Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 25. november 1405, i hvilket fire riddere, en væbner, samt borgmestre fra Lübeck, Hamburg, Rostock og Stralsund meddeler højmesteren for den tyske orden, at kong Albrecht, hertug af Mecklenburg, har sluttet overenskomst med dronning Margrete om Gotland.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 1. februar 1406, hvorved kong Erik 7. af Pommern erklærer, at hr. Svend Udsen, ridder, og hr. Stig Andersen (Hvide), væbner, på rettertinget har skødet gården og borgen Tordrup og Tordrup fang med alle tilliggender til ridderen hr. Mogens (Pedersen) Munk på dronning Margretes vegne.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 1. februar 1406, hvorved kong Erik 7. af Pommern erklærer, at hr. Peder Nielsen (Gyldenstierne) af Ågård, ridder, på rettertinget har indrømmet ingen ret at have til Tordrup og Tordrup fang.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 10. februar 1406, hvorved hr. Svend Udsen og hans hustru Kristine Andersdatter (Hvide) stadfæster det skøde, som fru Kristines fader, hr. Anders Uffesen (Hvide), havde givet kong Valdemar 4. Atterdag på den befæstede gård Tordrup med tilliggende gods i Galten og Hovlbjerg herreder.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 11. februar 1406, hvorved Hr. Peder Nielsen (Gyldenstierne) af Ågård udveksler breve angående købet af gården Tordrup m.m. gods i Nørrejylland, med hr. Svend Udsen, der ikke kunne hjemle ham godset, eftersom hr. Svends svigerfar, hr. Anders Uffesen (Hvide), tidligere havde skødet det til kong Valdemar 4. Atterdag og fået betaling derfor.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 11. februar 1406, hvorved Stig Andersen (Hvide), væbner, stadfæster det skøde, som hans fader hr. Anders Uffesen (Hvide) havde givet kong Valdemar 4. Atterdag på gården Tordrup, og oplader gården med tilliggende gods til dronning Margrete.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 15. maj 1406, hvorved kong Erik 7. af Pommern erklærer, at der på kongens retterting er afsagt kendelse om, at vandmøllen ved Sundby i Thy tilhører kronen, og at biskop Peder af Børglum for sin broders hustru, Peder Høg, Niels Strangesen og fru Ide til Asdal har tilskødet deres ret til dronning Margrete.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 14. august 1406, hvorved kong Erik 7. af Pommern erklærer, at Niels, kaldet Lange Krag, på rettertinget har skødet dronning Margrete de tre gårde i Ånum, han havde fravundet fru Elisabeth, enke efter Jon Jakobsen

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på to breve.I det første fra 23. august 1406 erklærer kong Erik 7. af Pommern, at ridderen hr. Bjørn Svendsen af Blegind på rettertinget har skødet Uregård til dronning Margrete.I det andet fra 6. september 1406 afhænder og skøder hr. Bjørn Svendsen Uregård i Tistrup sogn i Vardesyssel til dronning Margrete.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på tre breve. I det første fra 6. september 1406 erklærer kong Erik 7. af Pommern, at Mogens Villadsen og hans hustru Gro på rettertinget har skødet dronning Margrete hovedgården Skårup samt gods i Fårtoft, Torsted, Malle og Sennels.I det andet fra 11. september 1406 erkender Peder Mortensen, Palle Kirt og Tage Nielsen, at dronning Margrete med rette har indløst det gods, de havde i pant af Mogens Villadsen og hans hustru Gro, Geverd Berlins datter, og af Jakob Kirt samt Geverd Berlin, hvilket er forskelligt gods i Hillerslev og Hundborg herreder.I det tredje ligeledes fra 11. september 1406 afhænder og skøder Mogens Villadsen, hans hustru Gro, datter af Geverd Berlin og hendes frænder forskelligt gods i Hundborg og Hillerslev herreder til dronning Margrete.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på to breve. Det første er fra 9. september 1406, hvorved Jens Hval afhænder og skøder forskelligt, opregnet gods i Vendsyssel til dronning Margrete.Det andet fra 11. september 1406 er rettertingsvidnet, hvorved kong Erik 7. af Pommern erklærer, at Jens Hval på rettertinget har skødet gods i Hesselbæk, Bindslev, Skibsby, Tolstrup, Harritslev, Bagterp og Hæstrup til dronning Margrete repræsenteret ved ridderen Mogens Munk.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 1o. september 1406, hvorved hr. Peder Nielsen af Ågård kvitterer hr. Svend Udsen for de 200 lybske mark, som han havde betalt denne på Tordrup, før end han vidste, at kronen havde ret til gården.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et rettertingsvidne fra 11. september 1406, hvorved kong Erik 7. af Pommern indskriver de bønder, der ikke på rettertinget har godtgjort deres frihed, under ledingen og pålægger dem at udrede den inne, stud og leding samt andre kongelige byrder, som de skylder for flere år.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et rettertingsvidne fra 17. september 1406, hvori Sacheus More skøder, hvad han måtte have af gods i Vesterbølle og Torup, til dronning Margrete.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 22. september 1406, hvori Jakob Villesen af Kjeldkær oplader og skøder til dronning Margrete den rettighed, som han og hans hustru Gisla, Hartvig Sesteds datter, måtte have i den befæstede gård og by Grødersby med alle tilliggender, som de Pogewischer havde solgt til dronningen, til hvem Hartvig Sested og hans børn også havde afhændet deres niendedel.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på tre breve.I det første fra 4. oktober 1406 erklærer kong Erik 7. af Pommern, at ridderen hr. Folmer Jakobsen (Lunge) på rettertinget har stadfæstet sin tidligere skødning af godset Højstrup og tilhørende gårde til dronning Margrete.I det andet fra 6. oktober 1406 vidner landsdommer Jens Gyrstinge og 8 navngivne mænd, at hr. Folmer Jakobsen (Lunge) tidligere på rettertinget har skødet gården Højstrup i Stevns med alt tilliggende gods til dronning Margrete, og at Jens Gyrstinge nu på hr. Folmer Jakobsens anmodning på hans vegne her på landstinget har skødet Højstrup til Klaus Skinkel på dronning Margretes vegne.I det tredje fra 2. marts 1407 skøder hr. Folmer Jakobsen (Lunge) på Sjællands landsting gården Højstrup med alle tilliggender til dronning Margretes repræsentant Klaus Skinkel, efter at han tidligere har skødet den til hende på rettertinget og ladet landsdommeren for Sjælland gøre det på landstinget.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 5. oktober 1406, hvorved kong Erik 7. af Pommern erklærer, at ridderen hr. Jens Andersen af Estrup på rettertinget har skødet dronning Margrete al sin ret til Vilsted, Vilstedgård og Vilstedfang.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 26. februar 1407, hvorved biskop Peder af Roskilde bekender vedrørende kapitlets trætte med hr. Bjørn Olufsen om Hjortsholm, at man i nærværelse af dronning Margrete var enedes om at mødes igen inden fjerde påskedag det følgende år og da acceptere dronningens afgørelse som endelig.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 26. februar 1407, hvorved Hr. Bjørn Olufsen erklærer på samme måde som biskop Peder i foregående brev (cf. ) angående trætten om Hjortsholm.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på to breve.I det første fra 5. april 1407 erklærer kong Erik 7. af Pommern, at Anders Pedersen (Panter) af Svanholm og Jens Pedersen af Løgismose, væbnere, på rettertinget har solgt Vilsted, Vilstedfang, Tolstrup og Vester Strett til dronning Margrete.I det andet fra 6. april 1407 erkender brødrene Anders Pedersen af Svanholm og Jens Pedersen (Panter) af Løgismose at have solgt og skødet gården og byen Vilsted i Slet herred til dronning Margrete.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på to breve.I det første fra 10. februar 1408 erklærer kong Erik 7. af Pommern, at hr. Niels Strangesen (Bild), ridder, og hans hustru Mette (Pedersdatter) på rettertinget har skødet dronning Margrete en række gårde på Mors.I det andet fra 11. februar 1408 overdrager og skøder samme hr. Niels Strangesen (Bild) af Thy og hans hustru Mette Pedersdatter en række bøndergårde på Mors og i Thy til dronning Margrete og kong Erik.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på hr. Niels Strangesens (Bild) genbrev til dronning Margrete og kong Erik fra 12. februar 1408 om de vilkår, hvorpå han har modtaget slottene Ørum og Hillerslev i Thy i forlening.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 14. februar 1408, hvorved hr. Niels Strangesen (Bild) og hans hustru Mette Pedersdatter bekender, at de har fået det gods på Mors og på Thyholm, som de havde skødet til kronen, som len på livstid af dronning Margrete og med al kongelig ret; men hvis fru Mette overlever sin mand, skal hun kun beholde godset på Thyholm, til gengæld skal kong Erik og dronning Margrete ikke befatte sig med fru Mettes faders, hr. Peder Nielsens (til Smerup), øvrige gods i Thy.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 24. februar 1408, hvorved Henrik Klausen Smalsted overdrager og skøder al den ret, som han eller hans forældre har haft til Søndbjerg på Thyholm og andet gods i Thy, til dronning Margrete og kronen.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et tingsvidne fra 3. maj 1408 om, at Godskalk Porsfeld under tvang har udkøbt Mads Pallesen af Holbøl mølle, skønt det var bondegods.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 25. juli 1408, i hvilket biskop Peder (Jensen (Lodehat)) af Roskilde bekender, at Skarsholm og Bjergsted, som fru Kristine Eriksdatter (Skarsholm), hr. Gevert Bydelsbaks (af Bregentved) enke, havde pantsat til ham, er blevet indløst på lovlig vis.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 4. september 1410, i hvilket Edel Jakobsdatter (Basse), enke efter hr. Barnum Eriksen, kvitterer dronning Margrete for betalingen af Skarsholm med mere gods, både for de tidligere modtagne beløb og for de 400 lybske mark, som skal betales til sanktmortensdag.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 12. december 1410, hvorved hr. Hans Podebusk kvitterer dronning Margrete for 1200 lybske mark, hvoraf han har haft Sønderlyng herred i pant for de 1000 mark.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 15. februar 1402, hvorved Klaus Doget, ridder, og Juliane, hans hustru, overlader Utnaby på Öland til dronning Margrete tillige med alle breve herpå.

