner, forsoner sig med byen Lübeck, efter at han sammen med sine medhjælpere er kommet til at røve noget lybsk gods. Dette er sket under de holstenske herrers krig mod Danmark, Sverige og Norge, da Eghard Hake på holstensk side røvede til søs fra indbyggerne i de tre riger.
Det nye råd i Lübeck underkaster sig med bevilling fra stadens borgerskab stæderne Hamburg, Rostock, Stralsund, Lüneburg, Wismar, Stettin og Greifswalds afgørelse i striden med kong Erik af Danmark.
Vereslaf Bonow sælger alt sit gods i Ralswiek på Rügen til Peder (Jensen Lodehat), biskop i Roskilde, og kapitlet i Roskilde for 200 stralsundske mark.
Rådet i Lübeck underkaster sig i stridighederne med kong Erik 7. af Pommern en voldgift ved borgmestrene og rådmændene i hansestæderne Hamburg, Rostock, Stralsund, Lüneburg, Wismar, Stettin og Greifswald.
De stralsundske rådsudsendinge Simon v. Urden, Johann Burow og Arnd Brandenborch beder kong Erik 7. af Pommern om at udstede et lejdebrev til udsendingene fra det nye råd i Lübeck, som hidtil er blevet forhindret i at sejle ud grundet vind og vejr.
Kong Erik 7. af Pommern genbekræfter over for de stralsundske rådsudsendinge Simon v. Urden, Johann Burow og Arnd Brandenborch det frie lejde, som han tidligere har givet udsendingene fra det nye råd i Lübeck, eftersom disse udsendinge grundet vind og vejr endnu ikke har haft mulighed for at sejle ud.
Hansereces: forhandlinger imellem hanseatiske rådsudsendinge på den ene side og kong Erik af Pommern og dennes råd på den anden i sagen om den af fire lübeckere angiveligt fremførte bagvaskelse af kong Erik.
Peter de Volme skriver til rådet i Reval.I dette brev omtaler han bl.a. vanskelighederne ved at sejle igennem Øresund samt et rygte om, at holstenerne og lübeckerne allerede har angrebet og raseret kong Erik 7. af Pommerns lande.
Stralsunds rådssendebude til deres råd: kong Erik har tilbudt at indløse kong Sigismunds pantebrev, hvorved det nye råd i Lübeck var blevet anerkendt af denne.
De af kong Erik af Pommern løsladte lybske borgere yder garanti til de stæder, der har kautioneret for dem.
Hansestædernes rådssendebude forpligter sig over for kong Erik til at overdrage navngivne lybske borgere til fangenskab i Lund den 24. maj eller at betale løsepenge for disse borgere 4 uger senere på Helsingborg slot.
Rådet i Stralsund sender vedhæftet en skrivelse fra hansestædernes sendebude, som var forsamlede i København den 19. april, og beretter, at såvel danske som holstenske krigsfolk er stået til søs.
Rådet i Riga skriver til rådet i Dorpat, at det ikke vil lade skibe sejle igennem Øresund, førend det har modtaget oplysninger om, hvorledes forholdene er i samt hinsides Øresund.
Hansereces: beretning om forhandlinger med kong Erik angående forholdsregler over for det lybske oprørsråds 4 medlemmer, der angiveligt skulle have bagtalt ham i Konstanz.
Rådet i Dorpat skriver til rådet i Reval.I nærværende brev nævner rådet i Dorpat, at de hanseatiske rådsudsendinge, som netop har været til møde i København, har sendt et brev til de livlandske stæder vedrørende handlen med Novgorod og sejladsen på floden Neva.
Den livlandske ordensmester skriver til rådet i Reval.I nærværende brev opfordrer han rådet i Reval til på hans vegne at forbyde rugudførsel igennem Øresund.
Johannes Ochmann, biskop i Reval, meddeler den livlandske ordensmester, at kong Erik 7. af Pommern skal have sagt, at han vil angribe Livland, når han har fået et forlig i stand med holstenerne.
Forlig imellem rådet og borgerskabet i Lübeck mæglet af udsendinge fra hansestæderne Hamburg, Rostock, Stralsund, Lüneburg, Wismar, Stettin og Greifswald, på den romerske konge Sigismunds befaling og for bl.a. kong Erik 7. af Pommerns skyld.
De forsamlede rådssendebude skriver til kong Erik, at de er rede til at møde ham, og at de vil tage udsendinge fra kong Sigismund med sig.
Rådet i Dorpat skriver til rådet i Reval.I brevet beder rådet i Dorpat rådet i Reval om at sende et brev, som er vedhæftet nærværende brev, til rådet i Visby.
Rådet i Dorpat opfordrer rådet i Reval til at advare de skippere, som vil sejle igennem Øresund, om, at Vesterhavet ikke er sikkert grundet tilstedeværelsen af engelske og genovesiske krigsskibe.
Særskilt beretning om de hanseatiske rådssendebudes forhandlinger ved Lollands albue med kong Erik angående den angivelige bagtalelse af denne i Konstanz.
Rådssendebude skriver til kong Erik og beder om et heldigt udfald af de forestående forhandlinger.
Fortegnelse over det, som kong Erik har bevilliget, erstattet eller udleveret af de lybske købmænds beslaglagte gods i Skåne.
Bestemmelser for udsoningen, som 4 medlemmer af det nye råd skulle yde for deres bagtalelse af kong Erik i Konstanz.
Hansereces: beretning om kong Eriks krav på hertugdømmet Slesvig og det lybske diplomatis forsøg på at mægle imellem kongen og de holstenske grever.
Fru Abel, enke efter Gert v. d. Herberge, kvitterer for modtagelsen af de 100 lybske mark, som hr. Reimer Sested skyldte hende.I forlængelse heraf erklærer fru Abel hr. Erik (Segebodsen) Krummedige, hr. Otto Sested, hr. Lyder Storm, hr. Siverd Sested og hr. Otto v. d. Knape samt væbneren Siverd Limbek for kvit, ledig og løs, eftersom de havde stillet garanti for Reimer Sesteds lån.
De hanseatiske rådsudsendinge, som befinder sig i Lübeck, giver rådet i Reval oplysninger om de vanskelige handelsforhold i Norge, hvorover der allerede var blevet klaget på de hanseatiske rådsudsendinges seneste møde, som blev afholdt i København.