Kong Erik 7. af Pommern tager borgerne i Tommarp, Skåne, under sin beskyttelse og stadfæster de privilegier, som de har fået af tidligere konger i Danmark.

Jens Ågesen Lind, væbner, bekræfter at have solgt og skødet alt sit gods i Egå og Egå sogn i Lisbjerg herred til Jens Mogensen (Lang), kannik i Århus domkapitel. Han vedkender sig at have modtaget 15 lødige mark sølv.

Bo (Mogensen (Lang)), biskop i Århus, skriver til borgmestre og råd i Århus angående et netop indgået forlig mellem ham og domkapitlet i Århus på den ene side og borgerne i Århus på den anden side.I forlængelse heraf meddeler biskop Bo, at der ikke kan holdes gudstjeneste i domkirken, da de gejstlige, som skulle varetage den, er fordrevet fra domkirken og ikke kan få sikkerhed for liv og gods.

Kong Erik 7. af Pommerns beskærmelsesbrev for Skælskørs borgere. Han under og stadfæster dem også alle de privilegier, frihed og nåde, som hans forfædre havde undt og stadfæstet borgerne i Slagelse.

Tingsvidne fra Lunds landsting om, at hr. Peder Spoldener erklærer, at han for sin brøde har forbrudt sit liv og sit gods til kongen, og at hans gård Klågerup skal nedbrydes, når kongen vil.

Jens Hvid skøder og sælger gods til Henrik Bosen.

Landstingsvidne om Marine Gribs overdragelse af gods i Skullerup til Næstved Skt. Peder kloster.

Kristian Wille, væbner, kvitterer borgmester, råd og almue i Århus på Kong Eriks vegne for 100 mark lybsk af deres skat, som var forfalden sidste Skt. Mortens dag.

Hr. Jens (Bondesen) Due (Glob), ridder, beder borgmestre, rådmænd og almuen i Århus om omgående at sende 30 bevæbnede mænd til Flensborg for at hjælpe kongen med at forsvare landet, da hertugen og greven samler deres mænd og agter at belejre Flensborg.

Tingsvidne af Stevns herredsting i Store Heddinge om, at Jakob Knudsen [Akeleye] er erklæret kvit for skifte, arv og gæld efter sine forældre.

Ture Stensson (Bielke), ridder, pantsætter Sven Båd, væbner, gården Vastad med kværn og en gård i Skällentorp i Eftra sogn, Halland, for 300 mark rede penge.

Hr. Jens Truedsen (Due) ridder af Svenstorp oplader til ridder hr. Niels Svendsen (Sparre) af Ellinge de gårde i Brönneslöv og Barsebäck, som Porse Jakobsen af Brönneslöv havde pantsat til ham.

Kong Erik 7. af Pommern bekendtgør at have taget abbedissen og konventet i Vreta kloster samt alle deres godser, tjenere, tyende og fæstere under sin beskyttelse.

Kong Erik 7. af Pommern pålægger almuen i Viken at udrede udfareleding i anledning af den forestående krig.

Kong Erik 7. af Pommern bekendtgør at have taget abbedissen og konventet i Askeby kloster samt deres sysselmand, fremtidige godser, fæstere, tyende og tjenere under sin beskyttelse.

Kong Erik befaler håndværkere i Bergen at betale til krigsførelsen.

Anders Andersen Skjold, væbner, mageskifter syv ørtug skyldjord på Herslev mark i Sømme herred og hele sin hovedgård, med sin hustru, Gyde Ingvarsdatters gods i Flakkebjerg i Vester Flakkebjerg herred.

Kong Erik 7. af Pommern tager borgerne i Landskrona under sin beskyttelse og giver dem en række privilegier.

Henrik Eriksen erklærer at have solgt sin hovedgård Saksdal og en gård i Lindum til Eskil Jakobsen (Basse).

Kong Erik 7. af Pommern giver bønderne i Herrested i Vindinge herred alle de privilegier, som andre birker på landet har. Til gengæld skal bønderne betale skat og yde arbejdskraft til Nyborg slot.

Tingsvidne af Roskilde byting om Jens Jonsens skødning af en gård i Roskilde til Niels Olufsen.

Katrine Larsdatter, Lars Jensens hustru, opretter sit testamente til fordel for kirker, klostre og enkelte personer, hvorved bl.a. Skt. Laurentius' kirke i Lund får halvdelen af et stenhus i Malmø, hendes sognekirke, Skt. Oluf kirke, får tre mark skånske penge, klostret i Lund fire grot, hendes skriftefader en sølvske, hendes søster en rød kjortel og hendes søsterdatter en rød kåbe og en hætte.

Kong Erik 7. af Pommern tager kapitlet i Haderslev og alt dets gods under sin beskyttelse og under kapitlet frihed for alt dets gods.

Skrivelse fra hr. Jens (Bondesen) Due (Glob), ridder, til borgmestre og råd i Århus, hvori han meddeler, at Jesse Brun og de andre folk fra Århus, som har gjort tjeneste i kong Erik 7. af Pommerns hær, har opført sig som dannemænd. Da disse nu har fået orlov, beder Jens Due borgmestre og råd i Århus om at sende andre folk med rustning og forplejning.

Niels Gødekesen, væbner, i Skårup (på Sydfyn) bekendtgør at have pantsat sit gods i Gerlev, Slagelse herred, som han havde i pant fra sin hustrus far, Jens Jensen Sosadel, og hvor på Niels Pedersen bor, til Tetze Rosengård i Kværkeby.

Hr. Jens Thomsen med flere skøder ejendom i Prædikerløkke i Harte sogn til sognepræstens bord i Kolding for deres sjæles salighed.

Peder Due, kannik i Lund, udsteder fredlysningsbrev, ifølge hvilket de handlende på markedet i Falsterbo ikke må fremsætte ukvemsord eller indlade sig i slagsmål.

Riddere og væbnere bevidner kong Erik 7. af Pommerns indførselsbrev på Åbygård i Ivetofta sogn til Bosjö kloster.

Henrik von Berge erklærer, at Alard Zarnin gennem en mellemmand har indløst sin pantsatte jord i København og giver ham pantet tilbage.

Christenze Knudsdatter skænker Kingelstad gård i Ottarp sogn i Rönnebergs herred (nu i Luggude herred) til Bosjö kloster.

Nonnerne i Bosjö kloster kvitterer Ingeborg Madsdatter, enke efter Eskil Ged, for gods skænket af samme Ingeborg til klosteret og Skt. Nikolaj alter.

Kong Erik 7. af Pommern fælder dom i en sag imellem Bent Piik og Bosjö kloster, hvorefter klosteret skal beholde det af Bent til klosteret pantsatte gods og ikke genoverdrage det, før rigtig betaling er blevet erlagt.

Kong Erik 7. af Pommern indfører Bosjö kloster i Åby gård i Ivetofta sogn (se også ).

Kong Erik 7. af Pommern giver hr. Aksel Pedersen (Thott), ridder, seks af kronens bondegårde i forlening og bekendtgør at have taget både disse og de der hjemmehørende bønder under sin beskyttelse.

Svend Toresen (Båd), væbner, kvitterer for arveskiftet med fru Cecilie, Jens Ufs datter og Hartvig Limbeks enke, og hr. Bent Piiks arvinger, og han erklærer at ikke have nogen videre fordring hos medarvingerne.

Peder Tuesen, abbed i Ås kloster, Svend Sture, ridder, Knud Ribbing og Bent Knudsen, væbnere, erklærer at have bevidnet, at hr. Sorte Jens tilstod, at hans far hr. Svarteskåning havde solgt gården Kappekulla i Fjärås sogn til ridder Bent Piik for 24 lødige mark.

Peder Tuesen, abbed i Ås kloster, Svend Sture og Sorte Jens, riddere, samt Knud Ribbing, væbner, bevidner et arveskifte mellem fru Cecilie, Jens Ufs datter, og Svend Toresen Båd, efter den sidstnævntes hustru Kristine, hr. Bent Piiks datter.

Oluf Nielsen Bille af Æbeltved (nu Severinsminde), væbner, sælger til væbner Sten Basse af Tybjerg gods i Tingtved, Søstrup sogn, Merløse herred, som hans mor, Cecilie Jensdatter, havde overladt til ham.

Jens Lauridsen væbner af Sjörup pantsætter sit gods i Oxie herred, som han havde fået af sin hustru, til ridder Niels Svendsen (Sparre) af Ellinge for seks lødig mark.

Tingsvidne af Falsterbo byting om, at Johanne Knopsdatter på hr. Niels Svendsens vegne afstod nogle gårde i Falsterbo til borgeren Bonde Petersen.

Ås klosters mageskifte med Ove Torbensen. Abbed Peder Tuesen overdrager klostrets gård Heberg i Årstad og en ødegård i Sibbarp til Ove Torbensen i bytte for en gård i Grimeton.

Åge Torbjørnsen giver ti lødige mark i morgengave til sin hustru Ingeborg. Herfor pantsætter han to gårde, en i Gödeby og en i Gisslestad, den sidstnævnte i Ljungby sogn.

Rådmændene i Malmø bevidner, at borgeren Niels Exing har købt en gård af Cecilie Mikkelsdatter.

Hr. Aksel Andersen erklærer at være kommet overens med Sten Basse om et skifte på deres hustruers vegne.

Jesper Klausen pantsætter en gård i Slagelse ved Kalsted Led til Sakse Ødgersen for en gæld på seks mark penninge med det vilkår, at han hvert år skal give Sakse Ødgersen 1 lødig mark i leje af den samme gård.

Nonnerne i Bosjö kloster kvitterer Jens Povlsen, ærkedegn i Lund, for 100 mark lybsk.

Viffert Jonsen vedgår at have overgivet en sag til afgørelse ved voldgift. Han og fire af hans venner skal sammen med modparterne i voldgiftssagen og deres fire venner møde op på Vebbestrup kirkegård, hvor sagen skal afgøres med hr. Bonde Due, ridder, som opmand. Hvis hr. Bonde eller nogen af de otte gode mænd af en eller anden grund ikke kan være til stede på det givne tidspunkt, skal en stedfortræder udnævnes. Og hvad voldgiftsmændene siger til forlig, eller hvilken afgørelse hr. Bonde træffer om sagen, hvis voldgiftsmændene ikke kan blive enige med hinanden, binder Viffert Jonsen sig til at holde uden modsigelse.

Tingsvidne af Slagelse herredsting om trætte mellem hr. Evert Jacobsen og Niels Jensen Sosadel om gods i Slagelse herred.

Tingsvidne om at Anders Pedersen har skødet halvdelen af en gård, halvdelen af en brønd og en stenkælder til Jens Assersen.

Kong Erik giver borgerne i Vadstena ret til at bytte sig til seks ottendedele jord i Kvissberg og Huvudstad i Vadstena (Skt. Pers) sogn, som har en gunstig beliggenhed og som nu indehaves af kronens skattebønder. Disse skal have lige så meget jord tilbage af samme bonitet.

Tingsvidne af Brusk herredsting om, at ni bønder og to bymænd for deres sjæles frelse skøder ejendom i Prædikerløkke i Harte sogn til sognepræsten i Kolding.

Jens Nielsen (Løvenbalk) af Aunsbjerg, ridder, skøder godser til biskop Bo i Århus og hr. Henrik Timmesen, vikar ved Århus Domkirke, for et alter, som han lod oprette i Sankt Klemens kirke i Århus (Århus Domkirke).

Jens Pele d.Æ., væbner, fra Binderup, skøder to gårde i Udbyneder til hr. Erik Nielsen (Gyldenstierne), ridder, fra Demstrup.

Peder Steen (Due), ridder, boende i Vellinge, skøder sin stenhusgård, liggende i Vor Frue Kirkesogn i Roskilde til Ingvar Karlsen, bymand i Roskilde.

Kristine Bosdatter, enke efter hr. Evert Moltke af Veksø, pantsætter sine døtres gård i Atterup (Bavelse sogn, Tybjerg herred) til sin svoger, hr. Anders Jakobsen Lunge, ridder, for en gæld på tretten lødige mark. Med de tretten lødige mark har hun på sine døtres vegne betalt sin svoger Knud Andersen af Svanholm.

Tingsvidne af Bølling herredsting om ribekanniken Anders Broks tilbud til ridderen Jens Skram om at indløse noget gods i Borris sogn, som tilhører fru Adelheid, Lave Urnes enke. Anders Brok blev tilkendt at sekvestrere summen i fjerdingskirken og efter år og dag modtage godset som ejendom.

Peder Jensen, guldsmed og bymand i Kalundborg, oplader fem ørtug (skyld)jord i Kærby, Ars herred, som han har haft i pant af Niels Pedersen, til kong Erik i pant for fem lødige mark.

Kong Erik 7. af Pommern udsteder frelsebrev for Gudmund Arvidsson for tjenester gjort for riget, kong Erik selv, dronning Filippa og Eriks fætter og designerede efterfølger Bugislav. Således skal Gudmund Arvidssons fædrene og mødrene arvegods såvel som skattefrit gods, han måtte have købt, være frelst; dog må han selv og hans arvinger ikke sælge dette gods, således at kronen mister sin tjeneste deraf, og han og hans arvinger må ikke erhverve bondegods, således at kronen mister sin indtægt heraf.

Kong Erik 7. af Pommern udsteder frelsebrev for Sven Jönsson for tjenester gjort for riget, kong Erik selv, dronning Filippa og Eriks fætter og designerede efterfølger Bugislav. Således skal Sven Jönssons fædrene og mødrene arvegods såvel som skattefrit gods, han måtte have købt, være frelst; dog må han selv og hans arvinger ikke sælge dette gods, således at kronen mister sin tjeneste deraf, og han og hans arvinger må ikke erhverve bondegods, således at kronen mister sin indtægt heraf.

Kong Erik 7. af Pommern udsteder frelsebrev for Erik Djäken for tjenester gjort for riget, kong Erik selv, dronning Filippa og Eriks fætter og designerede efterfølger Bugislav. Således skal Erik Djäkens fædrene og mødrene arvegods såvel som skattefrit gods, han måtte have købt, være frelst; dog må han selv og hans arvinger ikke sælge dette gods, således at kronen mister sin tjeneste deraf, og han og hans arvinger må ikke erhverve bondegods, således at kronen mister sin indtægt heraf.

Kong Erik 7. af Pommern udsteder frelsebrev for Olof Andersson for tjenester gjort for riget, kong Erik selv, dronning Filippa og Eriks fætter og designerede efterfølger Bugislav. Således skal Olof Anderssons fædrene og mødrene arvegods såvel som skattefrit gods, han måtte have købt, være frelst; dog må han selv og hans arvinger ikke sælge dette gods, således at kronen mister sin tjeneste deraf, og han og hans arvinger må ikke erhverve bondegods, således at kronen mister sin indtægt heraf.

Kong Erik 7. af Pommern udsteder frelsebrev for Jösse Mörk for tjenester gjort for riget, kong Erik selv, dronning Filippa og Eriks fætter og designerede efterfølger Bugislav. Således skal Jösse Mörks fædrene og mødrene arvegods såvel som skattefrit gods, han måtte have købt, være frelst; dog må han selv og hans arvinger ikke sælge dette gods, således at kronen mister sin tjeneste deraf, og han og hans arvinger må ikke erhverve bondegods, således at kronen mister sin indtægt heraf.

Kong Erik 7. af Pommern udsteder frelsebrev for Peter Bengtsson for tjenester gjort for riget, kong Erik selv, dronning Filippa og Eriks fætter og designerede efterfølger Bugislav. Således skal Peter Bengtssons fædrene og mødrene arvegods såvel som skattefrit gods, han måtte have købt, være frelst; dog må han selv og hans arvinger ikke sælge dette gods, således at kronen mister sin tjeneste deraf, og han og hans arvinger må ikke erhverve bondegods, således at kronen mister sin indtægt heraf.

Kong Erik 7. af Pommern udsteder frelsebrev for Iver Fallesen (Staverskov) for tjeneste af riget, kong Erik selv, dronning Filippa og Eriks fætter og designerede efterfølger Bugislav. Således skal Ivar Falsens fædrene og mødrene arvegods såvel som frelst gods, han måtte have købt, være frelst; dog må han selv og hans arvinger ikke sælge dette gods, således at kronen mister sin tjeneste deraf, og han og hans arvinger må ikke erhverve bondegods, således at kronen mister sin indtægt heraf.

Katrine Jenskone pantsætter med samtykke fra sin datter Alike Erlands sin gård i Ribe til kannik Jens Pedersen for 40 mark lødigt sølv.

Biskop Peder af Ribe bevidner, at Alike Erlands gav sin moder Katrine Jenskone fuldmagt til at sælge, skænke eller pantsætte deres gård mellem Grønnegade og Normandsgade til kannikken Jens Pedersen.

Kong Erik 7. af Pommern skænker gården Kyse og Kyse fang til det kloster, som skal oprettes i Skemminge (nu: Maribo).

Alard Zarnin skøder Arild Klementsen, kantor i København, en grund i Saltboderne i Skt. Peders sogn i København.

Niels Mogensen erklærer ikke at have kendskab til, at Jeppe Krage har skødet sit gods i Gerlev til (Jens Jensen) Sosadel bortset fra en øre skyldjord og nogle penninge i skyld.

Overenskomst indgået mellem på den ene side kong Erik 7. af Pommern og Danmarks, Sveriges og Norges rigsråd og på den anden side domkapitlet i Roskilde, at København på begge parters vegne skal overdrages en biskop i rigets råd, indtil den nye biskop af Roskilde bliver indviet. Inden næste kyndelmisse eller senest seks uger efter, at den nye biskop har tiltrådt sit embede, skal et nævn af seks gejstlige og seks verdslige afsige kendelse, om København skal tilhøre kronen eller biskoppen.

Jens (Andersen Lodehat), udvalgt biskop i Roskilde, lover kong Erik 7. af Pommern at holde den aftale om København, som er indgået mellem kongen og Roskilde domkapitel 8. november 1416.

Tingsvidne af Sjællands landsting med dom om hr. Evert Jakobsen Krages ret til at indløse gods i Slagelse herred, der var pantsat til Jens Sosadel.

Landsdommer Jens Gyrstinge overdrager en gård i Atterup (Bavelse sogn, Tybjerg herred) til hr. Anders Jakobsen Lunge, for hvilken han fik 20 mark sølv i pant af hr. Evert Moltke.

Hr. Hartvig Bryskes' enke Else Pedersdatters kvittering til biskop Peder i Ribe for modtagelsen af 300 lybske mark.

Ærkebiskop Jöns (Gerekesson) af Uppsala, biskop Jens (Andersen (Lodehat)) af Roskilde, biskop Navne (Jensen (Gyrstinge)) af Västerås, Trued Has og brødrene Niels og Jon Svendsen (Sparre af Ellinge), riddere, bevidner, at Henrik Gertsen (Ulfstand) og Herman von Ørs (Ulfstand) har tiltalt ærkebiskop Peder (Mikkelsen (Kruse)) angående arven fra deres bror, ærkebiskop Jakob (Gertsen (Ulfstand)). Ærkebiskop Peder svarede, at han ikke ville give dem noget af arven, og at de kunne sagsøge ham for paven.

Fragment af gavebrev til Maribo kloster.

Kong Erik 7. af Pommern tager med samtykke af biskoppen i Odense og hele menigheden nærværende brevførere, herrer præster, alle og hver især der bor på Falster, under sin beskyttelse og lader hver af dem få en gård til fri rådighed. Denne råderet må de efter deres død give til deres arvinger i ét år. Herfor skal de nævnte præster to gange årligt i Nykøbing, og hvor de holder gudstjeneste, have kongens forældre, både levende og døde, i minde.

Tingsvidne af Sjællands landsting; landstinget vidimerer ridderen hr. Aksel Andersens brev af 1416. 6. januar, jf. nr. , om et skifte med Sten Basse.

Jacobus, biskop af Gardar, Niels Thomsen, custos i Roskilde Gråbrødrekloster, og Niels Fynbo, gardian sammesteds, vidimerer den overenskomst om København, som blev indgået 8. november 1416 mellem kong Erik 7. af Pommern og Danmarks, Sveriges og Norges rigsråd på den ene side og Roskilde domkapitel på den anden side.

Knud Andersen (Panter) af Svanholm pantsætter sit gods til Peder Truelsen (Gris af Nordrup) i Gerlev i Horns herred for en gæld på fire lødige mark og giver ham fuldmagt til at bruge det efter alle de artikler som dette brev indeholder.

Anders Jakobsen Stygge overlader al rettighed, om nogen tilfaldt ham i arv, i det gods, som Jens Eskilsen Falk af Vallø havde i værge og hans far før ham, til hr. Aksel Pedersen (Thott), ridder.

Ærkebiskop Peder af Lund henskyder sammen med fem gejstlige og seks verdslige rigsråder den endelige afgørelse af striden mellem kong Erik 7. af Pommern og biskoppen af Roskilde om København til et nævn af 12 velbårne, sandfærdige og aldrende mænd, bosiddende på Sjælland.

Jeppe Jensen (Godov) af Ordrup og hustru Ellen Palnesdatter, Jens Grubbe af Ordrups tidligere hustru, overlader og skøder gårde i Vester Flakkebjerg herred til hr. Anders Jakobsen Lunge, ridder, på det vilkår at han skal give dem hele Gundestrup by i Ods herred og en gård i Torkilstrup i Volborg herred til fri rådighed, så længe de lever.

Kong Erik 7. af Pommern erklærer at have modtaget Københavns slot og by af biskop Jens af Roskilde efter den foreløbige kendelse af seks biskopper og prælater og seks riddere og rigsråder, indtil en endelig dom efter landets lov fældes ved mikkelsdag i København af 12 rigsråder.

Magistraten i Malmø giver borgeren Peder Exing skøde på en gård i Skt. Pedersgade, som borgerne Harald Jensen og Jens Bagge har solgt til ham.

Lars Jensen, degn i Roskilde, har modtaget 4 lødige mark fra Niels Esbernsen Bille for en gård, som Niels Bille havde pantsat i Glostrup (Smørum herred). Dermed mortificeres pantebrevet og gården overføres tilbage til Niels Bille.

Kong Erik 7. af Pommern tillader borgerne i Halmstad at fiske i den å, som ligger ved byen.

Jakob Tygesen gør vitterligt, at Jens Jakobsen, kong Eriks klerk og tjener, havde købt en del af det gods, som han og andre borgere i Haderslev havde del i, og som var blevet bjerget fra et skib, der forliste i farvandet ved Vordingborg. På kongens vegne har Jens Jakobsen lavet en aftale med Jakob Tygesen og de andre borgere i Haderslev om, at hr. Anders Mortensen, borgmester i Malmø, skal betale dem 244 lybske mark for alt dette gods den næstkommende høst.

Niels Jensen af Hammar bekendtgør at have modtaget 50 lødige mark af Aksel Pedersen Brahe for godser i Svinaberga, Hammenhög, Borrby og Katslösa, som han havde haft i pant.

Tingsvidne af Viborg landsting om den skade, som biskop Bo af Århus' opførelse af en bygning og en dæmning havde forvoldt på en eng tilhørende Lars Pig.

Oluf Hermansen opfordrer ridderen Henning Kabel, præsten Hans Kesing, og væbnerne Stig Porse og Fredbern van Haghen til at besegle den fuldmagt, som han har givet Maribo Kloster, til at indløse to pantsatte gårde i Agerup og Reersø, og derefter have dem til ejendom.

Overenskomst mellem på den ene side Ribe bisp og kapitel og på den anden hr. Morten Jensen (Gyrstinge), ridder, vedrørende Møgeltønder slot.Fra nu af og ti år frem skal hr. Morten Jensen råde over Møgeltønder slot med tilhørende len og godser. Han må ikke forvolde slottet nogen skade. Han skal lave forbedringer ved slottet, men ikke opføre kostbare bygninger uden tilladelse. Hans udgifter i denne forbindelse vil blive erstattet. Hvis Morten Jensen ikke kan holde slottet med alt dertil hørende, skal Ribe bisp og kapitel hjælpe ham.Når de ti år er gået og Ribe bisp og kapitel vil have slottet tilbage, skal de ved påske meddele det til Morten Jensen, hans hustru eller børn, der uden hindring skal overdrage slottet på den næstkommende skt. Michaels dag. På samme måde skal Morten Jensen meddele Ribe bisp og kapitel, hvis han vil overlade dem slottet, før de ti år er gået.Hvis Morten Jensen dør, inden de ti år er gået, skal den samme overenskomst gælde med hans hustru og børn.

Jon Hjerne, ridder, pantsætter flere gårde, bl.a. i Kulla, Sandbäck og Kylinge i Gammalstorps sogn og i Rösjö, Gränum og Torsabjörke i Jämshögs sogn, som hans far tidligere havde pantsat, men som Jens Hjerne havde indløst, til hr. Niels Svendsen (Sparre) i Ellinge, ridder, for 60 lødige mark. Han bekendtgør desuden at have indløst gårde på Gö, i Viken (Bohuslän) og i Linneryds sogn i Värend, som hans far havde pantsat.

Jon Hjerne, ridder, pantsætter til Niels Svendsen (Sparre), ridder, flere gårde på Gö (Listerby sogn, Medelstads herred), i Kulla, Sandbäck og Kylinge (Gammalstorps sogn), i Rösjö og Gränum (Jämshögs sogn, Listers herred), samt i Klagstorp og Västanå (Näsums sogn, Villands herred).

Tingsvidne af Sjællands landsting om Jakob Krages pantsættelse af gods i Slagelse herred til Jens Jensen Sosadel.

Kong Erik 7. af Pommern tillader Skemminge kloster (nu: Maribo kloster) at anvende den kongelige gårdsret over dets fæstebønder og tyende samt giver klostret toldfrihed og fri udførsel i alle sine riger vedrørende alle varer til abbedissens og konventets daglige behov og klostrets opførelse.

Jon Hjerne, ridder, tillader hr. Niels Svendsen, ridder, at indløse de pantsatte gårde på Gö (Listerby sogn, Medelstads herred), der var pantsatte til Kyle, i Kulla, i Sandbäck og Kylinge i Gammalstorps sogn og i Rösjö og Gränum i Jämshögs sogn (Listers herred), der var pantsatte til fru Katarine, enke efter Aksel Kettilsen, samt i Klagstorp og Västanå (Näsums sogn, Villands herred), der var pantsatte til Svend Høg.

Kong Erik 7. af Pommern bekendtgør at have taget abbedissen og konventet i Vårfruberga kloster samt alle deres godser, fæstere, tyende og tjenere under sin beskyttelse.

Ludovicus de Ballionibus kvitterer ærkedegn Jens Povlsen for ti mark sølv, som er blevet ham betalt på det pavelige kammers vegne.

Klaus Limbek af Tørnings åbne brev om salget og skødningen af sit gods i Øsby, Børløsgård, Hajstrup, Råde, Hyrup, Hejsager, Vonsmose, Marstrup og Møkær til kannikerne og kapitlet i Haderslev for 400 mark lybsk i nobler, med tilbagekøbsret i ti år.

Fragment af vidisse af Haderslev herredsting af Klaus Limbeks pantebrev af 1417. 29. september.

Vidne om Lund domkirkes lavhævd på to gårde i Satserup, Frosta herred.

Henneke Gjordsen, væbner, bekendtgør på vegne af kong Erik at have modtaget 100 lybske mark af Århusborgernes skat, som de dette år skulle betale ved skt. Mortens dag.

Magistraten i Malmø giver borgeren Peder Exing skøde på en gård i Vestergade.

Tolv rigsråder, med roskildebiskoppen i spidsen, samt landsdommeren af Sjælland og høvedsmanden på Kalundborg dømmer borgerne i Næstved, der ulovligt havde øvet selvtægt ved at dræbe en broder fra Skemminge (Maribo) kloster og to af klostrets vornede i forbindelse med en strid om fiskerettigheder.

Anders Jakobsen Lunge og Næstved Skt. Peder kloster mageskifter gods.

Anders Jakobsen Lunge udsteder kvittering til Næstved Skt. Peder kloster.

Jens (Bondesen) Due og Sven (Nilsson) Sture, riddere, vidimerer det af ærkebiskop Peder af Lund m.fl. udstedte brev af 3. februar 1417, hvori de henskyder den endelige afgørelse af striden mellem kong Erik 7. af Pommern og biskoppen af Roskilde om København til et nævn af 12 velbårne, sandfærdige og aldrende mænd, bosiddende på Sjælland.

Biskop Peder af Ribe bekendtgør at hans broder Bent Bille har gjort ham fuldt regnskab for alt, hvad han på hans vegne har modtaget.

Peder Nielsen Læt, bymand i Århus, skøder Lars Jensen sin gård, som han havde fået i arv efter sin hustrus søster, Kirstine Mikkels, og i hvilken han havde købt sin hustrus brors del.

Hemming Smeth og hustru skøder en gård til Skt. Gertruds lav i Kalundborg.

Anders Uffesen (Hvide) af Bjørnholm, ridder, tillader brødrene Svenning og Mikkel Andersen (Vinter af Vodstrup), der ved hans hjælp har fået adelig frihed af kong Erik 7. af Pommern, at føre hans moders våben.

Tingsvidne af Morsø Nørreherreds ting om Nis Jessens sædegård i Tødsø, som blev solgt af Jes Ovesen i Frøslev til Thorkil Mogensen, der gav den til Mikkel Pedersen i medgift for sin datter.

Tingsvidne af Lille herredsting om, at en gård i Lille herred tilhører Skt. Magnus alter i Roskilde og ikke kongen.

Borkard Limbek og hustru Anne Arnvidsdatter skøder gods i Bårse herred til biskop Peder i Ribe.

Tingsvidne af Fyns landsting om et mageskifte mellem Borkard Limbek og hans hustru Anne Arnvidsdatter.

Retten i Thisted henviser en strid mellem hr. Anders Jakobsen [Lunge] og hr. Niels Strangesen [Bild] om et pants gyldighed til kongens og hans råds afgørelse.

Niels Strangesen (Bild) af Nordentoft, ridder, bekendtgør ikke at have nogen ret til Årup eller Årup mølle eller til noget af det gods, der ligger i Thy, som Jens Pedersen Langdal havde pantsat til hr. Kristian Vendelbos tidligere foged på Søborg, Jens Pedersen. Hvis Niels Strangesen imidlertid havde nogen ret dertil, overlader han den nu til hr. Anders Jakobsen Lunge.

Tingsvidne af Sallinge herredsting om, at Niels Pedersen er ærværdig, forstandig og fribåren.

Bonde Jakobsen (Thott) af Krageholm, væbner, overlader en gård i Lyngsjö til hr. Jens Lund (Lunds domkirke), for afholdelse af en sjælemesse årligt i Lunds kirkes kor for Niels Frendesens sjæl, mod en gård i Årsjö der tidligere havde været givet til det samme formål.

Tingsvidne af Jelling sysselting om fru Ingeborg Strios skifte med sine stedbørn.

Eskil Jepsen forpligter sig til hvert år at give Jens Gunnesen en øre korn for det gods der ligger i Tjele, og som han har fået af ham, på det vilkår at samme gods tilfalder Skt. Marias Kloster i Viborg efter den sidstnævntes død.

Tingsvidne af Sjællands landsting om, at biskop Peder i Ribe har opbudt og indlagt penge til indløsning af gods i Skippinge herred.

Anders Mortensen pantsætter en gård i Malmø til Cecilie Henriksdatter for 28 mark sølv.

Tingsvidne af Randers byting om forliget mellem Stakkede Morten og Jesse Klementsen, bymand i Randers, og Mortens overtrædelse af det givne lejde.

Tingsvidne af Viborg landsting om Jakob Kirts skødning af Sønder Tvedskov og Nørre Tvedskov samt tre gårde og en ødegård i Solbjerg sogn i Hellum herred til biskop Lave af Viborg.

Tingsvidne af Framlev herredsting om et mageskifte mellem hr. Markvard Rostrup d. y. og Palle Bryning d. y.

Tingsvidne af Sjællands landsting om, at hr. Anders Jakobsen Lunge og hr. Jørgen Rud lovligt har opbudt penge på Ordrup i Voldborg herred og tilbyder indløsning af alle breve.

Mogens Andersen af Nees, væbner, skøder en gård i Sejerslev til Dueholm Kloster til gengæld for afholdelse af en ugentlig sjælemesse for Villum Nielsen.

Kristine Pedersdatter skøder gods i Lyngerup i Horns herred til Erik Jacobsen [Due]

Mogens Andersen (af Nees), væbner, pantsætter en toft i Flade til Dueholm Kloster for en mark sølv.

Anders Brun af Næstebølle, væbner, vedkender at skylde hr. Lars Finsen i Løjtved, ridder, 20 lybske mark, for hvilke han pantsætter ham sin gård i Korsebølle i Tranekær sogn. På det vilkår at han hvert år før jul skal give Lars Finsen et pund korn og en skæppe smør.Hvis gælden ikke bliver betalt, har Lars Finsen ret til at tage gården i sin varetægt.Når Anders Brun vil løse gården, skal han give Lars Finsen besked på to ting før skt. Hans dag og et efter, hvorefter gården på den derefter kommende mikkelsdag kan blive indløst.

Mogens Andersen (af Nees), væbner, skøder Dueholm Kloster en gård i Skranderup for sin moders indtræden i klostret.

Hr. Anders Mortensen (Pep) er blevet brændt for at forfalske et brev fra kong Erik 7. af Pommern, og brevet er blevet sønderskåret.

Forlig imellem abbeden af Næstved Skt. Peder kloster og Anders Persen vedrørende landgilde af en gård i Holme.

Mathilde, Jakob Uffesens hustru, oplader rettighed til Næstved Skt. Peder kloster.

Brev fra Kristian (Hemmingsen (Liljesparre)), biskop i Ribe, til en ukendt modtager.

Jens (Pedersen) Frost (Bild) af Frøslevgård, væbner, skænker Dueholm Kloster alt sit øde gods i Tøving i Galtrup sogn for sjælemesser for sine forældre og forfædre, samt for de tjenester, som klostret har gjort ham og hans forfædre.

Tingsvidne af Sjællands landsting om, at kong Erik har tilbudt at lade spørgsmålet om ejendomsretten til København afgøre af rigsrådet, hvad Roskildebispen afviser.

Peter Saxtorp i Halmstad, væbner, mageskifter to gårde i Värmö, Billeberga sogn, Rönnebergs herred, og en gård i Håkantorp, Västra Karaby sogn, Harjagers herred, til domkapitlet i Lund mod tre gårde i Halmstad, Luggude herred.

Kong Erik 7. af Pommern befaler borgmestre og rådmænd i Århus at sende tre mænd med redskaber og proviant til arbejde i seks uger ved befæstningen af bjerget ved Flensborg.

Tingsvidne af Sjællands landsting om, at hr. Aksel Pedersen [Thott] bad om indførsel i tre gårde i Stevns herred.

Mogens Båd, landstingssaghører i Lund, bevidner, at Bent Bille på fire landsting har tilbudt at skifte med hr. Jakob Bille af Ljungby.

Tingsvidne af Lunds byting om lundekanniken Lars Ågesens oplæsning af et åbent brev om salget og skødningen af en bod i Lund til domkirken sammesteds.

Tingsvidne af Sjællands landsting om tolv nævningers erklæring i en sag om jord i Torslunde mellem Niels Esbernsen Bille og Herman Andersen, vikar i Roskilde.

Jakob Mogensen, rådmand i Lund, lejer en gård af helligåndshuset i Lund.

Jens Pedersen sælger sin gård på Bredgade i Lund til Knud Nielsen.

Peder Jakobsen, borgmester i Kalundborg, og Jens Frendesen d.y., bymand samme sted, forstander for Skt. Gertruds gilde, udlejer i samtykke med alle gildebrødre et jordstykke i Kalundborg til Gynter (Godersen), borgmester samme sted, for 16 grot årligt. Og ingen skal have ret til at leje det pågældende jordstykke, så længe Gynter eller hans arvinger vil bruge det.Hvis det pågældende jordstykke skal sælges, skal Gynter have forkøbsret til det, og hvis husene eller Gynters bygning også skal sælges, skal Skt. Gertruds gilde have førsteret til at indløse bygningen.

Tingsvidne af Slagelse herredsting at Cecilie, enke efter Galman Pedersen afhændede brevene vedrørende en gård i Gerlev til Antvorskov kloster.

Katrine, hr. Jens Ruds datter, enke efter hr. Jens Lykke, giver hr. Jørgen (Mikkelsen) Rud af Skjoldenæsholm, sin slægtning, alle sine rettigheder på alle sine sjællandske godser, uanset om det er pante- eller arvegods.

Synde Esbernsen (Gammelsen), væbner, i Lilla Jordberga overlader gods i Malmø og Ystad til sin søn, Anders Syndesen. Dette gods havde han erhvervet fra sin hustru, Una Nielsdatter, og de udgjorde sønnens mødrenearv.

Synde Esbernsen (Gammelsen), væbner, i Lilla Jordberga vedkender sig at være sin søn, Anders Syndesen, skyldig 100 lødige mark for det løsøre, som var tilfaldet ham efter hans mor Una, Niels Pedersens datter og Synde Esbernsens hustru. Hvis Synde Esbernsen skulle afgå ved døden, skal hans søn, foruden sin andel i skiftet, have de 100 lødige mark, før hans arvinger påbegynder skiftet.

Gregers Jakobsen, sognepræst i Husby i Vends herred, erklærer at skylde Jakob Ottesen (Bild) i Hesselager 80 lybske mark. For denne sum overlader han ham alt det pantegods og alle de pantebreve, som han har på gods på Fyn. Indtil Gregers Jakobsen indløser godset, skal Jakob Ottesen råde over godset i overensstemmelse med vilkårene i de oprindelige pantsætninger.

Poul Felaxsen pantsætter sin fædrenegård i Sörby i Vessige sogn i Halland til hr. Sven Sture, ridder, for fire lødige mark. Gården kan indløses på den næst kommende sankthansdag eller på den derefter følgende, på det vilkår at landgilden ikke skal modregnes i gældens hovedstol.

Den kongelige rettertingskansler Peder Falster erklærer, at Else Kristiansdatter enke efter hr. Niels Brok, ikke vil møde for rettertinget, da kongen er hendes værge.

Hr. Bonde (Jensen) Due, ridder, og hr. Anders Jakobsen Lunge, ridder, skifter deres arv efter hr. Niels Ovesen (Panter) af Asdal og fru Johanne (Andersdatter (Stenbrikke)). Arven bestod af et omfattende gods i Vendsyssel.Hver af parterne skal vælge to opmænd blandt deres venner, og disse skal have fuldmagt til at bringe forholdet i orden efter de i brevet nærmere aftalte bestemmelser, såfremt indtægterne af parternes respektive andele ikke svarer til deres andel af arven. Når de er færdige med deres arbejde, skal der udstedes et nyt skiftebrev, og nærværende breve skal destrueres.Såfremt parterne kan finde yderligere arvegods efter hr. Niels og fru Johanne, skal de være hinanden behjælpelige med at komme i besiddelse af det, og det skal derefter skiftes mellem dem. Skiftet skal være gennemført inden førstkommende mikkelsdag.

Hr. Bonde (Jensen) Due, ridder, erklærer at skylde hr. Anders Jakobsen Lunge i Egede, ridder, 400 engelske nobler, for hvilke han pantsætter ham et større antal gårde. Indtægten af pantet skal ikke modregnes i pantesummen. Indløsningsdagen skal være Vor Frue dag før mikkelsdag, og det år godset indløses, skal landgilden følge godset. Når Bonde Due indløser godset, skal han erstatte Anders Jakobsen Lunge pantet med en sjettedel af alt det gods, som hr. Fikke (Eberhardsen) Moltke af Skafterup ejede, både i det pågældende gods og i alt andet gods på Sjælland.

Ture Stensson (Bielke) i Kråkerum, ridder, overlader Bonde Jakobsen (Thott) i Krageholm, på vegne af dennes hustru Cecilie Nielsdatter (Jernskæg), rettighederne til de godser, som Peter Sigvidsson (Ribbing) havde ejet. Disse omfatter Vapnö og Torup i Sønderhalland samt godser i Nørrehalland, Skåne og Västergötland, som var tilfaldet Ture Stensson og hans børn og hr. Jens (Eskilsen) Falks børn efter hr. Abraham Brodersens død. Rettighederne til Hovsgård og gods i Brödåkra, Ysby sogn, Halland, bliver ligeledes overdraget. Alle andre rettigheder, som var tilfaldet Bonde Jakobsen og Cecilie Nielsdatter efter Abraham Brodersens død, skal Ture Stensson og hans arvinger beholde.

Tingsvidne af Fyns landsting om indfrielsen af et pantebrev på en gård i Grindeløs.

Skt. Jørgens kloster i Tommarp mageskifter jord med Skt. Peters kloster samme sted.Svend Jakobsen, forstander, og alle brødre i Skt. Jørgens kloster giver Hans Isaksen, abbed, og alle brødre i Skt. Peters kloster et stykke af deres klosterjord, på hvilket de sidstnævnte er begyndt at bryde kalksten, mod et tilsvarende jordstykke af Skt. Peters klosters jord. Aftalen bliver indgået på det vilkår at Skt. Peters kloster skal lade Skt. Jørgens kloster bryde den mængde sten, de har brug for, når de har akut behov derfor til væggen på deres kirke. Herudover skal Skt. Peters kloster hvert år sørge for en præst til Skt. Jørgens kloster, for hvilket disse årligt skal betale tre skilling grot.

Hr. Bengt Nilsson (Lejonansikte), ridder, overlader til kong Erik 7. af Pommern al sin ret til Stäkeholm slot og de dertil hørende len Tjust, Kind og Ydre, som han har haft i pant for en tredjedel af 20.000 lødige mark. Han giver kongen kvittering for pantesummen og fritager ham for yderligere krav.

Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at ærkebiskop Peder (Lykke (Bille)) af Lund har aflagt regnskab for alt, hvad han har oppebåret af de kongelige forleninger, som han havde, mens han var biskop af Ribe, og han giver ærkebiskoppen kvittering herfor og fritager ham for yderligere krav.

Jens (Andersen (Lodehat)), biskop af Roskilde, har haft Næsbyhoved i pant af kong Erik 7. af Pommern, som nu har indløst pantet og i stedet pantsat Nygård (i Odsherred) til biskoppen.

Otte (Bernikesen) Skinkel, væbner, skøder sin morbror hr. Klaus Kristiansen (Frille), kannik i Ribe, al den jord og rettighed, der ligger i Ribe øst for den gård, hvorpå Kristian Frillesen tidligere boede, og som Otte Skinkel havde arvet efter sin far, hr. Bernike Skinkel, og mor, fru Hildeborg.

Kong Erik den 7. af Pommern træffer en række bestemmelser om sager, som almuen i Åbos len i Finland har ladet rejse for ham: arbejdspligt, gengærd (naturalieydelser), befordring, gæsteri, beskatning af ugifte mænd m.m.Da kongen var i Finland, blev han enig med finnerne om, at deres arbejdspligt skal være på det samme niveau som nu og ikke mere.Kong Erik, hans hustru Filippa og deres repræsentanter skal tilbydes gengærd, befordring og gæsteri, når de er i Finland.Ugifte mænd skal efter evne hjælpe bønderne med at betale skat. Det præcise beløb skal fastsættes af fire pålidelige mænd udpeget af almuen og fogeden.Almuens værdier og penge skal ikke tvinges af dem. Betalingens størrelse skal altid fastsættes af fire pålidelige mænd.Folk, der bor langt fra slottet og derfor er forhindrede i at betale den skat, som de er forpligtede til at betale om vinteren, må betale den om sommeren i stedet.

Bonde Jakobsen (Thott) på egne vegne og Jakob Akselsen (Thott) på vegne af sig og sin søster Kristense (Akselsdatter (Thott)) skifter deres arv efter hr. Jakob Akselsen (Thott) og fru Margrete Bondesdatter (Due). Arven bestod af et omfattende gods i Skåne; en del af den var dog stadig uskiftet mellem de to parter.Såfremt nogen af parterne mister noget af det skiftede gods ved retten, skal den anden part dække en retfærdig del af tabet. Begge parter skal kunne indløse den del af arven, som er pantsat til tredjemand og beholde den, indtil den anden part kan betale sin andel. Derefter skal godset skiftes mellem dem. Det gods, som er pantsat eller forlenet til andre på aftalt tid, skal skiftes, når det til sidst kommer i parternes eller deres arvingers besiddelse.Når skiftet træder i kraft, skal parterne også skifte det gods, som bør skiftes, skønt det ikke er omtalt i brevet.

Skrivelse fra kong Erik 7. af Pommern til domkapitlet i Uppsala, i hvilken kong Erik beder domkapitlet om at understøtte brevføreren hr. Toste, som ønsker at prædike kristendommen blandt hedningene i Lapland, ved at udstyre ham med fuldmagt til bl.a. at holde gudstjenste for hedningene, døbe dem og bygge et kapel, som de kan bruge.

Henning Podebusk af Skjern, ridder, kundgør at skylde hr. Aksel Pedersen (Thott) af Härlöv, ridder, 800 gamle engelske nobler eller tre lybske mark i sjællandske sterlinge for hver nobel. For denne gæld pantsætter han Aksel Pedersen den halvdel af Vallø, som gennem hans hustru Kristine kom i hans eje, med otte mark korn eller otte lødige mark til landgilde for hver mark korn, hvilket er mest belejligt for Aksel Pedersen.Henning Podebusk vil dele gården Vallø med tilliggende gods på Sjælland, Møn og Falster i to, og Aksel Pedersen må på sin søns vegne vælge, hvilken del han helst vil have.Hvis Henning Podebusk vil indløse godserne, skal han varsle Aksel Pedersen et år i forvejen med et åbent brev på mortensdag. Hvis han kan indløse godserne, skal han kompensere Aksel Pedersen for den årssæd, som måtte være sået på den del, som var tilfaldet ham, med så meget som to af deres respektive venner finder passende.Hvis Aksel Pedersen hellere vil have sine penge end godserne, skal han kundgøre Henning Podebusk dette med et åbent brev på mortensdag, og på den dernæst efterfølgende årsdag for kundgørelsen skal Henning Podebusk give Aksel Pedersen pengene på et for den sidstnævnte belejligt sted i Sjælland.Henning Podebusk vil endvidere dele gården Bidstrup med tilliggende gods på Fyn og i Jylland i to, og Aksel Pedersen må på sin søns vegne vælge, hvilken del han helst vil have.Hvis Henning Podebusk overdrager nogle af de pågældende godser, må han ikke lade nogen anden end Oluf Akselsen (Thott) få dem for så meget, som nogen anden ville give for dem, og Oluf Akselsen skal gøre det modsvarende for ham.

Niels Hågensen i Odenströ, væbner, giver hr. Niels Svendsen (Sparre af Skåne) i Ellinge, ridder, fuldmagt til at indløse en gård i Viarp, Herslöv sogn, Rönnebergs herred. Gården var sat i pant til Herslöv kirke for tretten skånske mark. Når Niels Svendsen har indløst gården, skal han og hans arvinger have den i pant for den samme pengesum, indtil Niels Hågensen eller hans arvinger løser den tilbage. Og når Niels Hågensen vil indløse gården, skal det gøres for de tidligere nævnte tretten skånske mark.

Hagen Svendsen sælger en fjerdedel af sin gård, som ligger umiddelbart ved klædeboderne.